Strafferetlige sanktioner

Erhvervsstyrelsen skal i medfør af ÅRL § 159 stk. 1, stikprøvevis udtage de indberettede årsregnskaber til kontrol for at konstatere åbenbare overtrædelser af bl.a. selskabsloven. På trods af, at ulovlige kapitalejerlån i princippet skal inddrives straks, så giver Erhvervsstyrelsen i praksis en frist til selskabets ledelse på 6 uger til at indfri lånet og indsende den nødvendige dokumentation herfor til styrelsen. Det er den til enhver tid regi-strerede ledelse i Erhvervsstyrelsens IT-systemer, som er ansvarlige i forhold til at søge det ulovlige kapita-lejerlån inddrevet med lovpligtige renter. Dette gælder også, såfremt en tidligere selskabsdeltager eller den-nes nærtstående er indehaver af kapitalejerlånet.

Når Erhvervsstyrelsen har konstateret det ulovlige udlån, og har underrettet ledelsen, kan sagen kun afsluttes ved at der indsendes en erklæring fra en godkendt revisor om at lånet er tilbagebetalt til selskabet med tillæg af lovpligtige renter, samt at der på erklæringstidspunktet ikke længere eksisterer et ulovligt kapitalejerlån i selskabet. Revisors erklæring skal opfylde erklæringsbekendtgørelsens § 16-19 vedr. andre erklæringer med

70 L 199 af 2012

71 Erhvervsstyrelsen link 5 - Vejledning om tvangsopløsning og genoptagelse

Side 35 af 106 sikkerhed. Hertil skal ledelsen indsende en lignende erklæring, hvori de selv erklærer lånet er tilbagebetalt med lovpligtige renter⁷².

2.4.4.1 Pålæg af tvangsbøder

I de tilfælde hvor selskabets ledelse er blevet pålagt at søge det ulovlige kapitalejerlån indfriet, men ikke har indsendt dokumentation om lånets indfrielse til Erhvervsstyrelsen inden den fastsatte 6 ugers frist, vil ledel-sen blive pålagt tvangsbøder. Erhvervsstyrelledel-sen kan pålægge selskabets ledelsesmedlemmer tvangsbøder i medfør af ÅRL § 162 stk. 1 nr. 3, indtil lånet er blevet indfriet, og behørig dokumentation er blevet modta-get. Hvis selskabets ledelse er af den opfattelse, at lånet er lovligt efter SEL § 210 stk. 2, skal der indsendes behørig dokumentation herfor, se mere hertil i afsnit 2.5.1.

Hvis skyldner ikke er i stand til at indfri lånet på grund af manglende betalingsevne, og hvis der ikke findes andre ledelsesmedlemmer i selskabet der er personligt erstatningsansvarlige, kan der indsendes dokumenta-tion herfor, så sagen kan sættes i bero. Når sagen sættes i bero som følge af debitors manglende betalings-evne frafalder de pålagte tvangsbøder, som endnu ikke er blevet inddrevet⁷³.

2.4.4.2 Politianmeldelse

Ulovlige kapitalejerlån i strid med SEL§ 210 stk. 1 er sanktioneret i SEL § 367 stk. 1, hvilket indebærer, at forholdet er strafbart med bøde for de ledelsesmedlemmer, som har ydet eller opretholdt kapitalejerlånet. Er-hvervsstyrelsen foretager en konkret vurdering af, om hvorvidt sagen skal oversendes til den politikreds som selskabet hører, med henblik på om der skal rejses tiltale efter straffelovens kapitel 28.

Det gør ikke nogen forskel for strafudmålingen, at lånet er blevet indfriet med lovpligtige renter, eller at skyldner er insolvens. Det afgørende for bødens størrelse er, om Erhvervsstyrelsen modtager den krævede dokumentation inden for den fastsatte frist på 6 uger. Bliver dokumentationen modtaget rettidigt vil bøde-størrelsen som udgangspunkt udgøre 2,5 % af lånets hovedstol, og bliver dokumentationen ikke modtaget rettidigt, vil bødestørrelsen som udgangspunkt udgøre 5 % af lånets hovedstol⁷⁴.

Dette blev stadfæstet i højesteretsdommen U 1997.256 H. I denne sag havde eneanpartshaveren optaget et ulovligt anpartshaverlån til en værdi af DKK 1,2 mio.

