-Jeg var ikke i tvivl. Det skulle være i Sønderborg.
Overalt i landet var det kendt, at det var på teknisk
skole i Sønderborg, man fik den fagligt bedste ud-dannelse. Og det var jo det jeg ville ha'. Det var her de havde de nyeste maskiner, som du kunne bruge - både i og udenfor skoletiden. Du havde mulighed for i praksis at afprøve dine ideer, siger Bent med et glimt i øjet.
- Men sådan er det desværre ikke mere. Alt er blevet så akademisk og teoretisk, at man tror det er løgn. Nu kan du jo ikke være sikker på, at en ingeniør kan svejse to stykke stål sammen til et.
Husk altid at tænke på, hvor det er pengene kom-mer fra. Det er fra produktionen. Derfor er du nødt til at kende til andet og mere end teori.
Opholdet på Teknisk Skole i Sønderborg blev ikke så langt som planlagt. Bent fik nemlig dispensation og sprang tre klasser over. Halvandet år før lærekon-trakten udløb, begyndte Bent på adgangskurset til uddannelsen som svagstrømsingeniør.
-Det sagde mester kun ja til på den betingelse, at jeg kom hjem og arbejdede hos ham i Aalborg hver weekend. Det var naturligvis en udfordring, men jeg tjente gode penge og var i en udviklingsafdeling, hvor det, vi beskæftigede os med, havde min glø-dende interesse.
Det var den gang, at Bent kunne præsentere et evalueringskit til en Motorola microprocessor.
Bent stod for undervisningen, mens lektor Fritz Ryhne sad og lyttede sammen med de studeren-de.
Blev snydt
I 1979 fik Bent overrakt diplomet - det synlige bevis på, at han nu kunne kalde sig svagstrømsingeniør.
163
164
I en alder af 24 år fik han mulighed for, sammen med to bekendte, at deltage i etableringen af en virksomhed i Irland. Virksomheden arbejdede med skibsradioer.
- Det var ikke let. Ja, den ene tog faktisk røven på os to andre. Den oplevelse har lært mig lært mig utroligt meget. Både om mennesker og aftaler på og uden papir.
Fra den grønne ø i Atlanten gik turen tilbage til Dan-mark, hvor der stod Storno og Motorola på den månedlige lønseddel. Efter et år i projektafdelingen blev Bent blev sendt til Mellemøsten for at sælge kommunikationsløsninger. Basen var Kuwait, men ansvarsområdet omfattede også Iran og Irak.
Det var i Kuwait, Bent fik ideen, der skabte grundla-get for INFOCOM. Det var en smart kontrolenhed til mobiltelefoner. Bent præsenterede ideen og mulig-hederne for en lokal sheik. Sheiken opfattede mu-ligheden og udstedte på stedet en check på en halv million kroner, så produktionen kunne gå i gang.
- Ja, jeg var jo forberedt. På et eller andet tids-punkt ville hovedkontoret komme på besøg. Det gjorde de, og de undrede sig over den træbarak, der lå bag vores kontor. Da de fik at vide, hvad det var, ja, så var der jo kun en vej: Jeg blev fyret på gråt papir. Jeg fik dog den fratrædelsesgodtgø-relse, jeg have krav på. Jeg kunne nemlig bevise, at jeg havde orienteret min arbejdsgiver om projektet og mulighederne. De havde blot ikke besvaret min henvendelse.
INFOCOM
Salget af kontrolenheden og videreudviklingen blev en succes, og det er på det tidspunkt, at Bent
Kri-stensen sætter sig i forbindelse med Jens 0ster-lund. De kendte hinanden fra Cimber Airs Flyve-skole i Sønderborg. Det var her, de lærte at flyve.
Jens' speciale var informationssystemer.
- Ja, der var ikke grænser for, hvad vi kunne. Det var en kanon god tid, og Jens og jeg havde et godt og loyalt samarbejde. Firmaet voksede og voksede.
Først ud af kollegiets rammer; så blev lokalerne i St. Rådhusgade for små, og vi flyttede ind i Red-stedsgade 15.
I 19B5 bliver 0sterlund/Kristensen enige om at dele virksomheden lige over. Jens fik informations-systemerne og skabte Focon, der i dag er en del af den canadiske Mark4-koncern. Bent beholdt nav-net INFOCOM og koncentrerede sig om attraktive kommunikationsløsninger.
Team og management
-Husk. Det er aldrig en mand, der alene skaber en succes. Det er et holdarbejde. Det, der gør forske l-len, er, at ledelsen er med i ejerkredsen, "den dag vi rammer en guldåre". Det er den tanke, der er med til at drive værket. Det er det, der skaber den dynamik, et hvert firma har behov for.
INFOCOM udviklede sig til en virksomhed med 210 medarbejdere fordelt på fem selskaber. Bent hav-de udpeget en professionel bestyrelse.
