• Ingen resultater fundet

Arbejdsgivernes forhold til de uorganiserede medarbejdere Blandt arbejdsgiverne er der – ligesom blandt tillidsrepræsentanterne - vidt for-Blandt arbejdsgiverne er der – ligesom blandt tillidsrepræsentanterne - vidt for-

In document Tillidsrepræsentanten og arbejdspladsen (Sider 106-113)

6 Tillidsrepræsentantens forhold til arbejdskol- leger – organiserede såvel som uorganiserede

6.4 Arbejdsgivernes forhold til de uorganiserede medarbejdere Blandt arbejdsgiverne er der – ligesom blandt tillidsrepræsentanterne - vidt for-Blandt arbejdsgiverne er der – ligesom blandt tillidsrepræsentanterne - vidt for-

105  nyvalgte tillidsrepræsentanter i større udstrækning end de mere garvede tillids-

repræsentanter har valgt at repræsentere de gule og uorganiserede arbejdskolle- gers interesser over for ledelsen.

6.4 Arbejdsgivernes forhold til de uorganiserede medarbejdere

106

 

medarbejdere ikke er medlem af en fagforening – selv om det dog samlet er en relativt lille andel.

Tabel 6.15: (Ledere-2010) – kun private arbejdspladser: Hvilket udsagn passer bedst til dig (forhold til faglig organisering?) - fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab

(procent)

Jeg foretræk- ker, at medar- bejderne ikke er organiseret

Jeg blander mig ikke i, om

medarbejder- ne er organi- serede eller ej

Jeg går aktivt ind og

opfordrer medarbej- derne til at blive orga-

niseret

Ved ikke

To- tal

Danskejet 2 75 22 1 100

Udenlandsk ejet 8 86 5 1 100

Både dansk og

udenlandsk ejet 2 85 13 0 100

Ved ikke 0 0 33 33 100

n = 888

Høj signifikans p = 0,000 (Chi2)

Ud over at ejerskab i en vis udstrækning kan være bestemmende for arbejdsgi- vernes holdning til gule og uorganiserede, synes også medlemskab af en ar- bejdsgiverforening at have en positiv indflydelse på de adspurgte lederes hold- ning til medarbejdernes fagforeningsmedlemskab.

Tabel 6.16: (Ledere-2010) – kun privat sektor: Hvilket udsagn passer bedst til dig (forhold til faglig organisering?) - fordelt på medlemskab af en arbejdsgiverfor- ening

(procent)

Jeg foretræk-

ker, at medarbejder-

ne ikke er organiseret

Jeg blander mig ikke i, om medar- bejderne er organisere-

de eller ej

Jeg går aktivt ind og opfor-

drer medar- bejderne til at

blive organi- seret

Ved

ikke Total

Medlem af en arbejdsgiverfor-

ening 3 71 25 1 100

Ikke medlem af en arbejdsgiverfor-

ening 1 87 10 1 100

Ved ikke 78 22 1 100

Gennemsnit 2 77 19 1 100

n = 888

Høj signifikans p = 0,000 (Chi2)

Analysen viser desuden, at relativt flere ledere på arbejdspladser med færre end ti ansatte aktivt går ind og opfordrer medarbejderne til at blive organiseret, mens arbejdsgivere på de mellemstore og store arbejdspladser sjældent blander sig i, om medarbejderne er organiseret eller ej. Der er således næsten 90 % af arbejdsgivere på arbejdspladser med mere end 500 ansatte, der ikke blander sig i medarbejdernes organiseringsforhold, mens det gælder for under 70 % af de adspurgte arbejdsgivere på arbejdspladser med færre end 50 ansatte.

