Økonomisk Institut
Økonomisk Institut (adresse Studiestræde 6, 1455 København K) blev oprettet i 1958. Det er nu pr.
31. december 1996 arbejdsplads for 69 videnska-belige medarbejdere og 14 teknisk-administrative medarbejdere. Udover forskning varetager insti-tuttet undervisning ved det Statsvidenskabelige studium (økonomistudiet) og ved matematik-øko-nomi studiet under Det naturvidenskabelige Fa-kultet samt ved Ph.D.-studiet i økonomi. Der er p.t. immatrikuleret 40 Ph.D.-studerende ved insti-tuttet.
Institutleder gennem hele 1996 var lektor Troels Østergaard Sørensen. Universitetets Stati-stiske Institut blev i september 1996 sammenlagt med Økonomisk Institut, men afgiver for 1996 særskilt årsberetning. Som en integreret del af Økonomisk Institut indgår Centre for Industrial Economics (oprettet september 1995 med bevil-ling fra Statens Samfundsvidenskabelige Forsk-ningsråd og Erhvervsministeriet; centerdirektør:
Stephen Martin) samt den udviklingsøkonomiske forskergruppe Development Economics Research Group (oprettet juli 1996 med bevilling fra Rådet for Ulandsforskning; koordinator: Finn Tarp).
Økonomisk Institut deltog i København Kultur-by 1996 med foredrag og har sommeren 1996 del-taget med specialkurser under Kulturuniversitet 1996. Instituttet har startet en årligt tilbageven-dende forelæsningsrække Zeuthen Lectures, hvor en internationalt fremtrædende forsker giver en oversigt over den nyeste forskning på et område.
Første forelæsningsrække, med titlen Modelling bo-unded rationality, blev givet af Ariel Rubinstein, Tel Aviv Universitet og Princeton University, i decem-ber 1996.
Økonomisk Institut har i januar 1996 afsluttet indretning af kælderlokaler i Studiegården med 50 EDB-arbejdspladser til økonomistuderende. In-stituttet har i maj 1996 afsluttet indretningen af tagetagen Studiestræde 6 til kontorer.
Professor Anders Ølgaard blev 70 år den 5/9-1996 og fratrådte sit professorat den 1/10-5/9-1996.
Anders Ølgaard rundede sit 40-årige virke ved Økonomisk Institut af med en afskedsforelæsning den 6/9-1996 med titlen »Økonomiske problemer gen-nem 40 år«. Den nyistandsatte Alexandersal på Bispetorvet var fyldt til bristepunktet med nu-værende og tidligere studenter, kolleger og andre fagfæller.
Forskningsvirksomhed:
Forskningen ved Økonomisk Institut spænder over et bredt spektrum af discipliner med økono-misk teori som et fælles udgangspunkt. Forsk-ningspolitisk Råd afsluttede i 1996 en internatio-nal evaluering af forskning i økonomi i Danmark, herunder forskningen ved Økonomisk Institut (International evaluering af dansk samfundsvidenska-belig forskning, udg. af Forskningsministeriet, fe-bruar 1997).
Forskningsaktiviteterne ved Økonomisk Institut kan klassificeres i følgende forskningsområder:
1. Mikroteori og generel ligevægtsteori.
2. Økonometri og empirisk økonomi.
3. Makroøkonomi, herunder pengeteori og in-ternational økonomi.
4. Offentlig økonomi og regulering.
5. Økonomisk historie og teorihistorie.
6. Udviklingsøkonomi og komparativ økonomi.
7. Driftsøkonomi og erhvervsøkonomi/politik.
En kort karakteristik af hvert enkelt forsknings-område er givet i det følgende som indledning til forskningsberetningerne fra de til forskningsom-rådet knyttede medarbejdere.
1. Mikroteori og generel ligevægtsteori
Svend Albæk, Morten Bennedsen, Anders Borglin (til 1/7), Birgit Grodal, Ebbe Groes (orlov fra 1/8), Jacob Gyntelberg (orlov fra 1/10), Frank Hansen, Hans Jørgen Jacobsen, Peter Lyk Jensen, Søren Kyhl, Luca Lambertini (fra 1/10), Stephen Martin (direktør for Centre for Industrial Econo-mics), Sougata Poddar (fra 16/9), Dan Sasaki (fra 1/8), Christian Schultz, Birgitte Sloth, Mich Tve-de, Karl Vind.
Den mikroøkonomiske teori handler om sam-spillet mellem enkeltindividernes økonomiske ad-færd. Det undersøges, hvorledes den enkeltes handlinger inden for de rammer, der er fastlagt af de økonomiske regler og institutioner i samfun-det, betinger og påvirker den økonomiske situa-tion i dette samfund.
1.1 Teoretisk model for andelsselskabers inve-steringsbeslutninger (Svend Albæk og Christian Schultz).
1.2 Forhold mellem producenter og forhandle-re i tilfælde med asymmetrisk information (Svend Albæk, med Per B. Overgaard, Aarhus Universi-tet).
