Udtog af Forelæsninger,
holdt ved Aarhus og Kjøbenhavns Universiteter i 1938 af G u d m u n d S c h ü t t e .
T id srum m et om kring 1848 præges p a a tysk Side af Sprog
m an d en Jacob G r i m m s politisk farvede A nnexionism e;
den støttedes af Dr. D a n i e l s i in d til ca. 200 Oplag u d k o m m ende Skolegeografier, der k o rt og godt frem stillede D anm ark som et »tysk U denland« m ed »lutherske« (!) Indbyggere. Jfr.
h an s S æ tning i Bogen »D eutschland«: »Tysklands nordligste P u n k t er Skagens Horn«.
E fter at A nnexionen af S ønderjylland lykkelig var gennem ført i 1864, fald t m an i T yskland til Ro, n a a r bortsees fra F u skeren Dr. C l e m e n t s an nexionistiske M akværk i 1869, som pulveriseredes af Prof. V i 1 h. T h o m s e n s M odindlæg i »Li
terarisch es C entralblatt«. Se herom A rtik ler af m ig i »Flensb.
Avis« 30.—31. 5. 1912, 1. 6. 1912, »Berl. Tid.« Aft. 23. 7. 1912.
Saa kom m er U djagning af det danske Sprog fra N ordsles
vigs Skoler i 1888, der ganske n a tu rlig sæ tter F a rt i A g itatio
nen p a a begge Sider. Det er næppe tilfæ ldigt, a t netop 1889 sta rte s p a a dansk Side »Sønderjvdske Aarbøger«, og 1890 føl
g er det slesvig-holstenske H jem stav n stid ssk rift »Die Heimat«.
1892 d rag er Prof. G e r l a n d foregribende Konsekvensen af Skolernes F ortyskning, idet h a n i »Atlas der V ölkerkunde«
fre m stiller Sønderjylland som ty sk talen de in d til Kongeaaen!
U kyndige engelske K orttegnere som Mr. B a r t h o l o m e w og Prof. R o b e r t s o n kopierer G erlands usand f ærdige K ort i de
res af Oxford U n iversitet udgivne A tlanter lige indtil 1928, da det endelig lykkes mig a t faa dette Uvæsen stoppet.
Om Dom m er J. G. C. A d l e r s »Volkssprache in dem Hzgt.
Schlesw ig seit 1864« (1891) henviser jeg til Mag. H. V. Clau
sens K ritik i »Sønderj. Aarb.« 1892, og i Fr. v. Jessens »Haand- bog«, S. 337.
Tyske F re m stillin g e r af S øn d erjy llan d s N a tio n alitet efter 1896.245
Hele clet h e r skitserede æ ldre T idsrum 1848—1892 skal jeg ellers lade ligge, idet jeg blot hen viser til F rem stillingen i m in Bog »Altyske A nnexionslæ rdom m e om dansk L and og Folk«, 1909. G anske vist kund e jeg ønske i en sæ rsk ilt A rtikel a t give en G eneraloversigt over A rtiklerne i »Die Heim at« for derved at k aste Lys over den A skepotstilling, som N ordslesvig in d tag er i den slesvig-holstenske literæ re P rax is; m en det faa r n u vente, lø v rig t vælger jeg m it U d gangspunkt ved A aret 1896, da T itulæ rprofessor O verlæ rer A u g. S a c h tog fat p a a a t udgive sit tykke etno logisk-statistiske Værk »Das H erzogtum Schles
wig«, afslu tte t 1907. A aret 1896 ligger nem lig tæ t op ad A aret 1898, der efter 1888 e r det næ ste M æ rkeaar i S ønderjyllands N ationalitetshistorie, d e n k ö l l e r s k e D a n s k e r f o r f ø l g e l s e s Indlednings-A ar. At Hr. Sachs Værk v ar Led i en sto rt a n la g t Aktion, frem gaar deraf, a t det nød U nderstøttelse af L a n d sd ire k to ra te t for Slesvig-Holsten og P rovinsiallanddagen, og a t Bd. III v a r tilegnet Den Tyske Forening for det Nordlige Slesvig. I Værket, som indeholder en Mængde væ rd ifu ld t histo- risk-geografisk Stof, d rag e r Forf. uafladelig til Felts m od Paa- stan d en om S ønderjydernes D anskhed, denne Lære, som han p a a et Filologmøde i N eu m ü n ster 1910 stem plede som en »for
giftende Vranglære«. Det sam m e g ø r h a n som M edarbejder ved Prof. L a n g h a n s’ natio n alistisk e T id sskrift »Deutsche Erde«
(stiftet 1902). Sach hævder, a t n a a r Sønderjyderne kaldes dan
ske, gæ lder det k u n i »politisk« M ening; og hvor h a n i ældre L ite ra tu r fin der U d try k k et »dansk« b ru g t om S ønderjyder i natio n al Mening, sæ tte r h a n det sy stem atisk i Gaaseøjne! I, S.
