Udvidelser

kreditanstalt-Udvidelse af pantekravet 125 lån). Efter § 1210 hæfter løsørepant også for renter. Reglerne gælder uden hensyn til, om pant er stillet for egen eller trediemands gæld. Se i det hele Palandt §.§ 1115, 1118, 1146, 1210 (975, 979, 996, 1045 f).

§ 12. Pant for ikke-fikserede gældsposter

Selv om gælden til kreditor ikke p å forhånd kan fikseres, kan der dog være trang til at skabe reel sikkerhed for de gældsposter, som senere opstår. Denne sikkerhed kan opnås ved benyttelse af akkomo- dationsobligationer, skadesløsbreve, ejerpantebreve eller almindelige pantebreve.

Akkom odationsobligationen indeholder en proformaaftale. Obliga­

tionen, der hjemler pant i fast ejendom på sædvanlig måde, udstedes ikke til den reelle kreditor, men til en mellemmand, som ikke har noget reelt krav mod skyldneren. I den typiske form pantsætter mellem­

manden obligationen til den reelle kreditor og først i forbindelse her­

med kommer lånet i stand. Ved anvendelse af akkomodationsobligatio­

nen opnår m an at holde såvel lånets størrelse og vilkårene i låneforhol­

det som kreditors navn skjult. M an opnår tillige, at låneforholdet hurtigt kan bringes i stand, når obligationen først er udstedt, og der kan spares stempelafgift. Til anvendelsen af akkomodationsobligationen er der knyttet samme ulem pe som til andet proformaværk: dokumentet kan tænkes anvendt efter sit formelle indhold, uanset at det reelle forhold ikke svarer hertil. Kun delvis kan m an sikre sig herim od ved passende

»reverserklæringer«, udstedt af mellemmanden, hvorved denne er­

kender, at det reelle forhold ikke svarer til det formelle indhold.

Tidligere var anvendelse af akkom odationsobligationer forbundet med en risiko for dobbeltdækning i skyldnerens konkursbo. Den reelle kreditor købte obligationen p å auktion for et relativt ringe beløb og anmeldte herefter i skyldnerens bo hele skylden med fradrag af det beløb som auktionen indbragte, nemlig fra ham selv. I sin egenskab af panthaver havde kreditor jo dette forskelsbeløb til gode. M en herefter søgte kreditor, nu i sin egenskab af indehaver af obligationen, fyldest­

gørelse i den pantsatte ejendom. Denne mulighed for dobbeltdækning

Akkomodationsobligationer 127

i skyldnerens konkursbo foreligger imidlertid ikke mere, da det i rets­

praksis er fastslået, at kreditor ikke kan opnå større dækning, end hvis obligationen var udstedt som reel i forhold til ham, jfr K L § 130 (og ovenfor § 2. III): Kreditor kan altså få, hvad obligationen indbringer i ejendommen + dividende af restfordringen, men ikke mere, jfr U 1930.108 H, 1935.987.

Selv om betænkelighederne ved at anvende akkomodationsobliga­

tioner herefter er svundet ind, er de dog stadig til stede, fordi det virke­

lige forhold kan forblive skjult. D a T L ikke udtrykkeligt har forbudt lysning af dokumenter, hvis formelle indhold ikke svarer til realiteten, er der imidlertid ikke hjemmel til at afvise dem fra lysning, hvis de stadig ønskes benyttet.

Efter den traditionelle opfattelse medtages under begrebet akkomo­

dationsobligationer også visse tilfælde, hvor pantebrevet udstedes til en person, der allerede har et krav mod eller forventes at få et krav mod pantebrevets udsteder, når der dog ikke består et pantekrav, svarende til pantebrevets pålydende. H vad enten m an nu vil betegne et sådant pantebrev som en akkomodationsobligation eller ej, er det i hvert fald klart, at der foreligger en proform aretshandel. Der er blot den forskel i forhold til den typiske akkomodationsobligation, at den virkelige kreditor ikke holdes skjult. Heller ikke ved denne m etode kan der opnås dobbeltdækning i skyldnerens konkursbo, og afvisning fra lys­

ning er ikke hjemlet. Pantebreve af denne art kan tænkes anvendt ved finansiering af byggeri på samme m åde som de typiske akkom odations­

obligationer. M en selv i ganske norm ale låneforhold kan der foreligge en tilsvarende situation, nemlig i tiden fra pantebrevets udstedelse til lånets berigtigelse, efter at tinglysning og andre formaliteter er bragt i orden, Illum: Ejerpant. 53. 110-11. Også det forhold, at m an ud­

steder et pantebrev med et større pålydende end lånets øjeblikkelige størrelse, fordi m an forudser en snarlig udvidelse af lånesummen, men vil undgå lysninger i flere tempi, indeholder m om enter af samme art som ved akkomodationsobligationer.

