8 Samarbejdsrelationerne med kollegerne – før, under og efter forhandlingerne med ledelsen
8.4 Efter forhandlingerne – efterspillet
160
Tabel 8.19: (Kolleger-2010): Jeg ønsker at forhandle direkte med min leder uden at tillidsrepræsentant og fagforeningen inddrages
(procent)
Helt/delvis enig
Hverken enig/uenig
Delvis/helt uenig
Ved
ikke total
LO-medlemmer 29 18 46 7 100
De gule 59 9 15 17 100
De uorganiserede 55 20 12 12 100
LO-meldemmer: n = 801, De gule: n = 69, De uorganiserede: n = 45
De fleste LO-medlemmer ønsker således ikke selv at forhandle direkte med ledelsen, uden at tillidsrepræsentanten eller fagforeningen inddrages - et tal der er markant lavere blandt de gule og uorganiserede lønmodtagere, som i langt højere grad selv ønsker at stå for forhandlingerne vedrørende deres løn og ar- bejdsvilkår.
At de fleste også mener, at tillidsrepræsentanten formår at repræsentere net- op deres synspunkter og interesser over for ledelsen og kun en sjælden gang varetager ledelsens interesser frem for medarbejderinteresserne, understøtter ligeledes, at der er et relativt positivt samarbejde mellem kollegerne og deres tillidsrepræsentant. Der dog også situationer, hvor samarbejdet mellem kolle- gerne og tillidsrepræsentanten sættes på prøve - fx når konflikter skal løses på arbejdspladsen. Nogle tillidsrepræsentanter har svært ved at håndtere den type situationer og finder dem yderst stressende.
161
Tabel 8.20: (Kolleger-2010): Synes du tillidsrepræsentanten i tilstrækkelig grad informerer dig om resultatet af lokale forhandlinger?
(procent)
Ja Nej Ved ikke Total
LO-medlemmer 64 24 12 100
De gule 35 30 35 100
De uorganiserede 38 40 22 100
LO-meldemmer: n = 740, De gule: n = 57, De uorganiserede: n = 45
Når der selv blandt LO-medlemmerne synes at være en relativ stor utilfredshed mht. formidlingen af forhandlingsresultaterne, er det en indikation, at kommu- nikationen mellem kollegerne og tillidsrepræsentanten med fordel kan forbed- res.
Også på andre områder synes kollegerne at efterlyse mere information fra deres tillidsrepræsentant. Det gælder fx overenskomstens regler og procedurer, hvor hver fjerde LO-medlem synes, at den information, de modtager fra tillids- repræsentanten er utilstrækkelig. Også de gule og uorganiserede synes at være relativt utilfredse på dette område.
Tabel 8.21: (Kolleger-2010): Synes du tillidsrepræsentanten i tilstrækkelig grad informerer dig om overenskomstmæssige forhold?
(procent)
Ja Nej Ved ikke Total
LO-medlemmer 60 26 14 100
De gule 35 28 37 100
De uorganiserede 37 39 24 100
LO-meldemmer: n = 801, De gule: n = 69, De uorganiserede: n = 45
De fleste kolleger svarer dog, at tillidsrepræsentanten i tilstrækkelig grad infor- merer om de overenskomstmæssige forhold. 60 % af LO-medlemmerne angi- ver, at de er tilfredse med den mængde information, de får fra tillidsrepræsen- tanten om overenskomstmæssige forhold. Anderledes ser det ud, når det gælder informationer om fagforeningens politik, struktur og udvikling. I den sammen- hæng er det lidt over 40 % af LO-medlemmerne, som synes de får tilstrækkelig information, mens det gælder for hver femte af medlemmerne af de gule fagfor- eninger og hver fjerde uorganiserede lønmodtager.
Tabel 8.22: (Kolleger-2010): Synes du tillidsrepræsentanten i tilstrækkelig grad informerer dig om fagforeningens politik, struktur og udvikling?
(procent)
Ja Nej Ved ikke Total
LO-medlemmer 42 34 23 100
De gule 22 38 40 100
De uorganiserede 24 47 29 100
LO-meldemmer: n = 801, De gule: n = 69, De uorganiserede: n = 45
Samlet tyder resultaterne på, at en relativ stor gruppe kolleger – både dem inden for det traditionelle faglige system og dem udenfor - efterlyser en bedre kom- munikation mellem dem og deres tillidsrepræsentant.
Ser vi nærmere på, hvem det er, der føler sig underinformeret, kan det kon- stateres, at det især er LO-medlemmer ansat i den offentlige sektor (27 %) og i
162
mindre udstrækning privat ansatte (20 %), som klager over utilstrækkelig in- formation fra deres tillidsrepræsentant efter afsluttede forhandlinger med ledel- sen. Der er dog ikke er markante forskelle på andelen af offentlig og privat an- satte LO-medlemmer, når diskussion falder på information om overenskomst- mæssige forhold eller fagforeningspolitik, struktur og udvikling.
