7 Kollegernes og tillidsrepræsentantens for- ventningsafstemning
7.12 Opsamling og diskussion
Afstemte forventninger mellem tillidsrepræsentanten og baglandet – kollegerne – er afgørende for tillidsrepræsentantens arbejdsvilkår. Når det gælder LO- kollegernes generelle forventninger kan det konstateres, at:
• 85 % forventer, at tillidsrepræsentanten har kendskab til overens- komsten
• 66 % forventer, at tillidsrepræsentanten forhandler løn og arbejds- vilkår
• 61 % forventer, at tillidsrepræsentanten repræsenterer kollegaens synspunkter over for ledelsen
• 47 % forventer, at tillidsrepræsentanten lytter til personlige proble- mer, der har indflydelse på arbejdsmotivation og -glæde.
Undersøgelsen viser, at langt de fleste – uanset om det er LO-medlemmer eller gule eller uorganiserede – faktisk får den hjælp, de har brug for, når de henven- der sig til tillidsrepræsentanten. Det kan konstateres, at følgende andel fik den fornødne hjælp:
• 70 % af LO-medlemmer (15 % fik ikke hjælp)
• 70 % af de gule (11 % fik ikke hjælp)
• 47 % af de uorganiserede (27 % fik ikke hjælp)
142
De områder, hvor tillidsrepræsentanterne har sværest ved at levere den ønskede hjælp, er i forhold til:
• vold i hjemmet
• stress
• alkoholmisbrug
• mobning og chikane på arbejdspladsen
Et er hjælpen i det daglige – noget andet er forhandlinger i forhold til ledelsen og tillidsrepræsentantens rolle som repræsentant i denne sammenhæng. Det kan konstateres, at
• 86 % af LO-kollegerne forventer, at tillidsrepræsentanten repræsen- terer deres synspunkter over for ledelsen
• men der er blot 44 % af LO-kollegerne som føler, at deres interesser rent faktisk tilgodeses, når tillidsrepræsentanten forhandler med le- delsen.
Dette antyder, at en betydelig del af LO-kollegerne ikke får deres forventninger til tillidsrepræsentanten indfriet. Der er da også blandt tillidsrepræsentanterne 36 %, der føler, at det er svært at tilgodese den enkelte medarbejderes interes- ser, når der forhandles med ledelsen – men dog også 44 %, som ikke finder, at dette er et problem.
Samtidig er det dog også et stort flertal af LO-kollegerne, som mener, at til- lidsrepræsentanten gør en forskel på arbejdspladsen. Det kan konstateres, at:
• syv ud af ti LO-medlemmer mener, at de uden tillidsrepræsentant og fagforening ville have ringere løn og arbejdsvilkår
• en ud af ti er uenig i dette udsagn
• blandt de gule og uorganiserede er det hver tredje, der tror, at de ville have ringere løn og arbejdsvilkår, hvis de ikke havde en tillids- repræsentant og en fagforening.
• på virksomheder uden en tillidsrepræsentant mener hver tredje LO- medlem, at manglen på en tillidsrepræsentant ikke forringer deres løn og arbejdsvilkår…
• men der er også 30 %, som finder, at en tillidsrepræsentant ville for- bedre deres forhold.
Tillidsrepræsentanter vil med mellemrum blive udsat for at skulle prioritere virksomhedens interesser i forhold til kollegernes. 40 % har oplevet dette i 2010 – mod 45 % i 1998. 11 % finder det i 2010 svært at være så loyal over for kol- legerne, som de burde være – mod 15 % i 1998. Der således overordnet lidt færre tillidsrepræsentanter, der i 2010 har loyalitetsproblemer i forhold til kolle- gerne – sammenlignet med i 1998.
Blandt kollegerne er det hver femte LO-medlem, der svarer, at tillidsrepræ- sentanten ind imellem varetager virksomhedens interesser snarere end kolleger- nes. Interessant nok er der færre gule (15 %) og uorganiserede (16 %), der har den oplevelse – måske et udtryk for, at disse grupper ikke i samme grad som LO-medlemmer ser et modsætningsforhold mellem egne og virksomhedens
143 interesser. De tillidsrepræsentanter, der finder det relativt sværest at tilgodese
alle kollegers interesser er:
• mænd
• yngre tillidsrepræsentanter
• tillidsrepræsentanter med kort anciennitet
Rollen som mægler mellem kolleger, ledelse og fagforening kan have forskellig vægt. Det store flertal af tillidsrepræsentanterne ser sig selv som enten problem- løser mellem ledelse og kolleger (33 %) eller som problemløser mellem ledelse, kolleger og fagforening (30 %). I forhold til 1998 er der sket en forandring på især to områder: Væsentligt flere ser sig som problemløser mellem ledelse og kolleger (33 % i 2010 mod 21 % i 1998), mens væsentlig færre ser sig alene som talerør for kollegerne (25 % i 2010 mod 41 % i 1998). Det kan tages som udtryk for en stadig mere markant arbejdspladsorientering, hvor det for mange tillidsrepræsentanter handler om at skabe en velfungerende arbejdsplads – sam- tidig med at kollegernes interesser tilgodeses, snarere end entydigt at tage kol- legernes parti.
At tillidsrepræsentanten har forskellige roller kan til tider være lidt af en ba- lanceakt. Samarbejdsrelationerne på arbejdspladsen er også et emne, som ofte er oppe og vende på klubmøderne, og flere tillidsrepræsentanter har på forskellig vis drøftet det med såvel ledelsen som arbejdskollegerne. Men trods dette angi- ver 13 % af tillidsrepræsetnanterne, at de bruger mere tid på at løse konflikter internt mellem kollegerne end på at løse konflikter mellem kolleger og ledelse.
