Et analytisk blik på de to aktionsforløb i første klasse viser, at det ikke har været helt enkelt at balancere det sprogpædagogiske og det 'daglige arbejde'. I det første forløb kom det danskfaglige til at stå helt i
forgrunden på bekostning af det sprogpædagogiske perspektiv. I andet forløb gav den systematiske integration af det kontrastive perspektiv anledning til diskussion af en række spørgsmål angående sprogs rolle i danskfaget: Hvordan kan man tolke danskfagets formål om: 'at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet'? (Formål for faget Dansk, FM for Dansk 2009). Hvad sker der, når sprog bliver flere sprog og ikke blot dansk?
Modersmålsfagets identitet er blevet diskuteret i forskellige sammenhænge. For eksempel diskuterer Lützen danskfaget i relation til det nationale, han konkluderer at danskfaget står overfor en 'linguistic turn', hvor det nationale – herunder forståelsen af sprog som ét sprog – ikke længere kan stå i centrum for faget (Lützen 2002). Laursen har tematiseret danskfagets identitet ved at anskue faget fra henholdsvis et 'dansklærerperspektiv' og et 'sproglærerperspektiv', hvor førstnævnte har fokus på elevernes tilegnelse af faget og sidstnævnte retter sig mod at tilgodese den enkelte elevs sprogtilegnelsesperspektiv (Laursen 2003).
Der gives naturligvis ingen hurtige eller endegyldige svar på spørgsmålet om, hvad det vil sige, at danskfaget er et sprogfag, men der tegner der sig et fagdidaktisk dilemma omkring balanceringen af et sprogpædagogisk perspektiv og et mere traditionelt danskfagligt perspektiv. Et dilemma, der peger hen mod en videre afsøgning af, hvordan en sprogdidaktik i bevægelse kan udvikles med udgangspunkt i, at børn i dag har erfaring med og bruger mere end et sprog.
Som vi så i eksemplerne, er udbyttet af arbejde med sproglig bevidsthed ikke forbeholdt flersprogede børn.
Alle børn – uanset sproglig baggrund – kan have gavn af at udvikle metasproglig bevidsthed. Derfor er det en fortsat udfordring at integrere det sprogpædagogiske i skrive- og læsepædagogikken, så den kommer alle børn til gode. I det globale vidensamfund knyttes læring, udvikling og uddannelse i stigende grad sammen med digital kommunikation, der er situeret i sproglige og kulturelle komplekse sammenhænge. En fortsat udvikling af skrive- og læsepædagikken i flersprogede klasserum udgør derfor et potentiale, der kan komme alle børn som sprogbrugere til gode i et globalt vidensamfund.
Litteratur
Adler, Jill (2001). Teaching Mathematics in Multilingual Classrooms. Dordrecht: Kluwer Academic Publishers.
Argyris, Chris & Donald A. Schön (1989). Participatory Action Research and Action Science Compared.
American Behavioral Scientist 32(5), 612-623.
Bartlett, Lesley (2008). To seem and to feel. Engaging cultural artefacts to “do” literacy. I: Mastin Prinsloo &
Mike Baynham (eds.), Literacies, Global and Local (s. 35-50). Amsterdam / Philadelphia: John Benjamins Publishing Company.
Bartlett, Lesley & D. Holland (2002). Theorizing the space of literacy practices. Ways of Knowing Journal 2(1), 10-22.
Barton, David (2001). Directions for Literacy Research: Analysing Language and Social Practices in a Textually Mediated World. Language and Education 15 (2&3), 92-104.
Barton, David & Mary Hamilton (1998). Local literacies: reading and writing in one community. London:
Routledge.
Bayer, Martin; Mette Buchardt; Jette Bøndergaard; Per Fibæk Laursen; Lise Tingleff Nielsen & Helle Plauborg (2004). Læreres læring. Aktionsforskning i folkeskolen. København: Forlaget CVU København-Nordsjælland – KLEO.
Berlak, Ann & Harold Berlak (1981). Dilemmas of Schooling. London: Methuen & Co.
Blackledge, Adrian & Angela Creese (2010). Multilingualism. London: Continuum.
Bloome, David & Jerry Willett (1991). Toward a micropolitics of classroom interaction. I: J. Blasé (Ed.), The Politics of life in classrooms: Power, conflict and cooperation (s. 207-236). Newbury Park, CA: Sage.
Brandt, Deborah (2001). Literacy in American Lives. Cambridge: Cambridge University Press.
Buchardt, Mette & Liv Fabrin (2009). Kultur i kulturfagene. København: Københavns kommune.
Daugaard, Line Møller (2010). “Z som ztribra” – om bogstavkendskab ved slutningen af 0. klasse. I: Helle Pia Laursen (Red.), Tegn på sprog. Skrift og betydning I flersprogede klasserum (s. 59-64). København: Forlaget UCC.
