Fra sin Virksomhed paa den fri Hede kaldtes Rye med sine Batailloner til Fredericia for at hjælpe med at sprænge den Jern
ring, som Fjenden havde lagt om Fæstningen. Efter Bombarde
mentet havde Fjenden nemlig begyndt en regelmæssig Belejring og bygget en Skanserække, som med større og mindre Mellem
rum strakte sig fra Hav til Hav, fra Lillebælt til Kattegat. Det var først efter mange Kampe, i hvilke vort Fæstningsartilleri, der for en Del betjentes af Fodfolk, hævdede sin Dygtighed, at det var lykkedes for Fjenden at faa sine Batterier opførte Nord for Fæstningen, hvorved Bæltet kunde bestryges og Forbindelsen mel
lem Fyen og Østerstrand afskæres; men nu lod ogsaa Komman
danten General Biilow anmode om at komme ham til Hjælp og befri Fæstningen. Biilow var rede. Den 4de og 5te Juli førtes foruden de 2 Brigader, der stod paa Fyen under Schleppegrell og Moltke, 1 Brigade af Ryes Korps fra Helgenæs og Ræders Brigade fra Als over til Fredericia. Den 6te Juli skete det store Udfald.
I første Linie gik Rye og de Meza, og tæt efter dem fulgte i anden Linie Schleppegrell og Moltke for at tage Tørnen op, naar første Linie blev træt. De fjendtlige Skanser stormedes, og deres Batailloner sprængtes og ødelagdes i den Grad, at der var mange Batailloner, der om Aftenen ikke havde 100 Mand samlede. Efter
hl■ isf
H^jjÉ K-lfi
g«' .. %
|-y*
'. c s r ’ . . ; *
:: ,'M i 11. ~ . *-.’••
Lv
■ ;■ E f l
(
ffir'r
Ilff. I
. ^
' ' < c .
-O
* i ^ ■ ■
>/ : C
>\y.
•^ • •
, / ; !
'. " "? •
<«
1 ' %••'•!
» * v
•'
-L>
36
Slaget sagde den preussiske General Zastrow, der ellers var en stor Skuespiller, til sine Folk: »Den, der i Dag er sluppen der
fra, han kan sige, han har haft Lykken med sig.« Men ogsaa paa vor Side var Tabet stort. Med Rette skrev Ingemann:
»Sej-CDo 3CD
" 3
P
CDS
N
P
crt?P
CD
c l
-<
CD
Q .
~nTS
CD
Q .
CD
O *
r * Q .
CD 3
CD
c f
-CD C _
c
CO
CD
rens Engel fløj over 0, dens Vinge dryppede af Blod«. Slagets Lyn, General Rye, var blandt de faldne. Der var Kompagnier, som havde mistet Halvdelen af deres Mandskab; men Jubelen over den vandne Sejr var stor. Fjenden flygtede ud af Jylland.
-r'.-s
Og den Dag i Dag fejres Fredericiadagen som en af de bedste Mindedage om, hvorledes Folket har kæmpet for sin Selvstændig
hed og Uafhængighed.
De yndede Talere Magister P. F. Hammerich og H. F.
Helweg gjorde Tjeneste som Feltpræster i Felttogene 1848 til 50 ; i 1849 forøgedes deres Tal med Carstensen fra Dybbøl og Hertel fra Moltrup, og i 1850 med Pastor E. Højer Møller og C. V.
Blume, der den 7de September 1850 bleve Feltpræster. C. C.
Boj sen forrettede Tjeneste baade som Feltprovst og .Feltpræst i 1848 og 49. I 1850 var Hammerich Feltprovst indtil December da han afløstes af Højer Møller. Præsterne vare meget af
holdte baade af Befalingsmænd og menige, og det var en sand Festdag, naar der stod i Dagsbefalingen: »I Dag er der Guds
tjeneste.« Den holdtes gerne paa aaben Mark. Enhver, der har deltaget i Forsvaret af Fredericia, mindes det storartede Skuespil, naar der var Gudstjeneste paa Marken foran Citadellet. Medens Bomberne brusede gennem Luften, tonede Salmen fra Tusinder af kraftige Struber: »Vor Gud han er saa fast en Borg«.