11 hedder de f. Ex.: »Overalt, hvo r N avnet dansk forekom m er, h a r det en svag Bismag, der peger hen p a a en særegen O prin
delsesart. D ertil h ø rer N avnet »Steertdänen« (Haledanskere), som de n æ r Byen Slesvig boende og vestjysktalen de Landfolk ved den davæ rende Sproggræ nse endnu p a a den slesvigske H istoriker Ulrich P etersens Tid (f 1735) »in aller Kurzweil« (»i al Gemyt
lighed«) m aa tte føre; endvidere det spottende U dtryk »W urzel
dänisch« (»W ötteldänisch, Roddansk), som gaves Sproget hos de østlige angel ske H erreders Landfolk, fordi de bragte
»Rød-246 Gudmund Schütte.
der« og Roer til Torvs, eller N avnet »Sm eerdänen« (Sm ørdan
ske), hvoerm ed m an drillede Indbyggerne nord for Flensborg«.
P ointen i denne F rem stillin g er aab en b art den Opfattelse, at
»die Steertdänen«, »Svansdanskerne«, p a a G rund af deres ikke ægte D anskhed fik et Sm ædenavn, der om tren t stillede dem p a a Linie med »Halenegre« og deslige »m inderw ertige Rassen«.
H er er Hr. Sach im idlertid i sin tendensiøse D anskfjendtlighed kom m en for Skade a t sige noget indlysende Vrøvl. Det spøge
fulde Navn »Steertdänen«, »Svansdanskere«, h a r aldeles in te t at gøre med en foragtelig K endem æ rkning af ikke-dansk N a
tionalitet. Man h a r sim pelthen om tydet N avnet p a a Halvøen Svansø, som om det var »Svans« og om byttet det med Synony
m et »Stjært«. Den Slags O m bytninger e r overm aade gængse ved folkelige Øgenavne; f. Ex. kaldes Næsboerne p aa Mors for
»Snudeboer«, E k sh ärad s Indbyggere i Götland for »Sexøringer«
o. desl. — Det virkelige, som N avnet »Steertdänen« læ rer os, er da, a t Svansboem e er bleven opfattede som D anske; altsa a g a a r V idnesbyrdet lige stik im od det, som Hr. Sach vil dreje det om til. Jeg skal ikke næ rm ere i E nk elth eder her indlade mig p a a Hr. Sachs F rem stilling, da jeg udførlig h a r gendrevet den i A rtik len »Altysk »Sprogvidenskab««, try k t i »Flensborg Avis«
og »Hejmdal« 15. 12. 1910 ff. I A fdeling IV gør jeg op m æ rksom paa, a t Hr. Sach citerer en hel Række V idnes
byrd om, at U d tryk k et »dansk« i folkelig Sprogbrug h a r væ ret b ru g t om Sønderjydernes Sprog og N ationalitet, m edens han ikke evner a t frem lægge et eneste Exem pel p a a B rug af U d
try k k e t »jysk«. H ertil k a n føjes, a t A abenraa B y sk raa skelner m ellem »dansk og frem m ed 01«, a ltsa a u d try k k elig k end em æ r
k e r det danske som det hjem lige. I Afd. II paav iser jeg, a t Hr.