- Det, jeg er bedst til, er at udvikle og se mulig-heder og være med til at skabe engagement i en organisation. Når produkterne skal i produktion, mister jeg let interessen. Jeg er bedst, når jeg brænder for det, jeg har med at gøre.
I 199B/99 sælges INFOCOM København til et norsk selskab, og resten af selskabet, der bl.a. udvikler avancerede kommunikationssystemer til forsvaret, sælges for et trecifret millionbeløb til Mærsk Data.
Bent underskriver en aftale, der betyder, at han i de følgende tre år skal fortsætte i selskabet som strategidirektør med ansvar for forretningsudvik-ling.
I dag -seks år senere - er Bent stadig en vigtig del af Mærsk Data Defence. "Det er inspirerende at være med til at præge udviklingen og se ting vokse"
siger Bent, mens han sidder på en blå kontorstol, hvor betrækket er mere end slidt.
- Jeg ved det. Den burde skiftes, men den har en facon, der gør, at jeg hele tiden har et godt blodom-løb. Men når vi flytter ind på Alsion, har jeg lovet at skifte den ud, blot jeg får en tilsvarende model.
Business angel
Provenuet fra salget af INFOCOM har Bent bl.a. in-vesteret i virksomheder, som Valuenetics, Lodam Electranics, Advision, PowerLynx og Danish Carbi-de Toois. Ikke alle investeringer har været lige suc-cesfulde. DCT er derfor sat til salg.
-Irland lærte mig meget. Det er vigtigt:
at have den rette direktion, der selv investerer, at selskabet har et gOdt værdigrundlag,
at der er kunder, der er villige til at betale for de produkter, du udvikler, og
at alle medarbejdere tror på det, de arbejder med både dag og nat.
Så kommer resultatet, og investeringen kommer i hus med renters rente.
- Der er gået for meget teori i tingene i dag. Du bliver ikke iværksætter ved kun at læse en bog. Du skal ud og prøve tingene i virkeligheden. Det er her, du lærer tingene. Vi har desværre en tendens til at se ned på de mennesker, der er gået på røven. Det er jo helt forkert. De er tværtimod nogle menne-sker, der har søgt at skabe noget. Prøver de igen og går ned, ja, så ryster folk på hovedet. Amerika-nerne har den stik modsatte indstilling. Her mister man hverken venner eller social status, fordi man ikke lykkes i første eller andet forsøg.
- Vores finansielle system bærer en del af ansva-ret. De tvinger jo nærmest folk til at pantsætte alt, hvad de har, og man har dermed ingen muligheder for at prøve igen, hvis det først går galt, et for-hold der for-holder mange gode iværksættere tilbage.
Bankerne burde lære, at de måske i fem ud af 10 tilfælde taber penge. De skal tage samfundsbril-lerne på. Ser vi 100 iværksættervirksomheder, så er der måske to, der bliver til noget rigtig stort. Vi må erkende, at nogen skal dø og andre overleve.
Det bør bankerne lære - for det er noget, sam-fundet har glæde af. Tag nu blot Bent Jensen på Linak. Den virksomhed er skabt ud af ingenting.
Fantastisk flot.
-Og jeg er overbevist om, at PowerLynx også bli-ver en stor virksomhed. Det 81' rl~emtiden at kon-centrere sig om alternative og miljørigtige energi-former. Det har politikernes bevågenhed. Det er her, vi har en chance. Og den skal udnyttes.
Sønderborg på verdenskortet
- Der er desværre ingen, der længere siger, at
I et demkokratisk samfund kan alle være medbestem-mende. -Hvis han vil som bopæl i Forskerparken. Det er vigtigt, at forskere og studerende bor dør om dør.
-Hvis Sønderborg skal på landkortet - verdenskor-tet - skal vi koncentrere os om faglige spidskom-petencer indenfor få nicheområder. Det kan være nanoteknologi, hvor Danfoss har vist vejen ved at donere et rent-rum til universitetet. Vi har køletek-nologi. Det er en god, gammel, sønderjysk disciplin.
Vi har haft Gram, Vestfrost, Hydro og Danfoss.
Sammen udgør virksomhederne en klynge, som har en viden og kompetence, der er world class. Vi skal blot udnytte dem.
-Det tredje omdrejningspunkt er alternativ energi-vind, sol, vand, varme, bølger. Se lige bort fra vind-energi, hvor Danmark allerede er førende i verden.
Solcelleforskning er vi godt inde i, og vi ved noget om varme. Personligt har jeg investeret i at få to store rør ført fra Alsion og ud i bunden af Alssund. Ved hjælp af varmepumper og kompressorer er jeg nemlig overbevist om. at vi kan hente varmen ud af Alssund og opvarme hele Alsion. Nøjagtigt på samme måde som med jordvarmen, der leverer al varme til mit hus.