8 Samarbejdsrelationerne med kollegerne – før, under og efter forhandlingerne med ledelsen
8.3 Under forhandlingerne
156
Tabel 8.12: (TR-2010) – kun arbejdspladser med fællesklub: Hvordan samarbejder I i fællesklubben? – fordelt på offentlig og privat sektor
(procent)
Vi udveks- ler infor-
mation
Vi holder fællesmøder
med kolle- gerne
Vi koordinerer lønforhandlinger og andre krav til
ledelsen
Privat 53 32 37
Offentlig 52 26 27
Selvejende institution 57 39 36
Gennemsnit 53 30 33
Sig. (Chi2) 0,336 0,000 0,000
n = 2000
Arbejdspladsens størrelse synes derimod ikke at have den store betydning for den type samarbejder i fællesklubben. Det gør til gengæld ejerskabsformen:
Tillidsrepræsentanterne på de udenlandsk ejede virksomheder bruger i langt højere grad fællesklubben til at koordinere krav til ledelsen samt udveksle in- formation. Sidstnævnte gælder således for 67 % af tillidsrepræsentanterne på de udenlandsk ejede arbejdspladser, og hver anden bruger fællesklubben til koor- dinering af fx lønkrav. På arbejdspladser med helt eller delvis dansk ejerskab bruger hver anden tillidsrepræsentant klubmøderne til at udveksle information, og omkring hver tredje koordinerer lønforhandlinger og andre krav til ledelsen fællesklubbens møder.
Tabel 8.13: (TR-2010) Hvordan samarbejder I i fællesklubben? - fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab (Kun arbejdspladser med en fællesklub)
(procent)
Vi udveks- ler infor-
mation
Vi holder fællesmøder
med kolle- gerne
Vi koordinerer lønforhandlin-
ger og andre krav til ledelsen
Danskejet 51 34 34
Udenlandsk ejet 67 36 50
Både dansk og udenlandsk ejet 49 27 34
Ved ikke 47 25 35
Gennemsnit 54 33 37
Sig. (Chi2) 0,000 0,116 0,000
n = 1152
157 20 % har drøftet det med kolleger og ledelse og 3 % har drøftet det med ledel-
sen.
Når det gælder den generelle opbakning fra kolleger, beretter langt de fleste tillidsrepræsentanter, at deres kolleger bakker op i forhandlingssituationer. 67 % af de adspurgte tillidsrepræsentanter erklærer sig således helt eller delvis enig, når de spørges om, hvorvidt kollegerne giver god opbakning i forhandlingssi- tuationer.
Tabel 8.14: (TR 2010): Mine kolleger giver mig god opbakning i forhandlingssitua- tioner
(procent)
Helt enig/delvis enig 67
Hverken enig/uenig 20
Delvis uenig/helt uenig 8
Ved ikke 5
Total 100
n = 7874
En mindre gruppe tillidsrepræsentanter (8 %) føler dog, at de mangler opbak- ning fra kollegerne i forhandlingerne med ledelsen, mens hver femte tillidsre- præsentant hverken er uenig eller enig i den type udsagn. Det er især tillidsre- præsentanter fra Fængselsforbundet (14 %), Serviceforbundet (10 %), Social- pædagogerne (11 %) og Malerforbundet (16 %), som oplever, at deres kolleger ikke bakker dem op i forhandlingssituationer med ledelsen.
Tabel 8.15: (TR-2010): Mine kolleger giver mig god opbakning i forhandlingssituati- oner – fordelt på forbund
(procent)
Helt
enig Delvis enig
Hverken enig/
uenig
Delvis
uenig Helt
uenig Ved
ikke Total 3F 33 35 19 6 2 4 100
Blik og rør 38 35 16 4 4 4 100
Dansk Metal 29 46 16 3 2 3 100
El-Forbundet 39 34 19 4 2 2 100
FOA 29 35 21 5 2 8 100
Fængselsforbundet 19 43 19 10 5 5 100
HK 26 38 22 5 3 6 100
HKKF 30 42 21 3 0 3 100
Jernbaneforbundet 29 45 16 3 3 5 100
Malerforbundet 26 25 24 11 5 9 100
NNF 32 32 28 5 0 3 100
Serviceforbundet 34 28 24 7 3 3 100
SL 31 34 18 9 3 5 100
TIB 38 36 16 6 2 2 100
TL 21 40 25 4 2 8 100
Gennemsnit 30 37 20 5 2 5 100
n = 7874
Høj signifikans p = 0,000 (Chi2)
Blandt de tillidsrepræsentanter, som oplever at deres kolleger sjældent bakker op i forhandlingssituationer, er der 18 % unge tillidsrepræsentanter (dvs. under 30 år), hvilket er dobbelt så mange som blandt de øvrige aldersgrupper.