Sach h a r b ru g t en Række Sæ tninger fra m in A rtikel »Var A ng
lern e Tyskere?« (»Sønderj. Aarbøger« 1900), idet h a n i sin Bog- h a r citeret dem i o m v e n d t R æ k k e f ø l g e , n atu rlig v is for a t m askere »Laanet«. Denne Brug af la a n t Stof stem plede jeg som Plag iat, og jeg h a r ogsaa senere gentaget m in P la g ia t
sigtelse. Hr. Sach fo re tra k »sich auszuschw eigen«, a t tie
bom-Tyske F re m stillin g e r af S ø n d erjy llan d s N a tio n alitet efter 1896.247
stille, og saaledes h a r han gjort overfor alle følgende A fslørin
ger af hans d ilettan tisk e P a a sta n d e s H ulhed.
Indtil Slutningen af 1910 havde h a n im idlertid F red til a t tum le sig af H jæ rtens Lyst, og det gjorde h a n ogsaa, saa det forslog noget. I 1909, uden. Tvivl p a a h an s Tilskyndelse, indgik nem lig den T y s k e F o r e n i n g til det S tatistisk e K ontor i B erlin med Forslag om, a t der ved frem tidige Folketæ llinger skulde gøres Skel m ellem »Danske« og »Jyder«!! »Itzehoer N achrichten« (populæ rt k a ld e t »Storm klokken«), som bragte Meddelelsen, tilføjede triu m feren d e: »Det e r p a a Tide, a t Vi
denskaben kom m er til sin Ret«.
Den h e r forsøgte A ktion er bleven o m ta lt af m ig forskel
lige Steder, m en den er af den danske Regering, det danske U niversitet, det danske Folk la n g tfra bleven o p fattet i sin fulde Forfæ rdelighed. En altysk D ilettant, der af sine »Med- A nnexionister« udnæ vnes til »Videnskabsm and«, tilla d e r sig h e r m ir nix d ir nix a t ophæve den danske N ationalitets gen
nem tu sin d A ar u o m strid t a n erk en d te Enhed! H an d rag e r en Skillestreg, der vil løsrive V estjyderne, ja, i sin fulde Konse
kvens sam tlige Jy der fra det danske Folk!!! Og den danske Regering, det danske U niversitet, det dan sk e Folk — — tie r bom stille. Min egen R inghed lades o m tren t ene om a t tage til Genmæle.
U nder saad ann e F orhold m a a det regnes som et M irakel, a t A ktionen m islykkedes. Men det gjorde den. B erlin v a r for anstæ n d ig til a t følge Hr. Sach p a a h an s annexionistiske Vild
m and. Storm klokken i Itzehoe gik Glip af den varslede Trium f.
Man havde solgt H uden, før m an havde Bjørnen.
1897 u d g av E c k a r d t »Alt-Kiel in W o rt u n d Bild«. Jeg næ v ner det h e r p a a G rund af den sa n d d ru S kildring af de sid
ste G ottorperes V anstyre og Velsignelsen ved det kgl. danske Herredøm m e, — en sk arp M odsætning til de sæ dvanlige Jere
m iad er over dansk E robring og Voldsstyre. Se m in A rtikel i
»Sønderjydske Aarbøger« 1937, S. 213.
1899 udkom Prof. O t t o B r e m e r s »Ethnographie der
ger-248 G udm und Schütte.
m anischen Stäm m e« i P a u ls »G rundriss der germ . Philologie«, 2. Udg. V æ rket bringer ad sk illig t rigtigt. Forf. indrøm m er S.
856, a t N utidens Jyder ta le r en afg jo rt nord isk D ialekt, og S.
