7 Tilgange, metoder og interventioner
Med udgangspunkt i otte studier sætter dette kapitel fokus på metoder og indsatser, som omhand-ler smag, mad og måltider i dagtilbud. Kapitlet kan bidrage med konkrete eksempomhand-ler på, hvordan personalet kan strukturere det pædagogiske arbejde med mad og måltider på måder, der kan un-derstøtte børnenes læring og udvikling. Metoderne og indsatserne er både rettet mod at give bør-nene en specifik viden fx om mad eller naturvidenskab, og mod at udvikle børbør-nenes sensoriske ev-ner og sprog gennem samtaler om børnenes sanselige oplevelser af maden.
7.1 Pædagogiske tilgange
De pædagogiske tilgange kan have forskelligt fokus. Et studie af Skolverket (2014) undersøger, hvordan personalet arbejder med at fremme børns kundskaber, bl.a. under måltidet, som fremhæ-ves som en vigtig situation i forhold til at understøtte børnenes udvikling. Studiet inddeler persona-lets tilgange til at understøtte børnenes læring i to kategorier: hvor den ene er kendetegnet ved, at pædagogen opmuntrer barnet til at selv at gøre noget, er den anden kendetegnet ved, at pædago-gen aktivt gør noget for at fremme børnenes læring, fx ved at påbegynde samtaler, som børnene kan deltage i. Studiet konkluderer, at en synliggørelse af de forskellige måder at arbejde på kan bi-drage til at gøre de pædagogiske tilgange mere intentionelle, hvilket også kan forbedre persona-lets forudsætninger for at opfylde målene i den pædagogiske læreplan (Skolverket, 2014).
Flere studier undersøger konkrete metoder til, hvordan personalet kan strukturere og planlægge forløb eller rammer omkring måltider i dagtilbud (Johannesen et al., 2018; Alm et al., 2015; Skov Heuser et al. et al, 2009; Tuset, 2018).
Et eksempel på en pædagogisk metode til at strukturere måltidet fremgår i et observationsstudie i to dagtilbud af Larsson, der belyser, hvordan personalet kan bruge måltidet som en ramme for na-turvidenskabelig læring om fænomenet friktion. Dette kan gøres ved at inspirere børnene til nye former for leg, hvor friktion udgør en central del. Det afhænger dog ifølge Larsson af, om pædago-gen anerkender og pædago-genkender børnenes aktiviteter som en potentiel læringsmulighed med hensyn til fænomenet. Studiet viser således, at pædagogerne i studiet manglede evnen til at genkende situationer med naturvidenskabeligt læringspotentiale, da de ikke formåede at forstå og respon-dere på børnenes perspektiver og intentioner. Dette forklares med, at pædagogerne var for opta-gede af at formidle til børnene, hvordan ting behandles forsigtigt og korrekt i stedet for at udnytte de legesituationer, der potentielt kunne understøtte børnenes begyndende opbygning af viden om og interesse for naturen (Larsson, 2013).
Sapere-metoden fremhæves som en gennemgående metode til at arbejde med børnenes sanselig-hed i det pædagogiske arbejde med mad og måltider på tværs af flere studier (Sepp, 2017; Skov Heuser et al., 2009; Mikkelsen, 2016; Sepp & Höijer, 2016). Saperemetoden er et pædagogisk værk-tøj, der har til formål at udvikle børns sensoriske evner og sprog ved at opfordre børnene til at tage del i samtaler, igennem hvilke de støttes til at opleve maden gennem deres sanser og til at sætte
Det pædagogiske arbejde med mad og måltider i dagtilbud Tilgange, metoder og interventioner
Danmarks Evalueringsinstitut 24
ord på oplevelserne (Andersen & Holm, 2013, Skov Heuser et al., 2009). Brugen af Sapere-metoden ses fx i en evaluering af Skov Heuser, Sode Gregersen, Sansoliuos, & Strand, der belyser fem børne-havers gennemførelse af en smagsworkshop. Formålet var at implementere sansetræning i hver-dagen, så det blev naturligt for børnene at bruge deres sanser, når de spiste mad. I en uge lugtede, så og smagte børn og pædagoger forskelligt frugt og grønt. Børnene deltog i forskellige aktiviteter, der inkorporerede forskellige former for sansetræning i form af et sansebrætspil, smagsprøvning i køkkenet og en skattejagt. Resultaterne fra smagsworkshoppen viser, at både børn og pædagoger deltog engageret i aktiviteterne. På et evalueringsmøde med de deltagende pædagoger fremgik det, at det pædagogiske personale efter projektet var begyndt at tale mere med børnene om ma-den, når de spiste frokost. Pædagogerne observerede, at børnenes interesse for smagsindtryk steg, at de blev bedre til at sætte ord på smagsoplevelser, samt at børnenes medbragte eftermiddags-frugt blev mere varieret (Skov Heuser et al, 2009).