158
Tabel 8.16: (TR-2010): Mine kolleger giver mig god opbakning i forhandlingssitua- tioner – fordelt på alder
(procent)
Helt
enig Delvis enig
Hverken enig/
uenig
Delvis
uenig Helt
uenig Ved
ikke total
20-29 år 20 32 22 11 7 8 100
30-39 år 27 36 21 6 3 8 100
40-49 år 30 37 20 6 3 5 100
50-59 år 31 38 20 5 2 5 100
60-75 år 33 38 19 5 2 3 100
Gennemsnit 30 37 20 5 2 5 100
n = 7874
Høj signifikans p = 0,000 (Chi2)
Størrelsen på arbejdspladsen har også en vis betydning for tillidsrepræsentan- ternes erfaringer med opbakning fra kollegerne. I den sammenhæng er der ca.
12 % af tillidsrepræsentanterne på arbejdspladserne med færre end fem ansatte der står i den situation, at kollegerne ikke bakker op i forhandlingssituationer, hvilket er markant flere end på de mellemstore og store arbejdspladser – hvor det typisk gælder for 8 % af tillidsrepræsentanterne. Når det gælder andre aspekter såsom køn, tillidsrepræsentanternes anciennitet og virksomhedernes ejerskab, offentlig eller privat er der ikke den store forskel på tillidsrepræsen- tanternes udsagn vedrørende opbakningen fra kollegerne.
At have opbakning fra kollegerne er også et af de emner, som ifølge 46 % af tillidsrepræsentanterne kan gøre tillidsrepræsentant arbejdet mere attraktivt.
Blandt de 7 % af tillidsrepræsentanterne, som ikke længere ønsker at være til- lidsrepræsentant, angiver 17 % manglende opbakning fra kollegerne som en vigtig årsag til at de ikke lader sig genvælge. Det tyder derfor på, at opbaknin- gen fra kollegerne er vigtig for tillidsrepræsentanterne og er et emne, der disku- teres ivrigt på arbejdspladserne ikke kun på medarbejdersiden, men også mel- lem medarbejdere, tillidsrepræsentant og ledelsen. Og det selvom de fleste til- lidsrepræsentanter på LO-området oplever stor opbakning fra kollegerne i for- handlingssituationer.
Varetagelsen af medarbejdernes interesser under forhandlingerne
Som det fremgår i kapitel 7,
Kollegernes og tillidsrepræsentantens for- ventningsafstemning
, (s.117) oplever 44 % af LO-medlemmerne og relativt færre gule og uorganiserede, at deres interesser bliver tilgodeset, når tillidsre- præsentanten forhandler med ledelsen. En større gruppe tillidsrepræsentanterne tilkendegiver også, at det kan være svært at tilgodese den enkelte medarbejders interesser; flere tillidsrepræsentanter angiver således, at de i forhandlinger med ledelsen en gang imellem varetager ledelsens/virksomhedens interesser på be- kostning af medarbejdernes. Kollegerne har dog i langt mindre grad den opfat- telse af forhandlingssituationen, og kun hver femte LO-medlem oplever, at til- lidsrepræsentanten mere varetager ledelsens frem for kollegernes interesser.Dette indikerer, at de fleste tillidsrepræsentanter formår at håndtere den type situationer.
At kollegerne i forskellig grad oplever tryghed, hvis tillidsrepræsentanten sidder med ved bordet i lokale lønforhandlinger og ser tillidsrepræsentanten
159 som en vigtig magtfaktor på arbejdspladsen kan tolkes som et udtryk for, at
LO’s tillidsrepræsentanter med en vis succes formår at repræsentere medarbej- dernes synspunkter og interesser over for ledelsen. 37 % af LO-medlemmerne finder, at tillidsrepræsentanten er en betydelig magtfaktor på deres arbejdsplads.