865 p aav iser h a n ikketyske — engelske — S progrester hos Saxerne i N ordhannover og Holsten. Men sam tid ig findes p a a faldende U rigtigheder. F. Ex. vil Forf. S. 851 stedfæ ste den Ang
lerne n æ rstaaen d e Stam m e V arnerne i det sønderjyske V arnæs, som h a n efter M üllenhoffs F orbillede gengiver p a a L atin ved
»prom untorium V arinorum « og yderligere forsyner med Aars- ta lle t 1231, — dvs. h an lad e r Læ seren tro, a t det latin sk e N avn findes i »Valdem ars Jordebog«; ogsaa. m ig h a r h a n bl. a. n a rre t derm ed. Men dette »Kildecitat« er fri F a n tasi af B rem er; den latin sk e O versættelse er opfunden af M üllenhoff! Man m aa iøvrig t nok spørge, om ogsaa de forskellige V arnæ s i Norge og Sverige skal være varn isk e? Hele S kandinavien synes a t have v æ ret oversvøm m et af denne m æ rkelige Stamme.*) — S. 837 h ed d er det efter den tysk-danske G ræ nseoverenskom st 1026, hvorved Ej deren anerkendt-es som S tatsgræ nse: »Men k u n H alv
øen Svans er bleven dan sk S p ro go m raade; det vestligere L andskab m ellem Ej der og Trene forblev nedertysk«. »For
blev«??! At Egnen forud havde væ ret det, er en i L uften frit svævende P a a sta n d .
1900 udgav Ø strigeren Prof. R u d . M u c h sin »Deutsche Stam m eskunde« (3. Udg. 1920). Den u n d g a a r lan g t m ere end B rem er a t udslynge m islige P aastan d e, m en k om m er k u n lidet ind p a a Jy llan ds gam le Indbyggere. S. 99 (3. Udg.): Jyderne i E ngland m aa e fte r deres Sprog have væ ret Sydgerm aner; i Jy llan d blev deres E fterkom m ere daniserede. Det sæ dvanlige altysk e L itani om en voldelig d ansk E robring savnes helt.
1901 frem kom G 1 o y s »Beiträge zu r Geschichte der Leib
eigenschaft in Holstein«. Igen et Værk, der ikke ken d er til det fæle danske V oldsherredøm m e, m en tvæ rtim od roser de danske Kongers h um ane Styre (f. Ex. S. 79).
*) F o rø v rig t h a r Prof. S c h e e l i »Geschichte Schleswig-Hol- stein«s II, 76, nylig p aap eg et V ilk aarlig h ed en ved a t forbinde V arnæ s m ed V arn ern e; N avnet sk al ganske s ik k e rt skilles V ar-næ s og h a r in te t m ed V arn er a t gøre.
Tyske F re m stillin g e r af S øn d erjy llan d s N a tio n alitet efter 1896.249
1909 indlededes D røftelsen m ellem Prof. M a r t i n R a d e og J o h s . T i e d j e p a a den ene Side, Prof. V aldem ar A m m und- sen p a a den anden, i Rades T id ssk rift »Die C hristliche Welt«, udg. p aa D ansk af A m m undsen, jfr. Tiedje »Di-e Z ustände in Nordschleswig«. H er ydes der dansk-sønderjysk K u ltu r R etfæ r
dighed. Tiedje k a ra k te rise re r det danske K irkefolks Inderlig
hed ved M ottoet »Se, de beder!«, og tag er ogsaa A fstand fra de d ilettan tisk e P a a sta n d e om Sønderjvskens Ikkedanskhed.
I »Die C hristliche Welt«, 1910, Nr. 3, om taler h a n ogsaa vel
villig m in Bog »Altyske A nnexionslæ rdom m e om dansk Land og Folk« og stem pler A ltyskerne som »V erdensfredens A n ar
kister«. (Samme Bog anm eldtes velvillig af Prof. A u g . G e b h a r d t i »Jah resb erich t üb. E rsch ein u n g en auf d. Gebiet der germ . Philologie«, 1913, XIV, V, No. 156).