1.3 Forholdet mellem industriøkonomisk teori og den danske konkurrencelovgivning (Svend Al-bæk, med H. Peter Møllgaard og Per B. Over-gaard, Aarhus Universitet).
1.4 Forskellen mellem offentligt ejerskab og pri-vatiserede regulerede virksomheder. Udgangs-punktet er en analyse af politiske præferencer og fagforeningers indflydelse på
ressourceallokerin-Statsvidenskab
77
gen i virksomheder. Desuden projekt om hvorfor kontrakter i almindelighed er ufuldstændige (Morten Bennedsen).
1.5 Teorien om valg under usikkerhed. Des-uden projekt om prisfastsættelse i offentlige virk-somheder (Anders Borglin).
1.6 Foreløbig færdiggørelse af projektet ved-rørende virksomheders kriteriefunktion i økono-mier med ufuldkommen konkurrence, men fuld-stændige markeder (Birgit Grodal, med Egbert Dierker, Wien).
1.7 Prissystemets rolle som decentraliseringsme-kanisme i store økonomier, hvor forbrugerne ikke alene kan forbruge private varer, men også delta-ge i klubber, og hvori der forekommer eksterne effekter og adgang til lokale offentlige goder gen-nem medlemsskab af klubberne (Birgit Grodal, med W. Zame og B. Ellickson, UCLA, og S. Scotch-mer, Berkeley).
1.8 Repræsentation af præferencer over del-mængder af alternativer, som ønske om fleksibili-tet (Birgit Grodal, med S. Barbera, Barcelona).
1.9 Afsluttet to artikler under projektet om be-slutninger under usikkkerhed: Dels axiomatiserin-ger af det såkaldte Choquet-integrale, der bruges ved integration med hensyn til ikke-additive mål, dels papiret med reformulering af spilteori til si-tuationer, hvor spillernes forventninger er upræ-cise og antager form af belief functions (Ebbe Groes, Hans Jørgen Jacobsen, Birgitte Sloth, Tor-ben Tranæs).
1.10 Afsluttet projekt om forhandlingsspil med stigende diskontering. Der er fundet resultater, der belyser nogle paradoksale forskelle i lange en-delige spil og i uenen-delige spil (Ebbe Groes og Bir-gitte Sloth).
1.11 Kollektivt omdømme i en situation, hvor en principal kun har ufuldstændig information om de enkelte individer i en agentpopulation.
Modellerne kan blandt andet bruges til at analyse-re kontrol/tillid ved arbejdskontrakter, forbruge-res kvalitetsvurdering og korruption. Desuden projekt, hvor usikkerhedsaversion bruges som for-klaring på forekomsten af ufuldstændige kontrak-ter (Jacob Gyntelberg, Lars Jebjerg og Birgitte Sloth).
1.12 Begrebet generaliserede Hessematricer for funktioner af flere variable er indført, og det er vist, at det spiller en central rolle i teorien for ma-trix konvekse funktioner af flere variable. Jensen’s ulighed for operatorer er udvidet til operator kon-vekse funktioner af flere variable (Frank Hansen, i samarbejde med H. Araki).
1.13 Stokastiske læreprocesser i Bayesianske spil. Der søges dels efter generelle resultater om sammenhængen mellem læreprocesser og lige-vægte, dels efter ligevægtsudvælgelser i specielle
spil (Hans Jørgen Jacobsen, Mogens Jensen og Birgitte Sloth).
1.14 Betydningen af ufuldkommen konkurren-ce for forekomst og egenskaber ved endogene konjunktursvingninger (Hans Jørgen Jacobsen).
1.15 Arbejdet med Dynamic Asset Pricing Theo-ry og med generelle ligevægtsmodeller med ufuld-stændige markeder (Søren Kyhl).
1.16 Et dramatisk skift af mindst én virksom-heds målfunktion (fra maksimering af profit til maksimering af værditilvækst pr. hoved) kan gen-oprette Hotelling´s minimum differentiations princip (Luca Lambertini).
1.17 Hvordan kan delegering af magt til mana-gers modificere virksomheders tilskyndelse til at investere i omkostningsreducerende forskning og udvikling? (Luca Lambertini og Svend Albæk).
1.18 Hvad er forholdet mellem forsknings joint venture (produktfornyelse) og kartelstabilitet?
(Luca Lambertini, Sougata Poddar og Dan Sasa-ki).
1.19 Spilteoretisk analyse af deltageres og sæl-gers adfærd ved auktioner og lignende (Peter Lyk-Jensen).
1.20 Arbejdet med oligopoleksperimenter til testning af prisannonceringers konsekvenser for stiltiende aftaler. Desuden arbejdet med modeller til belysning af konkurrencepolitikkens betydning for markedspræstation (Stephen Martin).
1.21 Model for konsekvenserne af henholdsvis flydende og faste valutakurser i en to lande øko-nomi specielt med henblik på forventningernes rolle. Desuden videreudvikling af metoder til at arbejde med rationelle overbevisninger i generel ligevægt (Carsten Krabbe Nielsen).
