10 Forhandlinger på arbejdspladsen
10.6 Danske arbejdspladser uden en TR-ordning
Vægten i denne undersøgelse ligger på arbejdspladser med tillidsrepræsentanter, men ledere fra arbejdspladser uden tillidsrepræsentanter indgår også. De fleste arbejdspladser uden en tillidsrepræsentant er at finde i den private sektor. Der er ikke en tillidsrepræsentant på 67 % af de private arbejdspladser, det samme gør sig kun gældende for 9 % af de offentlige arbejdspladser og 29 % af de selv- ejende institutioner. Arbejdspladserne uden en TR-ordning er ofte at finde in-
188
denfor bestemte brancher som fx transport, handel, restauration og service samt teknik, design og IT. De er endvidere typisk mindre arbejdspladser med færre end 10 ansatte, om end en række de større arbejdspladser heller ikke har en tillidsrepræsentant (se kapitel 14). Årsagerne til, at der er virksomheder uden en TR-ordning, hvilke lønmodtagere der er ansat på disse arbejdspladser og hvem der repræsentere disse vil blive belyst i de følgende afsnit. Forhandlingerne med ledelsen belyses også kort i det følgende afsnit.
Begrundelserne for ikke at have en TR-ordning
På de arbejdspladser, hvor der i 2010 ikke er en TR-ordning, har mere end hver tiende arbejdsplads tidligere haft en tillidsrepræsentant. Det betyder dog også, at størstedelen af disse arbejdspladser ikke har tradition for at have en TR-ordning på arbejdspladsen. Det er yderligere de færreste ledere, der efterlyser tilstedevæ- relsen af en tillidsrepræsentant (7 %).
Tabel 10.28: (Ledere-2010): Har I tidligere haft en tillidsrepræsentant på virksom- heden? Og Ville du gerne have en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen?
(procent)
Har I tidligere haft en tillidsre- præsentant på virksomheden?
Ville du gerne have en tillidsre- præsentant på arbejdspladsen?
Ja 12 7
Nej 79 66
Ved ikke 9 27
Total 100 100
n = 473
Svarene fra lederne på arbejdspladser uden en tillidsrepræsentant viser, at 80 % ej heller tidligere har haft en tillidsrepræsentant, og at flertallet heller ikke øn- sker at få ordningen indført eller genetableret. Der er dog betydelig forskel på den private og den offentlige sektor i denne sammenhæng; mere end hver tredje offentlige leder ville gerne have en tillidsrepræsentant, mens knap hver tredje ikke ønsker det. I det private er det blot hver 20. leder, der godt kunne tænke sig en tillidsrepræsentant.
Tabel 10.29: (Ledere-2010): Ville du gerne have en tillidsrepræsentant? – fordelt på sektor
(procent)
Ja Nej Ved ikke Total
Privat 5 70 25 100
Offentlig 36 31 33 100
Selvejende institution 11 41 48 100
Gennemsnit 7 66 27 100
n = 473
Det er også især offentlige ledere, der tidligere har haft en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen.
189
Tabel 10.30: (Ledere-2010): Har I tidligere haft en tillidsrepræsentant på virksom- heden? – fordelt på sektor
(procent)
Ja Nej Ved ikke Total
Privat 9 82 9 100
Offentlig 39 49 13 100
Selvejende institution 28 59 13 100
Gennemsnit 12 79 9 100
n = 473
Hver fjerde leder, som tidligere har haft en tillidsrepræsentant, ønsker, at TR- ordningen bliver genetableret, mens 4 % af arbejdspladserne uden tradition for en tillidsrepræsentant svarer, at de gerne vil have en tillidsrepræsentant. Ten- densen er, at de ledere, der tidligere har haft en tillidsrepræsentant på arbejds- pladsen, i højere grad ønsker det igen, end dem, der aldrig har arbejdet sammen med en tillidsrepræsentant.
Noget tyder altså på, at et tidligere samarbejde giver en positiv vurdering af tillidsrepræsentanten som mulig samarbejdspartner. Der er dog samtidig et stort flertal af dem, som ikke har en tillidsrepræsentant, der heller ikke savner det – uanset om de har haft en tidligere eller ej.
