En af hovedpointerne fra undersø- gelsen i 1992 var, at medlemskultu- ren i fagforeningerne havde udvik- let sig fra at være en enhedskultur, hvor medlemmerne var kollektivt og materielt tænkende til, at med- lemmerne var bærere af forskellige kulturer. Analysen påviste eksis- tensen af fire medlemstyper be- nævnt Velfærdsarbejderen,Funktio- næren, Liberalisten og Karriere- mennesket. Disse forskellige kultu- rer blev beskrevet ved hjælp af to dimensioner. En materiel-immate-
riel dimension og en kollektiv-in- dividualistisk dimension. I dette kapitel vil vi sammenligne 1992- medlemmernes fordelinger med 2002-medlemmernes fordeling på disse dimensioner.
6.1 Grundlaget for analyse af
I forbindelse med 1992-undersø- gelsen blev der konstrueret nogle indeks, hvis formål var at afdække den materielle-immaterielle dimen- sion og den kollektivistiske-indivi- dualistiske dimension. Da alle spørgsmålene i disse indeks blev
gentaget i 2002 har det været muligt at lave en direkte sammenligning. I tabel 6.1 kan det ses ud fra hvilke variable, de to indeks er konstrue- ret. Indeksene er simple additive indeks, hvilket betyder, at talværdi- erne, som hver enkelt svarkategori
Tabel 6.1: Spørgsmål til indekskonstruktion
Interessedimensionen (kollektivisme kontra individualisme)
Spørgsmål Skalaværdi
Hvad mener du bør være fagforeningernes vigtigste opgaver:
Udligne lønforskelle mellem højt- og lavtlønnede? 1-5
Hvad mener du bør være fagforeningernes vigtigste opgaver:
Lønnen bør tilpasses den enkelte lønmodtagers indsats? 9 5-1 Hvordan synes du, at samfundet bør udvikle sig i årene fremover:
Solidariteten skal udbredes; lønmodtagerne skal stå sammen? 1-5 Hvordan synes du, at samfundet bør udvikle sig i årene fremover:
Den sociale retfærdighed skal øges; forskellen mellem rig og fattig skal nedbringes? 1-5 Hvordan synes du, at samfundet bør udvikle sig i årene fremover:
Det skal i højere grad kunne betale sig at yde en ekstra indsats på sit arbejde? 5-1 Hvordan synes du, at samfundet bør udvikle sig i årene fremover:
De dygtige skal anerkendes mere? 5-1
Behovsdimension (materielle kontra immaterielle behov)
Spørgsmål Skalaværdi
Hvad mener du bør være fagforeningernes vigtigste opgaver:
Sikring af størst mulig løn for medlemmerne? 1-5
Hvordan synes du, at samfundet bør udvikle sig i årene fremover:
Velstanden skal øges; især lønmodtagerne skal have højere realløn? 1-5 Hvordan synes du, at samfundet bør udvikle sig i årene fremover:
Livskvaliteten for den enkelte skal øges? 5-1
Hvordan synes du, at samfundet bør udvikle sig i årene fremover:
Naturen og miljøet skal beskyttes; især virksomheder og husholdninger skal påføres strengere miljøregler?
5-1
9 Dette er spørgsmålsformuleringen fra 2002. I 1992 var formuleringen ”Hvad mener du bør bestemme lønnens størrelse: lønnen bør tilpasses efter den enkelte lønmodtagers indsats”. Det er med andre ord ikke et identisk spørgsmål. Vi mener dog godt, at en sammenligning er mulig, da spørgsmålene i store træk minder om hinanden og faktisk er identiske på leddet re- spondenten skal tage stilling til (lønnen bør tilpasses efter den enkelte lønmodtagers indsats).
(skalaværdi) har (Helt enig, Delvist enig, Hverken enig eller uenig, Del- vist uenig og Helt uenig), bliver lagt sammen. I visse tilfælde er skala- værdierne vendt om. Dette er gjort for at ensrette værdierne i forhold til dimensionerne. I forhold til interes- sedimensionen betyder det, at en lav score betyder kollektivistisk oriente- ring, omvendt betyder en høj score individualistisk orientering. I for- hold til behovsdimensionen betyder en lav score materiel orientering, og en høj score betyder en immateriel orientering.
Selve indekskonstruktionen er samtidig med til at formindske et
ja-signingsproblem, som kom frem i analysen af 1992-undersøgelsen.
Ja-signing er, at medlemmet konse- kvent afgiver enten positive eller negative svar på umiddelbart mod- satrettede spørgsmål. Det kan fx være positive svar på både indivi- dualistiske spørgsmål såvel som kollektivistiske spørgsmål. Inden koblingen mellem de to indeks, der afspejler dimensionerne, foretages, vil medlemmernes score på dimen- sionerne først blive behandlet. For interessedimensionen gør det sig gældende, at jo højere score jo mere individualistisk og jo lavere score jo mere kollektivistisk er medlemmet i sin orientering.