-T
fi . '- r-H *
Under den anden Vaabenstilstand, der varede fra 16de Juli 1849 til 16de Juli 1850, besattes Sydslesvig nf preussiske Tropper under General Hahn og Nordslesvig af svenske og norske Tropper under General Malmborg. Den øverste Styrelse i hele Sønder
jylland betroedes til en Embedsmand fra hver af de kæmpende Magter: Preusseren Eulenburg og Danskeren Tillisch. Holsten vedblev at være underlagt Oprørerne; det styredes af W. Beseler og F. Reventlow.
Etter tvende udstykkede Felttog mistvivlede Preussen, der tilmed — fordi det havde bolet med Revolutionen i 184S — var kommen paa Kant med Rusland og Østerrig, om at kunne kue Dan
mark. Paa Tysklands Vegne sluttede det den 2den Juli 1850 Fred i Berlin. Da man ikke kunde komme overens om Betingelserne, bestemtes der simpelt hen, at der fremtidig skulde være Fred og
Venskab mellem Danmark og det tyske Forbund; men begge for
beholdt sig alle de Rettigheder, der tilkom dem før Krigens Be
gyndelse. Freden blev altsaa kun en Vaabenstilstand paa ube
stemt Tid.
Fuldstændig opgav de tyske Stater dog ikke-Oprørerne.
Baade Preussen, Hannover og Baiern forsynede Oprørshæren med Stabsofficerer, yngre Officerer, 2500 Underofficerer og menige samt fortrinlige Vaaben. Preusseren Wiliisen blev Overgeneral, Baireren v. der Tann Stabschef og Hannoveranerne Wynecken og Wissel Souschef og Artillerichef. Næsten alle Brigade-, Bataillons-, Bat
teri-, Eskadrons- og Kompagnichefer vare Preussere. Oprørernes Hær talte 34,000 Mand; den bestod af 12 Eskadroner, 80 Ka
noner og 40 Halvbatailloner, delte i 5 Brigader. Den danske Hær, der førtes af General Krogh med Flensborg til Stabs- og H. Kauffmann til Souschef, talte 39,000 M and; den bestod af
19 Eskadroner, 96 Kanoner og 32 Batailloner, delte i to Divi
sioner hver paa 3 Brigader, 2 Batterier og 3 Eskadroner samt et Reserverytteri og Artilleri.
Endnu inden Vaabenstilstanden udløb, overskred Oprørshæren den 13de Juli Ejderen og forberedte sig i de næste Dage til at modtage den danske Hær i den fordelagtige Stilling paa Isted Hede Nord for Slesvig.
Den danske Hær, der fra Juli Maaneds Begyndelse dels stod i Trekanten Vejle-Fredericia-Kolding, dels paa Als og i Fyen, brød den 16de Juli op og gik til Flensborg for at skærme denne gamle danske By. Allerede den 18de Juli kamperede den danske Hær Syd for Byen og forblev der til 24de Juli. Oprørerne benyttede Tiden fra 12te—24de Juli til at forskanse Tstedstillingen med Jordværker, Forhug, Oversvømmelser, Barrikader og Løbebroer.
Willisens Slagplan var at angribe i Fronten i Forbindelse med et Stød mod den danske Hærs venstre Flanke. Danskerne skulde kastes ud i Jalm Mose. Kroghs Slagplan bestod i et An
greb i Fronten i Forbindelse med et Stød mod Oprørernes venstre Flanke. De skulde afskæres Tilbagetoget til Rendsborg. Som Følge af, at begge Hære havde samme Tanke: begge gik angri
bende til Værks ad de mange Veje, saa frembragte det vældige Sammenstød paa samme Tid paa alle Valpladsens Holdepunkter.