Det kniber også i større udstrækning med informationerne til LO- medlemmerne på de mindre arbejdspladser med færre end 9 ansatte. Andelen af kolleger, som synes at tillidsrepræsentanten i tilstrækkelig grad informerer om fx lokale forhandlingsresultater, er således relativt mindre på de små arbejds- pladser (58 %) end på de store og mellemstore (ca. 70 %).
Konflikter på arbejdspladsen som følge af lokale forhandlingsresultater
De lokale forhandlingsresultater, som tillidsrepræsentanten har opnået på vegne af sine kolleger, omfatter ofte nye lokalaftaler. Blandt de tillidsrepræsentanter, som forhandler lokale aftaler på virksomheden, angiver næsten hver tredje at aftalerne kun dækker nogle lønmodtagergrupper. De fleste har ingen eller små problemer med dette, mens 48 % slet ikke har oplevet at aftaler skaber proble- mer. Dog svarer et mindretal på 6 %, at i de høj og meget høj grad oplever sam- arbejdsproblemer som følge af lokalaftalerne.
Tabel 8.23: (TR-2010): I hvilken grad har det skabt problemer på arbejdspladsen, at de lokale aftaler kun dækker nogle af kollegerne?
(procent)
I meget høj/høj grad 6
Neutral 16
I ringe/meget ringe grad 31
Slet ikke 48
Ved ikke 1
Total 100
n = 1879
De, der oplever problemer, arbejder typisk på arbejdspladser i den private sektor eller i selvejende institutioner. Ligeledes synes arbejdspladsens størrelse at have en vis betydning, eftersom relativt flere tillidsrepræsentanter på arbejdspladser med færre end 10 ansatte oplever problemer med aftaler, som kun dækker nogle af kollegerne.
Relativt flere mandlige end kvindelige tillidsrepræsentanter oplever proble- mer som følge af, at lokalaftalerne kun dækker nogle kolleger. Også alder og anciennitet synes at spille en rolle. De yngre tillidsrepræsentanter (dvs. under 30 år) og de nyvalgte (dvs. med mindre end 2 års anciennitet) møder især denne type udfordringer i høj eller meget grad. Således nævner 23 % af tillidsrepræ- sentanterne under 30 og lidt under 10 % af de nyvalgte, at de i høj eller meget høj grad oplever at det har skabt problemer, at de lokale aftaler kun dækker nogle kolleger. De tal er væsentligt lavere blandt mere garvede og ældre tillids- repræsentanter.
Ud over at køn, alder, anciennitet samt arbejdspladsens profil spiller en vis rolle, fremgår det endvidere af TR-undersøgelsen at nogle forbunds tillidsre- præsentanter i større udstrækning end andre beretter, at de lokale aftaler skaber problemer på arbejdspladsen.
163
Tabel 8.24: (TR-2010): I hvilken grad har det skabt problemer på arbejdspladsen, at de lokale aftaler kun dækker nogle af kollegerne? – fordelt på forbund
(procent)
I meget høj grad
I høj
grad Neu-
tral I ringe grad
I meget ringe grad
Slet
ikke Ved ikke To-
tal
3F 2 4 15 13 17 49 1 100
Blik og rør 0 0 0 13 25 63 0 100
Dansk Me-
tal 3 5 15 17 15 45 0 100
El-
Forbundet 0 9 14 14 16 47 0 100
FOA 1 3 13 18 15 48 2 100
Fængsels-
forbundet 0 0 25 25 25 25 0 100
HK 0 5 21 12 16 46 0 100
HKKF 0 8 8 25 17 42 0 100
Jernbane-
forbundet 0 5 20 10 25 40 0 100
Malerfor-
bundet 0 17 0 17 67 0 100
NNF 0 4 7 11 25 52 0 100 Servicefor-
bundet 5 5 10 25 10 45 0 100
Socialpæ-
dagogerne 1 3 11 16 11 56 1 100
TIB 0 13 21 21 6 38 2 100
TL 0 0 28 10 3 55 3 100 Gennem-
snit 1 4 16 15 16 48 1 100
n = 1879
Høj signifikans p = 0,061 (Chi2)
Tillidsrepræsentanter fra Dansk Metal, El-forbundet, HKKF, Malerforbundet, Serviceforbundet og TIB oplever således mere end gennemsnittet at lokale afta- ler i høj eller meget høj grad skaber samarbejdsproblemer blandt kollegerne såfremt de ikke dækker samtlige ansatte. Andre forbund som fx Blik og Rør, SL, NNF, 3F og FOA møder aldrig den type udfordringer i deres hverdag. det indikerer, at der er en sammenhæng mellem forbund med store ensartede grup- per, (hvor det forventes, at alle derfor får det samme), og forbund med mange og meget sammensatte grupper, hvor det er naturligt, at de forskellige med- lemsgrupper for noget forskelligt.