1.22 Virksomheders strategiske adfærd på oligo-polistiske markeder (Sougato Poddar).
1.23 Forskning og udviklingskapløb, herunder videnerhvervelsesspil; sekventiel søgeteori, Dy-namic Asset Pricing Theory (Dan Sasaki).
1.24 Færdiggjort artikel om polarisering og asymmetrisk information samt arbejde om annon-ceringseffekter i pengepolitikken; videreført pro-jekter om effekten af polarisering i et demokratisk samfund på den førte økonomiske politik, og om polariserings betydning for konjunkturstabilise-rende politik; påbegyndt arbejde om effekten af eksportkarteller og om indtræden på markeder, hvor de eksisterende virksomheder har mere in-formation om efterspørgslen (Christian Schultz).
1.25 Effekten af migration og gæld på valget af lokale offentlige goder (Christian Schultz, med Tomas Sjostrom, Harvard).
1.26 Undersøgelse af arbejdsløshedsunderstøt-telsens betydning for sektorallokering (Torben Tranæs).
1.27 Totrinsforhandling som institution er
ble-vet analyseret. Der er bleble-vet lagt særlig vægt på et dualt arbejdsmarked og på mulighederne for co-verage ekstension (Torben Tranæs, med Mark Ro-berts og Karsten Stæhr).
1.28 Sociale valg ved tilfældig udvælgelse af al-ternativer; dynamiske konsekvenser af markeder for externaliteter; egenskaber ved overlappende generations økonomier med optimale og næsten optimale initialressourcer (Mich Tvede).
1.29 Teorien om usikkerhed og dens anvendel-ser i økonomisk teori og som grundlag for stati-stik. Afsluttet artikel om von Neumann Mor-genstern (Karl Vind).
2. Økonometri og empirisk økonomi
Karsten Albæk, Ellen Andersen, Martin Browning (til 31/7), Mette Ejrnæs (fra 1/6), Henrik Han-sen, Peter Reinhard Hansen (fra 1/2), Christian Hjorth-Andersen (dekan; frikøbt fra forskning og undervisning), Katarina Juselius, Clara Jørgensen (til 31/5), Hans Christian Kongsted, Axel Mossin, Jonathan Rubin, Bent Sørensen (1/7 – 31/8).
Gruppen arbejder dels med udvikling af økono-metrisk teori og metode, dels med empiriske un-dersøgelser på konkrete talmaterialer. Arbejdet in-den for gruppen omfatter således projekter med konstruktion og analyse af tidsseriedata og panel-data, udvikling af økonometriske analyseredska-ber og projekter omkring samspillet mellem for-mulering af økonometriske modeller og økono-misk teori.
2.1 Arbejdsløshed, ledige stillinger og ansættel-ser i Danmark (Karsten Albæk og Henrik Han-sen).
2.2 Joboprettelse og jobnedlæggelse i dansk in-dustri (Karsten Albæk og Bent Sørensen).
2.3 Projekt om løndannelse på individniveau, især forskellen i aflønning mellem store og små virksomheder (Karsten Albæk, med Erik Strøjer Madsen og kolleger i andre nordiske lande).
2.4 Undersøgelser af forholdet mellem huslejer og værdien af ejerboliger med henblik på en geo-grafisk afgrænsning af forekomsten af effektive maksimalpriser på udlejningsboliger (Ellen An-dersen).
2.5 Husholdningsinterne fordelingsspørgsmål og design af arbejdsløshedsforsikringsordninger;
påbegyndt et projekt om irreversible køb af varige forbrugsgoder (Martin Browning).
2.6 Økonometriske metoder for analyse af mo-deller, som anvender tidsrækker af tværsnitsdata (Mette Ejrnæs, Henrik Hansen og Martin Brow-ning).
2.7 Færdiggjort arbejde om fælles stokastiske trends i en lille arbejdsmarkedsmodel for Dan-mark i perioden 1903-1992 (Henrik Hansen, med Anders Warne, Stockholm).
2.8 Strukturelle brud i kointegrationsmodeller (Peter Reinhard Hansen).
2.9 Empiriske analyser af faktorefterspørgsel i Danmark – neoklassiske faktorefterspørgselsfunk-tioner i en VAR-model med kointegration og I(2) variabler; desuden arbejdet med modeller for irre-versible investeringer (Clara Jørgensen).
2.10 Empiriske analyser af makroøkonomiske nøglerelationer er udført med anvendelse af den kointegrerede VAR-model. Afvigelser fra disse langsigtsrelationer og deres tilpasningshastighed er af stor betydning for forståelsen af den nomi-nelle og reale vækst i økonomien. Effekter af den monetære politik i Tyskland før og efter indførel-sen af ERM er undersøgt. En empirisk model for sammenhængen mellem den monetære og reale sektor i den australske økonomi er under udarbej-delse. Rentedannelsen i Danmark er undersøgt ved hjælp af højfrekvente data. Makroøkonomiske effekter af den økonomiske integration i Europa er undersøgt empirisk (Katarina Juselius).