Endelig fremhæves det pædagogiske redskab ”A Tasting Plate” som en konkret metode, der rum-mer store læringspotentialer for et- til femårige børn i dagtilbud. Et observationsstudie af Tuset vi-ser, hvordan 120 pædagogstuderende brugte redskabet under deres praktikker i forskellige dagtil-bud. Formålet med redskabet er dels at understøtte kommunikation om mad mellem børn og pæ-dagogisk personale, dels at understøtte, at børn smager på nye og ukendte former for mad. I ”A Ta-sting Plate” samles en lille børnegruppe med en pædagogisk medarbejder omkring en tallerken med mad, der er både ukendt og velkendt for børnene. Personalets opgave er at opfordre børnene til at benytte deres sanser til at få kendskab til maden på tallerkenen. Fælles for størstedelen af børnene, der deltog i ”A Tasting Plate”, var, at de smagte på ukendt mad, fik viden om grøntsager og madlavning, erfaringer med smage og lærte nye ord om mad. Derudover bidrog samtalerne mellem børnene og de voksne til, at børnene fik indsigt i deres egne erfaringer, præferencer og so-ciale roller i grupperne. Overordnet peger Tuset på, at metoden har potentiale til at støtte både personalets og børnenes kommunikation om mad, at få børn til at smage på nye og ukendte for-mer for mad, ligesom den kan understøtte personalets opmærksomhed på børns erfaringer under måltider. For at indfri disse potentialer er det særligt fordelagtigt, at indsatsen foregår i mindre bør-negrupper, så måltidet ikke risikerer at blive for larmende eller ubehageligt for børnene og for at fremme inklusion af især sensitive og stille børn samt børn med koncentrationsbesvær. Det frem-hæves som redskabets styrke, at det kan inkorporeres i dagtilbudsbuddets hverdagsmåltid, idet det ikke kræver yderligere planlægning (Tuset, 2018).
7.2 Interventioner
Flere studier undersøger forskellige interventioner rettet mod at forbedre børns sundhed og læring om mad og måltider i dagtilbud. Et kvalitativt studie af Johannesen, Heland, Bere, Øverby & Fegran undersøger en intervention, der var rettet mod at reducere graden af kræsenhed og fremme sund ernæring blandt to-til treårige børn i otte børnehaver. Børnene modtog sansebaseret læring, og personalet oplevede, at børnene blev bedre til at udtrykke og genkende forskellige grøntsager. De oplevede, at børnene efter et stykke tid med interventionen blev mere interesserede i at smage på maden. En udfordring var, at nogle børn oftere ville smage nyt i de planlagte læringssituationer end under frokostmåltidet. Personalet havde dog erfaringer med, at børnene skulle tilbydes ret-terne mange gange, før de ville smage på dem. Personalet beskrev også, at interventionen resulte-rede i nye situationer og rutiner omkring måltiderne, fx begyndte børnene i højere grad selv at tage mad op på tallerkenerne (Johannesen et al., 2018).
Et andet kvalitativt studie undersøger en intervention i to børnehaver, der var rettet mod at for-bedre børns viden om og holdning til skaldyr ved at øge udbuddet af skaldyr og uddanne pædago-ger i viden om fisk og skaldyrs sundhedseffekter (Alm et al., 2015). Det fremgår af studiet, at de
Det pædagogiske arbejde med mad og måltider i dagtilbud Tilgange, metoder og interventioner
Danmarks Evalueringsinstitut 25
børn, der deltog i interventionen, havde flere kognitive associationer i forhold til at beskrive skal-dyr, sammenlignet med børn der ikke havde deltaget i interventionen. Børnene udtrykte også en mere positiv opfattelse af skaldyr ved fx at beskrive dem som sunde. Desuden beskrev de børn, som blev mere eksponeret for skaldyr, i højere grad forskellige former for skaldyrsretter som deres favoritmad.
Det pædagogiske arbejde med mad og måltider i dagtilbud
Danmarks Evalueringsinstitut 26
