Tema 2: Indflydelse og selvbestemmelse

Det andet tema omhandler indflydelse og selvbestemmelse. Der er givet en generel in-troduktion og indføring i temaet i afsnit 2.2. I det følgende afsnit præsenteres tre kerne-elementer, som de udvalgte studier inden for området sandsynliggør som virksomme i arbejdet med at fremme indflydelse og selvbestemmelse i det socialpædagogiske ar-bejde med udviklingshæmning.

Figur 3.3 Tema 2

Kilde: VIVE

3.3.1 Kerneelement 4

Hvad: Stimuler kommunikative og refleksive evner gennem dialog, viden og udvikling

Hvorfor: Faglig begrundelse

Litteraturen tegner et billede af, at borgere med udviklingshæmning og deres muligheder for at få indflydelse og selvbestemmelse afhænger af den enkelte borgers evne til at reflektere over og formidle egne ønsker og behov: hvor – og over hvad – ønsker jeg indflydelse og selvbestemmelse? (se fx Rasmussen & Gribskov, 2013; Flatt-Fultz & Phi-lips, 2012). En evne, der kan udvikles og stimuleres gennem bl.a. a) oplysning, fx om rettigheder (Rasmussen & Gribskov, 2013) og b) inspiration, fx gennem involveringspro-cesser og forbilleder i form af peers, der kan udfordre forestillingerne om, hvad man kan have medbestemmelse og indflydelse på, når man har en nedsat funktionsevne og bor på botilbud (Keyes & Brandon, 2012). Litteraturen tegner et billede af, at det kan kræve en ekstra pædagogisk indsats at stimulere evnen blandt mennesker med udviklings-hæmning, der ikke har et sprog eller kun et begrænset sprog. Her har billedstøttet kom-munikation, dvs. brugen af billeder og andre visuelle hjælpemidler, dog vist positive re-sultater. Det er vigtigt at være opmærksom på, at billedstøttet kommunikation ikke er

lige velegnet til at konkretisere og skabe klarhed og dialog om alle emner. Litteraturen peger på, at metoden er særlig velegnet ift. kommunikationen om hjemmedage, hver-dagsaktiviteter, ferie og måltider (Rasmussen & Gribskov, 2013).

Hvordan: Praksisbeskrivelse

Medarbejderne stimulerer borgerens evner til at reflektere over og formidle, hvad de ønsker indflydelse og selvbestemmelse over. Det kræver et fokus på at udvikle både borgerens og medarbejdernes evner gennem tilvejebringelsen af viden (om rettigheder, nye metoder m.m.) og skabelsen af dialog og inddragelsesprocesser.

▪ De fagprofessionelle har fokus på, at evnen til at reflektere over og formidle øn-sker til at få indflydelse og selvbestemmelse ofte er noget, der skal stimuleres.

▪ De fagprofessionelle anvender billeder og andre visuelle hjælpemidler til at skabe klarhed og dialog med borgerne om deres ønsker til selvbestemmelse og indfly-delse i hverdagslivet.

▪ Borgeren opfordres til at anvende visuelle hjælpemidler og IT som redskab til at konkretisere og formidle egne ønsker.

▪ Inddragelse af andre aktører, fx peers, kan være et middel til at udvide forståelsen af, hvad man kan få selvbestemmelse over, når man har en funktionsnedsættelse.

Hvordan: Hjælperedskaber

▪ Billedbaseret interviewmetoder, fx. Talking Mats

▪ Visualisering og konkretisering

▪ Visuelle hjælpemidler: Billeder og foto, internet, IT, videoer Find mere viden

Rasmussen & Gribskov (2013); Flatt-Fultz & Philips (2012); Keyes & Brandon (2012)

3.3.2 Kerneelement 5

Hvad: Synliggør og systematiser ønsker, behov og præferencer Hvorfor: Faglig begrundelse

Litteraturen peger på, at en styrkelse af indflydelse og selvbestemmelse for mennesker med udviklingshæmning kan kræve, at medarbejderne har fokus på at synliggøre (se og høre) og systematisere den enkelte borgers præferencer, behov og ønsker. Litteraturen tegner et billede af, at denne synliggørelse og systematisering kan fremmes gennem opbyggelsen af et fælles udgangspunkt (værdier, menneskesyn, kernekompetencer og motivationsstrukturer) i organisationen vedrørende beboernes indflydelse og selvbe-stemmelse. Samtidig viser litteraturen dog, at en virkning på borgerniveau kræver, at det relationelle arbejde med borgeren ligeledes ændres og tilrettelægges gennem en syste-matisk inddragelse af borgerens perspektiv. Forskningen peger her på, at personcentre-rede kortlægningsværktøjer kan bidrage til denne systematiske identifikation af den en-kelte borgers præferencer, behov og ønsker. Billedstøttet kommunikation kan desuden i

denne sammenhæng være relevant, hvis borgeren ikke har et verbalt sprog eller det verbale sprog er begrænset.

Hvordan: Praksisbeskrivelse

▪ De fagprofessionelle arbejder med at identificere og opbygge centrale værdier, menneskesyn og kernekompetencer, der kan understøtte arbejdet med selvbe-stemmelse og indflydelse.

