integreret del af tilværelsen
Det første emne, som vi vil tage op til diskussion i dette kapitel, er spørgsmålet om, hvilken betydning arbejdet overordnet spiller for det enkelte medlem i dennes tilværelse.
I undersøgelsen har der i forhold til dette emne været stillet to spørgs- mål. For det første, hvorvidt med-
2 Medlemmernes forhold til arbejdet
og den fremtidige arbejdssituation
lemmerne er i stand til at slippe ar- bejdet, når de kommer hjem, og for det andet hvordan prioriteringen er mellem arbejde og fritid. Svarforde- lingerne for disse to spørgsmål er vist i tabel 2.1.
Indledningsvis kan det konstateres, at der ikke er sket nogen større ud- vikling i forhold til, hvorvidt med- lemmerne er i stand til at slippe deres arbejde, når de går hjem.
Både i 1992 og 2002 drejede det sig om omkring hvert fjerde medlem, som havde denne oplevelse af arbej- dets dominans over tilværelsen. Af disse er det under hvert tiende medlem (ca. 7 procent), der i begge undersøgelser svarede Helt enig på spørgsmålet, mens modsat over 60 procent i begge undersøgelser sva- rede, at de er enten delvist eller helt uenige og dermed signalerer, at de
ikke havde noget problem med at slippe arbejdet, når de går hjem.
Dette tilsyneladende afbalancerede forhold til arbejdet viser sig også, når der spørges ind til forholdet mellem arbejde og fritid. Både i 1992 og 2002 svarede 44 procent af med- lemmerne således Helt eller delvist enig på, at deres fritid var vigtigere end deres arbejde. Kun godt om- kring hvert fjerde medlem i begge undersøgelser prioriterede arbejdet over deres fritidsinteresser. Anta- gelsen om, at arbejdet bliver stadig mere vigtigt for den enkelte, er der- for ikke en tendens, som denne undersøgelse umiddelbart kan understøtte. I LO-forbundene er der stadigvæk en overvægt af medlem- mer, som har et afbalanceret forhold til arbejdet, og for hvem det væsent- ligste i tilværelsen er deres fritid.
Tabel 2.1: Arbejdets betydning og indflydelse på hverdagen (pct.)
Årstal Helt enig
Delvist enig
Hverken enig eller
uenig
Delvist uenig
Helt
uenig Antal Jeg kan ikke slippe
arbejdet, når jeg går hjem
1992 8 17 15 16 45 2728
2002 6 18 16 21 39 917
De ting, jeg laver i min fritid, er vigtigere for mig end de ting, jeg laver på mit arbejde
1992 18 26 32 14 10 3228
2002 20 24 32 16 9 950
Kilde: APL og 2002-undersøgelsen.
Det kunne tyde på, at der indenfor LO-området ikke er sket nogen større udvikling fra 1992 til 2002, når det handler om den betydning, som arbejdet har for medlemmer- nes tilværelse. Dette entydige bille- de bliver dog noget mere nuanceret, når svarfordelingerne bliver opdelt på forskellige baggrundsvariable, hvilket er gjort i tabel 2.2 og 2.3.
Problemer med at slippe arbejdet Som det fremgår af tabel 2.2, dæk-
ker det overordnede billede for hele perioden over en række inter- ne forskelle imellem de forskellige grupper af medlemmer. Både for det enkelte undersøgelsesår og set over hele perioden.
For det første kan det konstateres, at kvinderne både i 1992 og 2002 i højere grad end mændene oplevede, at de havde problemer med at slippe arbejdet ved fyraften (andelen som svarede Delvist eller helt enige). I
Tabel 2.2: Problemer med at tage arbejdet med hjem, fordelt på køn, alder og sektor (pct.)