Tabel 10.31: (Ledere- 2010): Ville du gerne have en tillidsrepræsentant? – fordelt på, om der har været en på arbejdspladsen tidligere?
(procent)
Ja Nej Ved ikke Total
Har haft en TR 26 48 26 100
Har ikke haft en TR 4 70 26 100
Gennemsnit 7 66 27 100
n = 473
I den lille gruppe af ledere, som efterlyser en TR-ordning, er argumenterne her- for forskellige. Nogle ser tillidsrepræsentanten som en vigtig sparringspartner ifht. overenskomstspørgsmål (4 %), mens andre mener, at tillidsrepræsentanten ville kunne bruges i forbindelse med ansættelser og afskedigelser af medarbej- dere (5 %). 3 % af lederne henviser til, at en tillidsrepræsentant ville kunne sor- tere i medarbejdernes krav og ønsker.
Når det gælder ledernes begrundelser for ikke at have en tillidsrepræsentant, er der nogle argumenter, som fylder mere end andre. Flertallet af lederne be- grunder fraværet af en tilidsrepræsentant med, at der ikke er nok medarbejdere til at kræve en tilidsrepræsentant (45 %). Dernæst er forklaringen, at medarbej- derne ikke har ønsket en tillidsrepræsentant (41 %). Den tredje hyppigste årsag er, at ingen blandt medarbejderne har ønsket at være tillidsrepræsentant (21 %).
190
Tabel 10.32: (Ledere- 2010): Hvorfor er der ikke en tillidsrepræsentant på virk- somheden?
(procent)
Der er ikke nok medarbejdere til, at der kan kræves en tillidsrepræsentant 45 Medarbejderne har ikke ønsket en tillidsrepræsentant 41 Ingen blandt medarbejderne har ønsket at være tillidsrepræsentant 21 Vi mener som ledelse principielt ikke, at en tillidsrepræsentant er nødven- dig; medarbejderne bør kunne gå direkte til ledelsen 17 Virksomheden er ikke dækket af en TR-aftale/overenskomst 15 En TR er en barriere for udviklingen af virksomheden 1 Tillidsrepræsentantbeskyttelsen er en barriere for mit arbejde som leder 0,2 Ledelsen har haft indsigelser mod den valgte kandidat 0
Andet 5
Ved ikke 5
n = 473
Note: Her kunne markeres flere svar.
17 % af lederne angiver endvidere, at de i princippet finder tilstedeværelsen af tillidsrepræsentant unødvendig, idet medarbejderne bør kunne gå direkte til ledelsen. Derudover nævner en mindre gruppe ledere (15 %), at virksomheden ikke er dækket af en TR-aftale/overenskomst. Enkelte ledere ser endvidere til- lidsrepræsentanten som en barriere for udviklingen af virksomheden og har af den grund valgt ikke at have en TR-ordning. Atter andre tilhører svarkategorien
’andet’, og listen her er relativ lang og omfatter argumenter som fx, at virksom- heden ikke har tradition for en TR-ordning, at problemerne ordnes ved rund- bordssamtaler eller at virksomhedens øvrige afdelinger har en tillidsrepræsen- tant, der varetager medarbejdernes interesser på deres arbejdsplads.
At 45 % af lederne på arbejdspladser uden en TR-ordning henviser til, at der ikke er medarbejdere nok til, at der kan kræves en tillidsrepræsentant, kan un- dre, eftersom lederundersøgelsen udelukkende er rettet mod arbejdspladser med mere end fem ansatte. De er derfor ifølge de fleste overenskomster berettiget en tillidsrepræsentant. Det kan dog være, at lederne henviser til, at der ikke er nok medarbejdere indenfor en bestemt faglig gruppe til at vælge en tillidsrepræsen- tant - med mindre der indgås valgforbund.
