Et af den russiske ordsprogsforsker Permjakovs spørgsmål var at finde frem til et såkaldt »parømiologisk minimum«, dvs. at identificere de hyppigst brugte ordsprog i (det dengang) moderne russisk (jf. McKenna 1989). Et sådant minimum kan man også kalde for »det moderne inven-tar«, dvs. de ordsprog, som kendes og/eller bruges af et bredt udsnit af sprogbrugerne, og som altså er leksikaliseret og nutidigt.
I den sammenhæng kan man spørge: Hvor stort er det moderne danske ordsprogsinventar? Kan man overhovedet besvare sådan et spørgsmål, det vil sige: kan man opstille et »parømiologisk minimum« for dansk?
Man kan selvfølgelig søge på internettet, som er fuldt af ordsprog.
Men her må man konstatere, at de forskellige lister, der lægges ud af samleglade parømiofile, langtfra altid er nogen brugbar kilde til beskri-velse af ordsprogsbrug i moderne dansk.
En anden mulighed er at undersøge, hvor meget ordsprogsstof, DDO har medtaget. DDO er jo kendetegnet ved i meget høj grad at registrere sprogbrugen. Principielt vil ordsprog, som er velrepræsenterede i DDO’s 40 mio. ord store korpus, være beskrevet i ordbogen.
I alt har DDO medtaget ca. 200 ordsprog. Eksempler er når krybben er tom, bides hestene; lige børn leger bedst og højt at flyve, dybt at falde, som optræder hhv. 6,2112, og 13 gange i DDO’s korpus. Tallet 200 kun-ne altså være et bud på, hvor meget ordsprogsstof der er i brug i moderkun-ne dansk – et dansk parømiologisk minimum.
På den anden side ved man også, at et korpus af den størrelse ikke er perfekt til alle typer sproglige kategorier. Netop ordsprog, som ikke til-hører sprogets mest frekvente kategorier, kunne godt tænkes at være en anelse underbelyst.
I en anden sammenhæng har jeg gennem intensiv excerpering fra an-dre kilder, men stadig ud fra sprogbrugskriteriet, registreret godt 300 ordsprog, som bruges nu – mange af dem er dubletter i forhold til DDO, men der er også en del afvigelser.
Det ville imidlertid være naivt at tro, at nogen af disse korpora afspej-ler sproget som sådan; der mangafspej-ler utvivlsomt noget. Men det drejer sig næppe om mange hundrede. Så et kvalificeret bud på ordsprogsinventa-ret i moderne dansk kunne være omkring 500, hvad der er langt fra idiominventarets størrelse, som formentlig ligger et sted over 10.000. På den anden side er det nok til, at det er for tidligt at erklære fænomenet ordsprog for dødt i moderne dansk.
6. Sammenfatning
Jeg har i denne artikel forsøgt at give en oversigt over nogle af de funkti-oner og problemer, som knytter sig til kategorien ordsprog i nutidsdansk.
Oversigtskarakteren kan forhåbentlig virke animerende på andre lingvi-ster, så vi endelig får taget denne kategori op igen og givet den en or-dentlig sprogvidenskabelig behandling.
Man kan desuden spørge, hvorfor der ikke eksisterer en videnskabelig
eller i det mindste metodisk forsvarlig ordbog over ordsprog i moderne dansk – en udgivelse, der vel at mærke behandler ordsprogene som sproglige entiteter, og ikke primært som sjove »filosofiske« eller kultur-historiske dokumenter? Er det, fordi markedet er mættet af populære ud-givelser som Kragh (2003), der ikke bare behandler ordsprog »fra hele verden« (ibid.: titlen), men også fra alle tidsaldre (jf. ordbogens indled-ning). Ja ikke nok med det: Udgivelsen begrænser sig ikke til ordsprog, men omfatter også »talemåder« – idiomer i bredeste forstand –, dvs. fler-ordsforbindelser som nogen kan mere end sit fadervor, noget lugter mere af lort end af lagkage, brænde sit lys i begge ender, betale råt for usødet.
Den slags publikationer er nok morsomme at bladre i for mange men-nesker, men dels er de ofte optryk af tidligere udgivelser, dels er deres koncept ikke sjældent så ekstremt uhomogent, at man nærmest ikke kan forestille sig en mere uvidenskabelig måde at sammenblande lingvistiske kategorier, diakroni, diatopi og lemmatiseringsprincipper på. Rent bort-set fra at brugeren altså ikke får nogen andre oplysninger end dem, ord-sprogene giver i sig selv – og som vi så i afsnit 3, så er det tvivlsomt, hvor meget semantisk og pragmatisk information der kan aflæses direkte af ordsprogets form.
