Opsamling

163 

Tabel 8.24: (TR-2010): I hvilken grad har det skabt problemer på arbejdspladsen, at de lokale aftaler kun dækker nogle af kollegerne? – fordelt på forbund

(procent)

I meget høj grad

I høj

grad Neu-

tral I ringe grad

I meget ringe grad

Slet

ikke Ved ikke To-

tal

3F 2 4 15 13 17 49 1 100

Blik og rør 0 0 0 13 25 63 0 100

Dansk Me-

tal 3 5 15 17 15 45 0 100

El-

Forbundet 0 9 14 14 16 47 0 100

FOA 1 3 13 18 15 48 2 100

Fængsels-

forbundet 0 0 25 25 25 25 0 100

HK 0 5 21 12 16 46 0 100

HKKF 0 8 8 25 17 42 0 100

Jernbane-

forbundet 0 5 20 10 25 40 0 100

Malerfor-

bundet 0 17 0 17 67 0 100

NNF 0 4 7 11 25 52 0 100 Servicefor-

bundet 5 5 10 25 10 45 0 100

Socialpæ-

dagogerne 1 3 11 16 11 56 1 100

TIB 0 13 21 21 6 38 2 100

TL 0 0 28 10 3 55 3 100 Gennem-

snit 1 4 16 15 16 48 1 100

n = 1879

Høj signifikans p = 0,061 (Chi²)

Tillidsrepræsentanter fra Dansk Metal, El-forbundet, HKKF, Malerforbundet, Serviceforbundet og TIB oplever således mere end gennemsnittet at lokale afta- ler i høj eller meget høj grad skaber samarbejdsproblemer blandt kollegerne såfremt de ikke dækker samtlige ansatte. Andre forbund som fx Blik og Rør, SL, NNF, 3F og FOA møder aldrig den type udfordringer i deres hverdag. det indikerer, at der er en sammenhæng mellem forbund med store ensartede grup- per, (hvor det forventes, at alle derfor får det samme), og forbund med mange og meget sammensatte grupper, hvor det er naturligt, at de forskellige med- lemsgrupper for noget forskelligt.

164

 

Inden forhandlinger med ledelsen skal kollegernes ønsker og krav koordineres.

Analysen viser, at der er betydelig forskel på, i hvilket omfang kolleger i for- skellige grupper tages med på råd:

• 43 % af LO-medlemmerne oplever at blive taget med på råd sam- men med kolleger (mens 12 % og 18 % uorganiserede oplever dette)

• 9 % af LO-medlemmer oplever, at kolleger tages med på råd – men ikke de selv (tallet er 12 % for de gule og de uorganiserede)

• 12 % oplever, at ingen tages med på råd (18 % af de gule og 27 % af de uorganiserede)

• mænd oplever mere end kvinder at blive konsulteret inden forhand- linger (hhv. 49 % og 38 %).

Fællesklubberne bruges af halvdelen af tillidsrepræsentanterne til at udveksle information, mens hver tredje tillidsrepræsentant bruger dem til at koordinere lønforhandlinger og andre krav til ledelsen. Fællesklubberne bruges især af:

• mandlige tillidsrepræsentanter

• tillidsrepræsentanter over 50 år

• tillidsrepræsentanter med længere anciennitet

• tillidsrepræsentanter i den private sektor

• tillidsrepræsentanter i udenlandsk ejede virksomheder.

Opbakningen fra kollegerne er helt afgørende for tillidsrepræsentanterne i for- handlingerne. Analysen viser, at:

• 61 % har drøftet opbakningen med kolleger eller ledelse eller begge parter

• 2/3 oplever opbakning fra kollegerne i forhandlinger

• 8 % oplever ikke opbakning

• 25 % har ikke nogen holdning eller ved ikke.

Når det gælder selve forhandlingerne, viser undersøgelsen at:

• 44 % af LO-medlemmerne føler sig trygge, hvis tillidsrepræsentan- ten sidder med ved forhandlinger om individuel løn eller løntillæg (mod hver fjerde uorganiserede eller gul kollega)…

• men samtidig er næsten tre ud af 10 LO-medlemmer helt eller delvis enige i, at de ønsker at forhandle direkte med ledelsen uden tillidsre- præsentant eller fagforening (mod 55 % uorganiserede og 59 % gu- le)

• mere end hver tredje LO-medlem finder, at tillidsrepræsentanten er en magtfaktor på deres arbejdsplads (mod 14 % blandt gule og 18 % blandt uorganiserede)

• men 28 % LO-medlemmer ser ikke tillidsrepræsentanten som en magtfaktor.

165  Også efter forhandlingerne er der en vigtig informationsfase – når kollegerne

skal orienteres om resultatet. Analysen viser, at:

• 64 % af LO-medlemmerne føler sig tilstrækkeligt informeret om re- sultatet af lokale forhandlinger – mens kun godt hver tredje af de gu- le og uorganiserede svarer ja til dette

• 60 % af LO-medlemmer føler sig godt orienteret af tillidsrepræsen- tanten om overenskomstmæssige forhold – mens igen godt hver tredje af de gule og uorganiserede har det sådan

• hver fjerde af LO-medlemmerne føler sig ikke godt orienteret af til- lidsrepræsentanten om lokalforhandlingsresultaterne – og en tilsva- rende andel føler sig ikke orienteret om overenskomstmæssige for- hold.

• et lille mindretal på 6 % af tillidsrepræsentanterne oplever, at der i høj eller meget høj grad kommer konflikter på arbejdspladsen, når der indgås aftaler, der kun dækker nogle af kollegerne.

Samlet set viser analysen af samarbejdet og koordineringen mellem kollegerne og tillidsrepræsentanten at det store flertal nok har et godt samarbejde – men også, at der er et relativt stort mindretal, som vurderer, at kommunikationen er mindre end perfekt. Selv om flertallet af LO-medlemmer føler sig inddraget i forhandlingerne, er der også et betydeligt mindretal, som oplever ikke at blive spurgt til råds inden forhandlingerne og/eller ikke at blive orienteret i tilstræk- kelig grad efter forhandlingerne. Det antyder, at der på relativt mange arbejder- pladser er nogle kommunikationsforhold mellem tillidsrepræsentant og kolle- ger, der kan forbedres. Dette understreges af, at en relativt stor gruppe – også blandt LO-medlemmer – ikke aner, hvad tillidsrepræsentanten laver.

Endelig kan det konstateres – vel ikke overraskende – at de gule og uorgani- serede i højere grad holdes udenfor, men også selv holder sig uden for samar- bejde med tillidsrepræsentanterne og kommunikation i forbindelse med for- handlinger. Der kan ikke her peges på nogen bestemt gruppe, der tager initiati- vet – at vælge at være i en gul fagforening eller at være uorganiseret er ofte et politisk valg, og dette valg afspejles også både i holdningen til tillidsrepræsen- tanten og i interessen til faglige spørgsmål. Omvendt er der også en del tillids- repræsentanter, som vælger at holde denne gruppe af kolleger uden for det fag- lige fællesskab. I den forstand er vejen dobbeltrettet, og man kan måske mere undre sig over, at så mange blandt de gule og uorganiserede på trods af disse betingelser alligevel indgår i faglige sammenhænge på arbejdspladserne.

166

 

167 

In document Tillidsrepræsentanten og arbejdspladsen (Sider 164-168)