2.11 Empirisk analyse af importprisdannelsen på langt sigt, herunder færdiggjort papir om den danske industrieksport; arbejdet med modeller for virksomheders etableringsbeslutninger under usikkerhed, når investeringerne er irreversible og kapitalmarkedet er imperfekt (Hans Christian Kongsted).
2.12 Økonometriske metoder for analyse af vari-abler med I(2) stokastiske trende og deterministi-ske trende (Clara Jørgensen og Hans Christian Kongsted, med Anders Rahbek, Institut for Mate-matisk Statistik).
2.13 Arbejdet på bog om velfærdsstatens teori;
arbejdet med det nyere teorihistoriske grundlag for en bog om beskæftigelse i en social markeds-økonomi; arbejdet med et empirisk test af Key-nesiansk og neoklassisk beskæftigelsesteori (Axel Mossin).
2.14 Empiriske undersøgelser af makro-dynami-ske karakteristika ved Den Europæimakro-dynami-ske Union, transmission af vækst og renter undersøges med henblik på at teste centrale teorier i international økonomi relateret til ØMU. Har desuden arbejdet med finansieringsteori som basis for økonome-trisk estimation og med modeller for offentlig gæld og underskud med stokastisk vækst (Jona-than Rubin).
3. Makroøkonomi, herunder pengeteori og inter-national økonomi
Joao Miguel Ejarque (fra 1/9), Jean-Francois Fag-nart (til 1/9), Trine Filges, Christian Groth, Erik Gørtz, Lill Thanning Hansen, Claus Thustrup Hansen, Henrik Jensen, Svend-Erik Hougaard Jensen (fra 1/9), Martin Kjeldsen-Kragh, Birthe Larsen, Anders Tauber Lassen, Peter Erling
Niel-Statsvidenskab
79
sen (studieleder), Lars Haagen Pedersen, Torben Mark Pedersen, Frank Rasmussen, Poul Schou, Karsten Stæhr (til 1/7), Peter Birch Sørensen (se også gruppe 4), Troels Østergaard Sørensen (in-stitutleder, begrænset forskningsaktivitet), Niels Thygesen, Jacob Vastrup (fra 1/4), Anders Øl-gaard (til 1/10).
Makroøkonomiens formål er at forklare sum-mariske økonomiske størrelsers opførsel. Man stu-derer de regelmæssigheder, der kan iagttages i landenes samlede indkomst, forbrug, investerin-ger, beskæftigelse, produktivitetsudvikling, infla-tion m.v. Opgaven er at nå til forståelse af disse størrelsers udvikling på det korte sigt (konjunk-turbevægelser) såvel som det lange sigt (økono-misk vækst). Til emneområdet hører også arbejds-markedsforhold, penge- og valutapolitik, finans-politik, europæisk valutarisk samarbejde m.v.
3.1 Arbejdet med maskineudskiftningsproble-met, irreversible investeringer når der er hetero-gene virksomheder og med årgangsmodeller for humankapital i relation til arbejdsmarkedet (Joao Miguel Ejarque).
3.2 Dynamiske makromodeller med ufuldkom-men konkurrence, herunder interaktionen mel-lem produktionskapacitet og markedsmagt på outputmarkedet (Jean-Francois Fagnart).
3.3 Teoretisk analyse af løndannelsen i en de-mokratisk fagforening (Trine Filges).
3.4 Teknisk udvikling med særlig vægt på sam-spillet mellem rivaliserende og ikke-rivaliserende inputs; herunder arbejdet med vækstmodel med endogen akkumulation af teknisk viden, human-kapital og fysisk human-kapital (Christian Groth).
3.5 Konjunkturelle og skatte- og kreditpolitiske spørgsmål i forbindelse med krisen i færøsk øko-nomi (Erik Gørtz).
3.6 Modeller, der er konsistente med endogen vækst; herunder analyse af hvordan ufuldkomne markeder (fagforeninger, matching friktioner) og forskellige former for økonomisk politik påvirker den langsigtede vækstrate (Lill Thanning Han-sen).
3.7 Analyse af makrokonsekvenserne af progres-siv arbejdsindkomstbeskatning i en søgeteoretisk ligevægtsmodel gjort færdig. Projekt om en søge-teoretisk analyse af to arbejdsmarkedsreformer, der tilskynder til øget jobsøgning blandt arbejds-løse, nemlig indførelse af beskæftigelsesfradrag og tvungen offentligt arbejde for arbejdsløse (Claus Thustrup Hansen).
3.8 Betydningen af asymmetrisk industristruk-tur for traditionelle resultater vedr. årsager til og konsekvenser af prisstivheder (Claus Thustrup Hansen, med Huw Dixon, York).