▪ De fagprofessionelle arbejder med et fokus på, hvordan de kan udvide deres handlemuligheder ift. at fremme selvbestemmelse og indflydelse, fx gennem nye metoder og teknikker ift. at støtte dette igangværende arbejde og kultur.

▪ De fagprofessionelle arbejder med at styrke bevidstheden og videndelingen om, hvordan man kan udbrede en fælles referenceramme, viden og metodisk grundlag for at sikre borgerens indflydelse og medbestemmelse på botilbud og iværksætte praksisnære forandringer.

▪ De fagprofessionelle bliver klædt på til at anvende personcentrerede metoder til personcentreret kortlægning og opstilling af handleplaner.

▪ De fagprofessionelle styrker borgerens kompetencer, herunder deres mulighed for at forstå og give udtryk for deres rettigheder, ønsker og mål ift. at præge deres hverdag.

▪ De fagprofessionelle har fokus på at omsætte borgerens værdier og ønsker i en konkret handleplaner.

▪ Ledelsen udvikler organisations- og motivationsstrukturer, der fremmer fokus på indflydelse og selvbestemmelse i hverdagen.

Hvordan: Hjælperedskaber

▪ Active support ift. kortlægning af den enkelte borgers præferencer, behov samt ønsker, samt beskrivelse af handleplan.

▪ Billedstøttet kommunikation samt konkretisering og visualisering kan med fordel anvendes ved borgere, der er uden eller med begrænset verbalt sprog.

Find mere viden

Beadle-Brown et al. (2012); Rasmussen & Gribskov (2013)

3.3.3 Kerneelement 6

Hvad: Understøt inddragelse af perspektiver fra både borgere, pårørende og peers

Hvorfor: Faglig begrundelse

Litteraturen tegner et billede af, at de fagprofessionelle kan fremme deres fokus på og understøttelse af borgernes selvbestemmelse og indflydelse, hvis de indtager et bor-gerperspektiv og eller inddrager borgere og evt. pårørende og peer-støtte i indsatsen.

Hvordan: Praksisbeskrivelse

▪ De fagprofessionelle arbejder med at styrke borgernes kompetencer, herunder deres muligheder for at forstå og give udtryk for deres rettigheder, ønsker og mål ift. at præge deres hverdag.

▪ De fagprofessionelle har fokus på at omsætte borgerens værdier og ønsker i kon-krete handleplaner.

▪ De fagprofessionelle arbejder med at udfordre deres egne stereotype forestillin-ger ved at tilegne sig viden om, hvordan mennesker med intellektuelle og udvik-lingsmæssige funktionsnedsættelser selv oplever deres liv, herunder deres mu-ligheder for at træffe selvstændige valg.

▪ De fagprofessionelle iværksætter refleksionsforløb, hvor udgangspunktet for re-fleksionen sker med afsæt i observationer af borgeren og et borgerperspektiv evt.

med inddragelse af pårørende.

▪ De fagprofessionelle er opmærksomme på, at inddragelse af pårørende kan være værdifuld til at fremme fokus på indflydelse og selvbestemmelse, fordi de pårø-rende er en del af borgerens livshistorie og kan hjælpe borgeren.

▪ De fagprofessionelle er opmærksomme på, at peer-støtte af og til personer med indlæringsvanskeligheder kan være et lovende middel til at nedbryde de barrierer, der eksisterer ift. empowerment, inklusion og social deltagelse. Peer-støtten byg-ger på interpersonel interaktion, der kan bidrage til at udvide de fagprofessionel-les forestillinger om, hvad personer med indlæringsvanskeligheder kan, og der-med åbne for flere muligheder. Relationen kan bl.a. gøre det nemmere for perso-ner med indlæringsvanskeligheder at indfri deres ambitioperso-ner, deltage mere i akti-viteter og deltage i nye typer aktiakti-viteter, fx blive mentorer for andre.

▪ Den fagprofessionelle kan være involveret i peer-støtte ved fx at støtte og guide personer med udviklingshæmning i at opbygge en gensidig relation og støtte.

Hvordan: Hjælperedskaber

▪ Active support ift. kortlægning af den enkelte borgers præferencer, behov samt ønsker og beskrivelse af handleplan.

▪ Billedstøttet kommunikation samt konkretisering og visualisering kan med fordel anvendes ved borgere, der er uden eller med begrænset verbalt sprog.

▪ Observationer.

▪ Faglig refleksion med forskellige aktører.

▪ Træningsfilm, der både er skrevet og spillet af personer med intellektuelle og ud-viklingsmæssige funktionsnedsættelser, hvor mennesker med udud-viklingsmæssige funktionsnedsættelser beskriver, hvordan de oplever deres liv, herunder deres muligheder for at træffe selvstændige valg.

▪ Mutual Support-Modellen.

Find mere viden

Beadle-Brown et al. (2012); Rasmussen & Gribskov (2013); Flatt-Fultz & Philips (2012); Keyes &

Brandon (2012)