I 1911 vrim lede den tyske Presse i Nordslesvig med Indlæ g af forskellige Anonym er, N. S., d h., h d., etc., der alle vilde paavise »vestgerm anske« L evninger i Sønderjysk. I »Vort Land«, 16. Sept., og andensteds afslørede jeg A nonvm erne ved a t lægge B ogstaverne sam m en; N(is) S(c)h(rø)d(er), a lts a a T itu læ rprofessor N i s S c h r ø d e r . D erefter forelagde h an Strids- spørgsm aalet for den kendte A nglist Prof. T h . S i e b s i B res
lau, m en fik h e r en k nusende Afvisning. Siebs erklæ rede: »Den A ntagelse, a t der i de slesvigske D istrik ters D ialekt skulde findes L evninger fra Indbyggere, der skulde have boet h e r før D anskerne, lad er sig ikke videnskabelig opretholde«. Yderligere gav h a n Hr. Schröder en O verhaling for en den videnskabelige S andhedserkendelse n æ sten kvæ lende Chauvinism e. Og denne Voldgiftsdom m aatte »Schleswigsche Grenzpost« 3. Oktober optage i sine Spalter.
1912 u d gav A. J. L o r e n z e n Bogen »Unsere H eim at Nord
schleswig«, et u d præ get d an sk fjen d tlig t Værk. Det indeholder m est k u ltu re lle og skønliteræ re Bidrag. E fter H o f f, »Schles
w ig-H olsteinische H eim atgeschichte«, citeres et Stykke »Der Nam e des Landes u n d seiner Bewohner«. Deri gøres der efter k e n d t tysk Skik m eget Væsen af, a t Sønderjyderne en Tid lang kald te sig Holstenere. E fter H envisning til Sach siges der
vi-250 Gudmund Schütte.
<lere: »D a n s k e h 'a r I n d b y g g e r n e a l d r i g k a l d t s ig .* ) D ette Navn forekom m er k u n i folkelige og spottende U dtryk, som f. Ex. »Steertdänen« som Navn for de vestjysktalende L andfolk ved Slesvig eller »Sm eerdänen« (Sm ørdanskere) for L andfolket nord for Flensborg«. At denne sachske Visdom er h e lt forfejlet, h a r jeg allerede ovenfor paavist. — løvrigt und- g a a r Hr. Lorenzen tem m elig om hyggeligt a t lade sige noget di
rek te om Folkesproget i Nordslesvig, og h an m eddeler, saav id t jeg k a n se, ikke en eneste dansk D ialektprøve. Men desto m ere a rb e jd er h a n u d fra den Tilsnigelse,, a t Nordf rislan d regnes m ed til Nordslesvig. H an siger u d try k k elig i Forordet: »Lige
som jeg ved A fgræ nsningen af O m r a a d e t N ordslesvig ikke h a r ladet raad e nogen S næ verhjertethed, s a a h a r jeg heller ikke fo rm aaet a t gøre det ved Valget af M edarbejdere«. Nej,
»engherzig« er h a n sa a v ist ikke, det skal h a n faa A ttest for.
■Over H alvdelen af første A fdeling udgøres af S tykker om Nord- frislan d eller af frisiske F orfattere. Der gives ogsaa et Digt p a a Frisisk, — m edens som sagt Nordslesvigs danske Folkem aal er lockoute t. Ja, p a a B indets Farve vignet sees en nordslesvigsk Bonde, der overfor en angribende d ansk R idder forsv arer sig u n d e r Løsenet: »Lever dod as slav!« (»Hellere død end Træl!«).
E t frisisk Løsen, oversat p a a P latty sk ! Og det p a a d u ttes N ord
slesvigeren! Som om N ordslesvigerens Sprog var P latty sk ! Den gennem førte U sandfæ rdighed, hvorm ed N ordslesvig skal gøres til et halv-vestgerm ansk B landingsland, kom m er vel in gensteds tydeligere til Orde end gennem dette H um bugs-Løsen.
lø v rig t m aa det tilføjes, a t den ikke »engherzige« U dgiver m ed
ta g e r hele fire S tykker fra R. Mejborg, »Das B au ern h au s im Hzgt. Schleswig« (overs. af Prof. Rich. H aupt). Den danske F o r
fa tte rs udm æ rk ed e Værk bruges a lts a a som passende Fyldekalk i det danskfjendtlige- Skrift. H eldigt er det for Hr. Lorenzen, a t M ejborg v ar død og borte; ellers havde h a n sik k e rt energisk p ro te ste ret m od denne M isbrug af sit Værk. Nu h a r han a ltsa a m a a tte t nøjes m ed a t vende sig i sin Grav.
