Sammensætning af lønnede og frivillige rådgivere

Økonomi- og gældsrådgivning i Europa udføres typisk af et bredt sammensat personale og/eller frivillige med hensyn til organisatorisk tilknytning, uddannelse, arbejdstid og anciennitet. I lande, hvor økonomi- og gældsrådgivningen er organiseret af NGO’er – dvs. ikke bygger på lovgivning og permanent finansiering – er andelen af frivillige og deltidsansatte typisk stor.

Dette er fx tilfældet i Danmark. I Finland, Norge og Sverige er der af sagens natur flere lønnede medarbejdere, fordi gældsrådgivningen foregår i offentligt regi. En del af disse medarbejdere er deltidsansatte: fx i Sverige var der i 2015 i alt ca. 360 rådgivere fordelt på 240 årsværk (Olofsson & Lindberg 2016); i Finland var der i 2014 et tilsvarende antal set i forhold til befolk-ningstallet (Jokinen 2015).

Tabel 6.1 nedenfor giver et overblik over antallet af frivillige i de rådgivninger, KORA har un-dersøgt. Det fremgår af tabellen, at cirka 60 % af rådgivningerne rummer frivillige, og at cirka 20 % af rådgivningerne har tilknyttet mellem en og ni frivillige. Frivillige omfatter både perso-ner, som er erhvervsaktive og trådt ud af arbejdsmarkedet, ligesom der er studerende og praktikanter blandt de frivillige.

Tabellen viser samtidig, at der er stor forskel på, hvorvidt rådgivningerne inden for de forskel-lige ministerområder rummer frivilforskel-lige i rådgivningen eller ej. Således ses det, at rådgivnin-gerne på UIBM’s område i meget begrænset omfang rummer frivillige. Omvendt har alle råd-givningerne på SIM’s område frivillige tilknyttet rådgivningen²³, mens BM’s rådgivninger er jævnt fordelt i forhold til hvorvidt de konkrete rådgivninger rummer frivillige.

Tabel 6.1 Antallet af frivillige

SIM UIBM BM Uden bevilling I alt

Ingen - 9 2 1 12 (41 %)

1-9 1 1 1 3 6 (21 %)

10-19 3 - - - 3 (10 %)

20-49 2 - - - 2 (7 %)

50-99 3 - 2 - 5 (17 %)

100 eller derover 1 - - - 1 (3 %)

N 10 10 5 4 29 (100 %)

Note: ”Hvor mange frivillige yder gældsrådgivning (personer)?”. At andelene ikke summerer til præcis 100 %, skyldes afrunding. Antallet af frivillige tilknyttet organisationerne er opgjort til 547. Heraf er 78 studerende og 13 prak-tikanter, svarende til henholdsvis 14 % og 2 % af det samlede antal frivillige.

Kilde: KORAs telefonsurvey 2016.

23 På SIM’s område er det et krav, at gældsrådgivningerne baseres på frivillig arbejdskraft.

De frivilliges opgaver omfatter primært rådgivningssamtaler og den tilhørende sagsbehandling.

(se kapitel 7 for indholdet af rådgivningen). I nogle tilfælde er de frivillige bisiddere i møder med banken, kommunen og/eller retten. I enkelte rådgivninger har de frivillige desuden admi-nistrative opgaver og deltager i forebyggende aktiviteter så som undervisning og oplæg på skoler. Hvilke arbejdsopgaver og funktioner, de frivillige varetager, afhænger af den enkelte organisation og den enkelte frivilliges ressourcemæssige formåen og faglige kompetencer. Der er ingen sammenhæng mellem rådgivningens indhold i forhold til kompleksiteten af sager og forekomsten af frivillige i de konkrete rådgivningen.

De frivillige stiller sig til rådighed for rådgivningerne en til fem timer om ugen. Det fremgår af Tabel 6.2. Hvor mange timer, de frivillige lægger, svinger dog meget fra frivillig til frivillig og varierer i løbet af året.

Tabel 6.2 De frivilliges arbejdsindsats

SIM UIBM BM Uden bevilling I alt

1-2 timer 4 - 2 1 7 (41 %)

3-5 timer 6 1 1 2 10 (59 %)

6-10 timer - - - - 0

Mere end 10 timer - - - - 0

Andet - - - - 0

N 10 1 3 3 17 (100 %)

Note: "Hvor mange timer lægger de frivillige typisk på en uge?".