Jeg kan ikke slippe arbej- det, når jeg går hjem
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig eller
uenig
Delvist uenig
Helt
uenig Antal
Årstal 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 Køn
Kvinder 9 8 20 25 14 15 17 20 39 32 1278 440
Mænd 7 5 13 12 15 16 15 23 50 45 1407 477
Alder
Op til 25 år 5 7 14 16 17 15 17 22 47 41 409 88
26-0 år 7 6 15 13 15 21 17 17 46 43 388 112
31-40 år 6 6 20 24 13 14 17 22 44 34 747 217
41-50 år 11 5 17 18 14 14 15 22 42 41 735 279
51-60 år 12 9 13 15 14 16 13 21 49 38 389 201
61 år - 10 5 14 0 14 20 17 35 45 40 42 20
Sektor
Offentlig 10 7 21 24 14 12 16 22 39 35 1024 341
Privat 6 6 14 14 15 18 16 21 48 42 1628 561
Total 8 6 17 18 15 16 16 21 45 39 2728 917
Kilde: APL og 2002-undersøgelsen.
1992 var forskellen mellem kvinder og mænd på 9 procentpoint, mens den i 2002 var steget til 15 procent- point. I 2002 havde hver tredje kvinde denne oplevelse, hvilket kun gjorde sig gældende for mindre end hver femte mand. Dette kan hænge samme med de typer af job, som kvinderne har. Som det fremgik af tabel 1.5 arbejder kvinderne over- vejende i erhverv, hvor det daglige arbejde involverer personlige rela- tioner, hvilket formentlig i højere grad kræver personligt engage- ment, og derfor følgelig kan være vanskeligere at slippe i det øjeblik, man går hjem. Dette underbygges af den relativt højere andel af de of- fentlige ansatte, der svarede Helt eller delvist enig set i forhold til medlemmer, der var privatansatte.
I 1992 var der en tendens til, at ældre i lidt større grad oplevede, at de havde svært ved at slippe arbej- det, idet der i denne gruppe var en større andel, som svarede Helt enig på spørgsmålet. Denne aldersmæs- sige sammenhæng kan ikke genfin- des i 2002. I 1992 var den største andel, der svarede Helt og delvist enig at finde i aldersgruppen 31-40 år. Den lidt højere andel i denne al- dersgruppe kan være udtryk for, at det for denne gruppes vedkommen- de netop er der, hvor lønmodtagerne for alvor begynder at få en mere permanent – og hvad man kan
kalde for mere struktureret tilknyt- ning til arbejdsmarkedet. Blandt andet gennem påbegyndelsen af et egentligt karrierepræget erhvervs- forløb. Dette kan i sagens natur være en stressfaktor, som netop kan give sig udslag i, at arbejdet fylder mere end hvad umiddelbart godt er.
Adskillelse af arbejde og fritid Går vi videre, så viser det sig i tabel 2.3, at der ikke er de store va- riationer over tid i prioriteringen mellem arbejde og fritid. Dette dækker dog over mindre forskelle, som kommer frem, når spørgs- målet underopdeles på kønnene, de forskellige aldersgrupper og sektortilhørsforhold.
Umiddelbart kunne noget tyde på, at der ikke er sket noget afgørende i forhold til medlemmernes priorite- ring af forholdet mellem arbejde og fritid. Denne konstatering dækker dog over en kønsmæssig forskel, idet mændene i højere grad end kvinderne både i 1992 og 2002 sva- rede Helt enig. Samtidig er andelen af kvinder, der svarede Helt og del- vist uenig steget med 5 procent- point over perioden. Hvor der i 1992 ikke var forskel i andelen Helt og delvist uenig mellem kønnene, var der en forskel at finde i 2002. Der er med andre ord en tendens til, at kvinder i lidt større omfang vægter arbejdet højere end fritiden. Igen
afspejler denne udvikling i et vist omfang forskellen mellem offentlig og privat ansættelse.
