6 Tillidsrepræsentantens forhold til arbejdskol- leger – organiserede såvel som uorganiserede
6.6 Opsamling
Tillidsrepræsentanten anno 2010 repræsenterer en bred vifte arbejdskolleger over for ledelsen. Ud over at repræsentere eget forbunds medlemmer – typisk mellem 11-50 medlemmer - varetager mange tillidsrepræsentanter også interes- serne for andre forbunds medlemmer på arbejdspladsen. Andre er repræsentan- ter for kolleger på virksomhedens øvrige danske og udenlandske afdelinger. En relativ stor gruppe tillidsrepræsentanter forsøger endvidere at varetage de gule og uorganiseredes interesser, når der forhandles med ledelsen, mens andre helt bevidst har valgt ikke at følge den strategi:
• repræsentant for andre forbund på egen arbejdsplads: 37 %
• repræsentant for forbundets medlemmer på virksomhedens andre danske afdelinger: 21 % (TR- 1998: 27 %)
• repræsentant for forbundets medlemmer på virksomhedens uden- landske filialer: 1 %
• repræsentant for gule og uorganiserede: 39 %
• repræsenterer bevidst ikke gule og uorganiserede interesser: 48 %.
Mht. tillidsrepræsentanternes samarbejde med medarbejdere, der er medlem af den etablerede fagbevægelse kan det konstateres, at:
• det især er inden for den offentlige sektor, at tillidsrepræsentanterne re- præsenterer arbejdskolleger fra eget forbund på andre afdelinger
• der ikke er sektorforskelle på, i hvilket omfang tillidsrepræsentanterne varetager interesser for medlemmer fra andre forbund på arbejdspladsen
At tillidsrepræsentanterne anno 2010 repræsenterer forskellige medarbejder- gruppers interesser er ikke så meget anderledes end i 1998. I 2010 står mange tillidsrepræsentanter også over for den udfordring at skulle samarbejde med gule og uorganiserede arbejdskolleger. En del af tillidsrepræsentanterne har valgt også at repræsentere disse grupper over for ledelsen.
114
Tillidsrepræsentanternes holdning til de gule og uorganiserede varierer på tværs af sektor:
Varetager de gule og uorganiseredes interesser over for ledelsen:
• privat sektor: 43 %
• offentlig sektor: 34 %
• delvejende institution: 44 %
• alle: 39 %
Varetager bevidst ikke gule og uorganiseredes interesser over for ledelsen:
• privat sektor: 47 %
• offentlig sektor: 49 %
• selvejende institution: 48 %
• alle: 48 %
Mens hver anden tillidsrepræsentant i den offentlige og private sektor bevidst har valgt ikke at samarbejde med de gule og uorganiserede, når det gælder med- arbejderrepræsentation, er der en lidt større andel tillidsrepræsentanter i den private sektor end i den offentlige sektor, der søger at varetage de gule og uor- ganiseredes interesser.
Det kan desuden konstateres, at:
• flere tillidsrepræsentanter på de små arbejdspladser end på store ar- bejdspladser varetager de gule og uorganiseredes interesser
• flere tillidsrepræsentanter på de dansk ejede arbejdspladser end på udenlandsk ejede arbejdspladser varetager også de gule og uorganisere- des interesser
• relativt flere tillidsrepræsentanter på familieejede virksomheder vælger også at repræsentere de gule og uorganiserede over for ledelsen, sam- menlignet med andre ejerformer.
Blandt de enkelte forbund er der forskel på forholdet til de gule og uorganise- rede. Det er især tillidsrepræsentanter fra Dansk Metal (60 %) og Jernbanefor- bundet (69 %), som bevidst vælger ikke at repræsentere de gule og uorganisere- de, mens tendensen blandt de øvrige forbund er, at hver anden har valgt denne strategi. Nogle forbunds tillidsrepræsentanter har dog et lidt andet forhold til de gule og uorganiserede og forsøger at inddrage dem i fællesskabet ved at vareta- ge deres interesser over for ledelsen. De, der søger at inddrage de uorganiserede eller gule kolleger er:
• hver anden af El-Forbundets, Blik og Rørs og Malerforbundets tillids- repræsentanter
• hver tredje tillidsrepræsentant fra FOA, Dansk Metal, HKKF og TL
• 37 % eller mere af tillidsrepræsentanter fra Socialpædagogerne, Ser- viceforbundet, Fødevareforbundet og NNF og 3F
Det er især mænd samt de yngre og relativt nyvalgte tillidsrepræsentanter, der i større udstrækning varetager de gule og uorganiseredes interesser.
