• Ingen resultater fundet

Medbestemmelse på arbejdspladsen

kvinder udgjorde 33 procent. Den oplevede forbedring slår derfor kla- rest igennem for mændene, hvor der over tid har været et fald på 13 procentpoint, der svarede I meget høj grad eller I høj grad.

Blandt aldersgrupperne var der en svag aldersafhængighed, da der blandt aldersgruppen 51-60 år var en lidt større andel, der svarede I meget høj grad eller I høj grad i 1992 end hos de tre yngste alders- grupper. Disse forskelle er dog ud- visket i 2002, hvor alle aldersgrup- per er på niveau med hinanden.

Inden for alle aldersgrupper er der mindre fald over tid i andelen, som svarede I meget høj grad eller I høj grad med undtagelse af aldersgrup- perne op til 25 år og 26-30 år.

I forhold til forskellen mellem of- fentligt ansatte og privat ansatte var der både i 1992 og i 2002 forskel på andelen, der svarede I meget høj grad eller I høj grad. Forskellen er dog over tid formindsket og var i 2002 kun på otte procentpoint.

3.2 Medbestemmelse

ikke mindst i forhold til de over- ordnede beslutninger på virksom- hederne. Eller nedgangene i ande- lene kan alternativt tolkes som et udtryk for højere grad af manglen- de interesse for det pågældende område. De to tolkninger udeluk- ker ikke nødvendigvis hinanden.

Hvis den sidste tolkning er den mest fremherskende, betyder det, at medlemmerne i stigende grad

vender sig væk fra indflydelse på det mere overordnede plan og hovedsageligt koncentrerer sig om at øve indflydelse på mere daglig- dags problemstillinger.

På spørgsmålet omkring mere med- bestemmelse i forhold til overordne- de beslutninger var der hverken i 1992 eller 2002 nogen kønsmæssig forskel at spore. På spørgsmålet Tabel 3.5: Medbestemmelse på arbejdspladsen,

fordelt på køn, alder og sektor (pct.)

Bør der være mere medbe- stemmelse på arbejdspladsen?

Ja, specielt ang. de over- ordnede beslutninger om nyansættelser, afskedigel- ser, lukning, udvidelser osv.

Ja, men specielt omkring tilrettelæggelse af det daglige arbejde

Nej, der behøver ikke være mere medbestemmelse

Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal

Årstal 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 Køn

Kvinder 45 29 1597 449 62 56 1597 449 21 31 1595 449

Mænd 43 27 1620 481 65 62 1621 481 20 26 1622 481

Alder

Op til 25 år 33 19 489 88 64 57 489 88 22 33 490 88

26-30 år 38 16 474 111 70 62 473 111 17 29 474 111

31-40 år 49 29 862 217 67 58 862 217 18 30 861 217

41-50 år 51 34 849 283 60 60 849 283 19 28 849 283

51-60 år 43 29 505 210 59 58 507 210 26 29 506 210

61 år - 36 38 58 21 58 71 59 21 37 14 59 21

Sektor

Offentlig 54 36 1049 353 57 54 1049 353 21 29 1048 353

Privat 39 22 1662 577 64 61 1664 577 22 28 1664 577

Total 44 28 3262 930 63 59 3263 930 20 29 3262 930 Kilde: APL og 2002-undersøgelsen.

omkring mere medbestemmelse i forhold til tilrettelæggelsen af det daglige arbejde er der en lille for- skel for kvinderne i 1992, hvor an- delen var på 62 procent og 2002, hvor andelen var faldet til 56 pro- cent. I modsætning hertil er der ikke nogen mærkbar udvikling at konstatere for mændenes vedkom- mende. Tallene peger med andre ord i retning af en udvikling, hvor mændene i lidt højere grad end kvinderne fastholder et ønske om medbestemmelse på arbejdsplad- sen. Ikke mindst i forhold til spørgs- målet om tilrettelæggelsen af det daglige arbejde. Dette bygger vi på, at der er en påviselig forskel mellem kønnene i 1992, og at den relative forskel i 2002 er større i for- hold til 1992.

I forhold til de mandlige og kvinde- lige medlemmer der angav, at de ikke behøvede mere medbestem- melse, har den største stigning været blandt kvinder, hvor andelen er steget fra 21 procent i 1992 til 31 procent i 2002. I samme periode er mændenes andel steget fra 20 pro- cent i 1992 til 26 procent i 2002.

Forskellen mellem kønnene er ikke markant, hverken i 1992 eller 2002.

Dog er der tale om en yderligere understregning af, at kvinderne i mindre grad ønskede mere medbe- stemmelse i 2002 end mændene.