*) F rem h æ v et af G. S—e.
Tyske F re m stillin g e r af S øn d erjy llan d s N a tio n alitet efter 1896.251 G anske vist, Bogen indeholder ogsaa Afsnit, hvori dansk K ulturindflydelse p a a N ordslesvig erkendes. Saaledes sk riv er C h r i s t e n G r ö n d a h l 144 ff. om Folkehøjskoler. G rundt
vigs »geniale« In d sats erkendes. »Hans Folk skulde a tte r vorde nationalt«, osv., osv., fortæ lles der m ed honningsøde Ord. Hvor- p aa A rtiklen ender m ed en S kild ring af Folkehøjskolerne Tinglev, Nørborg og M aarkjæ r, der er grundede med den u d trykkelige H ensigt a t a f n a t i o n a l i s e r e det sam m e Folk, a lts a a er en K nytnæve i S ynet p a a S tifterens Aand. Nej, m aa vi s a a bede om H jem m etyskere som E r i c h S c h l a i k i e r , der aa b en t erk e n d e r F o rtyskningshøjskolen som det, den er: et Snigm ordsforsøg mod L andets Odelsfolk.
Mere tiltalen d e end den ikke overdrevent ærlige G rundt- vigdiscipels honningsøde Ord er det, n a a r G eneralsup erin ten
dent K a f t a n o versæ tter B rorsons D igt »I denne søde Juletid«, og n a a r J ö r g e n H a n s e n i sin S kildring af L andvæ senet uden nogensom helst V aklen eller Tilsløring giver dansk K ul
turin d fly delse Æ re n for N ordslesvigs høje S tan d p u n k t. Men saadan n e enkelte L y sp u n k ter k a n ikke hindre, a t den danske L æ ser forlad er Hr. Lorenzens U dgivervæ rk n æ rm est med Væmmelse.
1912 u d gav Dr. P a u l H a m b r u c h en »L andeskunde von Schlesw ig-Holstein« i »Sam m lung Göschen« Nr. 563. H eri om
tales S. 38 ff. K artografen G e e r z Forsøg p a a ved H jælp af Stednavne a t efterspore de gam le Folk estam m ers Bosættelse, hvad R e i m e r H a n s e n siden 1902 h a r gennem ført »grundi
gere«. I en Tabel fordeles E ndelserne, som følger:
-lev tilh ø re r V am erne, -sted, -sted t N ordgerm anem e, -ing B arderne, -um (-heim) Friser, N ordgerm aner, -by Jyderne, -büll, -böll, -büttel Friser, Saxer. D er siges f. Ex. »by forekom m er næ sten k u n i Angel og N ordfrisland. Endelsen -lev viser, a t i gam m el Tid hele Jy llan d og Slesvig-Holsten indehavdes af tyske S tam m er; B osæ ttelserne p a a -stedt, -urn, -by tilskrives Jy
derne, der efter F olkevandringen indtog de ledig bievne Egne.
A ndre B osæ ttelser af tysk O prindelse ender p a a -dorf, -torp, -tru p, -drup, -rup; vi finder hinsides Elben i H annover, W
est-252 Gudmund Schütte.
falen, O ldenburg de sam m e S tednavne igen. Navne p a a -holm, -kam p, -ho, -lo er af n ed erty sk Oprindelse. Jyske B osæ ttelser ender p aa -lund, -vith, -by, stov«.
Det er overflødigt a t spilde m ange Ord p aa dette forvirrede S am m ensurium , der viser ty sk S tednavnefuskeri i dets a lle rv æ r
ste Form. Den forsøgte Fordeling af E ndelser er som Helhed fuldkom m en taabelig. Jfr. m in A rtikel i »Der Schleswiger« 2.