107 

Tabel 6.17: (Ledere-2010) – privat sektor: Hvilket udsagn passer bedst til dig (for- hold til faglig organisering)? - fordelt på arbejdspladsens størrelse

(procent)

Jeg fore- trækker, at

medarbej- derne ikke er organise-

ret

Jeg blander mig ikke i, om medarbejder-

ne er organi- serede eller ej

Jeg går aktivt ind og opfor-

drer medar- bejderne til at blive organise-

ret

Ved

ikke total

5-9 ansatte 1 68 29 2 100

10-19 an-

satte 2 67 30 1 100

20-49 an-

satte 2 67 30 0 100

50-99 an-

satte 2 74 24 0 100

100-249

ansatte 2 83 13 2 100

250 ansatte

og derover 0 89 11 0 100

Gennem-

snit 2 69 28 1 100

n = 865

Signifikans p = 0,017 (Chi2)

Men er der så brancheforskelle i ledernes holdning til medarbejdernes organise- ring? Det fremgår således, at det især er arbejdsgivere indenfor hotel og restau- rationsbranchen, ældreplejen og børnepasningsområdet, der er aktivt engageret i at fremme organiseringen blandt medarbejderne, mens mere end 70 % af ar- bejdsgiverne indenfor bygge- og anlægs branchen, kontor og administration samt produktion og samlebånd forholder sig relativt neutralt til deres medarbej- deres faglige tilhørsforhold - især den positive holdning til organisering i hotel og restaurationsbranchen kan måske overraske, fordi netop den branche ellers har tradition for – i sammenligning med andre brancher – at have relativt uorga- niserede forhold.

108

 

Tabel 6.18: (Ledere-2010) – privat sektor: Hvilket udsagn passer bedst til dig (for- hold til faglig organisering?) - fordelt på brancher

(procent)

Jeg fore- trækker, at

medarbej- derne ikke er organise-

ret

Jeg blander mig ikke i, om medar- bejderne er

organise- rede eller ej

Jeg går aktivt ind og opfor- drer med- arbejderne

til at blive organiseret

Ved

ikke Total

Produkti-

on/samlebånd 3 77 18 2 100

Bygge/anlæg og

vedligeholdelse 1 70 28 1 100

Teknik, design og

it 4 76 20 0 100

Kontor og admini-

stration 0 82 13 5 100

Offentlig admini-

stration 0 73 27 0 100

Handel, restaura-

tion/hotel 2 81 16 1 100

Transport 10 75 15 0 100

Undervisning 1 59 39 1 100

Ældrepleje og

døgninstitutioner 0 57 43 0 100

Daginstitution,

dagpleje og SFO 0 49 49 2 100

Sundhedsvæsen,

hospital mv. 0 73 27 100

Andet 2 69 28 1 100

n = 1583

Høj signifikans p = 0,000 (Chi2)

Et stort flertal af ledere finder det uproblematisk, at nogle medarbejdere på ar- bejdspladsen ikke er medlem af en fagforening.

Tabel 6.19: (Ledere-2010): Hvilken betydning har det for samarbejdet, at nogen medarbejdere ikke er medlem af en fagforening?

(procent)

Ingen betydning for samarbejde 68

Det vanskeliggør lokalforhandlinger fordi tillidsrepræsen-

tanten har et svagt mandat 17

Det skaber konflikt på arbejdspladsen 7

Det letter samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere 2

Andet 3

Ved ikke 9

n = 1583

Note: Her kunne markeres flere svar.

De, samarbejdsproblemer, de uorganiserede skaber på arbejdspladserne, er af forskellig karakter. En af de største udfordringer set fra et ledelsessynspunkt er, at de uorganiserede ofte vanskeliggør lokalforhandlingerne på arbejdspladsen, fordi tillidsrepræsentanten har et svagt mandat – det angiver 17 % af lederne.

En mindre gruppe ledere (7 %) påpeger endvidere, at de uorganiserede er med til at skabe konflikt på arbejdspladsen.

Enkelte ledere er dog af en lidt anden mening. 2 % finder, at tilstedeværelsen af uorganiserede medarbejdere letter samarbejdet mellem ledelsen og medarbejde-

109  re, og i den sammenhæng er der ikke forskel på, om arbejdsgiverne kommer fra

en privat virksomhed eller offentlig institution. Men når spørgsmålene om til- stedeværelsen af uorganiserede medarbejdere drejer sig om andre emner som fx deres betydning for samarbejdsrelationerne på arbejdspladsen, hvorvidt de er med til at vanskeliggøre de lokale forhandlinger samt skaber konflikt på ar- bejdspladsen, er der markante forskelle på ledernes svar, alt afhængig af om de er fra den offentlige eller private sektor.