De gule og uorganiserede arbejdskolleger har dog en noget anden holdning til tillidsrepræsentantens indflydelse.
Tabel 8.17: (Kolleger-2010): Tillidsrepræsentanten er en betydelig magtfaktor på min arbejdsplads
(procent)
Helt/delvis
enig Hverken
enig/uenig Delvis/helt
uenig Ved
ikke Total
LO-medlemmer 37 30 28 6 100
De gule 14 29 39 19 100
De uorganiserede 18 31 37 14 100
LO-meldemmer: n = 801, De gule: n = 69, De uorganiserede: n = 45
Lidt under hver femte uorganiserede lønmodtager og endnu færre medarbejdere, der er medlem af de gule fagforeninger erklærer sig således helt eller delvis enige i udsagnet om, at tillidsrepræsentanten er en betydelig magtfaktor på ar- bejdspladsen. De fleste gule og uorganiserede oplever ikke, at tillidsrepræsen- tanten er en magtfaktor på arbejdspladsen, mens det tal er relativt lavere blandt LO-medlemmerne, som i langt højere grad føler, at deres tillidsrepræsentant kan gøre en forskel. At LO-medlemmerne i særdeleshed også finder det betryggen- de, at tillidsrepræsentanten sidder med ved forhandlinger understreger ikke kun deres indflydelsesmuligheder, men også at de formår – og forventes - at vareta- ge det enkelte LO-medlems interesser over for ledelsen.
Tabel 8.18: (Kolleger-2010): Det gør mig tryg, hvis tillidsrepræsentanten sidder med ved individuelle lønforhandlinger/løntillæg
(procent)
Helt/delvis enig
Hverken enig/uenig
Delvis/helt uenig
Ved
ikke Total
LO-medlemmer 44 20 23 13 100
De gule 23 32 25 21 100
De uorganiserede 27 12 46 15 100
LO-meldemmer: n = 354, De gule: n = 44, De uorganiserede: n = 26
Således angiver 44 % af LO-medlemmerne, at de føler sig trygge, hvis tillidsre- præsentanten sidder med ved forhandlingsbordet når der forhandles individuel løn og løntillæg. Blandt de gule og uorganiserede er der ligeledes en større gruppe, som foretrækker at tillidsrepræsentanten sidder med. Der er dog også én ikke ubetydelig andel på 23 % af LO-medlemmerne har en lidt anden mening.
Ikke desto mindre synes tendensen at være, at LO-medlemmerne i særdeleshed oplever, at deres tillidsrepræsentant gør en forskel i forhandlingssituationerne.
Det afspejles endvidere, når de stilles spørgsmålet, om de ønsker at forhandle direkte med ledelsen uden at tillidsrepræsentanten eller fagforeningen inddra- ges.
160
Tabel 8.19: (Kolleger-2010): Jeg ønsker at forhandle direkte med min leder uden at tillidsrepræsentant og fagforeningen inddrages
(procent)
Helt/delvis enig
Hverken enig/uenig
Delvis/helt uenig
Ved
ikke total
LO-medlemmer 29 18 46 7 100
De gule 59 9 15 17 100
De uorganiserede 55 20 12 12 100
LO-meldemmer: n = 801, De gule: n = 69, De uorganiserede: n = 45
De fleste LO-medlemmer ønsker således ikke selv at forhandle direkte med ledelsen, uden at tillidsrepræsentanten eller fagforeningen inddrages - et tal der er markant lavere blandt de gule og uorganiserede lønmodtagere, som i langt højere grad selv ønsker at stå for forhandlingerne vedrørende deres løn og ar- bejdsvilkår.
At de fleste også mener, at tillidsrepræsentanten formår at repræsentere net- op deres synspunkter og interesser over for ledelsen og kun en sjælden gang varetager ledelsens interesser frem for medarbejderinteresserne, understøtter ligeledes, at der er et relativt positivt samarbejde mellem kollegerne og deres tillidsrepræsentant. Der dog også situationer, hvor samarbejdet mellem kolle- gerne og tillidsrepræsentanten sættes på prøve - fx når konflikter skal løses på arbejdspladsen. Nogle tillidsrepræsentanter har svært ved at håndtere den type situationer og finder dem yderst stressende.