Det er ligeledes slående, at 41 % af lederne begrunder fraværet af en TR- ordning med, at medarbejderne ikke ønsker en tillidsrepræsentant - og yderlige- re 21 % angiver, at ingen medarbejdere ønsker at lade sig opstille til TR-posten.
At en så stor gruppe af lederne henviser til medarbejdernes manglende lyst til at være tillidsrepræsentant, er en udfordring ikke kun for den danske fagbevægel- se, men også for det danske aftalesystem som helhed – aspekter der diskuteres yderligere i afsnit: 14.5.
Sammensætningen af kolleger på arbejdspladser uden en TR
Medarbejderstaben på arbejdspladser uden en TR-ordning består ligesom ar- bejdspladser med en TR-ordning af såvel timelønnede som akademikere og funktionærer. På arbejdspladser uden en tillidsrepræsentant er langt den største andel af medarbejderne ansat i funktionærstillinger. Relativt færre arbejdsplad- ser uden en TR-ordning har - ligesom arbejdspladserne med en tillidsrepræsen- tant - tradition for at ansætte akademikere.
191
Tabel 10.33: (Ledere-2010): Andelen af timelønnede, funktionærer og akademike- re på arbejdspladser uden en TR-ordning
(procent)
Timelønnede Funktionærer Akademikere
Ingen 29 9 63
Under 10 % 20 10 14
Mellem 10 og 25 % 9 12 6
Mellem 25 og 50 % 10 11 8
Over 50 % 32 56 8
Ved ikke 1 2 2
Total 100 100 100
n = 1583
Sammensætningen af kolleger på arbejdspladser uden en TR-ordning følger således i stor udstrækning den fordeling, der gælder for arbejdspladser med en tillidsrepræsentant. Kollegaundersøgelsen indikerer, at arbejdspladser uden en tillidsrepræsentant ofte er mandsdominerede. Flere mandlige LO-medlemmer, gule og uorganiserede synes således at være ansat arbejdspladser uden en tillids- repræsentant.
Tabel 10.34: (Kolleger-2010): Har du en tillidsrepræsentant på din arbejdsplads fordelt på køn og fagforeningsmedlemskab
(procent)
Ja Nej Ved ikke Total
LO-medlemmer
Mand 65 31 4 100
Kvinde 68 27 5 100
Gennemsnit 67 29 4 100
De gule
Mand 34 56 9 100
Kvinde 43 47 10 100
Gennemsnit 40 51 10 100
De uorganiserede
Mand 35 46 18 100
Kvinde 34 54 13 100
Gennemsnit 35 50 15 100
n = 1475
Signifikant p = 0,288 (Chi2)
Ud over at relativt flere mænd er ansat på arbejdspladser uden en TR-ordning, viser kollegaundersøgelsen også, at det især er de gule og uorganiserede, som befinder sig på arbejdspladser uden en TR-ordning. Dette bekræftes af lederun- dersøgelsen; – ledere på arbejdspladser uden en tillidsrepræsentant angiver ofte at have flere gule og uorganiserede ansat, sammenlignet med arbejdspladser med en TR-ordning. Således angiver 6 % af lederne på arbejdspladser uden en TR-ordning, at andelen af gule timelønnede udgør mere end 50 % af de ansatte – det samme angiver kun 1 % af arbejdsgiverne med en TR-ordning.
Hvem repræsenterer medarbejderne på arbejdspladser uden en TR
Hvem repræsenterer så medarbejderne på arbejdspladser uden en TR-ordning?
Lederundersøgelsen kan give en indikation på dette, og svarene er ret entydige - nemlig at det er medarbejderne selv, der forhandler med ledelsen. Enkelte virk- somheder har dog lidt andre ordninger, hvor det fx er afdelingslederne eller ledelsen, der forhandler på vegne af medarbejderne. På andre arbejdspladser er der udpeget en medarbejderrepræsentant fra hver af afdelingerne på virksomhe-
192
den. Nogle ledere nævner endvidere, at det er en tillidsrepræsentant fra virk- somhedens øvrige afdelinger i landet eller hovedkontoret, som repræsenterer medarbejdere under forhandlinger med ledelsen.
