8 Samarbejdsrelationerne med kollegerne – før, under og efter forhandlingerne med ledelsen
8.1 Kontakten til kollegerne
147
8 Samarbejdsrelationerne med kollegerne – før,
148
Tabel 8.1: (TR-1998); (TR-2010): Hvordan holder du kontakt med kollegerne?
(procent)
TR-1998 TR-2010
Opslagstavler 45 58
Telefon 18 46
E-mail 8 46
Jeg har faste træffetider 6 9
Informationsmøder n/a 43
Uformel snak med kollegerne 83 86
Virksomhedens Intra-net/hjemmeside n/a 10
Mine kolleger kan altid komme til mig 81 n/a
Jeg informerer kollegerne, hvis de spørger 59 n/a
Andet 6 9
Total 100 100
TR-1998: n = 7406; TR-2010: n = 7877 Note: Her kunne markeres flere svar
At næsten hver anden tillidsrepræsentant i 2010 bruger e-mails og telefonen som kommunikationsmiddel i forhold til kollegerne, er markant anderledes sammenlignet med situationen i 1998, hvor kun hver femte tillidsrepræsentant brugte telefonen som kommunikationsmiddel og endnu færre brugte e-mails (9
%). Også når det kommer til andre kommunikationsformer, er der sket nogle forandringer siden 1998. Opslagstavler bruges fx mere hyppigt i 2010 end tilba- ge i 1998, og relativt flere tillidsrepræsentanter har faste træffetider. I 1998 blev der ikke spurgt ind til, om tillidsrepræsentanterne afholder informationsmøder, men den form for kontakt er relativt udbredt blandt tillidsrepræsentanterne i 2010, hvor 43 % svarer, at de holder kontakt med kollegerne gennem informati- onsmøder. Endvidere bruger ca. 10 % af tillidsrepræsentanterne virksomhedens intra-net/hjemmeside.
Tallene tyder således på, at samarbejdet mellem kollegerne og tillidsrepræ- sentanterne er blevet mere formaliseret og struktureret; relativt flere tillidsre- præsentanter i 2010 sammenlignet med 1998 anvender således opslagstavler, e- mails og virksomhedens intra-net/hjemmeside til at kommunikere med kolle- gerne. Denne form for formalisering synes dog ikke at have erstattet den ufor- melle snak mellem tillidsrepræsentanterne og kollegerne, da analysen viser, at det stadig er den mest brugte form for kontakt mellem tillidsrepræsentanterne og deres arbejdskolleger.
De fleste tillidsrepræsentanter bruger flere former for kontakt med kolleger- ne, hvor den mest typiske kombination er uformel snak og information via op- slagstavler og breve - efterfulgt af uformel snak og telefonisk kontakt. Den tred- je hyppigste kombination af kontaktformer med kollegerne er uformel snak og e-mail samt informationsmøder. Relativt få tillidsrepræsentanter kombinerer uformel sank med faste træffetider, intranet eller andre kommunikationsformer.
Nogle typer af tillidsrepræsentanter bruger bestemte kommunikationsmidler mere end andre. Og der kan identificeres markante forskelle i forhold til køn, alder, anciennitet, fagligt tilhørsforhold samt arbejdspladstypen. Fx bruger rela- tivt flere kvindelige end mandlige tillidsrepræsentanter e-mails til at kommuni- kere med kollegerne. De kvindelige tillidsrepræsentanter har endvidere oftere faste træffetider, mens deres mandlige kolleger i større udstrækning afholder
149 informationsmøder og bruger telefonen som en måde at holde kontakten til ar-
bejdskollegerne.
Tabel 8.2: (TR-2010): Hvordan holder du kontakt med kollegerne – fordelt på køn (procent)
Mænd Kvinder Sig.