0 2 4 6 8 10 12 14 16
Figur 6.2: Medlemmernes fordeling på interessedimensionen i 1992 og i 2002
<7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 >=28
2002 1992
Score på interessedimension
Kilde: APL og 2002-undersøgelsen.
%andel
Set i lyset af udviklingen mod in- dividualistiske tendenser blandt medlemmerne, som er beskrevet i de tidligere kapitler, er fordelingen på interessedimensionen ikke over- raskende. Medlemmerne scorede generelt højere på denne dimen- sion i 2002 sammenlignet med medlemmerne i 1992, de er med andre ord blevet mindre kollekti- vistisk orienterede.
Medlemmernes fordeling på
behovsdimensionen i 1992 og 2002 I forhold til medlemmernes forde- ling på behovsdimensionen har der ikke været den samme tydelige ud- vikling. Umiddelbart er der dog en
svag tendens i retning af, at med- lemmerne i 2002 i mindre omfang end tidligere scorede lavere på be- hovsdimensionen. Medlemmerne har bevæget sig mod mere materiel orientering.
Udviklingen på de to dimensioner sammenfatter i et vist omfang vær- diudviklingen, som er blevet be- skrevet i de foregående kapitler.
I 1992 blev de mulige positione- ringer på den materielle-immateri- elle dimension og den kollektivis- tiske-individualistiske dimension inddelt i fem kategorier, se figur 6.4. Vi har valgt at gentage denne
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34
2002 1992
<8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 >=18
Figur 6.3: Medlemmernes fordeling på behovsdimension i 1992 og 2002
Score på behovsdimension
Kilde: APL og 2002-undersøgelsen.
%andel
opdeling, så vi har et sammenlig- ningsgrundlag, der af illustrative grunde benævnes med hver sin farve, der dækker en kombination af de to dimensioner. Indlednings- vis vil der blive redegjort for de fem kategorier. Herefter vil udviklingen inden for kategorierne blive sat i forhold til baggrundsvariable.
Som det fremgår af figur 6.4 er den røde gruppe defineret ved at være materielt og kollektivt orienteret.
Den blå gruppe er karakteriseret ved at være materielt og individu- elt orienteret. Den grønne gruppe er immaterielt og kollektivt orien- teret og den gule gruppe er imma- terielt og individuelt orienteret.
Den grå gruppe er en mellemting
mellem alle de øvrige gruppers ori- entering, som er blevet konstrue- ret ud fra en idé om, at de øvrige grupper fremstod mere rene med færre personer, der var på grænsen til at tilhøre en anden gruppe. Ide- altypisk kan den røde orientering beskrives som Velfærdsarbejderen, den grønne orientering som Funk- tionæren, den blå orientering som Liberalisten og den gule oriente- ring som Karrieremennesket. Ideal- type forstår vi som en analytisk konstruktion foretaget på bag- grund af det indsamlede datasæt.
Gruppen af medlemmer, der place- rer sig i den røde gruppe, har en ori- entering, som kan karakteriseres som den, der svarer til Velfærdsar-
Figur 6.4: Medlemmernes orienteringer opdelt på fem kategorier
Kollektiv Individuel
Rød
Grøn Gul
Blå
Grå
Materiel orientering
Immateriel orientering
Kilde: Bild, 1993 s. 84.
bejderen. Medlemmerne i denne gruppe lægger vægt på klassiske fagforeningsdyder, såsom kollektiv orientering, hvis primære fokus er sikring af materielle goder. Samti- dig kan man forvente, at medlem- merne i denne gruppe i højere grad end specielt de blå og de gule er soli- dariske i deres orientering mod andre grupper i samfundet. Med- lemmerne i den grønne gruppe lig- ger på linje med de røde i forhold til deres kollektivistiske orientering.
Til forskel fra de røde vil de i højere grad fokusere på immaterielle vær- dier. Forstået som blandt andet at lægge større vægt på indholdsmæs- sigt udbytte af arbejdet. Samtidig vil medlemmerne i denne gruppe formentlig være mere udviklings- orienterede. Medlemmerne i den blå gruppe vil i deres materielle ori- entering minde om de røde, men sikringen af de materielle goder vil i højere grad blive gjort ud fra, at
det enkelte individ i højere grad skal tilgodeses. Medlemmerne i den gule gruppe er orienteret mod ud- viklingen i arbejdet. En orientering som de søger ud fra et individuelt perspektiv.