Så trods flere århundreders beskæftigelse med ordsprog – en forsk-ningsaktivitet, der i de senere årtier er løjet næsten helt af –, mangler vi stadig forskning i ordsprog i nutidssproget. Og vi mangler desuden en sprogvidenskabelig og metodisk konsistent beskrivelse af de ordsprog, som er i brug i moderne dansk.
Litteratur
Baur, Rupprecht S./Chlosta, Christoph: Sprichwörter. Ein Problem für Fremd-sprachenlehrer wie -lerner?! I: Deutsch als Fremdsprache 2, 1996.
Burger, Harald: Phraseologie. Eine Einführung am Beispiel des Deutschen. Ber-lin 1998.
Chlosta, Christoph/Ostermann, Torsten: Suche Apfel Finde Stamm. Überlegungen zur Nutzung des Internets in der Sprichwortforschung. I: D. Hartmann/J. Wir-rer (red.): Wer A sägt, muss auch B sägen. Beiträge zur Phraseologie und Sprichwortforschung aus dem Westfälischen Arbeitskreis. Hohengehren 2002.
DDO = Den Danske Ordbog. Hovedred. E. Hjorth/K. Kristensen. København (under udg.).
Duden = Duden Redewendungen. Der Duden in 12 Bänden, Bd. 11. Mannheim 2002.
ëurão, Peter: Parömiologische Konnektoren oder »Wie der Volksmund so schön sagt«. I: E. Piirainen/I.T. Piirainen (red.): Phraseologie in Raum und Zeit.
Baltmannsweiler 2002.
– : Bekanntheit, Häufigkeit und lexikographische Erfassung von Sprichwörtern.
Zu parömiologischen Minima für DaF. I: A.H. Buhofer/H. Burger/L. Gautier (red.): Phraseologiae Amor. Aspekte europäischer Phraseologie. Hohen-gehren 2001.
Farø, Ken: Korpuslexikographie und Flexionsmorphologie. I: H. Gottlieb/J.E.
Mogensen/A. Zettersten (red.): Symposium on Lexicography XI. Tübingen 2003. (Under udg.).
– (a): Was ist eigentlich ein geflügeltes Wort? I: Proverbium. (Under udg.).
– (b): Omkring det grønne bord. Dansk-tysk idiomatik i nutid og fortid. I: Studi-er i nordisk. (UndStudi-er udg.).
Fleischer, Wolfgang: Phraseologie der deutschen Gegenwartssprache. Leipzig 1982.
Glück, Helmut (red.): Metzler Lexikon Sprache. Stuttgart 2000.
Grundtvig, N.F.S.: Om Ordsprog (1818). I: H. Begtrup (udg.): Udvalgte Skrifter III. København 1905.
Hansen, Erik: Den sproglige kliché. En studie i pragmatisk stilistik. I: Danske Studier 74, 1979.
Holbek, Bengt/Piø, Iørn: Alverdens ordsprog. København 1985.
Kindt, Walther: Kommunikative Funktionen von Sprichwörtern: Ein Beispiel für die notwendige Verbindung von Phraseologie und Pragmatik. I: E. Piirai-nen/I.T. Piirainen (red.): Phraseologie in Raum und Zeit. Baltmannsweiler 2002.
Kjær, Iver/Holbek, Bengt: Ordsprog i Danmark. 4000 ordsprog fra skrift og tale gennem 600 år. København 1972.
Kragh, Ole: Aschehougs store bog med ordsprog. Ordsprog og talemåder fra he-le verden. København 2003.
– : 700 ordsprog fra alverdens lande. København 1973.
Kristiansen, Kristian: Danske ordsprog. København 1991.
Madsen, Ernst: Muntre ordsprog. Randerup 1983.
McKenna, Kevin J.: On the Question of a Russian Paremiological Minimum. I:
Proverbium 6, 1989.
Mieder, Wolfgang: Das Sprichwort in unserer Zeit. Frauenfeld 1975.
– : Antisprichwörter. Wiesbaden 1982.
– : Sprichwort, Redensart, Zitat. Tradierte Formelsprache in der Moderne. Bern 1985.