Daugaard, Line Møller; Ulla Lundqvist & Winnie Østergaard (2010). “Vi skal prøve at bruge vores ankel” – børnehaveklassebørns forestillinger om at læse og skrive. I: Helle Pia Laursen (Red.), Tegn på sprog. Skrift og betydning I flersprogede klasserum (s. 43-50). København: Forlaget UCC.
Daugaard, Line Møller & Uffe Ladegaard (2010). “Må jeg tegne et bogstav” – når børnehaveklassebørn skriver lige, hvad de vil. I: Helle Pia Laursen (Red.), Tegn på sprog. Skrift og betydning I flersprogede klasserum (s. 31-36). København: Forlaget UCC.
Daugaard, Line Møller & Winnie Østergaard (2010). “Arabisk er en båd, kinesisk er music” – når
børnehaveklassebørn udforsker tegn og skrift på tværs af sprog. I: Helle Pia Laursen (Red.), Tegn på sprog.
Skrift og betydning I flersprogede klasserum (s. 37-42). København: Forlaget UCC.
Daugaard, Line Møller (2010). “En spændende verden åbner sig” – at få øje på børns erfaringer med skrift på tværs af sprog. I: Helle Pia Laursen (Red.), Tegn på sprog. Skrift og betydning I flersprogede klasserum (s.
82-90). København: Forlaget UCC.
Denos, Corey; Kellen Toohey; Kathy Neilson & Bonnie Waterstone (2009). Collaborative Research in Multilingual Classroom. Bristol: Multilingual Matters.
Dorr-Bremme, Donald W. (1990). Contextualization cues in the classroom: Discourse regulation and social control functions. Language in Society 19, 379-402.
Dyson, Anne Haas (2003). The brothers and Sisters Learn to Write. Popular Litteracies in Childhood and School Cultures. New York Teachers College Press
Ellis, Rod. (2003). Task-based Language Learning and Teaching. Oxford University Press Fast, Carina (2008). Literacy – I familie, børnehave og skole. Forlaget Klim
Freebody, Peter & Jill Freiberg (2001). Re-discovering practical reading activities in homes and schools.
Journal of Research in Reading 24 (3), 222-234.
Gumperz, J.J. (1982). Discourse strategies. Cambridge: Cambridge University Press.
Gutiérrez, Xavier (2008). What Does Metalinguistic Activity in Learners’ Interaction Duringa Collaborative L2 Writing Task Look Like? The Modern Language Journal 92, 519-537.
Ivanič, Roz (1998). Writing and identity: the discoursal construction of identity in academic writing.
Amsterdam: John Benjamins.
Jørgensen Charlotte, Merete Onsberg (1995): Praktisk argumentation. Viby J: Teknisk Forlag A/S
Kenner, Charmian (2004a). Becoming biliterate. Young children learning different writing systems. Stoke-on-Trent: Trentham Books.
Kenner, Charmian (2004b). Living in Simultaneous Worlds: Difference and Integration in Bilingual Scriptlearning. Bilingual education and Bilingualism, 7(1), 43-61.
Kenner, Charmian; Gunther Kress; Hayat Al-Khatib; Roy Kam & Kuan-Chun Tsai (2004). Finding the Keys to Biliteracy: How Young Children Interpret Different Writing Systems. Language and Education 18 (2), 124-144.
Ladegaard, Uffe (2010). Må man skrive hemmelig skrift på afghansk?” I: Helle Pia Laursen (Red.), Tegn på sprog. Skrift og betydning I flersprogede klasserum (s. 43-50). København: Forlaget UCC.
Lankshear, Colin & Michele Knobel (2004). Teacher Research. From design to implementation. Berkshare:
Open University Press.
Laursen, Helle Pia (Red.)(2010). Tegn på sprog. Skrift og betydning i flersprogede klasserum. København:
Forlaget UCC.
Laursen, Helle Pia (2009a). Møder med skriftsprog – et socialsemiotisk perspektiv på tidlig
skriftsprogstilegnelse. I Holm, Lars & Helle Pia Laursen (Red.), En bog om sprog – i daginstitutioner. Analyser af sproglig praksis (s. 77-100). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.
Laursen, Helle Pia (Red.) (2009b). Tegn på sprog. Tosprogede børn lærer at læse og skrive. Anden statusrapport. Lokaliseret den 8. januar 2010 på
https://didak.ucc.dk/public/dokumenter/UFEV/DIDAK/Statusrapport%20oktober%202009.pdf Laursen, Helle Pia (Red.) (2008). Tegn på sprog. Tosprogede børn lærer at læse og skrive. Første statusrapport. Lokaliseret den 8. januar 2010 på
https://didak.ucc.dk/public/dokumenter/UFEV/DIDAK/Statusrapport%20oktober%202008.pdf
Laursen, Helle Pia (2007). Intersprogsanalyse og andetsprogspædagogik. København: CVU København og Nordsjælland og Københavns Kommune.
