Formål
Studiet formål er ud fra pædagogernes (förskollärarna) perspektiv at bidrage med viden om, hvad måltidspædagogik i dagtilbud indebærer, og hvordan pædagogerne ser på anvendelsen af mål-tidspædagogik som en del af arbejdet med at fremme børns dialog (samtal).
Studiet stiller på den baggrund to forskningsspørgsmål: Hvilke opfattelser har pædagoger af mål-tidspædagogik i dagtilbud, og hvilke metoder bruger pædagoger til at fremme børns dialoger med udgangspunkt i måltidspædagogikken?
Resultat
Studiets resultater er inddelt i tre temaer 1) pædagogernes perspektiv, som har fokus på pædago-gernes individuelle opfattelser af måltidspædagogik, 2) pædagopædago-gernes metoder, som belyser, hvor-dan pædagogerne arbejder med måltidspædagogik i dagtilbud, og 3) måltidspædagogik i forhold til børns dialoger, som redegør for, hvordan måltidspædagogik kan fremme børns dialoger.
Det er tydeligt, at alle pædagogerne har en positiv opfattelse af måltidspædagogik, og de ser en fordel ved at anvende det i børnegrupperne. Af resultaterne fremgår det, at pædagogerne er enige om, at det er vigtigt at være et godt forbillede. Pædagogerne fremhæver vigtigheden af, at børnene
Det pædagogiske arbejde med mad og måltider i dagtilbud Appendiks B – Resuméer
Danmarks Evalueringsinstitut 90
selv får lov til at vælge, hvilken mad de vil smage. Resultaterne viser derudover, at voksnes spisning og fortælling om, hvordan maden smager, gør, at børnene tør smage på mere mad.
Måltidspædagogik giver barnet en legende (lekfullt) mulighed for at udvikle sit sprog. Resultaterne viser, at pædagogerne bruger forskellige metoder og fremgangsmåder til at fremme børns dialoger med udgangspunkt i måltidspædagogikken. Pædagogerne forsøger at udnytte måltidssituationen til at fremme børnenes samtale ved at være aktive og medvirkende under samtalen med børnene.
De forsøger både at skabe en samtale med børnene og i nogle tilfælde at lede samtalen. Fx kan børnene udtrykke, hvordan de oplever en bestemt smag. Sapere-metoden, som arbejder med sanse- og smagsindtryk, er en gennemgående metode i pædagogernes arbejde. Pædagogerne er enige om, at barnets dialog kan udvikles gennem arbejdet med måltidspædagogik, og at barnet på den måde kan udvikle et bedre sprog.
Pædagogerne giver udtryk for, at de arbejder meget med traditioner og forskellige kulturer. De an-ser traditioner og kulturer som tæt koblede til mad og mener, at der gennem fokus på dette kan arbejdes med måltidspædagogik i dagtilbud.
Design
Studiet bygger på kvalitative interviews i form af personlige, semistrukturerede interviews med fem pædagoger, som aktivt arbejder med måltidspædagogik i et dagtilbud. Der er udvalgt pædagoger til interviews på baggrund af deres uddannelse og ansvar på stuerne.
Sepp, H., Höijer, K., & Wendin, K. (2016). Litteraturgenomgång. Barns matvanor ur ett sensoriskt och pedagogiskt perspektiv. Uppsala:
Livsmedelsverket.
Formål
Formålet med litteraturstudiet er at give et overblik over aktuel viden om børn og mad. Derudover er målet, at fundene kan udgøre et grundlag for nye anbefalinger i forbindelse med dagtilbuddets (förskolan) måltider. Desuden er det tænkt, at rapporten skal kunne anvendes som et grundlag for sundhedsfremmende arbejde med mad for børn.
Studiet har til formål at besvare følgende forskningsspørgsmål: Hvordan sker udvikling af børns sansemæssige indtryk ifm. mad og måltider, herunder fysiologisk udvikling af fx smag og lugt samt psykologisk aspekter? Hvordan kan den sansemæssige udvikling påvirkes positivt, så børn får et varieret og sundt smagsrepertoire, herunder effekter af forskellige fremgangsmåder, pædagogiske metoder og fødevareeksponering? På baggrund af forskningsspørgsmålene er litteraturstudiet ind-delt i fire kapitler med hver deres fokus: 1) børns fysiologiske udvikling og almindelige spiseproble-mer, 2) Strategier for at øge viljen til at spise forskellige fødevarer, 3) Dagtilbud og skole som arena for forebyggende arbejde, og 4) Måltidspædagogik.
Resultat
Resultaterne af litteraturgennemgangen viser, at præferencer for forskellige smage påvirkes hos børn allerede inden fødslen, og vores smagssanser påvirker den mad som spises. Fx fremgår det, at børn med høj følsomhed overfor bitter mad oftest udvikler en tydelig præference for søde smage.
Ligeledes beskrives det, at andre sanser som lugte-, høre- og følesansen har betydning for udviklin-gen af børns udvikling af smagspræferencer. Fx bygger madpræferencer hos børn på farve og ud-seende af fødevaren. Ligeledes viser et studie, at oplevelsen af madens tekstur, og hvordan den kan påvirkes, er en vigtig faktor for præferencen for forskellige fødevarer. Høresansen spiller også en rolle ift. madvaner, da det fx er blevet vist, at akustik har indvirkning på måltidsmiljøet, og at der er eksempler på, at der indtages mindre mad i larmende miljøer.