Kilde: KORAs telefonsurvey 2016.

Det er forskelligt, hvordan rådgivningerne engagerer og rekrutterer frivillige. Rekrutteringsme-toder omfatter mund-til-mund-metoden, personlige henvendelser til enkeltpersoner og orga-nisationer, opslag på uddannelsesinstitutioner, biblioteker, frivilligcentre mv., oplæg og arran-gementer, opslag på nettet (egen hjemmeside, frivilligportaler, studenterportaler, sociale me-dier mv.), nyhedsbreve samt markedsføring og artikler i aviser, blade mv. Mange af rådgivnin-gerne afholder desuden indledende samtaler med de potentielle frivillige, inden de tilknyttes rådgivningen.

Alle rådgivninger peger dog på, at de i udpræget grad gør brug af deres netværk af offentlige, halvoffentlige og private organisationer. Eksempelvis har KFUM’s Sociale Arbejde (KFUM 2016) og Settlementet (Settlementet 2016) en aftale med Finansrådet om, at Finansrådet formidler kontakt mellem bankrådgiver og rådgivningerne. Finansinstitutterne giver typisk deres ansatte løn for noget af den tid, de bruger som frivillige (Corporate Social Volunteering).

Vendes blikket mod de lønnede medarbejdere har stort set alle rådgivninger i KORAs kortlæg-ning, som vist i Tabel 6.3, lønnede medarbejdere ansat (93 %). Størstedelen af rådgivningerne (79 %) har en til to medarbejdere ansat. Det er kun rådgivninger uden for satspuljeordnin-gerne, som ikke har lønnet personalet tilknyttet.

Tabel 6.3 Antallet af lønnede medarbejdere

SIM UIBM BM Uden

bevil-ling I alt

Ingen - - - 2 2 (7 %)

En medarbejder 5 5 2 1 13 (45 %)

To medarbejdere 4 2 3 1 10 (34 %)

Tre medarbejdere - 3 - - 3 (10 %)

Mere end tre medarbejdere 1 - - - 1 (3 %)

N 10 10 5 4 29 (100 %)

Note: "Hvor mange lønnede medarbejdere er tilknyttet gældsrådgivningen inklusive adm. personale og ledere (årsværk)?". At andelene ikke summerer til præcis 100 %, skyldes afrunding. Antallet af lønnede medarbejdere er opgjort til 55. Heraf er 27 fuldtidsansatte og 28 deltidsansatte.

Kilde: KORAs telefonsurvey 2016.

Tabel 6.4 viser fordelingen af lønnede medarbejdere på henholdsvis fuldtids- og deltidsansatte.

Som det fremgår af tabellen, er fordelingen fifty-fifty: Knap halvdelen af de lønnede medar-bejdere er fuldtidsansatte (49 %), og lidt over halvdelen er deltidsansatte (51 %). På SIM’s område er antallet af deltidsansatte en anelse overrepræsenteret set i forhold til gennemsnit-tet.

Tabellen viser desuden, at der gennemsnitligt er 1,5 lønnede medarbejdere tilknyttet rådgiv-ningerne. Rådgivningerne på UIBM’s område har med gennemsnitligt 1,7 medarbejdere flest lønnede medarbejdere. Økonomi- og gældsrådgivninger er således i forhold til antal ansatte medarbejdere forholdsvis små enheder.

Tabel 6.4 Lønnede medarbejdere fordelt på fuldtids- og deltidsansatte

SIM UIBM BM Uden bevilling I alt

Antal fuldtidsansatte 8 11 5 3 27 (49 %)

Antal deltidsansatte 12 11 5 0 28 (51 %)

Antal ansatte i alt 20 22 10 3 55 (100 %)

Antal ansatte i alt (gns.) 1,4 1,7 1,4 1,5 1,5

N 10 10 5 2 27

Note: "Hvordan er fordelingen af lønnede medarbejdere på fuldtids- og deltidsansatte?".

Kilde: KORAs telefonsurvey 2016.

