Del 2. Den kvalitative undersøgelse
4. Fokus i interviewene, anvendte analysebegreber og centrale spørgsmål spørgsmål
4. Fokus i interviewene, anvendte analysebegreber og centrale
2. Desuden blev interviewpersonerne bedt om at beskrive, hvorledes processen op til beslutning om at ændre adfærd/komme i døgnbe- handling, forløb. Også dette forløb kan naturligvis opleves som op- bygget over en længere periode, men adspurgt vil interviewpersoner- ne ofte angive en række begivenheder, relationer eller emotionelle oplevelser, der har haft betydning for denne beslutning.
3. Som det tredje ’højdepunkt’ i fortællingen har vi spurgt til inter- viewpersonernes oplevelse af perioden efter opholdet på døgninstitu- tionen. Til hvad de oplever har støttet/ikke støttet dem i den periode, og hvad de mener, de har lært under døgnbehandlingsforløbet
Vendepunkter
For nogle af interviewpersonerne gælder, at elementer af disse ’højdepunk- ter’ bliver beskrevet som reelle vendepunkter i deres liv.8 I studiet af for- tællinger om at komme ud af misbrug anvendes begrebet vendepunkter el- ler ’turning points of the addiction career’ til at definere den begivenhed, der fører til den konkrete ’recovery’ proces (Koski-Jännes, 1998, p. 228).
Vendepunkter fungerer som episoder eller begivenhedsrækker, der sætter individets selvopfattelse i bevægelse, hvorved individets sædvanlige måde at percipere og fortolke følelser og oplevelser bliver udfordret og siden for- andret. Således er vendepunkter begivenheder, hvor individets sædvanlige handlinger, følelser og tanker ikke længere er tilstrækkelige til at fastholde tilværelsen, som den plejer at være (jf. Koski-Jännes, 1998). Vendepunkter beskrives som strukturelle dele af livshistorien, der kan være medvirkende til at styre fremtidige beslutninger i livet og kan opleves som katalysatorer for forandring (Hecksher, 2006; Koski-Jännes, 1998)9.
Det er ikke alle interviewpersoner i den aktuelle undersøgelse, der beskri- ver deciderede vendepunkter forstået som enkeltstående begivenheder. Ofte er der tale om, at de beskriver en akkumulation af hændelser, der tilsam- men fører til beslutning om at forandre deres brug af rusmidler. Et vende- punkt kan ligeledes være ledsaget af en række begivenheder/episoder, der fungerer som igangsættere (’triggere’) for beslutningen om forandring (McIntosh & McKeganey, 2000; Waldorf & Biernacki, 1979; Öjesjö, 2004). Igangsættere, der er udløsende for en forandring/beslutning om for-
8 Forskellen mellem vendepunkter og betydningsfulde og uforglemmelige begivenheder er, at vendepunkter altid følges af forandring.
9 Vendepunkter kan fungere som retningslinier for handlinger og som centrale bevæg- grunde i det individuelle livshistorie og er dermed væsentlige i individets forsøg på at skabe mening i sine oplevelser. (Hecksher, 2006, p.32).
82
andring, kan både være positive og negative. Positive igangsættere kan ek- sempelvis være at få et nyt job, blive forælder og at genetablere kontakt til familie. Negative igangsættere kan eksempelvis være fysisk og psykisk sygdom, abstinenser, arrestation, miste job, miste kontakt med familie og lignende (McIntosh & McKeganey, 2000; Öjesjö, 2004).
Centrale spørgsmål
Til at belyse interviewmaterialet tages afsæt i de før beskrevne højdepunk- ter i fortællingerne. Således bliver de tre udvalgte dele af interviewperso- nernes beretning belyst ud fra begreber som akkumulation af hændelser, igangsættende begivenheder og vendepunkter. Desuden er det centralt at identificere henholdsvis vedligeholdende/støttende og ikke-støttende hand- linger og hændelser, der påvirker interviewpersonernes ’change of addic- tion career’.
Centrale spørgsmål i analysen vil derfor være:
1. Er det muligt at identificere en række begivenheder/akkumulation af hændelser for den periode, hvor interviewpersonen bevægede sig fra at have et brug af alkohol til et misbrug og afhængighed af alkohol?
2. Er det muligt at identificere konkrete vendepunkter for ’change of addiction career’?
3. Er det muligt at identificere interviewpersonernes baggrund for be- slutning om at lade sig indskrive i døgnbehandling/forandre sit mis- brug/afhængighed?
4. Er det muligt at identificere vedligeholdende/ikke vedligeholdende faktorer i forhold til ’change of addiction career’?
5. Er det muligt for alle tre typer højdepunkter at afdække/identificere typer af begivenheder/forløb, der kan knyttes til henholdsvis kvinder og mænd?
Afslutningsvist skal kort kommenteres på faktorer, der kan have betydning for tolkning af data. Først og fremmest er der tale om en retrospektiv un- dersøgelse, hvor interviewpersonerne bliver bedt om at fortælle om begi- venheder, der ligger flere år tilbage. Undersøgelser viser, at et af proble- merne med at spørge mennesker om en forandringsproces i fortiden, kan være, at de grunde, de giver til forandring, vil være nogle andre end dem, de ville give, hvis de var blevet spurgt forud for adfærdsændring (Cun- ningham, Blomqvist, Koski-Jannes, & Cordingley, 2005).
Desuden kan individer have forskellig kognitiv stil i forhold til at forstå sig selv i verden, hvilket vil afspejles i motiver og begrundelser. Eksempel- 83
vis vil nogle individer have en større tilbøjelighed end andre til at se sig selv som aktør i eget liv, mens andre kan have en tendens til at se sig selv som et objekt eller ligefrem offer for ydre kræfter, som han eller hun ikke har stor indflydelse på (Blomqvist, 1999). Desuden kan den måde, den en- kelte fortæller om vigtige begivenheder i livet, være påvirket af konventio- ner eller en bestemt sociokulturel tilknytning.
Det er samtidig relevant at understrege, at der har været en vis selvselektion i udvælgelsen af interviewpersoner, hvilket kan betyde, at man får et skævt billede af populationen. Således kan man forestille sig, at de personer, der efter døgnbehandlingen har haft de største vanskeligheder, er de personer, der ikke har responderet på en henvendelse om deltagelse i interview. Om- vendt kan personer, der oplever, de har lagt deres misbrug og tilværelsen som alkoholiker bag sig, fravælge deltagelse med den begrundelse, at de ikke ønsker at blive fastholdt i fortiden.
84