af laborant Poul Agerbæk-Larsen
I 1968 kom jeg til Teknikum fra Solofabrikken. Der havde jeg været siden 1961. Min chef og meget gode ven, Karl LOtzen, var tidligere flyttet til Tekn i-kum, så jeg valgte at følge ham. Det blev 35 meget spændende år. Mit arbejdsområde var kemi-, fy-sik- og materialelaboratorierne; men også en stor del af fotolaboratoriet, der i perioder havde meget vigtige funktioner med fremstilling af materiale til undervisningen, hørte til mit domæne.
I den første tid var laboratorieøvelserne på ad-gangskurset en væsentlig del af jobbet, og det blev de ved med at være, men med tiden kom der mange flere områder ind blandt opgaverne på la-boratorierne.
Det yderst velfungerende samarbejde mellem Teknikumfamiliens medlemmer gjorde, at det var muligt at opnå meget fine resultater på alle eks-perimentelle niveauer og i undervisningen. Husets forskellige funktioner var delt op: i kælderen var værkstedet og maskinlaboratoriet med smeden Asmus, der senere blev afløst af Per. Her havde også vores pedel Boh og gartneren Claus til huse ligesom kantinen, som Britta tog sig af. Lars' ar-bejdsområde strakte sig over næste etage; her var målelaboratoriet og kemi-, fysik- og material-lelaboratoriet, som jeg tog mig af. I svagstrøms-og stærkstrømslaboratorierne udførte Erik og Chre-sten det praktiske arbejde, og på næste etage
fandtes administrationen. Her sad Gram og senere Kjeld på rektorkontoret, og i det store, åbne kontor-landskab fandt man Mathias, Karen, Niels, Kirsten, Birgit og Helle. I sekretariaterne regerede Antje og Gerda. På samme etage befandt det tekniske
bibliotek sig, i starten med Poul og Berit, senere kom Henning, Annemarie og Kirsten til. Lærere og studerende var så fordelt i kontorer, klasseværel-ser, auditorier, grupperum og mødelokaler.
Kemi-, fysik- og materialelaboratorierne udviklede sig med årene, både den analytiske og den ekspe-rimentelle side. Det var især i fagene materiale- og miljølære samt miljøbeskyttelsesteknik, der tilførte laboratoriet ny viden og nye muligheder. Vi havde rigtigt gode muligheder for at undersøge tungme-taller. Nogle af de undersøgelser, jeg især husker, var af havbunden under de i Møllebugten oplagte tankbåde. Det var under energikrisen i begyndel-sen af halvfjerdserne. I den gruppe studerende, der havde valgt det pågældende projekt, var der også en dykker, der kunne hente prøverne op fra havbunden.
Den tværfaglighed, der fandtes både inden for og uden for Teknikum, var en stor og inspirerende hjælp til at opnå resultater. Et hold med flere stu-derende og ansatte undersøgte i et helt år de øko-logiske forhold i Sandbjerg Mølledam. I den tid blev der også foretaget et stort antal støv faldsmålin-ger på det dengang nybyggede forbrændingsanlæg i Sønderborg; en undersøgelse, der blev foretaget i samarbejde med Sønderborg Kommune.
Materialelæren gav også anledning til mange in-teressante opgaver - på laboratoriet undersøgte vi mange svejse-, lodnings- og hærdeforhold samt materialestyrke. Der var især et projekt, vi i en længere periode arbejdede med. Her var opgaven at udvælge en rustfri stållegering med en resi
-stens, der gjorde det muligt at anvende den i et ag-gressivt miljø - fx til spildevand fra bearbejdnings-anlæg i metalindustrien samt i galvano- og kemisk industri.
Dgs~ det arkæologiske omr~de kom ofte med opgaver tilos. Fra IlIerup Adal blev "skjoldbuler"
undersøgt for legeringens sammensætning. Fra Nydam Mose blev smykkefund undersøgt ligesom middelalderfund fra Ribe-udgravninger af et større klosterkompleks, hvor der var frembragt nogle
sm~ lertøjsbeholdere med rester af farvestoffer i.
Disse havde været i brug af munkene, n~r de deko-rerede de bøger, de dengang var nødt til at skrive ned med h~ndskrift.
Fra en udgravning i Viborg fik vi nogle digler til un-dersøgelse for rester af ædelmetaller - disse var fundet i en udgravning i et omr~de, hvor guld- og sølvsmede havde haft deres værksteder og salgs-boder. Et andet omr~de, vi havde meget glæde af, var de projekter, hvor vores udstyr af ofte lidt æl-dre dato blev forsynet med fx ny dataopsamlings-teknik, og her var der ofte tale om eksamenspro-jekter. Mange andre samarbejdspartnere havde vi i de ~r p~ laboratoriet. Nogle af dem, vi ofte havde kontakt med, var Hygiejnelaboratoriet i Tønder og Laborantskolen i først Abenr~. senere Sønderborg.
Desuden var der laboratoriet p~ Enstedværket,
laboratorierne p~ Danfoss og p~ Solofabrikken,
men også andre undervisningsinstitutioner såsom Fachhochschule i Kiel og Flensborg, Kemisk Institut
p~ Aarhus Universitet og Institut for Produktion p~
Aalborg Universitet.