3.9 Implikationer af internationalt pengepoli-tisk samarbejde i økonomier med ikke-decentral
løndannelse afsluttet; desuden afsluttet arbejde med teoretisk model, hvori pengepolitikken ud-delegeres til en uafhængig centralbank, med særlig henblik på at belyse, om dette forbedrer troværdigheden af den optimale politik (Henrik Jensen).
3.10 Teoretiske modeller for pengepolitik i dy-namiske, lineært-kvadratiske spil (Henrik Jensen, med Ben Lockwood, University of Exeter).
3.11 Teoretiske modeller for delegering af pen-gepolitik til uafhængige centralbanker, bl.a. med henblik på konsekvenserne af usikkerhed ved-rørende centralbankens præferencer, samt mulig-heden for gennem tilstandsuafhængig delegering at sikre officinet pengepolitik i stokastiske, åbne økonomier (Henrik Jensen, med Roel M. W. J.
Beetsma, University of Maastricht).
3.12 Aldringsproblemet, finanspolitikkens hold-barhed samt generationsregnskaber (Svend-Erik Hougaard Jensen).
3.13 Undersøgelse af en årgangskapital-model med fremadskuende og optimerende agenter. Sig-tet med modellen er at undersøge, om økonomi-en tilpasser sig økonomi-en langsigtsligevægt eller bevæger sig periodisk. Tilpasningen vil foregå langsomt som følge af afhængigheden af det historiske inve-steringsforløb (Martin Kjeldsen-Kragh).
3.14 Effekten på arbejdsløshed af produktivi-tetsstigninger, aktiv arbejdsmarkedspolitik og pro-gressiv beskatning i en to-sidet søgemodel (Birthe Larsen).
3.15 International aktiv prisfastsættelse og ren-testrukturmodeller i kontinuert tid med henblik på at udvikle en model, der giver en bedre indsigt i determinanterne for valutakursforventninger samt kortsigtede bevægelser i valutakursen; dette skal kombineres med økonometriske studier af va-lutakursforventninger (Anders Tauber Lassen).
3.16 Centralbankuafhængighed (Peter Erling Nielsen).
3.17 Vurdering af den danske skattereform fra 1994 på basis af simulationer med en generel lige-vægts simulations model (EPRU-modellen), her-under analyse af ændringer i skatteprogression.
Desuden analyse af virkningen af beskæftigelses-fradrag i en økonomi, hvor arbejdsløsheden kan være såvel frivillig som ufrivillig (Lars Haagen Pe-dersen).
3.18 Oversigt over effekten af progressiv beskat-ning i økonomier med ufuldkommen konkurren-ce. Empirisk analyse af skatteprogressionens ef-fekt på løndannelsen for henholdsvis ufaglærte og højtlønnede funktionærer (Lars Haagen Peder-sen, Claus Thustrup Hansen og Torsten Sløk, Handelshøjskolen i Kbh.).
3.19 Empiriske løndannelsesrelationer for de største danske A-kasser baseret på panel data (Lars
Haagen Pedersen, med Nina Smith, Handelshøj-skolen i Århus).
3.20 Real-konjunkturteori, herunder sammen-hænge mellem business cycles og økonomisk vækst, hvordan business cycles påvirker den øko-nomiske vækst langs med tilpasningsvejen til stea-dy state; desuden arbejdet med forholdet mellem nyklassisk makroteori og virkelighedens verden, herunder Robert Lucas’ bidrag til moderne ma-kroteori (Torben Mark Pedersen).
3.21 Konsekvenser for vækst, arbejdsløshed og produktivitet af international handel og stivheder på arbejdsmarkedet, herunder analyse af gevinst ved international handel, når mobilitet af arbejds-kraft er forbundet med omkostninger. Desuden arbejdet med sammenhængen mellem internatio-nal handel, specialisering og valutakursvolatilitet (Frank Rasmussen).
3.22 En endogen vækstmodel med ikke fornyba-re fornyba-resurser og forufornyba-rening og med forskning som vækstmotor (Poul Schou).
3.23 Udarbejdet undervisningsnoter i Makro-økonomisk teori (Peter Birch Sørensen).
3.24 Arbejdsmarkedsteoretiske og -politiske problemer, herunder løndannelse i den offentlige sektor, strukturledighed og arbejdsmarkedspoliti-ske foranstaltninger (Troels Østergaard Søren-sen).
3.25 Problemer i forbindelse med dannelsen af en økonomisk og monetær union i Europa, her-under samarbejdsformer med udenforstående lande og koordination af finanspolitik (Niels Thy-gesen).
3.26 Konsekvenser af ufuldkommen konkurren-ce for dels arbejdsløshed, dels tilskyndelsen til at føre finanspolitik i en åben økonomi (Jacob Va-strup).
3.27 Videreført studierne af konsekvenserne af fortsat europæisk integration, bl.a. med hensyn til ØMU og et voksende antal medlemslande. Des-uden fortsat studier af velfærdsstatens dilemmaer med udgangspunkt i en opdeling af den voksne befolkning i beskæftigede og forskellige kategori-er af ikke-beskæftigede (Andkategori-ers Ølgaard).