Okt. 1926, »»O rtsnam enkunde« in der Sam m lung Göschen«, hvor jeg h a r ofret m in Tid p a a n æ rm ere a t kaste Lys over det elen
dige M akværk.
1912 udgav R e i m e r H a n s e n (Oldeslohe) sin »Kurze Schlesw ig-H olsteinische Landesgeschichte«. Forf. er en afgjort T ilhæ nger af den ledende A n tid an sk er Aug. Sach, m en iøvrigt re t forsigtig i sine U dtalelser. H ans S krift indeholder ad sk illig t at lægge M ærke til.
S. 3 an b rin g er h an rig tig K im brerne i H im bersyssel. Men derefter følger sm st. et re t uh eld ig t Stykke om Stednavnene p a a - le v , - l e b e n. »Stednavne p a a -leben findes fra Skaane ..
in d til M ellemslesvig og derpaa a tte r fra A ltm ark til T h ü rin ger W ald i sto rt Tal. Alt ta le r for, a t ogsaa denne V andring — m aaske om kring 100 e. Kr. — gik fra Nord mod Syd; V arner og A ngler h a r vel taget Del deri og m aaske væ ret B æ rerne af hin Navneform«. Her følger Forf. aa b en b a rt W. S e e l m a n n, der i »Jahrbuch f. niederdeutsche Sprachforschung« 1886 tillæ g ger Varn erne Endelsen - le v . E t m æ rkeligt Varnerfolk, der h a r h ersk et over hele D anm ark, det halve Sverige og et Stykke af Norge, uden a t det p a a disse S teder h a r e fterlad t sig noget h isto risk Spor! — Diet skulde da være den af Seel m ann frem dragne Bygd W assersleben ved Flensborg, der h isto risk viser sig a t have N avn efter en kgl. Ju s tits ra a d W aschersleben fra 18. A arhundrede, — blot v a r h an ikke varnisk, m en d a n s k Høvding, og han levede ikke ved A ar 1780 f ø r K ristus, m en e f t e r K ristus. — Nu h a r V idenskaben forlæ ngst kasseret Hr.
Seem anns varn isk e F a n tasite o ri; saaledes ogsaa Prof. S c h e e l , der i S k riftet »Schleswig — u rd än isch es Land?« uden nogen V aklen afleder ogsaa de tyske Leben-Navne fra Da-nerne. Men
Tyske F re m stillin g e r af S ø nderjyllands N a tio n alitet efter 1896.253 in d til 1912 levede a lts a a Reim er H ansen videre i den gam le V ranglæ re.
S. 8 bliver G ræ nsedragningen ved E jderen 811 om talt uden Tilsløring, og det h edder videre m eget objektivt, S. 10: »Ugrun
det er det, at H enrik h a r sk u d t det tyske Riges Grænse frem til Slien og h er o p rettet en G rænsem ark«. Forf. synes a lts a a at have m æ rk et sig Prof. S teen stru p s D okum entation i A fhand
lingen »D anm arks Sydgræ nse og H erredøm m et over Holsten«
(1900).
E ndvidere nævnes, a t Sysselinddelingen gjald t baade for Slesvig og Jylland, og S. 10 vrages Fablen om K ejser Otto I’s Tog til O ddesund i Lim fjorden. O bjektivt hedder det videre S.
11: »Englands Indflydelse p a a den n o rd isk e K irke overvejede u n d e r K nud det tyske Riges. K onrad II afstod 1026 Grænse- m arken, der næ ppe m ere havde nogen Vigtighed, til Knud. ..
D erpaa tiltog ogsaa T allet af jyske Nybyggere i Svans og Dä
nischw ohld; først i senere Tid er Tyskheden bleven herskende ved Indvan dring « ... »1104 fik L und i Skaane et Æ rkebispe-døm m e; da ogsaa B isperkebispe-døm m erne Ribe og Slesvig underlagdes tiet, v a r det kirkelige B aand, det eneste, der knyttede Slesvig og H olsten sam m en, revet over«.