Tilstedeværelsen af uorganiserede medarbejdere skaber langt mindre problemer på arbejdspladser i den private sektor, mens næsten hver anden leder i det of- fentlige angiver, at de uorganiserede har betydning for samarbejdsrelationerne på arbejdspladsen. Det er ligeledes de offentlige ledere samt lederne fra de selv- ejende institutioner, der langt højere grad rapporterer, dels at de uorganiserede vanskeliggør lokalforhandlingerne, fordi tillidsrepræsentanten har et svagt man- dat, dels at de medvirker til konflikt på arbejdspladsen. De private arbejdsgivere synes i langt mindre grad at møde den type problemer i dagligdagen.

Ledere fra helt eller delvis udenlandsk ejede virksomheder oplever i langt mindre grad, at tilstedeværelsen af uorganiserede som et problem for samar- bejdsrelationerne. Det er ligeledes ledere fra de udenlandsk ejede virksomheder, der i højere grad påpeger, at de uorganiserede er med til at lette samarbejdet mellem ledelsen og medarbejdere. De oplever heller ikke i samme udstrækning som arbejdsgiverne på de danskejede virksomheder, at de uorganiserede van- skeliggør lokalforhandlingerne, fordi tillidsrepræsentanten har et svagt mandat.

Tabel 6.20: (Ledere-2010): Hvilken betydning har det for samarbejdet, at nogen medarbejdere ikke er medlem af en fagforening? - fordelt på, offentlig og privat sektor

(procent)

Privat Offentlig Selvejende

institution Gennemsnit

Ingen betydning for samarbejde 79 49 57 68

Det vanskeliggør lokalforhand- linger fordi tillidsrepræsentanten

har et svagt mandat 10 21 19 17

Det skaber konflikt på arbejds-

pladsen 4 13 8 7

Det letter samarbejdet mellem

ledelse og medarbejdere 2 1 1 2

Andet 1 6 2 3

Ved ikke 6 13 13 9

Total 100 100 100 100

n = 1583

Høj signifikans p = 0,000 (Chi2) Note: Her kunne markeres flere svar.

110

 

Tabel 6.21: (Ledere-2010) – kun privat sektor og selvejende institutioner: Hvilken betydning har det for samarbejdet, at nogen medarbejdere ikke er medlem af en fagforening? - fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab

(procent)

Ingen betyd- ning for

samar- bejdet

Det ska- ber kon- flikt på arbejds- pladsen

Det letter samarbej- det mel- lem ledel-

se og medarbej-

dere

Det vanskeliggør

lokal forhandlinger,

fordi tillidsrepræsen-

tanten har et svagt

mandat

An- det

Ved ikke

Dansk-

ejet 74 4 2 13 1 7

Uden- landsk

ejet 86 4 4 10 1 2

Både dansk og uden- landsk ejet

81 4 0 13 0 9

Ved ikke 20 0 17 0 0 67

Gennem-

snit 76 4 2 12 1 7

n = 1045

Der er stor forskel på virksomheder med og uden en TR-ordning, når det gælder ledernes vurdering af de uorganiseredes betydning for samarbejdet. Det er især på de arbejdspladser, som har en TR-ordning, der rapporteres om, at tilstedevæ- relsen af uorganiserede lønmodtagere på arbejdspladsen har betydning for sam- arbejdet. Mens mere end 90 % af lederne fra en arbejdsplads uden en TR- ordning markerer, at tilstedeværelsen af uorganiserede ikke har betydning for samarbejdsrelationerne, gælder det kun for knap 60 % af arbejdsgiverne, der har en TR-ordning.

Tabel 6.22: (Ledere-2010) Hvilken betydning har det for samarbejdet, at nogen medarbejdere ikke er medlem af en fagforening? - fordelt på arbejdspladser med /uden en TR-ordning

(procent)

Har en TR

ordning Har ikke en TR ordning

Ingen betydning for samarbejde 58 92

Det vanskeliggør lokalforhandlinger fordi tillidsre-

præsentanten har et svagt mandat 17 n/a:*

Det skaber konflikt på arbejdspladsen 12 1

Det letter samarbejdet mellem ledelse og medarbej-

dere 1 2

Andet 5 0

Ved ikke 13 5

n = 1583

Høj signifikans p = 0,000 (Chi2) Note: Her kunne markeres flere svar.