Laursen (2003) (red.). Dansk som andetsprog i relation til danskfaget. CVU København & Nordsjælland &
Københavns Kommune.
Laursen, Helle Pia; Line Møller Daugaard & Birgit Orluf (2010). Skrift på mange sprog. I: Helle Pia Laursen (Red.), Tegn på sprog. Skrift og betydning I flersprogede klasserum (s. 74-81). København: Forlaget UCC.
Laursen, Helle & Ulla Lundqvist (2010). At indføre børn i skrift som et særligt semiotisk system. I Laursen, Helle (red.). Tegn på sprog. Skrift og betydning i flersprogede klasserum. København: UCCs Forlag.
Laursen, Helle Pia, Lisbeth Eg Jensen & Mona Petersen (2002). Tosprogethed, sproglig bevidsthed og sprogpædagogik – et aktionsforskningsprojekt. København: Københavns kommune. Lokaliseret d. 4.
december 2009 på
http://www.tosprogede.kk.dk/upload/publikationer/folkeskolen/topsprogethed,%20sproglig%20bevidsthe d%20rapport.pdf
Lewin, K (1946). Action Research and Minority Problems. Journal of Social Issues 2(4), 34-46.
Liberg, Caroline (2009). Sådan lærer børn at læse og skrive. 2. udg. Gyldendal
Liberg, Caroline (1997): Sådan lærer børn at læse og skrive. København: Gyldendal Undervisning
Lundqvist, Ulla (2010). 'Er det fjernsynet, der har opfundet Oline?' – inddragelse af børnehaveklassebørns skriftsprogspraksisser på internettet. I Laursen, Helle (red.). Tegn på sprog. Skrift og betydning i
flersprogede klasserum. København: UCCs Forlag.
Lützen, Peter Heller (2002). Danskfagets danskhed – en bog om danskfaget mellem metode og nationalitet.
Århus: Dansklærerforeningen
Miller, Jennifer (1997). Reframing methodology in second language research: From language to discourse.
Australian Educational Researcher 24(3), 43-55.
Miller, Jennifer (2004). Identity and Language Use: The Politics of Speaking ESL in Schools. I: Aneta Pavlenko
& Adrian Blackledge, Negotiation of Identities in Multilingual Contexts (s. 290-315). Clevedon: Multilingual Matters.
Nelson, Cary; Paula Treichler & Lawrence Grossberg (1992). Cultural Studies: An Introduction. I: Lawrence Grossberg; Cary Nelson & Paula Treichler (Eds.), Cultural Studies (s. 1-16). New York: Routledge.
Orluf, Birgit & Ulla Lundqvist (2010). “Hallo, der er en slange, der vil æde mig” – om mundtlig sprogbrug og narrative praksis. I: Helle Pia Laursen (Red.), Tegn på sprog. Skrift og betydning I flersprogede klasserum (s.
51-58). København: Forlaget UCC.
Peirce, Bonny Norton (1995). Social Identity, Investment, and Language Learning. TESOL Quarterly 29(1), 9-31.
Quist, Pia (2009). Untying the language-body-place connection: A study on linguistic variation and social style in a Copenhagen community of practice. I: Peter Auer & Jürgen Erich Schmidt (Red.), Language and Space, Part 1: Theories and Methods. An International Handbook of Linguistic Variation (s. 632–648).
Berlin, New York: Walter de Gruyter.
Riley, Jeni & David Reedy (2000): Developing writing for different purposes. Teaching about Genres in the Early Years. London: Paul Chapman Publishing Ltd.
Sneddon, Raymonde (2009). Bilingual books – biliterate children. Learning to read through dual language books. Stoke-on-Trent: Trentham Books.
Solvie, Pamela A. (2007). Leaping Out of Our Skins: Postmodern considerations in use of an electronic whiteboard to foster critical engagement in early literacy lessons. Educational Philosophy and Theory 39(7), 734-754.
Street, Brian (2001). Litteracy and Development. Ethnographic Perspectives. London: Routledge
Toohey, Kelleen & Bonnie Waterstone (2004). Negotiating expertise in an action research community. I:
Bonnie Norton & Keleen Toohey (Eds.), Critical Pedagogies and Language Learning (s. 201-221). New York:
Cambridge University Press.
Willett, Jerri (1995). Becoming First Graders in an L2: An Ethnographic Study of L2 Socialization. TESOL Quarterly 29(3), 473-503.