63
64
lidelse.
DREAMING-projektet vil med velfærdsteknologien forsøge at opnå følgende:
Borgere kan forblive selvstændige i længere tid i eget hjem
Borgere kan på en simpel måde opretholde kontakten med deres nære, selvom disse måske befinder sig fysisk langt væk
At forbedre plejepersonalets timing i forbindelse med den ældre, således at de varme hænder er der, hvor der er mest brug for dem.
Omkostningsbegrænsninger i sundhedssektoren
DREAMING-projektet skal gennem velfærdsteknologi give nytte for borgerne på Langeland på følgende måde:
Projektet skal give en bedre udnyttelse af de offentlige ressourcer til velfærd og ældrepleje
Projektet skal forbedre arbejdsforholdene for ansatte i den offentlige velfærdssektor
Projektet skal forøge den ældres grad af selvhjælp, værdighed og livskvalitet
Kilde: Beskrivelsen af DREAMING projektet i dette afsnit er hentet fra http://www.langelandkommune.dk/Kommunen/Projekter/Dreaming.
Det Virtuelle Hospital
Det videnskabelige kliniske forsøg ”Det Virtuelle Hospital” har hjemme på Frederiksberg Hospital, hvor det har fået sin egen afdeling; Telemedicinsk Forskningsenhed. Visionen for Det Virtuelle Hospital er, at erstatte
hospitalets kerneydelser ved hjælp af supporteret telemedicinsk teknologi - uafhængig af tid og sted.
Det telemedicinske forsøgsprojekt ”Det Virtuelle Hospital” giver alvorligt syge KOL-patienter mulighed for at blive indlagt i eget hjem, hvor de kan have den samme kontakt med sundhedspersonalet og den samme
behandlingskvalitet, som hvis de var indlagt på hospitalet. Hypotesen er, at patienterne trives bedre i det hjemlige miljø end på hospitalet, og at
behandlingen via den telemedicinske løsning over tid har en bedre kvalitet for patienten, fordi mange indlæggelser på hospitalet kan spares. Der er ofte tale om kroniske patienter, hvor der først og fremmest er brug for en stabil behandlingsplan. Den telemedicinske løsning antages desuden at have en økonomisk effekt: Indlæggelse i eget hjem af kroniske patienter formodes at være langt billigere end hospitalsindlæggelse.
Formålet beskrives sådan:
Studiet (hovedstudiet) er et konsekutivt, randomiseret studie med 175 patienter og har til formål at undersøge mulighederne for at behandle og pleje indlæggelseskrævende patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i eget hjem, ved hjælp af telemedicin. Desuden undersøges følgende:
65
Sikkerheden ved telemedicinsk behandling af KOL i eksacerbation (akut forværring) i forhold til konventionel hospitalsindlæggelse
KOL-patienters kognitive funktioner og hverdagsliv efter virtuel indlæggelse sammenlignet med hospitalsindlæggelse
KOL-patienters mestring af deres problemer efter virtuel indlæggelse til forskel fra hospitalsindlæggelse - implikationer for klinisk praksis
Til forsøget er knyttet tre Ph.D.-studerende, som skal foretage undersøgelser og interview som grundlag for evalueringen af disse tre punkter.
Kilde: Oplysningerne om Det Virtuelle Hospital er hentet på hjemmesiden http://www.virtuellehospital.dk/ og i bladet AKUT-patienten, 11-2010, 1. årgang, http://imagita.dk/log/datafiles/3665/akutpatienten_11-2010.pdf.
Fakta om det telemedicinske udstyr Udstyret benyttet i DREAMING-projektet6
Velfærdsteknologierne i DREAMING-projektet består af forskellige typer simpelt trådløst elektronisk udstyr, der kan installeres i den ældres hjem. Dette trådløse udstyr er sat til en lille boks, som via internettet sender beskeder til en portal, som hjemmesygeplejerskerne har adgang til. Hjemmesygeplejerskerne tager sig herefter af den ældres daglige målinger og sikkerhed.
Eksempler på det trådløse udstyr, der er tilsluttet kan være blodtryksmåler, peakflowmeter, vægt, blodsukkermåler, røgalarm, vandalarm, GPS udstyr til mennesker med demens, videokonference til pårørende m.m.
Spirometer til måling af lunge-funktion og fingerklemme til måling af blodets iltmætning er hentet fra internettet.