Inden for de forskellige aldersgrup- per er der for perioden stort set tale om det samme overordnede billede, som gjorde sig gældende for alle medlemmer under et. Der er dog et par interessante udviklingstræk, som det er værd at hæfte sig ved.

Blandt andet i forhold til spørgsmå- let omkring mere medbestemmelse på de overordnede beslutninger, hvor der er sket et fald for alle al- dersgrupper, men hvor aldersgrup- pen 41-50-årige både i 1992 og 2002 skilte sig ud ved, at der i denne al- dersgruppe var den højeste andel, der ønskede mere medbestemmelse på overordnede beslutninger. I 2002 ønskede kun mindre end hvert femte medlem under 30 år at få mere medbestemmelse på de over- ordnede beslutninger. Medbestem- melse på overordnede beslutninger er med andre ord i et vist omfang udtryk for en alderseffekt. Den rela- tivt lille andel af de unge, der øn- skede mere medbestemmelse kan skyldes, at denne aldersgruppe endnu ikke har etableret sig med hverken en fast tilknytning til ar- bejdsmarkedet eller med mere for- pligtigende familierelationer. Noget kunne nemlig tyde på, at interessen for mere medbestemmelse på ar- bejdspladsen er mest markant i den del af livet, hvor udviklingen på ar- bejdspladsen har størst betydning for de lønmodtagere, som så at sige har mere på spil i forhold deres

overordnede velfærdsmæssige situ- ation, det være sig både i forhold til karrieremæssigt at få et solidt fod- fæste på arbejdsmarkedet eller pri- vat i forhold til økonomi og sociale relationer i øvrigt. Den faldende interesse for medlemmerne over 50 år kunne i forlængelse af dette hænge sammen med, at denne gruppe så småt er begyndt at træk- ke sig fra arbejdsmarkedet og der- for af de samme årsager ikke læn- gere har helt den samme interesse i arbejdspladsen.

Hvad angår spørgsmålet omkring mere medbestemmelse i forhold til tilrettelæggelse af det daglige arbej- de var der i 1992 en svag sammen- hæng mellem alderen og svarande- lens størrelse. Medlemmerne under 25 år falder dog uden for denne be- tragtning. Blandt medlemmerne mellem 26-30 år var andelen på 70 procent, og den var svagt faldende til 59 procent for de 51-60-årige.

Dette kan hænge sammen med, at de ældre i lidt højere grad end de unge mener at have forhandlet sig frem til større og bedre medbestem- melse i relation til det daglige arbej- de. En sammenhæng der dog i 2002 ikke længere er helt så markant.

Her havde omkring seks ud af ti medlemmer inden for alle alders- grupper et ønske om mere medbe- stemmelse i forhold til tilrettelæg- gelse af det daglige arbejde.

I 1992 var det i lidt højere grad al- dersgrupperne op til 25 år og over 50 år, der ikke ønskede mere med- bestemmelse. Dette er anderledes i forhold til 2002, hvor der ikke var en påviselig forskel mellem de for- skellige aldersgrupper.

Som det fremgår af tabel 3.5, er interessen for medbestemmelse i en vis grad afhængig af medlemmets sektortilhørsforhold. Både i 1992 og 2002 var andelen af de offentligt an- satte, der ønskede mere medindfly- delse i forhold til overordnede be- slutninger markant større end an- delen blandt de privat ansatte. Om- vendt er der en lidt større andel af de privat ansatte, der både i 1992 og 2002 ønskede mere medindflydelse på tilrettelæggelse af det daglige ar- bejde, end tilfældet var blandt de of- fentligt ansatte. Forskellen var dog knap så markant som sektorforskel- len i forhold til mere medbestem- melse på det overordnede niveau.

Over tid er der fremkommet en kla- rere tilkendegivelse fra medlem- merne både i den private og offentli- ge sektor om, at mere medbestem- melse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde generelt set har før- ste prioritet. I overensstemmelse med den generelle udvikling er der inden for sektorerne et fald i ande- len, der ønskede mere medbestem- melse i forhold til det overordnede niveau og en uforandret andel af

medlemmer, der ønskede mere med- bestemmelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde. Udviklingen er mest tydelig for medlemmerne ansat i den offentlige sektor. I 1992 var der ingen sikker forskel mellem andelen af de offentligt ansatte, der ønskede mere medbestemmelse på det overordnede niveau og tilrette- læggelse af det daglige arbejde. I 2002 fulgte de offentligt ansatte i højere grad det generelle mønster, hvor hovedparten ønskede mere medbestemmelse på tilrettelæg- gelsen af det daglige arbejde.