4. Offentlig økonomi og regulering
Hans Keiding, Klavs Lindeneg (orlov fra 1/2), Jør-gen Birk Mortensen, Peter Birch Sørensen (se også gruppe 3).
Gruppen beskæftiger sig med økonomiske aspekter af tilstedeværelsen af en offentlig sektor af betydelig størrelse såvel som med styring af den-ne sektor.
4.1 Struktur af ligevægtsmængden i bimatrix spil, implementering af kollektive beslutningsreg-ler, forsikringsordninger i markeder med asymme-trisk information (Hans Keiding).
4.2 I forbindelse med det strategiske miljøforsk-ningsprogram arbejdes med projekterne: a) bære-dygtig udvikling og politiske beslutninger; b) komplekse styringsproblemer. Endvidere arbejdet med udviklingslandenes specielle miljøproblemer og bl.a. brug af økonomiske styringsinstrumenter i udviklingslande (Jørgen Birk Mortensen).
4.3 Færdiggjort analyse af de senere års skatte-reformer i de nordiske lande samt bidrag til inter-nationalt samleværk om offentlig økonomi. Udar-bejdet oversigt over teori og praktiske erfaringer vedrørende subsidiering af forbrugsservice. Påbe-gyndt undersøgelse af skattepolitikkens mulige bi-drag til løsning af det europæiske arbejdsløsheds-problem, samt undersøgelse af optimal beskat-ning af arbejdsindkomst, når arbejdsmarkederne ikke er perfekte markeder (Peter Birch Søren-sen).
5. Økonomisk historie og teorihistorie
Jørgen Peter Christensen, Hector Estrup, Ingrid Henriksen, Gunnar Persson.
Økonomisk historie studerer den historiske ud-vikling i de vigtigste nationaløkonomiske størrel-ser. Hovedvægten lægges på beskrivelse og analyse af den økonomiske vækst og dens årsager. Andre centrale temaer er teknologiske og institutionelle ændringer ud fra en historisk synsvinkel, udviklin-gen i levevilkår og indkomstfordeling samt den økonomiske politiks rolle. Teorihistorie omhand-ler den økonomiske teoris udvikling.
5.1 Projekt om løn- og arbejdsmarkedsforhold i Danmark i 1800- og 1900-tallet, endvidere arbej-det med historiske nationalregnskaber (Jørgen Peter Christensen).
5.2 Udarbejdelse af en ny Danmarks økonomi-ske historie fra ca. 1500 til nu, der planlægges ud-givet i 5 mindre bind, hvoraf bd. 1 er publiceret.
Eget bidrag til værket vil først og fremmest omfat-te bind 3 om perioden ca. 1910-1960 (Jørgen Pe-ter Christensen).
5.3 Med udgangspunkt i teorihistorien søges klarlagt rationalitetsbegrebet med henblik på be-lysning af begreberne om rationalitet, moral og retfærdighed (Hector Estrup).
5.4 Undersøgelse af motiverne bag private god-sers salg af fæstejord til selveje i Danmark 1788 til 1807 belyst blandt andet gennem samtidigt pris-materiale (Ingrid Henriksen).
5.5 Andelsorganisering i Danmark set i et inter-nationalt perspektiv med særlig vægt på produkti-ons- og kreditsiden (Ingrid Henriksen).
5.6 Afsluttet monografi over de europæiske kornmarkeders integration, prisstabilitet og insti-tutionelle forandring i perioden 1500-1900. Meto-der for måling af markedsintegration er anvendt på et omfattende prisdatasæt (Gunnar Persson).
Statsvidenskab
81
6. Udviklingsøkonomi og komparativ økonomi Thomas Channing Arndt (fra 1/9), Christian F.
Bach (fra 1/8), Brian Lund Christensen (1/2 – 1/5), Jørgen Estrup (orlov), Trudi Hartzenberg, Rasmus Heltberg, Peter Hjertholm (fra 14/8), Jens Kovsted (fra 1/3), Uffe Nielsen (fra 1/9), Mette Jessen Knudsen (fra 1/7), Claus Christian Pörtner (fra 1/11), Finn Tarp.
Gruppens forskningsområde dækker udvalgte udviklingsøkonomiske problemkredse af teoretisk og anvendelsesorienteret art og komparative stu-dier af udviklingen i Østeuropa, bl.a. med henblik på omstillingen fra plan- til markedsøkonomi i dis-se lande.
6.1 Estimation af efterspørgselssystemer når der er mængderestriktioner; virkningen på andre lan-de af lan-den hurtige vækst i Kina frem til 2005; un-dersøgelse af ikke tilfældige udvælgelsesmetoder;
virkninger af langsigtsvejrforudsigelser; opbyg-ning af social accounting matrix for Mozambique (Channing Arndt).
6.2 Analyse af Kinas mulige optagelse i verdens-handelsorganisationen WTO, med anvendelse af en global generel ligevægtsmodel; herunder be-tydningen for fødevaresituationen (Christian F.
