• Ingen resultater fundet

Socialdemokratiets alliance med den radikale regering og afslutningen

In document Slægtsforskere. Det er et (Sider 52-56)

De selvstændige landbrugeres overvægt iforhold til landarbejdernepå kongressen afspejler i første række en forskellig organisationsgrad.39 Husmændene var en velorganiseret social kategori iklar politisk opdrift og med en hastigt voksendeorganisationsprocent. Husmændeneskrav sam­ lede sig netop om udbygningenogsikringen af den individuelle småbrugs­ form. Heroverfor stod en praktisk tagetuorganiseretgruppe aflandarbej­

dere, der på grund af de herskende produktionsforhold for den langt største dels vedkommende blevselvstændige eller lønarbejdere i byerne, inden de overhovedetnåede valgretsalderen. Disseomstændigheder drev SDsomparlamentarisk parti frem tilden position, som blevfastlagti 1913 programmet. Det betød, at partiet overtog husmandsbevægelsens pro­

gram og specielt orienterede sig mod de nederste husmandslag og k landarbejdere,deraspirerede efter atblive selvstændige. Dennepolitiske linie i jordspørgsmålet blev sidenhen stadig klarere, isærfra 1920’erne.

Den forsigtige holdning i socialiseringsspørgsmålet med hensyn tiljor­ den var således udtryk fordet politiske styrkeforhold mellem husmænd og landarbejdere, også inden for SD. Ville partiet vinde større opbakning hos de nederste samfundslag ude på landet, måtte der ske en politisk afpasning efter den stærke husmandsbevægelses krav. I det hele taget måttedertages etvist hensyn til småborgerskabet, der med en klar overvægt for landdi­ strikterneudgjorde overen femtedelaf de kongresdelegeredei 1913, selv om de næppe har været så stærkt repræsenteret blandt vælgerne.

Jordspørgsmålet rummer en afgørende konklusion om SD’s politiske funktion og udvikling. Det viser, hvordan partiet specielt i denne fase oplevede sit parlamentariske gennembrud ved en fortsat organisatorisk stramning og vækst med basis i arbejderklassen på den ene side og så på den anden sideetklart forsøgpå at indfange andre og progressive borgerli­

ge bevægelser i kampen for at demokratisere samfundet og erobre den politiske magt. Det blev i realitetenunder denne alliancepolitik, at SD i

1910’erne oplevede sit parlamentariske gennembrud.

Socialdemokratiets

alliance med den

mandater, mens Venstre gik tilbage fra57 til 44 og Højre fra 13 til 7.41 Venstre var fortsat det største parti, og både Det radikale Venstre og SD støttedetanken omVenstreregeringens fortsættelse ud fra den antagelse, at man på den måde bedst ville kunne holdeVenstrefastpå grundlovsfors­

laget.Selv havde de topartier nu for første gang fået flertal i Folketinget.

Netop den omstændighed fikden stærke fløj inden for Venstre omkring J.

C. Christensentil at sige nej til at danne regering.42

Følgelig dannedes en radikal regering med socialdemokratisk støtte.43 Forinden var tanken om en socialdemokratisk regering blevet bragt på bane. Detafvistes imidlertid, dels fordi det stred mod kongresbeslutnin­

gen af 1908 om førstat danne regering, når vælgerflertallet varsikret, dels og nok såmeget ud fradentaktiske betragtning, at en regering udgået af SDvillevære en altforkraftig udfordring af det borgerlige samfund og blot forplumre hele forfatningssagen.44

SDvalgtei stedetfuldtudat støtte den radikale regering idens forsøg på atløse grundlovsspørgsmålet. I september 1913 genfremsattesden tidlige­

reregeringsforslagi Folketinget, hvordetvedtoges modHøjres stemmer.

Samtidig forsøgte J. C. Christensen sig udenheld medet kompromisfors­

lag overfor Højre.45

Den følgende grundlovskamp foregik især inden for Højre og tillige inden for Venstre.46 Venstreforsøgte sig i februar 1914med etforslagom 35års valgretsalder og indirekte valg til Landstinget i stedet for valg via kommunalrådene. De to øvrige grundlovspartier bøjede sig for dette æn­

dringsforslag. I Højre var det stadiglandstingsgruppens forhalingstaktik, dersejrede, selv ombl.a. industrifløjen omkring AlexanderFoss forsøgte at opnå forlig med regeringen.

Efter at Venstres landstingsgruppe havde udnyttet situationen til at gennemtrumfe endnu enændring afvalgloven, der begunstigede landkred­ sene og dermedpartiet, ogHøjrefortsatte sin modstand, blev der udskre­

vetlandstingsvalg ijuli 1914. Anledningen var Højres »strejke« over for Landstinget. Ved valget mistede Højre endelig sin dominans i Landstin­ get, men inden grundlovssagen kunne blive genoptaget, kom krigen og afbrød midlertidigtforhandlingerne.

Førsti december 1914 blev forhandlingerne genoptaget på initiativ fra Højres ledere, der forstod at løbetvar kørt for partiet.47 Skulle det over­

hovedet haveindflydelse på den nye grundlov, måtte det selv tageteten. I de følgende måneder forhandlede man sig frem til enighed, hvor Højre sikrede sig sit vigtigstekrav omforholdstalsvalg. Grundlovenblev under­

skrevet den 5.juni 1915.