(Chi2)
Opslagstavler 59 56 0,000
Telefon 53 38 0,000
E-mail 41 53 0,000
Jeg har faste træffetider 7 11 0,000
Informationsmøder 47 38 0,000
Uformel snak med kollegerne 87 84 0,001
Virksomhedens Intra-net/hjemmeside 10 11 0,264
Andet 8 11 0,000
n = 7876
Flyttes fokus fra kønsfordelingen til tillidsrepræsentanternes alder, er der ligele- des markante forskelle mellem aldersgrupperne. Næsten dobbelt så mange til- lidsrepræsentanter under 30 år som tillidsrepræsentanter over 30 år har fx faste træffetider. Det er ligeledes de unge tillidsrepræsentanter, der i større udstræk- ning holder kontakten med kollegerne gennem uformel snak, mens deres ældre kolleger uanset aldersgruppe oftere benytter e-mails og virksomhedernes intra- net/hjemmeside, når der kommunikeres med kollegerne på arbejdspladsen
Tabel 8.3: (TR-2010): Hvordan holder du kontakt med kollegerne – fordelt på alder (procent)
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-75 år
Sig.
(Chi2)
Opslagstavler 54 54 59 59 55 0,035
Telefon 50 49 48 45 41 0,001
E-mail 38 43 46 47 53 0,000
Jeg har faste træffetider 16 9 9 8 7 0,005
Informationsmøder 38 41 41 45 41 0,017
Uformel snak med
kollegerne 93 88 86 85 83 0,002
Virksomhedens Intra-net/
hjemmeside 4 8 9 12 13 0,000
Andet 11 11 10 9 8 0,167
Total 100 100 100 100 100
n = 7877
Når det kommer til andre former for kommunikation med kollegerne, er der ikke store forskelle mellem aldersgrupperne. Der synes heller ikke at være mar- kante forskelle mellem tillidsrepræsentanterne, når deres anciennitet sammen- holdes med den type kommunikationsmidler, de anvender. Enkelte undtagelser er dog informationsmøder, telefonisk kontakt og e-mails, hvor de mere garvede tillidsrepræsentanter (dvs. mere end 11 års anciennitet) i større udstrækning end nyvalgte tillidsrepræsentanter bruger disse former for kontakt med medlemmer- ne.
Sammenholdes kontaktformerne med forbund, fremgår det af TR- undersøgelsen fra 2010, at 3F’s, FOA’s og Fødevareforbundets tillidsrepræsen-
150
tanter i større udstrækning end de øvrige forbunds tillidsrepræsentanter bruger opslagstavler som kommunikationsmiddel.
Tabel 8.4: (TR-2010): Hvordan holder du kontakt med kollegerne – fordelt på for- bund
(procent)
Op- slags tavler
Tele-
fon E-mail Jeg har faste træffe
tider
Info- mø-
der
Ufor- mel snak
Intra- net/
hjem- me- side
Andet
3F 68 54 30 8 44 87 10 10
Blik og rør 44 70 13 2 45 78 4 9
Dansk
Metal 64 47 45 7 53 90 9 5
El-
Forbundet 47 64 44 2 46 85 7 11
FOA 71 46 40 22 41 85 9 13 Fængsels-
forbundet 52 64 86 5 14 91 19 10
HK 43 35 72 3 38 85 13 9
HKKF 50 50 58 3 69 88 25 3
Jernbane-
forbundet 95 71 84 11 39 87 13 8
Malerfor-
bundet 29 68 15 6 40 76 4 11
Fødevare- forbundet
NNF 75 34 16 16 43 92 8 12 Service-
forbundet 42 64 52 5 48 80 14 6
Socialpæ-
dagogerne 56 47 69 24 43 85 20 14
TIB 49 40 11 5 45 81 4 8
TL 15 44 86 1 36 81 16 8 Gennem-
snit 58 46 46 9 43 86 10 9
n = 7877
Ses der på andre typer af kommunikationsmidler bruges fx telefonisk kontakt af ca. 70 % af Blik og Rørs, Jernbaneforbundets og Malerforbundets tillidsrepræ- sentanter. E-mails er også mere udbredt blandt nogle forbund end andre. Mere end 80 % af TL’s, Fængselsforbundets og Jernbaneforbundets tillidsrepræsen- tanter bruger således e-mails. Flertallet af HK’s og Socialpædagogernes tillids- repræsentanter holder ligeledes kontakten med kollegerne gennem e-mails, mens relativt få tillidsrepræsentanter fra fx TIB (11 %) og Blik og Rør (13 %) bruger den form for kommunikation. Med hensyn til faste træffetider er det især FOA’s og Socialpædagogernes tillidsrepræsentanter, der har den type arrange- menter på arbejdspladserne, mens informationsmøder er mere udbredt blandt Dansk Metals, HKKF’s og Serviceforbundets tillidsrepræsentanter. Uformel snak med kollegerne er dog trods forbundenes forskelligheder den mest udbred- te form for kontakt med kollegerne.