Bach, med W. Martin, Verdensbanken).
6.3 Færdiggjort studium af betydningen af at fremskrive modeller ved analysen af GATT’s Uru-guay Runde (Christian F. Bach, med bl.a. T. Her-tel, Purdue University).
6.4 Nuværende og mulige fremtidige handelsre-lationer mellem EU og u-landene (Christian F.
Bach).
6.5 Arbejdet med udviklingen i Danmarks rela-tioner til OECD’s komité for udviklingsbistand og med mulighederne for at udvikle redskaber, som kan måle eller på anden måde dokumentere virk-ningerne af dansk udviklingsbistand (Jørgen Estrup, begrænset forskningsvirksomhed pga. 3/4 orlov som følge af medlemsskab af Folketinget).
6.6 Revision af bog om Economic Principles.
Udgivet et bind om Transitional and long-term Development Issues in South Africa. Arbejdet med problemer omkring kvinder og beskatning i Sydafrika (Trudi Hartzenberg).
6.7 Afprøvning af Sydafrikas handelspotentiale ud fra en gravitationsmodel (Trudi Hartzenberg, med Rashim Cassim, Johannesburg).
6.8 Studium af hvordan markedsbrist kan for-klare det inverse forhold mellem gårdstørrelse og produktivitet; der anvendes paneldata fra Pakistan til at teste hypoteserne. Desuden oversigt om sam-menhængen mellem fattigdom og naturressour-cer i udviklingslandene (Rasmus Heltberg).
6.9 Empirisk analyse af årsagerne til afskovning verden over, formel og uformel rural kredit i Pa-kistan; det inverse forhold mellem gårdstørrelse
og produktivitet analyseret udfra et Sydindisk da-tasæt. Planlagt feltstudium af institutioner til for-valtning af naturressourcer i Nordvest-Indien (Rasmus Heltberg).
6.10 Gældsproblematikken i Afrika syd for Sa-hara, med særlig fokus på de budgetmæssige aspekter og disses betydning for økonomisk udvik-ling. Desuden projekt om dansk bistandspolitik (Peter Hjertholm).
6.11 Afsluttet analyse af forholdet mellem be-skyttelsestold og beskæftigelse i den ægyptiske bil-industri. Påbegyndt projekt om effekterne af han-delsliberalisering i lande med varierende institu-tionelle strukturer, herunder varierende ejen-domsforhold, produktionsforhold, offentlig sek-tor-strukturer og interne konkurrenceforhold (Mette Jessen Knudsen).
6.12 Nyinstitutionel økonomi med speciel refe-rence til formelle og uformelle markeder for kre-dit (Jens Kovsted).
6.13 Modellering af uformelle institutioner på udviklingslandenes finansielle markeder (Jens Kovsted, med Peter Lyk-Jensen).
6.14 Sammenhænge mellem fattigdom og mil-jøforringelse i udviklingslandene, med særlig fo-kus på baggrunden for og konsekvenserne af indi-viduelle overlevelsesstrategier i landbruget (Uffe Nielsen).
6.15 Påbegyndt projekt om befolkning og udvik-ling (Claus Chr. Pörtner).
6.16 Færdiggjort empirisk undersøgelse af dansk betalingsbalancebistand (Finn Tarp).
6.17 Færdiggørelse af diverse projekter ved-rørende Sydafrikas makroøkonomiske perspekti-ver, herunder operationalisering og brug af mo-delværktøjer, der anvendes i Den Internationale Valutafond og Verdensbanken (Finn Tarp, med Peter Brixen, Det Økonomiske Råds Sekretariat).
6.18 Påbegyndt udvikling af anvendt generel li-gevægtsmodel for Mozambique (Finn Tarp m.fl.).
7. Driftsøkonomi og erhvervsøkonomi/politik Svend Albæk (se gruppe 1), Jan Gunnarsson, Hans Keiding (se gruppe 4), Stephen Martin (se gruppe 1).
Driftsøkonomi drejer sig om den enkelte virk-somheds økonomiske problemer og forskellige metoder til at løse dem. Der er gerne tale om op-timeringsproblemer, hvor man skal bestemme de mest fordelagtige handlingsstrategier i givne pro-blemsituationer. De erhvervsøkonomiske fag bely-ser enkelte sektorers, branchers og virksomheders vækst, fornyelse og tilpasning samt erhvervspolitik for koordinering af nationale konkurrencefordele i en global økonomi (Flere af disse emner er også behandlet inden for gruppe 1 og 4 ovenfor).
7.1 Samspillet mellem virksomheder og stater
vedr. statslige programmer for industristøtte til Central og Østeuropa. Diverse case-studier er for-beredt. Påbegyndt projekt om innovationer og pro-duktivitetsudvikling i industribrancher; der medta-ges institutionelle overvejelser i en evolutionær mo-del af økonomisk forandring (Jan Gunnarsson).