Det svinger meget fra rådgivning til rådgivning, hvilke opgaver og funktioner de lønnede med-arbejdere varetager. I nogle rådgivninger – især på UIBM’s og BM’s område – varetager de lønnede medarbejdere både selve rådgivningen og de administrative opgaver i projektet, mens det lønnede personale i andre rådgivninger primært har ansvar for planlægningen og styringen af rådgivningen og kun i begrænset omfang tager del i selve rådgivningen. Rådgivningerne på SIM’s område adskiller sig her fra de øvrige rådgivningerne ved, at en stor del af de lønnede medarbejderes ressourceforbrug går til ledelse, rekruttering, koordinering, oplæring og kom-petenceudvikling, vejledning, understøttelse mv. af de frivillige, mens de frivillige varetager selve rådgivningen. Det gælder også for de civilsamfundsforankrede bevillingsmodtagere på BM’s område.

At arbejde med rådgivning baseret på frivillige rummer både fordele og ulemper for gennem-førelsen af rådgivning. Under casebesøgene gives der udtryk for, at mange frivillige med de

rette kompetencer er stabile, ofte over mange år. Det kan dog, i nogle områder, være vanske-ligt at rekruttere frivillige med de rette kompetencer. Selv om nogle af de frivillige er pensio-nister, udtrykker flere også udfordringer forbundet med, at det kan være svært at få frivillige i dagtimerne. Mange frivillige passer deres arbejde og studie i dagtimerne. Det kan være en udfordring for dialogen med kreditorerne, der typisk er tilgængelige i dagtimerne. Ydermere er det en udfordring, at de frivillige typisk kun arbejder få timer om ugen. Det kan betyde, at de enkelte rådgivningsforløb kommer til at strække sig over meget lang tid og kan gøre det van-skeligt at følge op på sagerne. En kontaktperson i en frivillig organisation fortæller at:

Det er en udfordring, at vores frivillige engagerer sig omkring fire til fem timer om ugen. Fra man skriver, man skal gerne have et møde, til man får et møde, der går der op til 14 dage, nogle gange mere i spidsbelastningsperioder, hvor en fastansat gældsrådgiver ville kunne gå ind akut og løse nogle ting. Der er noget med arbejds-tiderne. Mange af kreditorerne har åbent i dagtimerne. Vi arbejder efter arbejdstid.

Der er nogle sådan rent strukturelle udfordringer.

Rådgivninger med frivillige betoner også, at arbejdet med frivillige kræver investering af tid, understøttelse, økonomi, og at frivillige kun laver det, de selv gerne vil. Man kan ikke tilrette-lægge opgavefordeling og lede arbejdet med frivillige på samme måde som lønnet arbejdskraft.

Man er nødt til at tage udgangspunkt i dét, der driver dem, og det de vil, og relationen er ikke bundet af et kontraktligt forhold. En kontaktperson i en frivillig organisation fortæller at:

Jamen det er, at man ikke kan lave en kontrakt med dem, der forpligtiger dem i tre eller seks måneder. Så det kan jo gå ret stærkt med, at de skal noget andet. Ulem-pen kunne også være, hvis man ser den ansatte som modsætning, hvis jeg fx ser på (medarbejders navn, red.) og min rolle – altså vi laver alle mulige opgaver i det her projekt – er det kopimaskinen, der står stille, så må vi jo ned og få den til at virke, eller er der ikke nogen, der lige har brygget kaffen til rådgivningsaftenen, så gør vi det lige også. Vi er ligesom forpligtiget til at gøre næsten hvad som helst – store og små opgaver – hvor den frivillige får man ikke til hvad som helst. Hvis man skal have et godt frivilligmiljø, skal man lytte godt efter, hvad det er, de frivillige synes er sjovt at lave.

Frivillige kan være svære at styre i forhold til det, som projektbeskrivelser og mål formulerer, idet der ikke er et ansættelsesforhold. De ”går deres egne veje” og foreslår ind imellem tiltag og indsatser, som ikke er mulige inden for bevillingens rammer. Denne ’ustyrlighed’ rummer samtidig også en særlig styrke og fleksibilitet, som især betones af den rådgivning, der ikke modtager satspuljestøtte og dermed ikke arbejder på baggrund af krav fra en bevillingsgiver.

En kontaktperson i en frivillig organisation fortæller at:

Og jeg tænker, at lige præcis det frivillige arbejde kan gå derhen, hvor borgerne og den frivillige synes, at det skal gå hen. Og det synes jeg jo, i det her regelstyrede samfund, hvor der er regler for hvad som helst, er vigtigt.