Med hensyn til alder var der i 1992 ingen forskel på andelen, der svare- de Helt enig mellem de forskellige aldersgrupper. Sammenlignet med 2002 er der sket det, at medlem- merne under 30 år i højere grad end tidligere svarede Helt enig, mens
der inden for de øvrige aldersgrup- per ikke er sket nogen påviselig ud- vikling. I forhold til andelen af Del- vist enig peger udviklingen dog lidt i den anden retning. I 1992 var der en klar aldersafhængighed, idet yngre medlemmer i højere grad end ældre svarede Delvist enig. Denne sammenhæng kan dog ikke umid- delbart genfindes i 2002. Dette gør det vanskeligt at udtale sig enty- Tabel 2.3: Prioriteringen af arbejde kontra fritiden,
fordelt på køn, alder og sektor (pct.)
De ting, jeg laver i min fritid, er vigtigere for mig end de ting, jeg laver på mit arb.
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig eller
uenig
Delvist uenig
Helt
uenig Antal
Årstal 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 1992 2002 Køn
Kvinder 16 16 29 25 32 29 14 19 10 10 1572 463
Mænd 21 23 23 23 33 34 13 13 10 7 1608 487
Alder
Op til 25 år 17 25 28 28 31 33 15 10 9 5 489 89
26-30 år 17 26 36 22 31 28 11 15 5 9 485 114
31-40 år 20 21 26 28 32 31 14 15 8 5 872 221
41-50 år 18 18 21 25 34 34 15 16 12 7 840 286
51-60 år 19 16 24 20 31 29 13 19 13 16 471 219
61 år - 9 10 28 10 45 52 6 19 11 10 53 21
Sektor
Offentlig 18 15 25 26 34 30 13 20 11 10 1032 349
Privat 18 22 28 24 32 33 14 13 9 8 1665 565
Total 18 20 26 24 32 32 14 16 10 9 3228 950
Kilde: APL og 2002-undersøgelsen.
digt omkring udvikling i et alders- mæssigt perspektiv. En meget for- sigtig tolkning kunne være, at de unge i 2002 i lidt højere grad orien- terede sig imod deres fritid, end de ældre gjorde.
Samlet så har analysen i dette af- snit vist, at balancen mellem arbej- dets betydning i hverdagen og øn- sket om en rimelig balance mellem arbejde og fritid ikke har ændret sig afgørende op gennem 90’erne. Re-
Tabel 2.4: Parametre for arbejdets betydning (pct.)
Hvad ville betyde mest for dig, hvis du frit kunne vælge arbejde?
Årstal
Stor betyd- ning
Nogen betyd-
ning
Svært at sige
Kun rin- ge be- tydning
Slet in- gen be- tydning
Antal
At arbejdet er interessant og spændende
1992 77 17 4 1 0 3223
2002 80 16 2 1 0 935
At lønnen er høj 1992 33 46 15 5 1 3186
2002 25 52 16 6 1 932
At jeg kan føle, at jeg laver et godt stykke arbejde
1992 83 15 2 0 0 3247
2002 75 21 2 0 1 935
At der er tryghed i ansæt- telsen
1992 75 19 4 1 1 3207
2002 63 25 8 4 1 934
At der er et godt kammerat- skab på arbejdspladsen
1992 76 21 3 1 0 3247
2002 76 20 3 0 1 936
At arbejdsmiljøet er i orden 1992 77 20 3 0 0 3222
2002 72 22 5 0 0 933
At arbejdet ligger tæt ved min bopæl
1992 27 39 14 16 3 3212
2002 28 38 14 14 6 935
At jeg selv kan bestemme arbejdstiden
1992 16 35 24 19 6 3169
2002 19 35 23 14 8 932
At der er gode muligheder for efteruddannelse
1992 30 38 19 10 4 3170
2002 27 37 18 11 7 931
At ledelsen viser forståelse
og respekt for de ansatte 1992 79 18 3 0 0 3232
2002 81 16 2 1 0 935
Kilde: APL og 2002-undersøgelsen.
sultaterne fra 2002-undersøgelsen bekræfter i det store og hele det bil- lede, som 1992-undersøgelsen nåe- de frem til.