KAPITEL 4 ANALYSE AF PROJEKTETS DATA
4.3 U DVIKLINGSFORLØBET I DE DELTAGENDE DAGINSTITUTIONER
år har gennemgået en udvikling fra at være flere mindre institutioner med mange ud‐
satte børn til at være en større integreret institution med færre udsatte børn, tilføjer yderligere kompleksitet til typologiseringen af Daginstitution C.
tutionen, er der således sket et relativt stort fald i antallet af medarbejdere, der oplever, at det har fysisk/psykisk betydning for dem, at de arbejder i et udsat boligområde.
I forhold til hvordan personalet oplever, at det pædagogiske arbejde i deres insti‐
tution adskiller sig fra at arbejde i et ikke‐belastet område, er der både svar, der minder om svarene i første runde af spørgeskemaerne og nye svar, der dukker op. Det frem‐
hæves fortsat, at der er mere familiearbejde, mere guidning og vejledning, mere om‐
sorgsarbejde og mere samarbejde med andre faggrupper. Der fremhæves som noget nyt, at der her tages mere hensyn til børnene, at de børn, de passer på og er med til at udvikle, ikke har samme betingelser/forudsætninger som andre børn for at klare fx skolestart, at familierne her kæmper mange kampe, så det kan knibe med deres over‐
skud, og at de både har et alment pædagogisk spor og et socialpædagogisk spor i det daglige pædagogiske arbejde. Personalet beskriver også i anden runde af spørgeske‐
mabesvarelserne børnegruppen som en meget blandet gruppe, ligesom beskrivelsen af de børn, personalet ser som udsatte, heller ikke har ændret sig markant fra første run‐
de af besvarelser. Personalet vurderer, at der er 5‐12 udsatte børn på deres stue. Dette tal er noget højere end i første runde af spørgeskemabesvarelserne.
Daginstitution B
Hele personalet svarer også i anden runde af spørgeskemaundersøgelsen ja til, at de oplever at arbejde i et belastet/udsat boligområde. Ligesom de, igen bortset fra 2, ople‐
ver, at det har fysisk/psykisk betydning for dem at arbejde i et sådan område. Der an‐
gives i anden omgang, at det fx handler om, at de oplever massive problemer såsom misbrug og vold, som de må underrette om, og at det at gennemgå en underretning med en meget vred forælder kan opleves grænseoverskridende. I anden omgang angi‐
ves, at arbejdet adskiller sig fra arbejde i ikke‐belastede boligområder, ved at de oftere har opgaver, som vedrører familiens udfordringer på grund af boligområdets karakter, at der er et udvidet forældresamarbejde, hvor mange ”normale” ting skal forklares, og der skal opbygges en tillid til systemet, at de har et kæmpe ansvar for at have et bredt fagligt repertoire, således at de kan gøre en forskel i mødet med det enkelte barn og barnets familie. Der angives også, at man i højere grad rådgiver og fx kan være nødt til at tage med et barn til lægen for at få formidlet de rigtige budskaber til lægen og sikre, at barnet får den rette behandling.
Personalet beskriver en meget blandet børnegruppe. De beskriver i højere grad end i første spørgeskemaundersøgelse en opdeling i børn fra karrierefamili‐
er/ressourcestærke familier, der har problemer og børn fra udsatte familier, der har problemer. Karriereforældrene beskrives som havende for travlt til deres børn og me‐
get fokuseret på, om deres børn udvikler sig og indgår i bestemte aktiviteter, mens det
i de udsatte familier mere handler om basale behov og betingelser. Beskrivelserne af de børn, personalet ser som udsatte, er i anden omgang mindre generaliserede beskrivel‐
ser og mere konkrete beskrivelser af individuelle børn. Personalet vurderer både i før‐
ste og anden omgang typisk, at de har 3‐5 udsatte børn på deres stue, det svarer til mellem 1/3 og 1/2 af børnene.