Vi havde også en ~relang tradition for at stille labo-ratoriefaciliteter til rådighed for gymnasierne i det sønderjyske omr~de i forbindelse med elevprojek-ter; vi kunne fx hjælpe med apparater, som man ikke selv havde i skolerne. Laborantelever i praktik
s~s ogs~ ofte i vores laboratorier og værksteder, ja, selv p~ kontoret var der elevpraktikanter. La-boratorierne havde et velfungerende samarbejde med tidligere studerende, der nu havde job i min-dre virksomheder uden laboratoriefaciliteter, s~
her kunne vi hjælpe med akutte problemer.
Men ikke alt var øvelsesprojekter og laboratorie-arbejde, der var ogs~ tid til studieture, indenlands og til udlandet. En af dem, jeg husker bedst, gik til London, hvor vi var en uges tid og boede p~ et lille hotel, der næsten var en kopi af hotellet i "Hal-løj p~ Badehotellet". Det I~ meget centralt, s~ vi kunne g~ hen til The Science Museum til fods - et fantastisk sted, som vi besøgte flere gange. Men vi fik da ogs~ tid til at se p~ kronjuvelerne i "Tower"
og p~ ravnene. P~ den anden side af Themsen I~
HMS Belfast, et stort krigsskib, der i dag fungerer som museum, og når vi nu er ved skibene, fik vi da
ogs~ lejlighed til at se HMS Victory, lord Nelsons flagskib der ligger i Plymouth. De faglige omr~der
blev naturligvis dyrket med fx et besøg i "British Aluminium Research Centre" lidt uden for London, hvor en venlig herre tog sig af os, og sammen med en flok unge mennesker fik vi det traditionelle fore-drag og en filmforevisning. Herefter var der sat tid af til spørgsm~I, og her gik det galt. Vi var blevet præsenteret som Engineering Students, en beteg-nelse der i England bruges i en noget anden be-tydning end her, nemlig lokomotivførere eller
ma-skinmestre. Vi fik dog en kvalificeret rundvisning og så mange spændende teknikker, hvor aluminium kunne anvendes, fx var profiler til karosserier i dob-beltdækkerbusser noget helt nyt på den tid.
Tyskland var også et meget populært rejsemål.
Deutsches Museum Munchen var i lange tider Mekka, her skulle man have været. Selv har jeg været der flere gange og tilbragt mange dage med at se udstillingerne. På en af turene var vi både på BMWs bilfabrikker og på deres museum, og det var næsten en tradition at spise frokost i det store antennetårn i Olympiade Stadion. Vi besøgte også koncentrationslejren Dachau, der var den første lejr, der blev taget i brug af det nazistiske Tyskland.
Hos BASF i Ludwigshafen havde vi rig mulighed for at se på bl.a. polymerfoliefremstilling og et helt nyt renseanlæg for industrielt spildevand. IErlangen besøgte vi et af Siemens' store forskningscentre.
Vi fik lejlighed til at se fremstillingen af forskellige typer af røntgenrør og en masse spændende ting om nuklear energiteknik.
På en af Tysklandsturene besøgte vi Bergbau-mu-seet i Essen i Ruhr - vi var på vejen sydover blevet indkvarteret på et lille gæstgiveri. Sønnen her hav-de en rød Porsche [det blev både første og sidste gang, jeg prøvede at køre i en sådan). Men han havde en ven, der havde opsyn med et lille, ikke helt almindeligt slot. Det havde engang været bo-lig for stålmagnaten August Thyssen og stod helt intakt som dengang, han levede. Jeg husker især badeværelset, som han havde købt på den første verdensudstilling i Paris: italiensk marmor og ar-maturer, der var forgyldt med ægte guld. Han
skul-le have været en meget beskeden og påholdende mand, der ønskede at blive begravet på den lokale kirkegård. Det blev han da også, men efter kort tid blev han flyttet til et meget pompøst mausoleum i et af tårnene på sit slot.
I mine 35 år på Teknikum og nogle få på Kløver-marken var vi på mange måder, synes jeg, at sam-menligne med en velfungerende familie. Vi havde det utroligt godt med hinanden - både på jobbet og udenfor. Vi havde vores traditioner, og vi var gode til at dyrke selskabelighed sammen, både stu-derende, lærere og TAPe r som fx på vore mange vellykkede sejlture. Desuden havde vi mange for-skellige studiekredse, og her husker jeg især be-søg af en lærer fra Tvind og Hennings foredrag om astrologi.
Meget er der ikke tilbage af det, der var engang, og som i min egen familie er der mange, jeg vil savne i Teknikumfamilien. Naturens og tidens orden kan vi ikke ændre, men vi kan glæde os over de glimt, der opstår, når man til et 25 års jubilæum eller ved andre lejligheder genser et hold studerende og nogle af deres gamle lærere og TAPer, og så kan jeg i øvrigt stadig glædes over i mit daglige arbejde at have kontakt med en hel del af vennerne fra det gamle Teknikum.