A ltsaa en m eget aab en h jertig T ilstaaelse af, a t der ved 12.
A arh.s Gry endnu ingen Slesvig-H olsteinism e existerede!
F ø rst fra 1115 af o m taler Forf. en d isk ret Stræ ben efter at forene Egnene p a a begge Sider af Ejderen, som den kom til Orde gennem Knud Lavard.
H idtil h a r der, b ortseet fra den fejlagtige Opfattelse af Levtypen, egentlig ikke k u n n e t indvendes væ sentligt mod Frem stillingen. Men fra 15. Aarh. af tager den en anden Farve.
S. 30 h ed d er det om Kejser Sigism unds Voldgiftsdom i S triden m ellem Kong E rik af P om m ern og de holstenske Gre
ver om H erredøm m et i Sønderjylland: »Støttet p a a en R æ kke m islige (»bedenkliche«) V idnesbyrd fældede Sigism und den 25.
Ju n i 1424 den Dom, a t hele Sønderjylland m ed D änischw ohld
254 Gudmund Schütte.
og de frisiske H erreder tilh ø rte K ongen og Riget D anm ark, og a t der ikke tilkom Greverne nogen Ret.«
E fter a t have kigget i de b in dstæ rk e P ro cesak ter tø r jeg ikke anm asse m ig a t afgøre, om den ene eller den anden P a rts R etsdokum entation er ju rid isk bindende. Een Ting er im id ler
tid sik k er: for saa vidt som der er Tale om F o l k e t s Ret, — og dét v a r jo dog ogsaa P a r t i Sagen —, saa v a r det k u n i Kong E riks A ktorat, a t der blev taget H ensyn dertil. Og F olket tav ikke stille; det svarede k la r t og grejt, gennem de sønderjyske Gejstliges og Borgeres Mund, 4. Aug. 1421: Sønderjylland h ører til D an m ark — statslig, retslig og sproglig. Dette er det danske
» f o r e v i g u d e l t « , som b u rd e p r’entes m ed G uldbogstaver i Sønderjyllands H istorie. Kongens Appel til Folkets Dom i Jylland, Skaane og p aa Sjæ lland er, k a n m an sige, en F oregri
belse af P ræ sid e n t W ilsons nav n k u nd ig e 14 P u n k te r, og E rik af Pom m ern, hvem m an h a r sm æ det som vor sletteste Konge, for
tje n e r P ris og Æ re for sit Initiativ .
Men trods den u m istelige Værdi, som V idnesbyrdene og Dom m en 1421—1424 h a r for os Danske, fik de jo ingen reel Magt.
De holstenske Grever erklæ rede nem lig deres K ejsers Doms
kendelse for en væ rdiløs »Lap Papir«. De appellerede til Næve
retten , og de sejrede. A lt dette fa a r vi b are in te t a t vide om hos Hr. Reim er Hansen. »Schwam m drüber!«
S. 31 om tales det p latty sk e Sprogs H erredøm m e i N ordsles
vig. » S tadsretterne i Slesvig, Flensborg, A aben raa (blev) fra L atin oversat dertil; in d til T ønder og A abenraa g jald t det (Plattysk) som Retssprog, tildels alene, tildels ved Siden af Dansk«.
Denne F orm u lerin g m aa k aldes overm aade prisv æ rdig i S am m enligning m ed de aabenlyse U sandheder hos Dr. v. B o e- 1 i t z og Z i e g f e 1 d, H e n d r i o c k og v. L o e s c h, som vi si
den skal kom m e til. Men den e r dog lan g tfra fejlfri. E nhver L æ ser m aa jo tro, a t alle S ønderjyllands S ta d sre tte r oprin delig v a r p a a L atin og d e rfra gik direkte over til P lattysk . Men det er jo aldeles forkert. Flensborg S ta d sre t af 1284 v ar p a a Dansk, m ed danske Tilføjelser 1295 og 1321. H aderslev