Daginstitution C
I Daginstitution A og Daginstitution B er det tæt på alle ansatte, der har besvaret spørge‐
skemaerne både i første og anden runde. I Daginstitution C er der omkring 43 ansatte. I første runde af spørgeskemaundersøgelsen er der 21 af de ansatte, der har besvaret og i anden runde er der 13 af de ansatte, der har besvaret spørgeskemaet. Der er således under 1/3 af de ansatte, der har deltaget i anden runde af spørgeskemaundersøgelsen, og det giver nogle forbehold i forhold til at udlede holdninger hos personalet ud fra spørgeskemaundersøgelsen. I både første og anden runde af spørgeskemaundersøgel‐
sen er personalet delt i forhold til det spørgsmål, der går på, om de arbejder i et bela‐
stet/udsat boligområde. I første omgang svarede 13 ja, mens 8 svarede nej. I anden om‐
gang svarer blot 4 ja og 9 svarer nej. I anden runde er der blot 2, der svarer ja til, at dag‐
institutionens placering har fysisk/psykisk betydning for dem. Ligesom i første runde er besvarelserne på spørgsmålet, om hvordan arbejdet her adskiller sig fra at arbejde i et ikke‐belastet område, delte. Nogle svarer, at der ingen forskel er, og andre svarer, at de har et tættere forældresamarbejde og udfører mere socialpædagogisk arbejde. Per‐
sonalet angiver desuden, at de har 0‐6 udsatte børn på deres stue.
Udvikling af pædagogisk faglighed i daginstitutionerne
Forsknings‐ og udviklingsprojektet viser som tidligere undersøgelser, at personalet i type C institutioner varetager en lang række opgaver forbundet med institutionens placering i et udsat boligområde (Jensen, 2006; Petersen, 2009; Jensen et al., 2012). Sær‐
ligt i Daginstitution A og Daginstitution B er der en opfattelse af, at arbejdet i en dagin‐
stitution i et udsat boligområde kræver særlige pædagogiske og socialpædagogiske indsatser. Der er i forlængelse heraf en opfattelse hos personalet af, at arbejdet kræver en meget bred pædagogisk faglighed. Det er også tydeligt, at de særlige opgaver og indsatser i daginstitutionerne ikke er systematiseret og ekspliciteret i en samlet beskri‐
velse af, hvordan det pædagogiske arbejde i disse daginstitutioner adskiller sig fra pæ‐
dagogisk arbejde i andre daginstitutioner indenfor almenområdet. Det er snarere en del af den fælles erfaring, af kulturen i institutionen, at man her også varetager en række særlige opgaver. Personalet synes at have søgt arbejde i netop denne type insti‐
tution eller at være blevet i institutionen, fordi det pædagogiske arbejde her kræver en
sådan bred faglighed. Som tidligere forskning på området har vist, giver de mange særlige opgaver dog også personalet en oplevelse af øget arbejdspres (Jensen et al., 2012).
Resultaterne af udviklingsprojektet peger på, at personalet i to af de deltagende daginstitutioner, Daginstitution A og Daginstitution B, igennem forløbet i højere grad beskriver konkrete pædagogiske og socialpædagogiske opgaver i arbejdet og i højere grad beskriver det særlige ved det pædagogiske arbejde i denne type af daginstitution fx gennem en beskrivelse af, at der både skal være et alment pædagogiske spor og et socialpædagogisk spor i institutionen. I Daginstitution A ses desuden et markant fald i oplevelsen af arbejdspres hos personalet. Det kunne pege på, at en mere systematisk og fokuseret tilgang til særlige krav til pædagogisk arbejde i daginstitutioner i udsatte boligområder kan lette oplevelsen af arbejdspres hos personalet.
Personalet i Daginstitution B peger desuden særligt på struktureringen af den institutionelle hverdag som en løsningsmulighed. Det at rumme både særlige social‐
pædagogiske opgaver omkring udsatte familier og have et fokus på børnenes udvik‐
ling og læring i deres hverdag i institutionen stiller store krav til organiseringen af den pædagogiske hverdag i institutionerne.
I første delprojekt af ’Børneliv i ghettoer’ har vi med udgangspunkt i en daginsti‐
tution i et udsat boligområde beskrevet, hvordan en del af de socialpædagogiske op‐
gaver blev taget ud af hverdagen på de enkelte stuer i daginstitutionen gennem opret‐
telsen af et særligt familietilbud (Jensen et al., 2012). Dette ses også i Daginstitution C. I Daginstitution A og Daginstitution B arbejder personalet i højere grad med strukturen ved at have fokus på børnenes læring og udvikling i fastlagte aktiviteter om formidda‐
gen og lægge øvrige opgaver på andre tidspunkter af dagen.