Udstyret betjenes af borgeren selv, og borgeren har rådighed over udstyr der er afpasset efter individuelle behov. Måleudstyret kommunikerer trådløst ved hjælp af bluetooth eller RF-teknologi og er via internettet koblet til en central enhed, der modtager måleresultaterne som hjemmesygeplejerskerne benytter.
6 Beskrivelsen af det benyttede udstyr i DREAMING-projektet er hentet fra
http://www.langelandkommune.dk/Kommunen/Projekter/Dreaming og http://www.dreaming-project.org/technology.html
66
Målingerne foretages af borgerne selv efter aftale med det fagprofessionelle personale.
Centralt bliver oplysningerne behandlet i et beslutningsstøttesystem efter individuelt indstillede kriterier og parametre, således at fagpersonalet kan reagere målrettet på aktuelle og personspecifikke målinger.
Muligheden for videokommunikation bygger på en standard pc-baseret set-top-løsning, der tilsluttes borgerens tv, og kan betjenes uden brug af keyboard eller mus, men med en fjernbetjening.
Det virtuelle hospitals udstyr7
Telemedicinske Forskningsenhed arbejder tæt sammen med to IT-firmaer. Pallas Informatik har udviklet kontaktprogrammet, som bruges til de daglige videokonsultationer, som er den centrale, kliniske aktivitet for patienterne. ViewCare har leveret de trykfølsomme computerskærme med mikrofon og kamera. De har også leveret et fleksibelt kommunikationsmodul, som bygger på trådløst internet.
AKUT-patienten, 11-2010, 24. november 2010, side 5
Patienten skal kun trykke på en knap, som kalder op til hospitalet. Desuden er der tilsluttet en fingerklemme, som måler pulsen og iltningen af blodet. Der er også et spirometer, som patienten skal puste i og som måler udåndingskapaciteten, hvilket kan bruges til at vurdere forbedring eller forværring af lungefunktionen. Al styring af videokonferencen foretages fra hospitalet, og her er der en række valgmuligheder til rådighed. Der er forskellige skærmbilleder, hvor f.eks. måleresultater kan vises sammen med billedet af lægen og patienten.
Patienten er ”indlagt” i Det Virtuelle Hospital, og det giver sig bl.a. til udtryk ved, at der dagligt holdes stuegang ligesom på det konventionelle hospital. Lægen kalder op på et aftalt tidspunkt og har en samtale med patienten om nattens og dagens eventuelle hændelser samt om patientens tilstand. Det er de samme emner og de samme spørgsmål
7 Beskrivelserne af det benyttede udstyr er hentet i AKUT-patienten, 11-2010, 1. årgang, http://imagita.dk/log/datafiles/3665/akutpatienten_11-2010.pdf
67 som den indlagte hospitalspatient mødes med. Så måles blodets iltmætning og lungefunktionen, og ud fra dette foretager lægen så de nødvendige handlinger, f.eks.
justering i medicinen, aftaler om en ekstra konsultation/stuegang senere på dagen, eller evt. besøg af en sygeplejerske.
Herefter afsluttes samtalen, og det er allerede nu blevet en fast procedure, at lægen og patienten vinker til hinanden ved samtalens slutning. Ud over den aftalte stuegang eller konsultation kan patienten døgnet rundt kalde op til hospitalet, svarende til at tilkalde en sygeplejerske ved at trække i snoren ved hospitalssengen. Så ringer lægen eller sygeplejersken op så hurtigt som muligt, og patientens spørgsmål eller usikkerhed kan afklares med det samme.
De interviewedes erfaringer med telemedicinske løsninger i tematiseret form Det generelle billede er, at brugerne opfatter de telemedicinske muligheder og løsninger som en ’win-win’ situation – en fordel for vedkommende selv og for de pårørende, og samtidig for behandlersystemet, hvor ”fordelen er, at der løbende er føling med patienten. Og de kan give ressourcebesparelser, fordi personalet kan holde øje med flere samtidig”, som en borger udtrykker det.
Brugerne peger på følelsen af frihed og tryghed med telemedicin. De mener i vid udstrækning, at de fordele som telemedicinske løsninger har for brugeren godt kan gå hånd i hånd med muligheden for besparelser i behandlersystemet.
De peger dog på, at visse forudsætninger skal være opfyldt for at kunne høste de fordele, som brugerne peger på, f.eks. at man ikke må være kognitivt svækket, hvis man skal bruge telemedicin. Disse og andre centrale temaer uddybes nedenfor.