Og hver fjerde oplever, at sådanne konflikter giver dem stress.
Når de gælder de gule og uorganiserede, er forventningerne faktisk også ganske høje:
• 71 % af de gule og 73 % af de uorganiserede forventer, at tillidsrepræ- sentanten har kendskab til overenskomsten
• 42 % af de gule og 35 % af de uorganiserede forventer, at tillidsrepræ- sentanten forhandler løn og arbejdsvilkår
• 42 % af de gule og 31 % af de uorganiserede % forventer, at tillidsre- præsentanten repræsenterer kollegaens synspunkter over for ledelsen
• 29 % af de gule og 45 % af de uorganiserede % forventer, at tillidsre- præsentanten lytter til personlige problemer, der har indflydelse på ar- bejdsmotivation og –glæde.
Man kan mene, at de gule og de uorganiserede har relativt høje forventninger til tillidsrepræsentanten, taget i betragtning at de ikke selv er en del af den etable- rede fagbevægelse og som sådan free-rider på tillidsrepræsentanten. Men det er dog også en noget mindre andel af de gule og uorganiserede, der har store for- ventninger til tillidsrepræsentanten, sammenlignet med LO-kollegerne, så man kan sige, at forventningerne er ganske godt afstemt med virkeligheden.
144
Til gengæld nyder tillidsrepræsentanten generelt væsentlig mindre tillid blandt de gule og uorganiserede end blandt LO-kollegerne. Det kan konstateres at
• 28 % af de gule har tillid til tillidsrepræsentanten
• 41 % af de uorganiserede har tillid til tillidsrepræsentanten
• 64 % af LO-medlemmerne har tillid til tillidsrepræsentanten.
• 13 % af LO-medlemmerne er helt eller delvis uenige i, at de har til- lid til tillidsrepræsentanten
• 25 % af de gule og 35 % af de uorganiserede er tilfredse med tillids- repræsentantens indsats (mod 62 % af LO-medlemmerne)
Overordnet indikerer disse tal en noget dobbelttydig holdning blandt de gule og især de uorganiserede. På den ene side forventer disse parter meget af tillidsre- præsentanten i forhold til repræsentation over for ledelsen – men på den anden side har relativt mange ringe tillid til tillidsrepræsentanten.
Netop opbakningen fra kollegerne kan være et helt afgørende punkt for til- lidsrepræsentanten – både i det daglige arbejde og for lysten til at fortsætte som tillidsrepræsentant. Og her viser undersøgelsen en interessant modsætning:
• 6 % af tillidsrepræsentanterne oplever, at kollegernes interesse for faglige spørgsmål generelt er stor (3 % i 1998)…
• men 20 % af LO-kollegerne udtrykker stor interesse for fagfore- ningsarbejde
• 15 % af tillidsrepræsentanterne oplever, at kollegerne har stor inte- resse for overenskomstforhold…
• men 38 % af LO-kollegerne udtrykker stor interesse for overens- komstforhandlinger
• 59 % af tillidsrepræsentanterne oplever stor interesse fra kollegerne for lokale lønforhandlinger
• 44 % af kollegerne udtrykker stor interesse for lokale lønforhandlin- ger.
Disse data indikerer, at der er betydeligt misforhold mellem tillidsrepræsentan- tens forestilling om kollegernes interesse for deres arbejde – og den interesse, kollegerne selv giver udtryk for. Kun når det gælder de lokale lønforhandlinger, udtrykker faktisk lidt færre kolleger interesse end det, som tillidsrepræsentan- terne synes at mærke. Det kan også være udtryk for, at tillidsrepræsentanten i sin egen forståelse af relationerne til kollegerne fastholder, at ’kollegerne kun interesserer sig for deres egen løn’. Analysen her indikerer, at kollegerne samlet set i langt større omfang synes at interessere sig for fagligt arbejde, end tillids- repræsentanterne selv vurderer.
Inden for det seneste år har næsten hver anden tillidsrepræsentant er på en arbejdsplads, som har været igennem en fyringsrunde inden for det seneste år.
De fleste svarer, at det ikke giver egentlige problemer i forhold til. Det er dog især dem, som har været mest aktive, som oplever et problem med kollegerne – fx hvis man har været medbestemmende i afskedigelserne. Men stadig er ande- len relativt lav – 9 % har oplevet problemer i den anledning. Tilsvarende kan det konstateres, at lidt flere med kort anciennitet har oplevet problemer med kollegerne i forbindelse med afskedigelser.
145 Overordnet tegner der sig et billede af en tillidsrepræsentant, der nyder bred
respekt fra især LO-kollegerne:
• 62 % af LO-kollegerne er meget eller delvis tilfreds med tillidsre- præsentantens indsats – 12 % er utilfreds
• 62 % af tillidsrepræsentanterne oplever selv at nyde respekt fra kol- legerne – 9 % synes ikke selv at nyde respekt
• 13 % af tillidsrepræsentanterne oplever, at TR-hvervet skaber en di- stance til kollegerne – 73 % oplever ikke dette
• 80 % af LO-kollegerne oplever tillidsrepræsentanten som en kollega på lige fod med andre.
Det samlede billede er, at der er stor gensidig tillid mellem tillidsrepræsentan- terne og deres kolleger – men det skal dog også bemærkes, at mens kollegernes forventninger i det daglige samarbejde i høj grad indfries, er det mærkbart svæ- rere at afstemme forventningerne, når det komme til forhandlinger med ledel- sen. Og generelt har de gule og uorganiserede en mere negativ holdning til til- lidsrepræsentanten end LO-medlemmerne.
146
147