– : »Ein Bild sagt mehr als tausend Worte«: Ursprung und Überlieferung eines amerikanischen Lehnsprichworts. I: Proverbium 6, 1989.
– : Sprichwort – Wahrtwort!? Studien zur Geschichte, Bedeutung und Funktion deutscher Sprichwörter. Frankfurt a.M. 1992.
Nudansk Ordbog. Hovedred. Chr. Becker-Christensen. København 2001.
Politiken 3. april 2003.
Proverbium. Udgivet af W. Mieder et al. Vermont 1984ff.
REX (Det Kongelige Biblioteks informationssystem, http: //rex.kb.dk).
Røder, Allan: Danske Talemåder. København 1998.
Röhrig, Lutz/Mieder, Wolfgang: Sprichwort. Stuttgart 1977.
Schweikle, G. og Schweikle, I. (red.): Metzler-Literatur-Lexikon. Stuttgart 1990.
Toftgaard-Andersen, Stig: Talemåder i dansk. Ordbog over idiomer. København 2001.
01. Kun en lille del af de i denne artikel anførte ordsprog er behandlet i 2001-ud-gaven af ordbogen.
02. En anden forklaringsmodel kan udledes af denne artikels afsnit 3.
03. Ved hjælp af internetsøgemaskinen Google (www.google.com) fandt jeg fx
»talemåde« brugt om flg. ordsprog: alle veje fører til Rom, blind leder blinde (!) og den, der lever stille, lever godt.
04. Ganske vist kan man finde eksempler på, at »ordsprog« bruges om andre ka-tegorier: fx bliver betegnelsen brugt om det regner skomagerdrenge, komme ud af busken og herfra og til juleaften (Google), som klart er idiomer, men man skal lede længe efter sådanne afvigende eksempler, så »ordsprog« er ge-nerelt en stabil og hensigtsmæssig term i dansk.
05. Organisationens hjemmeside er tilgængelig på internettet under www.euro-phras.unizh.ch – jf. i øvrigt også Dansk Selskab for Fraseologi (DANFRAS, information: kenfaroe@hum.ku.dk).
06. http: //rex.kb.dk
07. Jf. fx Kragh (2003), som sælges i mit lokale supermarked.
08. Om fordele og ulemper ved internettet som kilde til ordsprogsforskning, se Chlosta/Ostermann 2002.
09. De angivne ordsprogsformer er udtryk for (evt. en af flere muligheder i) mo-derne sprogbrug, ikke for en forestilling om en bestemt »kanonisk form«, jf.
også fodnote 17.
10. I europæisk fraseologisk tradition kaldes sådanne frasemer for rutineformler eller pragmatiske frasemer, fordi de er knyttet til stærkt formaliserede kom-munikative situationer (jf. Burger 1998: 52ff).
11. Det kan være vanskeligt at kategorisere fx den tid, den sorg som enten ord-sprog eller idiom: Tekstkarakteren kunne tyde på ordord-sprog, men udtrykker formen virkelig et generaliserende udsagn, eller er den ikke snarere meget snævert knyttet til den specifikke kommunikative kontekst? Det samme
gæl-der ret skal være ret, som må siges at være »deparømiologiseret«, hvis det da nogensinde har været brugt med genuin ordsprogsfunktion.
12. Jf. Mieder 1989.
13. Aforismer er ikke leksikaliserede (jf. Kjær/Holbek 1972: 15), så de skaber in-gen problemer i denne sammenhæng.
14. Jf. også Farø (a).
15. Som fx flere respondenter gjorde det i en undersøgelse, jeg lavede blandt de studerende på et kursus i (tysk) fraseologi i 2003.
16. Jf. bl.a. ovennævnte undersøgelse.
17. Tilsyneladende er ordsprogsformerne endda mindre faste end andre frase-mers (Burger 1998).
18. Kristiansen (1991) og Kjær/Holbek (1972) forklarer trods alt arkaismer i ord-sprogene for den moderne bruger.
19. I hvert fald for sprogbeskrivelsen. Hvad der rent faktisk foregår i recipientens hoved, ved denne forfatter mindre om. Kognitive semantikere vil nok mene, at afkodningen er mere umiddelbar, idet mennesket her antages at have en metaforisk struktureret tænkning. Jeg er stadig overordnet lidt skeptisk over for sådanne slutninger fra sprog til kognition eller »kultur«.
20. Ordsproget er nok i sig selv ved at være arkaisk.
21. Ikke inkluderet 3 belæg, hvor krybben er tom optræder alene.