Anden virksomhed:
Svend Albæk: Medlem af Executive Committee, European Association for Research in Industrial Economics, og medlem af Teleklagenævnet.
Ellen Andersen: Medlem af bestyrelsen for: Am-ternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Den makroøkonomiske model ADAM, og Institut for Grænseregionsforskning; medlem af Erhvervsan-kenævnet, Registerrådet, Lejelovskommissionen, Tilsynsrådet for Pressens Finansieringsfond, Eks-pertudvalget under regeringens hovedstadsud-valg, Bedømmelsespanel for EU’s Forskningspro-gram om Training and Mobility of Researchers 1996-97 samt af Videnskabernes Selskab; desuden formand for sidstnævntes Kassekommission.
Christian Friis Bach: Styrelsesmedlem for Mel-lemfolkeligt Samvirke.
Hector Estrup: Medlem af og kasserer i Viden-skabernes Selskab; medarbejder ved Den Store Danske Encyklopædi.
Jørgen Estrup: Medlem af bestyrelsen for U-landsfagligt Selskab.
Birgit Grodal: Fellow of Econometric Society, medlem af Council for Econometric Society, for-mand for Regional Consultants for Econometric Society.
Christian Groth: Medarbejder ved Den Store Danske Encyklopædi.
Peter Reinhard Hansen: Formand for Dansk Selskab for Operationsanalyse (indtil 1/7).
Ingrid Henriksen: Rådsmedlem i The Scandi-navian Society for Economic and Social History og bestyrelsesmedlem i Dansk Forening for Økono-misk og Social Historie.
Christian Hjorth-Andersen: Medlem af Kultur-ministeriets rådgivende forskningsudvalg; af besty-relsen for SØM; af Konkurrenceankenævnet; af styrelsen for Folkeuniversitetet; af Nordisk pro-gramkomite for miljøforskning. Formand for Na-tionaløkonomisk Forening.
Katarina Juselius: Medlem af Det Samfundsvi-denskabelige Forskningsråd.
Hans Keiding: Medarbejder ved Den Store Dan-ske Encyklopædi.
Martin Kjeldsen-Kragh: Formand for Socialøko-nomisk Samfund.
Peter Erling Nielsen: Medlem af Erhvervsanke-nævnet og af forskningsrådet ved Utredningsafde-lingen i Norges Bank, offentlig repræsentant i be-styrelsen for Danske Kredit.
Lars Haagen Pedersen: Tilknyttet Economic Poli-cy Research Unit, Handelshøjskolen i Kbh.
Gunnar Persson: Medlem af bestyrelsen for European Historical Economics Society.
Peter Birch Sørensen: Executive Vice President for International Institute of Public Finance, uaf-hængigt sagkyndigt medlem af Det økonomiske Råd, samt tilknyttet Economic Policy Research Unit, Handelshøjskolen i Kbh.
Troels Østergaard Sørensen: Medlem af Dan-marks Statistiks forskningsudvalg, Socialforsk-ningsinstituttets rådgivende forskningsudvalg og af bestyrelsen for AGL-modellen i Danmarks Stati-stik.
Finn Tarp: Medlem af statsministeriets rådgi-vende udvalg vedrørende Grønlands økonomi, Det danske FAO-udvalg under Landbrugsministe-riet, samt Forskningsministeriets Task Force for EU’s særprogram Samarbejde med Tredjelande og Internationale Organisationer; desuden med-arbejder ved Den Store Danske Encyklopædi.
Niels Thygesen: Medlem af SNS Konjunkturrå-det, Stockholm, og af Academic Panel on the Sing-le Market, Europakommissionen, BruxelSing-les.
Karl Vind: Medarbejder ved Den Store Danske Encyklopædi.
Udgiver- og redaktionsvirksomhed:
Instituttet udgiver løbende fem serier memoer:
Blå og gul serie (begge arbejdspapirer), grøn serie (undervisningsmateriale), rød serie (Ph.D.-af-handlinger) samt rosa serie (engelsksproget dis-cussion paper serie).
Karsten Albæk: Referee for Journal of Human Ressources.
Svend Albæk: Referee for Economic Theory, Games and Economic Behavior, International Journal of Industrial Organization, Journal of Economics, Scandinavian Journal of Economics og Journal of Industrial Economics.
Ellen Andersen: Medlem af redaktionen af Fest-skrift til Anders Ølgaard.
Morten Bennedsen: Referee for International Journal of Industrial Organization.
Martin Browning: Associate editor for Journal of Human Ressources og medlem af redaktions-udvalget for Ricerche Economiche og Journal of Economic Litterature.
Hector Estrup: Gæsteforelæsning ved Aalborg Universitetscenter.
Birgit Grodal: Referee for Econometrica; med-lem af redaktionen for Economic Theory.
Christian Groth: Referee for Journal of Econo-mics.
Jan Gunnarsson: Referee for Scandinavian Jour-nal of Management.
Erik Gørtz: Medlem af redaktionsrådet og
refe-Statsvidenskab