Det pædagogiske arbejde med mad og måltider i dagtilbud Appendiks B – Resuméer
Danmarks Evalueringsinstitut 91
Studier viser derudover, at psykiske faktorer også spiller ind på børns madpræferencer. Fx beskri-ves det, at børn kan udvikle forskellige former for mistænksomhed over for maden fx i form af neofobi, hvor de får angst for nyt eller ukendt mad. Studier viser, at dette ofte udvikler sig i toårsal-deren. Aversion, som er modvilje ift. at spise bestemte fødevarer, samt madnægtelse, dvs. uvilje mod at spise mad, selvom man er bekendt med den, kan ligeledes udvikles hos børn. Resultaterne viser, at dette også kan opstå på baggrund af psykiske faktorer som fx barnets ønske om opmærk-somhed. Det påpeges, at årsagerne til de forskellige former for mistænksomhed over for mad kan have både fysiologiske, psykologiske og miljømæssige årsager.
Ifølge litteraturstudiet anses det som en af de vigtigste faktorer for at få sunde madvaner som vok-sen, at børn lærer at spise varieret. Flere studier viser, at det er muligt at påvirke børns præferencer og vilje til at spise forskellige fødevarer gennem forskellige strategier og metoder. På den baggrund præsenteres fire strategier. Den første er gentagende eksponering, da forskning viser, at børn ofte bliver mere positive over for fødevarer, de kan genkende. Den anden er energiberigelse (energibe-rikning), dvs. at barnet gentagne gange smager på nye fødevarer, som i en indlæringsfase bliver til-sat fx smør, så barnet kan få en positiv association. På den måde lærer barnet at koble smagen sammen med noget tilfredsstillende, hvilket øger præferencen for fødevaren. Den tredje metode kaldes smagsbroen (smakbryggor). Her skal barnet også smage på fødevaren gentagne gange, men der tilsættes en anden smag eller aroma fx frugtsmag i grøntsagspuré. Metoden har vist, at børnene synes bedre om grøntsagen efter at blive eksponeret for den med en smagstilsætning.
Den fjerde strategi omhandler delagtighed og opmuntring. Strategien er gentagne gange at ekspo-nere barnet for en specifik fødevare og opmuntre til at kigge, røre og smage uden tvang, så barnet får erfaring med fødevaren, og den på den måde ikke længere er fremmed. Ligeledes peger studiet på, at voksnes fremgangsmåde under måltidet har indflydelse på børns madvaner ligesom studiet fremhæver, at børn kan være forbilleder for hinanden.
Resultaterne i litteraturstudiet viser derudover, at dagtilbud og skole udgør en vigtig arena for fore-byggende arbejde ift. børns sundemadvaner. Dette er tilfældet, da størstedelen af alle børn bruger dagtimerne i dagtilbud og skole, hvilket øger mulighederne for at påvirke barnets mad- og bevæ-gelsesvaner. Det beskrives, hvordan flere studier har vist, at dagtilbud og skole har indflydelse på at forebygge overvægt hos børn ligesom institutionerne kan være med til at øge indtagelsen af frugt og grønt.
Det fremgår også af studiet, at måltidspædagogik er blevet mere udbredt, da et studie fra Sverige fx viser, at pædagogerne anså det som vigtigt at integrere mad og måltider i det pædagogiske ar-bejde. Det beskrives på baggrund af udvalgte studier, at måltidspædagogik har bedst grundlag for at fungere med en langsigtet og bred indsats fx med kontinuerlig uddannelse af pædagoger (lärare), og at arbejde på flere niveauer med forskellige nøglepersoner er afgørende. Ligeledes på-peges det, at læring (undervisning), der aktiverer og involverer børnene giver dem mulighed for at udvikle færdigheder, som er nødvendigt for at kunne tage sunde madvalg.
Opsummerende fremgår det af litteraturstudiet, at brede og langsigtede indsatser, som både tager hensyn til fysiologiske, sociale og pædagogiske aspekter har de bedste udsigter til at lykkes. For at et sådan arbejde skal opleves som meningsfuldt er det vigtigt, at barnet får lov til at være delta-gende. Forfatterne peger dog på, at trods en stor viden om børns fysiologiske udvikling af sanser samt viden om, at uddannelse og interventioner kan have effekt på børns madvaner og præferen-cer findes der store videnshuller ift., hvordan uddannelse og interventioner bør udformes for at få de ønskede langsigtede effekter i et folkesundhedsperspektiv. Afsluttende bemærkes det, at det er gennem involvering af både børn og pædagoger i planlægningen af maden og måltiderne og ved at tage vare på børnenes interesser, at måltiderne kan blive en naturlig del af pædagogiske praksis i dagtilbud og skole.
Det pædagogiske arbejde med mad og måltider i dagtilbud Appendiks B – Resuméer
Danmarks Evalueringsinstitut 92
Design
Vidensopsamlingen er blevet gennemført som et litteraturstudie. Litteraturen som anvendes om-fatter først og fremmest oversigtsstudier, forskningsartikler og rapporter. Søgningen er blevet gjort i databaserne Web of Science, CINAHL, Pubmed og ERIC og er blevet suppleret med artikler, som er blevet henvist til i de øvrige studier.