Lånet var blevet indfriet med tillæg af lovpligtige renter inden for den fremsatte frist på 6 uger, efter at den tidligere Selskabsstyrelse havde påkrævet lånet indfriet. Byretten idømte en bøde på 2,5 % af lånebeløbet, som beløb sig til DKK 30.000, hvilket både Landsretten og Højesteret stadfæstede. Højesteretsdommerne var enige i, at der ved lovovertrædelser af lignende karakter, burde idømmes en bøde, afpasset efter det ulovlige udlåns størrelse og som udgangspunkt skulle fastsættes til 5 % af lånets hovedstol.

72 Erhvervsstyrelsen link 1 – vejledning om ulovlige kapitalejerlån

73 Ibid

74 Ibid

Side 36 af 106 Fire af højesteretsdommerne afgjorde, at fordi lånet var blevet indfriet inden for den af Selskabsstyrelsens fastsatte frist, kunne bødestørrelsen halveres.

Selvom ovenstående dom er fra 1997 er der på nuværende tidspunkt ikke ændret efterfølgende i retspraksis.

Det skal bemærkes, at da bødestørrelsen bliver beregnet ud fra lånets hovedstol, skal der ikke betales bøde af de akkumulerede renter efter SEL § 215 stk. 1.

I modsætning til selve kapitalejerlånet som ikke er genstand for forældelse, så bliver bødeansvaret forældet efter fem år i medfør af SEL § 369 stk. 2. Dette afviger fra den generelle 2-årige forældelsesfrist efter SL § 93 stk. 1 nr.1.

Da et kapitalejerlån i strid med SEL § 210 stk. 1 er en tilstandsforbrydelse, hvor kreditor har vindikations-krav på de omhandlende midler, vil forældelsesfristen for bødeansvaret først begynde at løbe fra det øjeblik, at dispositionen i strid med SEL § 210 stk. 1 er bragt til ophør⁷⁵.

Hvis et kapitalejerlån ikke blev karakteriseret som en tilstandsforbrydelse, så ville den relativt korte forældel-sesfrist på 2 år efter SL § 93 stk. 1 nr. 1 i forbindelse med ydelsen af lånet eller sikkerhedsstillelsen, gøre retsforfølgelsen af ledelsen umulig i mange sager⁷⁶.

2.4.4.3 Fratagelse af muligheden for at undlade revision

Danske kapitalselskaber som opfylder betingelserne i ÅRL § 135 stk. 1 3. pkt. kan vælge ikke at lade deres årsrapporter revidere. For at opfylde kravene, må selskabet ikke på to på hinanden følgende regnskabsår overstige to af disse grænser; en balancesum på dkk 4 millioner, en nettoomsætning på dkk 8 millioner og 12 fuldtidsansatte. I 2016 havde 117.666 kapitalselskaber i Danmark fravalgt revision, se mere herfor i afsnit 4.1.3⁷⁷.

Erhvervsstyrelsen kan i medfør af ÅRL § 135 stk. 6 vælge at suspendere selskabets mulighed for at fravælge revision for de to næstkommende regnskabsperioder, hvis kapitalejerlånet er af en ikke uvæsentlig størrelse, eller hvis der er tale om gentagelsestilfælde. Endvidere kan Erhvervsstyrelsen i særlige tilfælde undtage klasse B virksomheder fra at lade deres revision udføre efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandarder for små virksomheder, hvilket er udvidet gennemgang af årsregnskabet.

Hvis et ledelsesmedlem med bestemmende indflydelse i selskabet accepterer et bødeforlæg, eller som led i en straffesag dømmes for at have overtrådt selskabslovens bestemmelser om kapitalejerlån i SEL § 210-215, kan selskabet for de tre efterfølgende regnskabsperioder ikke anvende muligheden for at fravælge revision ved ÅRL § 135 stk. 1⁷⁸.

75 Khrul og Sørensen, Kapitalejerlån og Selvfinansiering, 2014: Side 100

76 Bunch & Rosenberg, Selskabsloven med kommentarer, 2014: Side 1494

77 FSR Analyse – Anmærkninger om selskabernes ulovlige lån

78 Erhvervsstyrelsen link 1 – vejledning om ulovlige kapitalejerlån

Side 37 af 106 Fratagelsen af muligheden for at fravælge revision rammer også selskabets datterselskaber og tilknyttede virksomheder, hvor ledelsesmedlemmet har bestemmende indflydelse⁷⁹.