Det anbefales, at den fysiske funktionsevne hos borgere med demens tidligt og løbende i for-løbet vurderes for at kunne tilrettelægge individuelt tilpassede tiltag i den tidlige fase med henblik på at vedligeholde den fysiske funktionsevne længst muligt. Særligt balance og faldri-siko bør vurderes for at kunne etablere relevante tilbud.
Der bør være tilbud om fysisk træning og fysisk aktivitet samt træning af daglige gøremål i hjemmet (ADL-funktion) til hjemmeboende og beboere på plejecentre med en demenssygdom, tilrettelagt og superviseret af fagfolk med de relevante kompetencer og med viden om demens.
For at understøtte en udbredelse anbefales det, at der udvikles et koncept for træningspakker målrettet forskellige målgrupper med demens og sygdomsstadier, som kommunerne kan lade sig inspirere af og anvende.
I forhold til indholdet af de fysiske aktiviteter og funktionstræningen er det vigtigt at disse til-passes individuelt efter demensstadie, individuelle behov og ønsker samt typen af demenssyg-dom.
Erfaringer fra træning af ældre med Alzheimers sygdom peger ligeledes på vigtigheden af, at de pårørende informeres om indholdet i den fysiske aktivitet/træning og medinddrages, så de kan bakke op omkring aktiviteterne. Samtidig er det vigtigt, at den fysiske aktivitet/træningen gen-nemføres sammen med ligesindede, og at der ud over den fysiske aktivitet er mulighed for, at man kan snakke sammen og skabe et socialt netværk. Endelig er det vigtigt at uddanne instruk-tører for at opnå kvalitet i træningen ved at sikre at træningen foregår med rettet intensitet, lige-som det er vigtigt, at de har den relevante viden om, hvordan man gennemfører superviseret træning med personer, der har en demenssygdom (Sundhedsstyrelsen 2016).
5.3 Vidensbaserede anbefalinger om god praksis inden for udvalgte områder af pleje og omsorg
Kommunerne anvender en bred vifte af social- og sundhedsfaglige indsatser og metoder over for mennesker med demens. Nogle af de hyppigst anvendte socialfaglige metoder er socialpæ-dagogiske metoder, reminiscens, Marte Meo og personcentreret omsorg (Sundheds- og Ældre-ministeriet 2016a). Der er tale om kommunikationsmæssige og psykologiske behandlingsmeto-der, der tager udgangspunkt i de problemer, mennesker med demens har, fx problemer med at orientere sig, huske og opretholde et billede af sig selv.
Anbefalinger i handlingsplanen fra 2010 pegede på et behov for øget systematik, koordinering og vidensopsamling i forhold til de socialfaglige metoder på demensområdet. Der blev derefter iværksat en vidensopsamling med det formål at bidrage til en mere vidensbaseret tilgang og ind-sats ved at samle og formidle den aktuelt bedste viden på området, herunder international viden, så denne viden kunne anvendes i praksis. Resultaterne af vidensopsamlingen findes på Sund-hedsstyrelsens hjemmeside i en række artikler under overskriften Viden om demens, herunder artikler om Marte Meo, Dementia Care Mapping, fysisk aktivitet m.m.
Nationalt Videnscenter for Demens arbejder ligeledes med vidensindsamling og formidling in-denfor demensområdet og har til formål at styrke og koordinere den sundhedsfaglige forskning og sikre en fast forankret vidensformidling til medarbejdere i regioner og kommuner. Videns-centeret afholder løbende kurser, forskningskonferencer og andre aktiviteter, hvor nyeste viden om demens udbredes. Videnscenteret har i de senere år udviklet apps og en række
e-læringsmoduler til medarbejdere i plejen med fokus på viden om demens og tilgangen til borge-ren.
I udarbejdelsen er det faglige oplæg er der i arbejdsgrupperne og referencegruppen blevet frem-hævet en række temaer, hvor det vurderes, at der mangler viden, som kan højne kvaliteten i ind-satsen for mennesker med demens:
Rehabilitering af mennesker med demens
Der er generelt begrænset viden målrettet praksis om, hvordan succesfulde rehabiliteringsforløb kan tilrettelægges og udføres i forhold til mennesker med demens. Der er således begrænset vi-den om afgrænsning af rehabilitering ved demens (struktur, proces, resultat), og hvilke rehabili-teringsindsatser, der har en positiv effekt over for mennesker med en demenssygdom. Der er så-ledes behov for indsamling og formidling af evidensbaserede metoder og redskaber, der vil kunne anvendes af fagfolk i forhold til at planlægge og udføre effektive rehabiliteringsforløb for
mennesker med demens, med inddragelse af borgerens viden, erfaringer og behov i valget af indsatser.
Viden om palliative indsatser for mennesker med demens
Der begrænset viden målrettet praksis om, hvilke behov mennesker med demens har for en pal-liativ indsats, og hvordan den palpal-liative indsats bedst gennemføres og tilbydes mennesker med demens. Mennesker med demens kan have vanskeligt ved at få adgang til en palliativ indsats, bl.a. fordi de kan have svært ved at udtrykke deres behov. Det vurderes, at personer med de-mens har dårligere adgang til relevante fagprofessionelle bl.a. fordi personalet i plejeboligerne kan have manglende viden om god palliativ indsats for mennesker med demens, ligesom der kan være usikkerhed om definitionen af terminalstadiet hos mennesker med demens. Derudover kan mennesker med demens have vanskeligt ved at benytte sig af de etablerede tilbud, fx hospi-ce.
Viden om god praksis inden for fysisk pleje og omsorg til mennesker med demens
Demensområdet skiller sig ud fra andre områder ved, at mennesker med demens gradvist mister evnen til selv at tage vare på egen sundhed og har svært ved at give udtryk for fx fysiske symp-tomer. I forhold til at sikre god praksis inden for fysisk pleje og omsorg til mennesker med de-mens er det væsentligt, at der opsamles og formidles viden om virksomme interventionsmetoder målrettet denne målgruppe inden for fx delir, vurdering af smerter, måltider og ernæring, mund- og tandpleje, ufrivillig vandladning, forebyggelse og behandling af forstoppelse
(ikke-farmakologisk behandling), forebyggelse af fald samt forebyggelse og behandling af tryksår.
Der er generelt en mangel på sammenhængende viden og formidling om indhold, kvalitet og ef-fekterne af de sociale og sundhedsfaglige indsatser og metoder, der med fordel kan tilbydes mennesker med demens.
En række andre temaer er ligeledes blevet påpeget og vurderes relevante bl.a. anvendelse af me-toder til personcenteret tilgang samt kognitiv stimulation og træning af mennesker med demens.
Der er derfor behov for udvikling og udbredelse af viden om og god praksis på demensområdet for at understøtte mere sammenhængende indsatser af ensartet høj kvalitet på tværs af kommu-ner og regiokommu-ner. Det vurderes, at et koncept for en række pleje- og omsorgshåndbøger til kom-muner og regioner kan bidrage til udbredelsen. Håndbøgerne vil bestå i vidensbaserede anbefa-linger med forslag til tilrettelæggelse af god praksis på området. Formålet er at løfte kvaliteten af praksis inden for en række afgrænsede emner, som opleves udfordrende i hverdagen.