• Ingen resultater fundet

Medlemmernes forhold til ledelsen

Ser vi indledningsvis først på med- lemmernes vurdering af ledelsens reelle managementpraksis, så teg- ner der sig et forholdsvis lyst bille- de. For som det fremgår af tabel 3.1, så var der flere medlemmer i 2002, der tilkendegav, at de opleve- de at blive behandlet positivt af le- delsen på deres arbejdsplads.

I 2002 svarede således 44 procent, at de I meget høj grad eller I høj grad oplevede, at ledelsen på deres arbejdsplads værdsætter og tager personlige hensyn til deres ansatte.

I 1992 udgjorde den tilsvarende andel 38 procent af medlemmerne.

Tilsvarende var andelen, der svare- de I meget høj grad eller I høj grad på spørgsmålet omkring gode ud- viklingsmuligheder, steget fra 23 procent i 1992 til 30 procent i 2002.

I modsætning hertil var andelen, der svarede I ringe grad eller I meget ringe grad faldet fra 35 pro- cent til 27 procent. Generelt set er

3 Medarbejdernes forhold til ledelsen

og indflydelse på arbejdspladsen

forholdene over tid blevet en smule forbedret. Det samme billede af le- delsen i 2002 gør sig også gældende på spørgsmålet om, hvorvidt le- delsen sætter effektiviteten foran alle andre hensyn. Sammenlignet med 1992 er andelen, der svarede I meget høj grad eller I høj grad fal- det fra 41 procent af medlemmerne til 33 procent i 2002. Samlet set kan det derfor konkluderes, at en større andel af medlemmerne i 2002 ople- vede, at de blev værdsat af ledelsen, og at de havde gode udviklingsmu- ligheder sammenlignet med 1992.

Derudover er der et fald i andelen, der oplevede, at effektiviteten kom- mer først. En forholdsvis positiv ud- vikling, hvor en stadig større andel af medlemmerne oplever bedre kår på virksomheden. Omvendt skal det ikke glemmes, at der er nogle relativt store andele, der heller ikke

i 2002 oplevede værdsættelse og gode udviklingsmuligheder, samt at effektiviteten gik forud for andre hensyn. Der er i den forstand stadig plads til også betydelige forbedrin- ger på dette område.

Et andet forhold, der er værd at be- mærke er, at omkring fire ud af ti medlemmer svarede Delvist på spørgsmålene i tabel 3.1 både i 1992 og 2002. Dette er en antyd- ning af, at den verden, som det en- kelte medlem lever i, er mere kom- pleks og flertydig, end det lader sig afdække gennem spørgsmålene.

De enkelte spørgsmål afkræver medlemmet et overordnet svar på mange mulige oplevelser med og indtryk af ledelsen. Oplevelser og indtryk der givetvis har peget i både positiv og negativ retning, hvorved medlemmet formentlig Tabel 3.1: Forholdet til ledelsen, fordelt på år (pct.)

Årstal I meget høj grad

I høj

grad Delvist I ringe grad

I meget ringe grad

Antal Værdsætter medar-

bejderne og tager personlige hensyn

1992 15 23 40 13 10 2799

2002 18 26 39 11 6 939

Sørger for, at den enkelte medarbejder har gode udviklings- muligheder

1992 7 16 41 21 16 2717

2002 10 20 43 20 7 930

Sætter effektiviteten foran alle andre hen- syn

1992 19 22 37 15 7 2720

2002 13 20 43 18 6 934

Kilde: APL og 2002-undersøgelsen.

har taget gennemsnittet (her Del- vist). Set ud fra denne betragt- ningsvinkel bliver rummet for for- bedringer pludselig væsentlig stør- re, da det må antages, at medlem- mer, der har svaret Delvist, til tider kan have haft negative ople- velser med ledelsen.

Hvad denne mindre forbedring i medlemmernes oplevelser med le- delsen på den enkelte virksomhed er udtryk for, er vanskeligt at afgø- re, men det kan ikke udelukkes, at en konjunkturforklaring kan kom- me på tale. Det er umiddelbart lette- re for lederne på de pågældende

virksomheder at vise hensyn og sørge for gode udviklingsmulighe- der i opgangstider end i nedgangsti- der. Dog har fremme af udviklings- muligheder knap så markant en fremgang som de øvrige spørgsmål, hvor vi anlægger en konjunkturbe- tragtning som forklaring på udvik- lingen, hvilket kunne pege på, at også andre aspekter har indflydelse.

Værdsættelse af medarbejderne Hvis spørgsmålene underopdeles på køn og alder, er der ikke mar- kante forskelle. Som det fremgår af tabellerne 3.2, 3.3 og 3.4, så er det overordnede billede stort set det

Tabel 3.2: Forholdet til ledelsen – værdsættelse og hensynstagen, fordelt på køn og alder (pct.)

I meget

høj grad I høj grad Delvist I ringe grad

I meget

ringe grad Antal Årstal 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 Køn

Kvinder 17 20 23 25 40 40 12 10 9 5 1326 455

Mænd 13 17 23 27 40 38 14 11 11 7 1428 484

Alder

Op til 25 år 14 16 22 39 42 34 13 9 10 2 409 88

26-30 år 14 19 20 27 43 33 14 12 9 10 390 113

31-40 år 15 17 23 25 41 39 13 11 9 7 753 218

41-50 år 14 18 26 25 37 40 13 12 11 5 767 287

51-60 år 18 20 22 23 40 40 11 10 9 7 414 211

61 år - 16 18 33 18 27 46 14 9 10 9 49 22

Total 15 18 23 26 40 39 13 11 10 6 2799 939

Kilde: APL og 2002-undersøgelsen.

samme for begge køn og for de for- skellige aldersgrupper på alle de tre medtagne spørgsmål med en- kelte undtagelser.