Note:* spørgsmålet er ikke stillet til arbejdsgivere uden en TR-ordning

Ses der endvidere på typen af samarbejdsproblemer, er det især virksomhedsle- dere med en TR-ordning, der oplever, at tilstedeværelsen af uorganiserede med- arbejdere skaber konflikt på arbejdspladsen. Ledere på arbejdspladser uden en

111  TR-ordning oplever således markant færre problemer som følge af uorganisere-

de medarbejdere end ledere med en TR-ordning.

Tilsvarende ses det, at markant flere arbejdsgivere fra overenskomstdækkede arbejdspladser oplever, at tilstedeværelsen af uorganiseret arbejdskraft har be- tydning for samarbejdsrelationerne.

Tabel 6.23: (Ledere-2010) Hvilken betydning har det for samarbejdet, at nogen medarbejdere ikke er medlem af en fagforening? - fordelt på overenskomstdække- de eller ikke overenskomstdækkede arbejdspladser

(procent)

Har overens- komst med mindst en

gruppe

Har ikke en overenskomst

Ved ikke

Sig.

(Chi2)

Ingen betydning for samarbejde 61 88 92 0,000

Det vanskeliggør lokalforhand- linger fordi tillidsrepræsentan-

ten har et svagt mandat 17 6 6 0,090

Det skaber konflikt på arbejds-

pladsen 9 1 6 0,000

Det letter samarbejdet mellem

ledelse og medarbejdere 1 3 0 0,164

Andet 3 1 0 0,077

Ved ikke 10 3 0 0,000

Alle er organiseret på arbejds-

pladsen* 5 20 0 0,000

n = 1583

Note: Her kunne markeres flere svar.

Note:* spørgsmålet er ikke stillet til arbejdsgivere med en TR-ordning

88 % af arbejdsgiverne fra ikke-overenskomstdækkede arbejdspladser finder ikke, at tilstedeværelsen af uorganiseret arbejdskraft på arbejdspladsen har be- tydning for samarbejdet - et tal der er væsentligt lavere blandt de overens- komstdækkede arbejdspladser (61 %). Det er endvidere arbejdsgivere fra de overenskomstdækkede arbejdspladser, som typisk rapporterer, at de uorganise- rede svækker tillidsrepræsentanternes mandat og dermed vanskeliggør lokalfor- handlinger. De oplever ligeledes i langt højere grad, at de uorganiserede skaber konflikt på arbejdspladsen sammenlignet med de ikke overenskomstdækkede arbejdspladser. Tallene antyder dermed, at ledere på overenskomstdækkede arbejdspladser og på arbejdspladser med en TR-ordning i langt højere grad op- lever samarbejdsproblemer, når medarbejderne fravælger fagforeningen.

Samlet set tyder undersøgelsesresultaterne på, at arbejdsgiverne ligesom til- lidsrepræsentanterne i varierende grad oplever samarbejdsproblemer som følge af uorganiseredes tilstedeværelse på arbejdspladsen. Nogle arbejdsgivere – of- fentlige arbejdsgivere i særdeleshed – mener, at de uorganiserede er med til at skabe konflikter på arbejdspladsen samt vanskeliggøre lokalforhandlingerne, mens det er problemer, der i mindre udstrækning møder private arbejdsgivere, som ikke er overenskomstdækkede eller som ikke har en TR-ordning. Det skal dog understreges, at langt de fleste arbejdsgivere ikke oplever, at de uorganise- rede skaber splid eller på anden måde har en negativ indflydelse på samarbejds- relationerne på den enkelte arbejdsplads.

112

 

6.5 Forholdet til de gule og uorganiserede – et medarbejder

In document Tillidsrepræsentanten og arbejdspladsen (Sider 106-113)

Outline

RELATEREDE DOKUMENTER