Ud over tillidsrepræsentanternes karakteristika synes arbejdspladsens profil at spille en rolle. Analysen viser, at tillidsrepræsentanter i den offentlige sektor i højere grad trækker på kommunikationsmidler som fx e-mails og virksomhe-
151 dens intranet/hjemmeside end deres kolleger i den private sektor. Dobbelt så
mange tillidsrepræsentanter i den offentlige sektor (13 %) som i den private sektor (6 %) har endvidere faste træffetider; for selvejende institutioner er tallet 8 %.
Arbejdspladsens størrelse har ligeledes en vis betydning for kontakten til kollegerne. Således er fx opslagstavler, e-mails og informationsmøder langt mere udbredt på de store og mellemstore arbejdspladser. Tillidsrepræsentanter på de mellemstore og store arbejdspladser har endvidere oftere faste træffetider end deres kolleger på arbejdspladser med færre end 50 ansatte. Uformel snak er dog uanset størrelsen på arbejdspladsen den mest udbredte kommunikations- form mellem tillidsrepræsentanterne og kollegerne.
Tabel 8.5: (TR-2010): Hvordan holder du kontakt med kollegerne – fordelt på ar- bejdspladsens størrelse
(procent)
Antal ansatte 1-4 5-9 10- 24
25- 49
50- 199
200-
499 500+ Ved ikke
Sig.
(Chi2)
Opslagstavler 34 41 54 64 62 62 59 52 0,000
Telefon 55 44 41 44 46 51 58 68 0,000
E-mail 43 31 35 0 53 60 73 40 0,000
Jeg har faste
træffetider 5 5 6 8 12 13 11 9 0,000
Informations-
møder 29 28 37 46 46 50 53 28 0,000
Uformel snak med kolle- gerne
81 78 85 86 88 87 85 76 0,000 Virksomhe-
dens Intra- net/hjemmesi de
8 8 5 9 12 18 20 8 0,000
Andet 9 12 10 10 8 9 10 0 0,048
n = 7877
Samlet viser analysen, at der er betydelige forskelle i kommunikationsformerne, særligt i forhold til virksomhedsstørrelse og forbund. På store arbejdspladser er kommunikationsformen pr. definition mere formel og kollektiv end på små virksomheder – dvs. at opslagstavler, informationsmøder og nettet bruges mere.
Den mest udbredte form for kontakt – på tværs af alle arbejdspladstyper, stør- relser og sektorer er den uformelle kontakt med kollegerne.
Trods de forskellige fora for information, er der også en del kolleger, som ikke følger tillidsrepræsentantens arbejde særligt tæt. Omkring 27 % af LO- medlemmerne erklærede sig helt eller delvis enige i udsagnet ’Jeg ved ikke helt, hvad tillidsrepræsentanten går og laver’, mens det gælder for næsten hver an- den af de gule og uorganiserede af tillidsrepræsentanternes arbejdskolleger.
Atter andre er hverken enige/eller uenige i udsagnet, hvilket også kan tolkes som en vis uvidenhed, når det gælder tillidsrepræsentanternes virke på arbejds- pladsen. De fleste af tillidsrepræsentanternes kolleger er dog ikke i tvivl, om deres tillidsrepræsentants roller og arbejdsopgaver – således erklærer hvert an- det LO-medlem sig uenig i udsagnet.
152
Tabel 8.6: (Kolleger-2010): Jeg ved ikke helt, hvad tillidsrepræsentanten går og laver
(procent)
Helt/
delvis enig
Hverken enig/uenig
Delvis/helt uenig
Ved
ikke Total
LO-medlemmer 27 20 49 4 100
De gule 46 25 23 6 100
De uorganiserede 51 18 46 8 100
LO-meldemmer: n = 801, De gule: n = 69, De uorganiserede: n = 45
At en relativt store gruppe af kolleger ikke er bekendte med, hvad tillidsrepræ- sentanten laver på arbejdspladserne, sætter spørgsmålstegn ved kommunikatio- nen mellem kolleger og tillidsrepræsentanterne på arbejdspladsen. Tallene tyder således på, at det er et område, hvor der på mange arbejdspladser er rum for forbedringer.