Hverken i 1992 eller 2002 var der forskel mellem kønnene, og udvik- lingen inden for kønnene peger i samme retning som den generelle udvikling. Udviklingen er dog kun sikker for mændenes vedkommen- de og kun i det tilfælde, hvor I meget høj grad lægges sammen med I høj grad.

I 1992 var der ingen nævneværdig forskel mellem de enkelte alders-

grupper. Det samme var tilfældet i 2002. Blandt de to yngste alders- grupper kan der dog spores en sik- ker fremgang. For de øvrige alders- grupper peger udviklingen med en mere begrænset sikkerhed i den samme retning som den generelle tendens.

Gode udviklingsmuligheder på arbejdspladsen

Som på spørgsmålet behandlet i forbindelse med tabel 3.2 er der ingen nævneværdige forskelle mel- lem kønnene eller aldersgrupperne, hverken i 1992 eller 2002. I forhold til udviklingen over tid er de mind-

Tabel 3.3: Forholdet til ledelsen – gode udviklingsmuligheder, fordelt på køn og alder (pct.)

I meget høj grad

I høj

grad Delvist I ringe grad

I meget

ringe grad Antal Årstal 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 Køn

Kvinder 9 10 16 22 42 44 19 19 14 6 1276 449

Mænd 5 10 16 18 39 41 23 21 17 9 1401 481

Alder

Op til 25 år 8 10 17 26 41 47 20 13 15 3 409 87

26-30 år 6 11 15 20 44 41 20 16 15 13 386 111

31-40 år 6 10 16 22 41 36 23 23 14 8 736 217

41-50 år 6 10 16 17 38 45 22 22 18 6 744 286

51-60 år 10 11 15 19 40 45 19 20 16 5 378 208

61 år - 2 5 24 19 39 43 17 14 17 19 41 21

Total 7 10 16 20 41 43 21 20 16 7 2717 930

Kilde: APL og 2002-undersøgelsen.

re stigninger i andelen, der svarede I meget høj grad og I høj grad sam- menlagt sikre for begge køn og al- dersgrupperne til og med 31-40 år.

For de øvrige aldersgrupper er ud- viklingen ikke sikker, dog følger den de generelle udviklingstræk.

Effektivitet

foran hensyn til de ansatte

Sættes problemstillingen på spid- sen er det afgørende i medlemmer- nes forhold til ledelsen, om effekti-

vitetshensynet i sidste ende trum- fer alle andre personalemæssige hensyn. Af tabel 3.4 fremgår, at dette i mindre grad var tilfældet i 2002 end i 1992.

I 1992 var der en mindre forskel mellem kønnene, hvor 46 procent af mændene svarede I meget høj grad eller I høj grad, hvor andelen blandt kvinderne var 38 procent. I 2002 er denne kønsforskel udjævnet, hvor andelen både blandt mænd og Tabel 3.4: Forholdet til ledelsen – effektivitet foran alle andre hensyn, fordelt på køn, alder og sektor (pct.)

I meget høj grad

I høj

grad Delvist I ringe grad

I meget

ringe grad Antal Årstal 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 Køn

Kvinder 17 13 21 20 38 40 16 20 8 7 1270 451

Mænd 22 14 24 19 36 47 13 16 6 5 1414 483

Alder

Op til 25 år 14 10 22 25 41 48 17 15 6 2 406 88

26-30 år 18 12 24 21 35 41 17 16 6 11 388 112

31-40 år 16 13 22 15 37 39 19 26 7 6 738 218

41-50 år 23 12 23 20 37 48 12 15 6 4 743 286

51-60 år 26 16 23 19 36 40 9 16 7 9 388 209

61 år - 34 24 22 29 22 43 7 5 15 0 41 21

Sektor

Offentlig 15 10 18 18 40 40 18 24 9 9 988 349

Privat 22 16 25 20 35 46 13 14 5 4 1653 570

Total 19 13 22 20 37 43 15 18 7 6 2720 934

Kilde: APL og 2002-undersøgelsen.

kvinder udgjorde 33 procent. Den oplevede forbedring slår derfor kla- rest igennem for mændene, hvor der over tid har været et fald på 13 procentpoint, der svarede I meget høj grad eller I høj grad.

Blandt aldersgrupperne var der en svag aldersafhængighed, da der blandt aldersgruppen 51-60 år var en lidt større andel, der svarede I meget høj grad eller I høj grad i 1992 end hos de tre yngste alders- grupper. Disse forskelle er dog ud- visket i 2002, hvor alle aldersgrup- per er på niveau med hinanden.

Inden for alle aldersgrupper er der mindre fald over tid i andelen, som svarede I meget høj grad eller I høj grad med undtagelse af aldersgrup- perne op til 25 år og 26-30 år.

I forhold til forskellen mellem of- fentligt ansatte og privat ansatte var der både i 1992 og i 2002 forskel på andelen, der svarede I meget høj grad eller I høj grad. Forskellen er dog over tid formindsket og var i 2002 kun på otte procentpoint.

3.2 Medbestemmelse