Ved den nye grundlov opfyldtes SD’s gamle krav om almindeligvalgret tilFolketinget.48 Partietskrav om 21 års valgret kunnedog ikke opfyldes.

Denhidtidige grænse ved30 år nedsattes til 25 år, men kun gradvistogmed et år for hvert valg.

Til Landstinget varvalgretsalderen derimod 35 år, og valgene varind­

irekte. I stedet forde tidligere kongevalgte indførtes en kategoriaf lands-

tingsvalgte. Landstinget bevarede således en hel del af sit konservative præg i forhold til Folketinget.

Men grundlaget for begge ting var for første gang den almindelige valgret. Kvinderogtyendefiknu også valgret,ogvælgerkorpset mere end fordobledes. Med den organisatoriske og politiske styrkelse, som 1913 kongressen markerede, stod SD godt rustet til at erobre de nye store vælgermasser.

Deltagelsen i forfatningskampenhavde været envigtig læreproces for Socialdemokratiet, og det havdesamtidigpå en lang række områder givet køb forat sikre grundlovsændringens gennemførelse. Fra 1913 begyndte partiet således for første gang at stemme for finansloven og dermed de militærebevillinger. Det var udtryk for partiledelsens betydelige offervilje af hensyn til den radikale regering oggrundlovssagen. Det blev indlednin­ gen til en kraftig styrkelse af alliancen meddet radikale regeringsparti. De lange og omskiftelige grundlovsforhandlinger betød endelig, at der blev lagt langt størrebeføjelser over på partiledelsenendtidligere, og at ledel­

sen i langt større udstrækningend ellers indgik i den politiske beslutnings­

proces omkring statsmagten. Det næste skridt i retning af integration i statsmagten fulgte med verdenskrigen ogborgfredspolitikken.

Noter

1. Forhandlingsprot.for Socialdemokratisk Forbund (= Soc. Forb.) 17/3 1910.

2. Forhandlingsprot.for Soc. forb. 2/4 1910.

3. Samme, 20/4 1910.Prot.forden socialdemokratiskepartikongres (=Prot.for partikong­

res) i 1910, s.4.

4. Prot. for partikongres 1910,s. 8.

5. Prot. forpartikongres 1910,s. 4f.

6. Prøt.for partikongres 1910, s. 8ff.

7. Prot. forpartikongres 1910, s.9.

8. Prot. for partikongres 1910, s. 9f.

9. Prot. for partikongres 1910, s. 10.

10. Enredegørelse for Socialdemokratiets rigsdagsvirksomhed (= En redegørelseforSoc.) 1910-11, s. 3ff.

11. Socialdemokratiets virksomhed 1908-1913. Beretning tilkongressen 1913, s. 12ff.

12. En redegørelse for Soc. 1912-13, s. 22ff.

13. Enredegørelse for Soc. 1912-13, s. 27ff og 1913-14, s. 14ff.

14. Jvf. note 12. Forhandlingsprot. forden socialdemokratiske rigsdagsgruppe (= Forhand­

lingsprot. for rigsdagsgruppen) 16/11 1912 og 8/2 1913.

15. Prot.for partikongres 1913,s. 42.

16. Samme,s. 45.

17. Samme, s. 48.

18. Samme,s.48.

19. Samme, s. 48.

20. Samme, s. 49.

21. Samme, s. 70.

22. Forhandlingsprot. forArbejdernes Fællesorganisation i København(= Forhandlings-prot. for Fællesorg.) 18/3 1913.

23. Prot. forpartikongres 1913, s. 54f.

24. Forhandlingsprot. forDeSamvirkende Fagforbund (= DsF) 21-22/4 1913.

25. Forhandlingsprot.forDsF 23-26/4 1913.

26. Prot.for partikongres 1913, s. 70.

27. Prot. forpartikongres 1913, s. 50f.

28. Samme, s. 51.

29. Forhandlingsprot. forDsF23-26/4 1913.

30. Samme, 25-28/4 1911.

31. Prot. for partikongres 1913, s. 50.

32. Samme, s. 75.

33. Samme, s. 75.

34. Samme, s. 77f.

35. Samme, s. 76f.

36. Samme, s.27ff.

37. Samme, s. 31.

38. Erhvervsfordelingen blandt kongresdelegerede,jvf. nedenfor.

39. Jvf. ovenfor.

40. Forhandlingsprot. for rigsdagsgruppen 17/41913.Forhandlingsprot.for Soc. Forb. 20/4 og 22/4 1913.

41. En redegørelseforSoc. 1913-14, s. 3ff.

42. Forhandlingsprot. for Soc. Forb. 2/6og 18/6 1913. Forhandlingsprot. for rigsdagsgrup­

pen 14/6og 17/6 1913.

43. Forhandlingsprot. for rigsdagsgruppen 18/19/6 1913.

44. Samme, 18/6 1913.

45. En redegørelse for Soc. 1913-14, s. 12ff.

46. Samme 1913-14, s. 14ff.

47. En redegørelse forSoc. 1914-15, s. 36ff.

48. Samme 1914-15,s. 54f.

De samvirkende Fagforbund i defensiven 1910-1914

Det

arbejdsretslige

system og

In document Slægtsforskere. Det er et (Sider 52-56)