Enkelte nævner også, at en repræsentant fra fagforeningen sidder med ved forhandlinger. Det er dog de færreste arbejdspladser uden en tillidsrepræsen- tant, hvor der kommer en repræsentant fra fagforeningen ud, når der forhandles lokalt – det gælder dog primært den private sektor, som det også fremgår neden- for. De fleste synes således at klare det uden assistance fra fagforeningen. 89 % af lederne uden en TR-ordning angiver således, at de aldrig har haft en fagfore- ningsrepræsentant med ved lokale forhandlinger på virksomheden.
Det er kun 3 % af lederne, som angiver, at de altid har en fagforeningsrepræsen- tant med ved lokale forhandlinger på virksomheden, mens 6 % sjældent eller af og til bruger den praksis.
På mere end hver tredje offentlige arbejdsplads er der altid eller ofte en fag- foreningsrepræsentant med ved forhandlingsbordet, når arbejdspladsen ikke har en TR-ordning. På de private arbejdspladser og de selvejende institutioner et det væsentligt mindre udbredt – det sker næsten aldrig. Derfor er det generelt få arbejdspladser uden en TR-ording, der har fagforeningen med ved forhandlinger på arbejdspladsen.
Tabel 10.36: (Ledere-2010): Arbejdspladser uden TR-ordning: Sidder fagforenin- gen med ved lokale forhandlinger på virksomheden? - fordelt på sektor (procent)
Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid Ved ikke Total
Privat 95 1 1 0 1 2 100
Offentlig 15 23 21 5 31 5 100
Selvejende
institution 69 11 13 7 0 0 100
Gennemsnit 89 3 2 1 3 2 100
n = 473
Høj signifikans p = 0,000 (Chi2)
Lederne afholder sig ikke nødvendigvis fra, at anvende fagforeningen fordi arbejdspladsen ikke har en tillidsrepræsentant. 44 % af de ledere, der ikke har en tillidsrepræsentant, har således kontaktet en fagforening vedrørende et kon- kret fagligt problem. Emnerne varierer, men det typiske er afskedigelser, ansæt- telser, regler omkring sygdom og lønindplacering.
Tabel 10.35: (Ledere-2010)- arbejdspladser uden en TR-ordning: Sidder fagfore- ningen med ved lokale forhandlinger på virksomheden?
(procent)
Aldrig 89
Sjældent 3
Af og til 3
Ofte 1
Altid 3
Ved ikke 2
Total 100
n = 473
193 Forhandlingerne på arbejdspladser uden en TR-ordning
Udgangspunktet for forhandlingerne fra ledernes udgangspunkt varierer alt af- hængigt af, om arbejdspladsen har en tillidsrepræsentant. 74 % af ledere på virksomheder med en tillidsrepræsentantangiver, at forhandlinger tager ud- gangspunkt i overenskomster og formelle regelsæt, mens det kun gælder 47 % af ledere uden en tillidsrepræsentant.
Tabel 10.37: (Ledere- 2010): Forhandlingerne tager udgangspunkt i overenskom- ster og formelle regelsæt
(procent)
Helt/
delvis enig Hverken enig
eller uenig Delvis/
helt uenig Ved
ikke Total
Ledere med TR 74 13 8 4 100
Ledere uden TR 47 19 25 11 100
Ledere medTR: n = 842, Ledere uden TR: n = 724
Ledere på virksomheder uden tillidsrepræsentant angiver i højere grad end lede- re med en tillidsrepræsentant, at forhandlingerne tager udgangspunkt i konkrete udfordringer på virksomheden.
Tabel 10.38: (Ledere-2010): Forhandlinger tager udgangspunkt i konkrete udfor- dringer på arbejdspladsen.
(procent)
Helt/
delvis enig
Hverken enig eller uenig
Delvis/
helt uenig
Ved
ikke Total
Ledere med TR 72 19 4 5 100
Ledere uden TR 78 10 4 8 100
Ledere med TR: n = 842, Ledere uden TR: n = 724