Formålet med den loglineære statistiske model er at undersøge centrale sammenhænge mellem variablene i datamaterialet. Analysen inddrager køn og skolens karaktergennemsnit som sættes i relation til de fire centrale dimensioner fra faktoranalysen. Metoden giver mulighed for at undersøge, om de marginale sammenhænge mellem udvalgte faktorer kan forklares af en tredje variabel, en såkaldt confounder (Allerup et al., 2013; Kreiner, 1996). I analysen udarbejdes en seksdimensional kontingenstabel, der indeholder variablene: køn, skolernes karaktergennemsnit, skolens relevans og forventninger til fremtiden, lærer/elev-forhold, kammeratskabsstøtte og familiær støtte. I den foregående analyse er sidstnævnte fire dimensioner behandlet adskilt gennem Varimax rotationen. Faktorerne er som resultat af principal component ortogonal Varimax rotation således stokastisk uafhængige. Den følgende analyse udarbejdes således ikke med det formål at analysere sammenhængen mellem dimensionerne. De sammenhænge der ses mellem de fire dimensioner i figur 6.7 (illustreret ved linjer og gammaværdier mellem de enkelte dimensioner) kan således betegnes som ”falske”, fordi de i udgangspunktet er ”født” uafhængige. De følgende analyser vil derfor udelukkende fokusere på den betingede uafhængighed mellem elevernes baggrund, herunder køn og skolens karakterniveau, og de enkelte dimensioner.
136
Figur 6.7: Diagram over køn, skolens karaktergennemsnit og fire dimensioner
Diagrammet viser hvilke faktorer, der korrelerer med hinanden. Dette tydeliggøres med streger mellem de enkelte cirkler, der indikerer, at der er en sammenhæng. På alle streger er der skrevet en værdi, der udtrykker, hvor stærk korrelationen er. Disse tal angiver værdien af den statistiske størrelse ’gamma’, et mål for statistisk korrelation mellem siderne i den tilhørende flerdimensionale kontigenstabel. Gammaværdierne antager værdier fra –1 til +1. Hvis gammaværdien mellem to variable er 0, er der ingen sammenhæng, hvor +1 angiver positiv sammenhæng og -1 angiver en negativ sammenhæng (Kreiner, 2007).
I diagrammet foretages simultane analyser, hvilket betyder, at der hele tiden kontrolleres for flere dimensioner. Eksempelvis kan der godt marginalt set vises en sammenhæng mellem skolernes karaktergennemsnit og kammeratskabsstøtte, men når der kontrolleres for eksempelvis lærer/elev-forholdet, forsvinder sammenhængen. I det tilfælde optræder dimensionen lærer/elev-forhold, som en potentiel confounder. I det følgende arbejder jeg videre med to faktorer, køn og skolens karaktergennemsnit, set i relation til de
137
dimensioner, de korrelerer med i diagrammet. Formålet er at undersøge, om der kan ses forskel mellem skoler, og om der ses forskel på drenge og pigers besvarelser.
Der tages indledningsvis udgangspunkt i kønnets betydning for de tre dimensioner, skolens relevans og forventninger til fremtiden, familiær støtte og kammeratskabsstøtte, der er dannet sammenhæng mellem i figur 6.7. En analyse af sammenhængen mellem kønnets betydning for skolens relevans viser marginalt set, at der er en svag signifikant negativ sammenhæng (γ = -0,09). Af andelen af elever der oplever skolen mindre relevant, og som har mindre positive forventninger til deres fremtid, er drengene stærkere repræsenteret (28 %) end pigerne (22 %). En simultan analyse viser yderligere, at denne sammenhæng er moderat signifikant for elever, der giver udtryk for en ringere grad af støtte hjemmefra (γ = -0,23). Når der samtidig kontrolleres for skolens karaktergennemsnit, ses der ikke her en korrelation. Det er således ikke elever fra bestemte skoler, det især gør sig gældende for (jf. bilag H).
Anden analyse er foretaget af forholdet mellem elevernes køn og familiær støtte, der ligeledes viser en signifikant svag sammenhæng, hvor især drenge med middel kammeratskabsstøtte udtrykker dårligere familiær støtte end pigerne (γ = -0,23) (jf. bilag I).
En tredje marginal analyse, viser en svag signifikant sammenhæng mellem køn og kammeratskabsstøtte, hvor flere piger end drenge giver udtryk for at have dårlig støtte fra deres kammerater i klassen og på skolen (γ = 0.06). Endvidere viser de simultane analyser, at især piger, der oplever dårlig kammeratskabsstøtte, også giver udtryk for at have ringe grad af støtte hjemmefra (jf. bilag J).
De tre analyser viser, at der kan være en tendens til, at der er flere drenge end piger, der ikke finder skolen relevant og har mindre positive forventninger til deres fremtid. Modsat ses der flere piger end drenge, der giver udtryk for lav kammeratskabsstøtte. Fælles for de tre analyser er, at den familiære støtte viser sig at være betydningsfuld. Den familiære støtte ses som potentiel confounder, hvilket betyder, at den kan være en del af forklaringen bag de udvalgte sammenhænge.
138
Det andet overordnede fokus for denne analyse er forholdet mellem skolernes karaktergennemsnit og dimensionen skolens relevans og forventninger til fremtiden samt forholdet mellem skolernes karaktergennemsnit og dimensionen lærer/elev-forhold.
Som tidligere pointeret er lærer/elev-forholdet særlig interessant for afhandlingens tema, der fokuserer på engagerende undervisning. Det vil derfor også være denne dimension, der bliver central i den følgende analyse og ligeledes i afsnit 6.5, hvor der redegøres for valget af klasser til den kvalitative undersøgelse.
En marginal analyse viser, at der er en signifikant korrelation mellem lærer/elev-forhold og skolens karakterer (γ = 0,15). Resultatet betyder, at jo højere karaktergennemsnittet er på skolen, des bedre er lærer/elev-forholdet ifølge eleverne uanset køn, hvilket ses i en efterfølgende simultan analyse (jf. bilag K).
Lignende analyse er foretaget ift. elevernes oplevelse af skolens relevans og forventninger til fremtiden, og også her iagttages en signifikant moderat sammenhæng med skolens karakterer (γ = 0.16). Køn har i den sammenhæng ikke betydning, så sammenhængen gælder for både piger og drenge. Således oplever elever fra skoler med højt karaktergennemsnit skolen som værende mere relevant, og de har mere positive forventninger til deres fremtid end elever fra skoler med lavere karaktergennemsnit.
Denne sammenhæng er især stærk for elever, der giver udtryk for et dårligere forhold til deres lærere (γ = 0.30) (jf. bilag L.).
139