Kapitel 3 ‹ 63
!
Kapitel 3 ‹ 64
Hart95 peger på, at empati og generel neuroaffektiv udvikling kan ske gennem leg. For børn, der ikke er udsatte, sker dette automatisk ved, at de gennem leg øver sig på forskellige sociale konstruktioner, som de har oplevet. Det ser vi, når en børnegruppe leger ”Far, mor og børn” eller leger, at nu går de på arbejde osv. For udsatte børn og børn i pleje kan legen være forsvundet mere eller mindre i det daglige pres, der typisk vil have været for disse børn. Det kan derfor være et særligt opmærksomhedsområde at undersøge, hvorvidt plejefamilien kan skabe plads til legen, hvor barnets følelser bearbejdes, og hvor barnet på en sjov og lærerig måde trænes i forskellige sociale sammenhænge og relationer. Dette gælder for både store og små børn.
Legen i de sociale sammenhænge, som udspiller sig i dagtilbud, skole, venskaber og i fritids-aktiviteter og ukendte situationer er vigtige for, at barnet kan bevare trygheden i den reelle situ-ation. Dvs. at ved at plejefamilien fokuserer på at øve situationer, hjælpes barnet eller den unge til selvstændigt at kunne indgå i det ukendte uden at blive utryg på en måde, der skader barnet.
Det kan derfor i matchningsprocessen være vigtigt at tale med plejeforældrene om, hvordan de gennem leg og øvelser vil skabe tryghed for barnet og udvikle barnets sociale kompetencer.
Af de anbringelser, der blev truffet afgørelse om i 2014, udgjorde de 12 - 17 årige 65 pct96. Dermed er der en stor opgave i ved matchningsprocessen at undersøge, hvordan plejeforæl-drene vil arbejde med at forberede de unge på et selvstændigt voksenliv. Plejeforælplejeforæl-drene må overveje, hvordan de vil balancere mellem omsorg for den unge og samtidig udfordre, træne og guide den unge hen imod et selvstændigt liv som voksen. Der er en faldgrube i forhold til, at ple-jeforældre kan ønske at give den unge den barndom, han eller hun ikke har haft, og dermed kan det overskygge og tage fokus fra det store arbejde, der ligger i at hjælpe den unge til at tilegne sig de nødvendige kompetencer til på sigt at kunne klare sig selv. Det er derfor vigtigt at tale med plejeforældrene om, hvordan de i stedet for at vaske den unges tøj, lærer den unge at vaske tøj selv. I denne guidning ligger en langsigtet omsorg og støtte. Læs mere om teenagere senere i dette kapitel.
95 Hart, 2015 (hele bogen omhandler legens betydning for udvikling af sociale kompetencer som empati og mentalisering) 96 Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik 2014: 7
Kapitel 3 ‹ 65
!
Opmærksomhedspunkter, der kan undersøges:
• Hvordan vil plejefamilien forholde sig til et barn, der har lidt følelsesmæssigt skade?
• Hvordan kan plejefamilien håndtere et barn, der indgår anderledes i relationer end andre børn/har uhensigtsmæssig adfærd i sociale sammenhænge?
• Hvordan kan plejefamilien arbejde med at udvikle barnets sociale kompetencer f.eks. gennem leg?
• Hvordan kan plejefamilien tage højde for barnets eksisterende sociale kompetencer, eller mangel på samme, i sin relation til barnet?
• Hvordan skaber plejefamilien grundlag for barnets indtræden i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund?
• Hvordan vil plejefamilien sørge for, at barnet deltager i fritidsaktiviteter?
• Hvordan vil plejefamilien støtte barnets eksisterende eller nye venskaber?
• Hvordan vil plejefamilien sikre, at barnet har mindst en fortrolig voksen?
• Hvordan vil plejefamilien udfordre, hjælpe, støtte og guide den unge til et selv-stændigt voksenliv?
Kriterium 3: Plejefamilien støtter barnet i at skabe og opretholde stabile og konstruk-tive relationer til familie og netværk
Børn og unge har, under hensyntagen til hvad der må vurderes at være til barnets eller den unges bedste, ret til kontakt og samvær med forældre, søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer og venner under anbringelsen97.
Selv om barnet anbringes uden for hjemmet, er forældrene og det øvrige netværk stadig at betragte som en vigtig del af barnets liv. Der skal fokuseres på en velfungerende kontakt som en del af bidraget til et godt anbringelsesforløb, og derfor er plejeforældrenes kompetencer og ressourcer mht. at kunne rumme og anerkende forældrenes og det øvrige netværks betydning vigtige i det konkrete samarbejde. Plejeforældrene skal kunne inkludere forældrene i varetagel-sen af omsorgen for barnet under opvæksten i plejefamilien. Plejeforældrene har også en rolle som brobygger i forhold til at skabe sammenhæng for barnet mellem forældre og plejeforældre, da dette har stor betydning for barnets udvikling og trivsel under anbringelsen98.
I en helhedsorienteret matchningsproces bør plejeforældrenes ressourcer og kompetencer til at samarbejde og støtte op om kontakt og samvær med netop det konkrete barns forældre og
97 Se desuden det senere afsnit i dette kapitel om teenagere i anbringelse
98 Socialstyrelsen, 2012; Se desuden mere om inddragelse af familie og netværk i kapitel 7
Matchning mellem plejebarn og plejefamilie
Kapitel 3 ‹ 66
!
øvrige netværk således være undersøgt for at kunne matche de udfordringer, der måtte være forbundet med det pågældende forældre-, familie- og netværkssamarbejde99.
Undersøgelsen af plejefamiliens kompetencer til at inddrage og opretholde kontakt til barnets relationer kan f.eks. gennemføres ved at bede plejefamilien om at redegøre for, hvordan de helt konkret vil inddrage forældre og netværk i forskellige episoder i barnets liv som f.eks. fødsels-dage, lektielæsning, fritidsaktiviteter. På den måde kan familieplejekonsulenten vurdere, om og hvordan denne plejefamilie kan imødekomme barnet og barnets forældres behov for kontakt og nærhed i relationen.
Opmærksomhedspunkter, der kan undersøges:
• Hvordan er plejeforældrenes indstilling til at samarbejde og støtte op om kontakt og samvær med forældre, søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer og venner?
• Hvordan er plejeforældrenes ressourcer og kompetencer til at se og handle efter barnets behov for kontakt til familie og netværk?
• Hvordan vil plejeforældrene inddrage forældrene til at tage aktiv del i barnets omsorg f.eks. ved deltagelse i skolemøder, tøjkøb, frisør eller gennem inddragelse i dagligdagsrutiner som at putte eller bade barnet, når forældrene er på besøg?
• Hvordan kan plejeforældrene bidrage til, at forældrene kan være sammen med barnet på en afslappet og uproblematisk måde, der understøtter og udvikler den indbyrdes relation?
• Hvordan er plejeforældrenes tilgang til forældre og netværk? Er den åben, aner-kendende og ressourceorienteret?
• Hvordan vil plejeforældrene arbejde sammen med forældrene om at løse konflikter på en konstruktiv måde?