115 Et er, hvad tillidsrepræsentanter og fagforening måtte mene om de gule og
uorganiserede – noget andet er, i hvilket omfang deres tilstedeværelse skaber problemer på arbejdspladserne i forhold til forhandlinger og samarbejde. Et flertal af både tillidsrepræsentanter ledere og LO-kolleger synes ikke at registre- re tilstedeværelsen af gule og uorganiserede som et større problem. Andelen, der angiver, at tilstedeværelsen af uorganiserede ingen betydning har for samar- bejdsrelationerne/ikke skaber dårlig stemning:
• LO-tillidsrepræsentanterne (gule og uorganiserede): 51 %
• lederne (uorganiserede): 68 %
• LO-medlemmerne (uorganiserede): 68 %
• medlemmerne af de gule fagforeninger (uorganiserede): 95 %.
Eksempler på samarbejdsproblemer som de gule og uorganiserede skaber i føl- ge tillidsrepræsentanterne:
• vanskeliggør lokalforhandlinger: 28 %
• gør det svært at koordinere medarbejderkrav og ønsker: 24 %
• det skaber konflikt på arbejdspladsen: 14 %
• det presser løn og arbejdsvilkår: 11 %
• andet: 5 %.
Eksempler på samarbejdsproblemer på grund af de gule og uorganiserede – ifølge lederne:
• det vanskeliggør forhandlingerne, fordi tillidsrepræsentanten har et svagt mandat: 17 %
• det skaber konflikt på arbejdspladsen: 7 %
• andet: 3 %
Der er dog også 2 % af lederne, som angiver, at de gule og uorganiserede letter samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere.
Både blandt lederne og tillidsrepræsentanterne er topscoren, at de uorganise- rede vanskeliggør lokalforhandlingerne. Også mange tillidsrepræsentanter og ledere henviser til, at de gule og uorganiserede skaber konflikt på arbejdsplad- sen.
I kapitlet så vi yderligere på, hvilke type arbejdspladser, der typisk oplever samarbejdsproblemer som følge af gule og uorganiserede medarbejdere, og her er der relativt store forskelle mellem de offentlige og privat arbejdspladser.
Overordnet vurderer ledere på private arbejdspladser i langt mindre udstræk- ning, at de uorganiserede har betydning for samarbejdsrelationerne eller på an- den måde påvirker samarbejdsrelationerne mellem kollegerne og arbejdsgiverne negativt:
• ingen betydning for samarbejdsrelationerne:
o offentlig sektor: 49 % o privat sektor: 79 %.
• det vanskeliggør forhandlingerne fordi tillidsrepræsentanten har et svagt mandat:
o offentlig sektor: 21 % o privat sektor: 10 %.
116
• det skaber konflikt på arbejdspladsen:
o offentlig sektor: 13 % o privat sektor: 4 %.
• det letter samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere:
o offentlig sektor: 1 % o privat sektor: 2 %.
Tilstedeværelsen af en tillidsrepræsentant, og hvorvidt den enkelte arbejdsplads er dækket af en overenskomst synes også at have en vis betydning for forholdet til de uorganiserede. Andel, der erklærer sig enige i udsagnet; ’uorganiserede har ingen betydning for samarbejdet på arbejdspladsen’:
• med TR-ordning:
o ledere: 58 %
o LO-medlemmer: 65 %
• uden TR-ordning:
o ledere: 92 %
o LO-medlemmer: 75 %
• OK-dækket arbejdsplads:
o ledere: 61 %
o LO-medlemmer: 64 %
• ikke OK-dækket arbejdsplads:
o ledere: 88 %
o LO-medlemmer: 91 %.
At der opstår konflikter i forhold til gule og uorganiserede på de organiserede arbejdspladser og de arbejdspladser, der har tillidsrepræsentanter, skyldes for- mentlig, at free-rider-problemet – dvs. kolleger, der bruger og udnytter det fag- lige system og de fordele, overenskomsten giver – uden at være organiseret i en overenskomstbærende fagbevægelse – i højere grad italesættes på disse virk- somheder. Det skal dog understreges, at et flertal af tillidsrepræsentanter, ledere og kolleger ikke oplever, at de gule og uorganiserede har betydning for samar- bejdsrelationerne på arbejdspladsen.
117