Samfundsmæssigt udbytte

Ud over mangelfuld viden om rådgivningens mere langsigtede udbytte hos brugerne nævnes i tidligere analyser mangel på dokumentation af indsatsens samfundsmæssige effektivitet som en stor udfordring både i nationale og tværgående rapporter, med en forventning om, at råd-givning sammen med andre aktiviteter er økonomisk rentabel. I en EU-rapport (Alleweldt et al. 2013) præsenteres gældsrådgivning som et af midlerne til at reducere overgældssætning, og det konkluderes, at der er sociale og økonomiske fordele ved at forhindre og adressere overgældssætning.

Der er dog gennemført enkelte analyser, som søger at opgøre gevinsten for samfundet ved rådgivningen. Resultaterne kan ikke umiddelbart overføres til danske forhold og kan derfor alene tages til udtryk for en potentiel gevinst ved gældsrådgivning. (Den danske kontekst og de danske rådgivningers varierede indhold er anderledes end indhold, tilgange og kontekst i andre lande). I Sverige og Finland er der gennemført beregninger, som tyder på, at gældsråd-givningen giver besparelser dels i form af helbredsmæssige omkostninger (Ahlström & Edström 2014, Rigsrevisionen 2015), dels i form af besparelser i andre sektorer i samfundet (Jokinen 2015, Rissanen 2015). En cost-benefitanalyse i Holland, hvor gældsrådgivning lige som i Norge, Sverige og Finland er pålagt kommunerne, finder, at den gennemsnitlige økonomiske gevinst i en kommune er dobbelt så stor som de gennemsnitlige omkostninger ved gældsrådgivning (Jungmann & Anderson, u.å.). I Sverige er de afledte udgifter af befolkningens gældsproblemer

beregnet til årligt at udgøre ca. 200 mia. svenske kr. som følge af tabt arbejdsfortjeneste og øgede udgifter til sundhedsvæsenet (Rigsrevisionen 2015). Endvidere tyder analyser af Ahlström & Edström (2014) vedrørende sammenhæng mellem gæld(srådgivning) og helbred på, at kontakten med rådgivningen er relateret til en positiv oplevelse, og at der er positiv sammenhæng med fysisk helbred. I Finland har man vurderet, at besparelserne især vedrører det sociale område og beskæftigelsesområdet (Jokinen 2015), og at gældsrådgivning og gælds-sanering forebygger og/eller formindsker marginalisering blandt overgældssatte. Desuden vil økonomi- og gældsrådgivningens administrative processer kunne forenkles, med besparelser som følge. Endvidere tyder det på, at social kreditering, som er blevet praktiseret i de finske kommuner siden 2000, betyder besparelser på menneskeligt niveau, dvs. mindske helbredsri-sici og sociale problemer, og påvirke samfundsøkonomien positivt i form af færre udgifter til kontanthjælp (Rissanen 2015). Man kunne tilsvarende i Danmark gennemføre registerbaserede undersøgelser for de rådsøgende borgere, som modtager rådgivning i kommunerne.

8.4 Opsamling hovedresultater

Samtlige aktører i KORAs undersøgelse dokumenterer rådgivningen, men på meget forskellige og usammenlignelige måder. Dokumentationen bruges både til intern læring, markedsføring og som dokumentation for rådgivningens arbejde. I litteraturen om økonomi- og gældsrådgiv-ning diskuteres brugernes udbytte og rådgivgældsrådgiv-ningernes effektivitet ofte, men eksisterende må-linger er ofte blevet gennemført af rådgivningerne selv, hvilket betyder, at resultaterne er forbundet med stor usikkerhed. Også i Danmark findes flere rapporter med selvevalueringer.

Det er et fællestræk for flere af rådgivningerne i KORAs undersøgelse, der ikke foregår i kom-munerne, at det for nogle borgergrupper er afgørende, at borgerne ikke registreres ved navn og CPR-nr. Det indebærer naturligvis, at det er vanskeligt at gennemføre registerbaserede undersøgelser af rådgivningens eventuelle effekt. Men det vil teoretisk være muligt i de kom-munalt forankrede rådgivninger. På samme måde viser både de danske cases og eksisterende viden, at det er vanskeligt at opnå en tilfredsstillende gennemførelsesprocent på undersøgelser blandt brugerne et halvt år efter rådgivningsforløbets afslutning. Mange eksisterende undersø-gelser omfatter derfor kun korttidseffekter af rådgivningen, og litteraturen betoner, at der mangler viden om langtidseffekter af rådgivningen. I flere rapporter efterlyses en mere syste-matisk evidens, ikke alene om brugernes økonomi men også om de mere langsigtede effekter for helbred, levevilkår, arbejdssituation mv. Brugerundersøgelser, hvor brugere er blevet fulgt over en længere periode, bygger på meget begrænset materiale. I KORAs undersøgelse for-tæller informanterne, at brugerne skifter telefon, flytter og har uvilje mod at have kontakt med rådgivningen og evaluatorer.

Der er i Sverige og Finland gennemført analyser, der søger at opgøre det samfundsmæssige udbytte ved gældsrådgivning. Resultaterne kan ikke umiddelbart overføres til Danmark, da kontekst og ydelser er anderledes, men de peger i retning af, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at yde rådgivning.

Informanterne i KORAs undersøgelse er heller ikke i tvivl om borgernes konkrete udbytte, og flere fortæller om konkrete eksempler på borgere, der på baggrund af rådgivningen har fået forbedret deres samlede livssituation. I sammenhæng hermed gør flere cases i KORAs under-søgelse opmærksom på borgernes komplekse udfordringer generelt, hvorfor målinger og eva-lueringer med fordel kan rette sig mod borgernes samlede livssituation frem for mod deres økonomiske situation alene. Andre betoner det uddannelses- og beskæftigelsesrettede fokus, og andre igen, at nogle borgere er så udsatte, at målet for rådgivningen ikke er at gøre dem

gældfrie, men derimod at give dem værktøjer til at etablere kontrol over deres økonomiske situation.

Blandt KORAs informanter opleves det som en generel udfordring at kunne afgøre konkrete årsagsvirkningssammenhænge mellem rådgivningen og borgernes eventuelle forbedrede øko-nomi, idet denne også kan være et resultat af andre indsatser, ligesom dokumentationspraksis og målinger kræver ekspertise, der ikke altid er til stede i rådgivningerne. Som nævnt beskriver også litteraturen disse udfordringer.

De danske cases peger dog på flere elementer af rådgivningen, som det er relevant at måle på (gældens og rådighedsbeløbets størrelse, gengangere, antal restancer, antal udsættelse af egen bolig m.m.), men det kan, som nævnt, være vanskeligt at få adgang til dele af disse data, og de konkrete rådgivningers dokumentationspraksis er usammenlignelig.