Om akkomodationsobligationer se ER III. 1486-88, 1663-68, Ussing:

Aftaler. 167 f, Arnholm. 302-17, Augdahl. 139-51, Taxell. 225-282, Jul.

Lassen i TfR 1917.59 ff, U 1890.612 ff, Illum: Ejerpant. 100-13, Kæstel.

122-130. Specielt om lysning af akkomodationsobligationer se Illum: Ting­

lysning. 203 note 45. Vinding Kruse betegner i U 1938 B. 197 ff pante­

breve af den beskrevne art, der ikke er udstedt til en mellemmand, som uægte akkomodationsobligationer, se herimod Ussing: Aftaler. 168 note 72.

1 2 8 § 12.1.

Skadesløsbreve lægger ikke noget skjul på det virkelige forhold. Den reelle kreditors navn angives, og det angives udtrykkeligt, at m an sikrer den til enhver tid værende skyld mellem pantsætter og pantekreditor.

Ved skadesløsbreve i fast ejendom og ved skadesløsbreve, der giver underpant i løsøre, skal maksimum angives, jfr nærmere ovenfor § 10.

I og II. Skadesløsbrevene er efter deres indhold ikke negotiable. De er vel anvendelige ved finansiering af byggeri, til sikring af en kassekredit eller et andet løbende mellemværende, være sig mellem leverandør og detailhandler eller detailhandler og kunde, mellem udlejer og lejer e 1.

I praksis har m an efterhånden vænnet sig til i stedet for skadesløs- brevet at anvende ejerpantebrevet, som adskiller sig fra de almindelige pantebreve derved, at ejeren af ejendommen angives som pantekreditor.

I virkeligheden genfinder m an ved ejerpantebrevet nogle af de karakter­

træk, som findes ved akkomodationsobligationen: Den reelle kreditor og de virkelige låneforhold holdes skjult, og det kan altid holdes parat til senere afbenyttelse. M en det rum m er ikke den fare, som den egent­

lige akkomodationsobligation frembyder derved, at man skyder en mellemmand ind i forholdet.

Ejerpantebreve kan udstedes såvel i fast ejendom som i skibe og løsøre, jfr U 1942.811 (anderledes måske U 1942.957, se om dommen Krag Jespersen i U 1966 B. 153 note 14), U 1966.73 H, 1966.685*

(løsøreejerpantebrev i interessentskabsandel), jfr om dommen Spleth i U 1967 B. 57*, E R III.1486, Illum: Tinglysning. 339. Det er ikke korrekt at sige, at ejerpantebrevet er hjemlet ved T L § 40, idet man i så fald m åtte se bort fra anvendelse af ejerpantebreve i andre gen­

stande end fast ejendom, jfr Illum i U 1959 B. 112, samme: Ejerpant.

54. Hjemmelen ligger i, at pantsætter frit kan disponere over sine ak­

tiver i det omfang, hvori dette ikke hindres ved trediemands ret, ved lovgivningen eller ved retsregler, som m å opstilles på andet grundlag, jfr Formuerettigheder § 2. I. B. D er skal derfor noget særligt til for at forbyde anvendelsen af ejerpantebreve. M an kan derimod sige, at rets­

stillingen er nærmere reguleret ved reglerne i T L § 40. A t ejerpante­

breve kan udstedes som sidste prioritet i en ejendom, som allerede er pantsat, og at de kan udstedes i ikke-behæftede aktiver er en selvfølge.

Om ejerpantebreves benyttelse ved faste ejendomme se nedenfor s 155—

157 og ved løsøre se oplysninger fra København og Aarhus i Nordisk Gjen- klang. 366-367.

Om ejerpantebreve og skadesløsbreve se ER 111.1422-28, 1486-88, Axel

Skadesløsbreve – ejerpantebreve 129 H. Pedersen. 115-21, Kæstel. 124 ff, 204, Illum i U 1947 B. 140-42, Krag-Jespersen i U 1966 B. 149-56, der kritiserer anvendelsen af ejer­

pantebreve, medens Kæstel. 125 fremhæver den fordel ved ejerpantebreve, at evt ledige pladser kan sikres efter panthav ere ved, at de får håndpant i ejerpantebrevet, ligesom ejerpantebrevet senere kan benyttes til sikkerhed for anden gæld til samme eller anden kreditor.

De svenske regler om agarehypotek findes i Jordabalk 6:9.

Overensstemmende med det i teksten anførte har Betænkning vedrø­

rende underpant i løsøre, 1957.51, 64-65 fundet det nødvendigt udtrykke­

lig at sige i udkastet til registrering af rettigheder i motorregistre, at ejer- pant ikke kan stiftes.

D a den praktiske interesse knytter sig til ejerpantebreve og skades­

løsbreve, koncentreres den følgende fremstilling om disse to former.