Formålet med dette afsnit er at fremføre et statistisk belæg for udvælgelsen af klasser til den videre kvalitative undersøgelse. Konkret viste analyserne en signifikant sammenhæng mellem skolernes karaktergennemsnit og elevernes udtrykte forhold til deres lærere, jf. afsnit 6.3. Det betyder, at elevernes socioøkonomiske baggrund synes at have betydning for deres engagement, herunder særligt i forhold til dimensionen omkring lærer/elev-forholdet. Jeg vil på den baggrund inddrage karaktergennemsnittet som et udvælgelseskriterium til klasserne i de kommende undersøgelser. Andre centrale kriterier for min udvælgelse er, at jeg ønsker skoler med geografisk spredning og gerne by- og landskoler, så skoletyperne også på dette punkt repræsenterer en vis diversitet.
Formålet med at fastholde diversiteten i forbindelse med skolevalget er, at det formodes, der kan være forskel på, hvad elever fra de forskellige skoletyper vil fremhæve som afgørende facilitatorer for deres engagement. Selvom eleverne overordnet giver udtryk for at være engageret på de parametre, de spørges til gennem SEI, kan begrundelserne bag besvarelserne være forskellige som et udtryk for, at elever har brug for forskellig støtte alt efter deres forudsætninger både socialt og fagligt. Det betyder, at jeg i mine kvalitative undersøgelser ønsker at finde de fællesnævnere blandt eleverne for engagerende undervisning, der kommer til udtryk gennem materialet, og så er jeg samtidig opmærksom på, om der kan iagttages centrale perspektiver/faktorer, der adskiller klasserne. Især har jeg interesse i en iagttagelse af, om elever fra skoler med lavt karaktergennemsnit har andre præferencer end elever fra skoler med højt karaktergennemsnit.
Ved inddragelse af ovenstående kriterier bliver fire klasser udvalgt, hvor en klasse er beliggende i Jylland, en på Fyn og to på Sjælland. Disse klasser illustreres i nedenstående plot.
144
Figur 6.9: Klassernes fordeling ift. lærer/elev-forhold og skolens karaktergennemsnit
De blå markeringer synliggør de fire klasser, der udvælges til de kvalitative undersøgelser. De sorte punkter i ovenstående illustrerer de øvrige klasser. Y-aksen viser dimensionen lærer/elev-forhold, og x-aksen er skolernes karaktergennemsnit. Den sorte linje illustrerer gennemsnittet, hvor hældningen viser, at elevernes forhold til deres lærere øges jo højere skolernes gennemsnit er. Jeg anvender en hierarkisk model (Singer, 1998), en varianskomponentmodel, hvor min hypotese (H0: hældning = 0) er, at der ingen sammenhæng er mellem lærer/elev-forholdet og skolens karaktergennemsnit.
Hypotesen forkastes med en positiv hældning på β = 0.17. Det bekræfter altså analysen i afsnit 6.3, der ligeledes viser, at der er sammenhæng mellem lærer/elev-forholdet og skolernes karaktergennemsnit. Den marginale analyse i varianskomponentmodellen bekræfter dette med en p-værdi = 0,0016. I denne varianskomponentmodel gennemføres udelukkende en marginal analyse, i modsætning til analyserne i den loglineære statistiske model i afsnit 6.3, hvilket betyder, at der eksempelvis ikke kontrolleres for
145
køn. Ovenstående plot er hovedsagligt inddraget for at vise, hvor de udvalgte klasser placerer sig ift. andre klasser i undersøgelsen. Begge analyser, både den loglineære model og varianskomponentmodellen viser, at der er sammenhæng mellem lærer/elev-forholdet og skolens karaktergennemsnit, men ovenstående plot viser alligevel, at der kan ses spredning mellem klasser internt på skoler. Det er altså på samme skole muligt at finde klasser der giver udtryk for meget forskellige oplevelser af lærer/elev-forholdet.
Et eksempel på det ses på skolen med et karaktergennemsnit på 7.1. Skolen har fire spor og har således den lavest scorende og en af de højest scorende klasser inden for dimensionen lærer/elev-forhold i undersøgelsen.
Som det ses i figuren, betyder kriteriet om at inddrage klasser fra skoler med lavt karaktergennemsnit, at det ikke udelukkende bliver de højest scorende elever i undersøgelsen, men derimod de højest scorende elever fra skoler i begge ender af karakterskalaen.
I de følgende analyser anvendes ligeledes en hierarkisk model, der bruges til at fremføre statistisk belæg for, at de fire udvalgte klasser – udvalgt ud fra deres karaktergennemsnit - er signifikant højere engageret end de øvrige klasser. Følgende tabel 6.10 viser, at de fire udvalgte klasser viser sig at være signifikant højere engagerede inden for de fire dimensioner end de øvrige klasser. Analysen inddrager således type, dvs. forskellen mellem de fire udvalgte klasser i forhold til de øvrig 55 klasser, som en variabel.
Resultaterne viser i den marginale model, at elever inden for alle fire dimensioner scorer signifikant højere i de fire udvalgte klasser end i de resterende 55.
Tabel 6.10: Test af effekt type på fire skala
146
Jf. tabel 6.10 gør det sig igen i særlig grad gældende for dimensionen lærer/elev-forhold, hvor der er en signifikant forskel (p = 0,0009), men ligeledes for de øvrige dimensioner, hvor familiær støtte viser den svageste sammenhæng (p = 0,0487).
Forskellen mellem de udvalgte klasser og de øvrige klasser inden for lærer/elev-forholdet illustreres ligeledes i et histogram herunder:
Figur 6.11: Histogram over lærer/elev-forhold for udvalgte og øvrige klasser
Øverste del viser tydeligt, at gennemsnittet ligger højere i de udvalgte klasser, end det er tilfældet i den nederste del for de øvrige klasser. Simultane analyser, hvor karaktergennemsnit inddrages, bekræfter analysen i afsnit 6.3, at karaktergennemsnittets betydning er signifikant for elevernes oplevelse af lærer/elevforholdet (p = 0,0004), men også for de tre øvrige dimensioner (jf. bilag M).
Desværre viste det sig, at det var vanskeligt at få den ene skole med lavt gennemsnit til at deltage, og det ender derfor med, at der er tre skoler, der deltager i den videre undersøgelse. Klasse X takkede nej til videre deltagelse, fordi skoleledelsen oplevede, at lærerne var for belastede, og han prioriterede derfor at give dem så meget ro som
147
muligt. Således er skolen ikke som først antaget med i de efterfølgende undersøgelser. I de følgende afsnit præsenteres de tre deltagende klasser.