Den 7. maj 2019 udskriver Lars Løkke Rasmussen folketingsvalg. I en artikel på Venstres hjemme-side forklarer han, hvordan Danmark har brug for et stærkt lederskab. Dette kan Venstre sikrer Dan-mark:
“Målet er et godt valgresultat, der sikrer, at Danmark fortsat har en Venstre-ledet regering med mig i spidsen. Men hvorfor? Fordi, vi er bedst til at lede landet. Verden er i forandring. Spændinger mellem øst og vest stiger. Klimaet ændrer sig hastigt, og flygtninge og migranter fra syd udfordrer Europa og Danmark. Derfor har Danmark brug for et erfarent lederskab, der kan træffe de rigtige beslutninger. Især, når de er svære.” (Venstre, 2019).
Ydermere bliver det tydeligt i citatet, hvordan Rasmussen mener, at et stærkt lederskab blandt andet består i at træffe de rigtige beslutninger som løsning på de udfordringer, som Danmark, ifølge ham, står overfor. Klimaet er én af disse. Derudover kan det iagttages, hvordan Venstre hovedsageligt for-søger at tilskrive mening til deres klimapolitik via et stigende fokus på ægte grønne løsninger. Dette kan blandt eksemplificeres ved følgende citat fra partiets hjemmeside: “De grønne initiativer, rege-ringen5 har i sit finanslovsudspil, vil vi matche. Men der er brug for mere. Der er brug for ægte grønne løsninger og handling, og at der hurtigst muligt bliver indgået en bred politisk klimaaftale med konkrete initiativer og finansiering.” (Venstre, 2020f). En stærk leder bliver altså i klimamæssig regi konstrueret som én, der træffer de rigtige beslutninger og sikrer ægte grønne løsninger. Det at
5 Artiklen er skrevet efter folketingsvalget, hvorfor der henvises til den socialdemokratiske regering
Side 73 af 110 skaffe ‘ægte grønne løsninger’ bliver af Venstre artikuleret som en bestemt position, der kan besiddes, og en position som partiet agter at indtage. Som det formuleres i ovenstående citat, ønsker Venstre at gå skridtet videre end regeringen, og dette ekstra skridt indbefatter grønne løsninger og handling.
Partiet forsøger herigennem at skildre sig som den politiske aktør, der besidder lederskabspositionen, der gennem ‘det ekstra skridt’ (grønne løsninger) tør at træffe “de rigtige” beslutninger. Denne posi-tionering synes dog først og fremmest at være mulig, hvis det lykkedes at skildre regeringen som værende i besiddelse af de modsatte værdier, og regeringen (Socialdemokratiet) iagttages heraf som ikke værende i stand til at indtage positionen som Danmarks stærke leder gennem sikringen af ‘ægte grønne løsninger’. Altså gennem en grænsedragning til diskursens konstitutive yderside. Der kan derfor argumenteres for, at Venstre aktivt bruger ydersiden til defineringen af diskursens inderside.
Dette vil nærværende afsnit nu undersøge yderligere.
Gennem valgkampen kan det iagttages, hvordan Venstre aktivt bruger diskursens konstitutive yder-side til at fremstille, hvorfor de – i modsætning til Socialdemokratiet (og/eller venstrefløjen) – er i stand til at styre Danmark gennem et stærkt lederskab. Det findes ydermere interessant, hvordan me-gen af empirien, hvori Venstre eksplicit formulerer, hvad de mener med et ‘stærkt lederskab’, og heraf hvad de ægte grønne løsninger består i, først er tilgængeligt efter selve valgkampen. Troels Lund Poulsen, på det tidspunkt Venstre finanspolitiske ordfører, udtaler i en analyse i Venstres med-lemsblad følgende om den fremtidige retning, som Socialdemokratiet forsøger at lede Danmark i:
“Papiret [Poulsen henviser til et forståelsespapir formuleret af Socialdemokratiet, red.] indeholder primært en lang række luftige løfter uden konkret politisk indhold.
Og som sædvanlig er der heller ikke mange ord om, hvor pengene skal komme fra.
En ren og skær rød ønskeliste, som danskerne i sidste ende risikerer at komme til at betale regningen for. Det gælder eksempelvis klimapolitikken. Regeringen bryster sig af store, grønne ambitioner. I Venstre er vi helt enige om, at vi skal have store visioner og ambitioner, når det gælder bæredygtighed og grøn omstilling. Men i ste-det for at komme med konkrete løsninger har regeringen travlt med at stresse og modarbejde det erhvervsliv, som er helt afgørende for, at vi kommer i mål med den grønne omstilling. Det vil have den modsatte virkning.” (Poulsen, 2019: 16).
Side 74 af 110 Som det kan ses i ovenstående citat, forsøger Poulsen at fremstille Socialdemokratiets politik ud fra analogien om en ønskeliste, der blot indeholder “luftige løfter uden konkret politisk indhold”. Endvi-dere ekspliciterer Poulsen ovenstående i relation til partiets klimapolitik, at de ikke er i stand til at komme med konkrete løsninger. Dertil beskrives de som at have travlt med at stresse og modarbejde erhvervslivet. Alle tre faktorer der umiddelbart ikke synes ønskværdige for en politisk leder.
Gennem den konstitutive yderside forsøger Venstre altså at fremstille sig selv som værende i besid-delse de diametralt modsatte værdier end regeringen. Før udvalget udtrykker Rasmussen – partiets mangeårige formand - direkte, hvorfor han mener, Venstre er en god leder, med begrundelse i at der er ‘blå tråd’ (Rasmussen afviger fra at bruge ‘rød tråd,’ som ellers er det korrekte faste udtryk. Afvi-gelsen skyldes formentlig den røde farves association til Socialdemokratiet) og en kontinuerlig bro mellem partiets beslutninger: “Der er en blå tråd i Venstres lederskab, og kontinuiteten bygger bro mellem generationer af beslutninger. Vi er et moderne parti, men vi høster fra frø, som blev sået for 150 år siden. Og det er unikt i en tid, hvor visse andre partiet har travlt med at tørre sko af i fortiden og ikke husker egne beslutninger” (Rasmussen, 2019: 7). Citatet synes også at understrege pointen om, hvordan der tilskrives mening ved hjælp af en tydelig distancering. På denne måde forsøger Ven-stre at positionere sig på inderside af diskursen ved at fremstille partiet som modsat og hermed placere Socialdemokratiet på ydersiden. Det bliver således tydeligt, hvordan den konstitutive yderside får en afgørende betydning i relation til at definere den tomme betegner og diskursens inderside.
En anden interessant observation er, hvordan Venstre tilføjer ‘rød’ til deres kommunikative farve-symbolik. Ovenstående eksempel med ‘rød ønskeliste’ er ikke det eneste sted, hvor der trækkes på farveassociationer eftersom Venstre blandt andet også omtaler afgifter og finansloven som røde. Det findes essentielt at nævne i forlængelse heraf, at det, der er i praksis meningsudfylder den tomme betegner, er de relaterede elementer, der kan iagttages at blive tilknyttet. Som tidligere nævnt spiller elementerne en helt central rolle i en analyse af den undersøgte diskurs, hvorfor disse – ligesom de forrige analyser – tildeles hver deres respektive afsnit i analysen, hvor de ikke analyseres yderligere i dette afsnit. For overblikkets skyld er diskursens inderside og konstitutive yderside illustreret ne-denstående figur med udgangspunkt i grænsedragningen mellem de to sider.
Side 75 af 110 Figur 6: Illustration af diskursens inder- og yderside