49 Forspil.
S o m : H v o r B o lg en larm e r h sit fra S o . D e t er heel underligt et S p r o g H u n h ar, den D a n e - S a g e ,
H u n taler kun saa jccvnt, og dog S a a snildt om gamle D a g e , E t S p e i l hun forer i sit S k jo ld , H v o r N y a a r sig med Hedenold I Lignelse forene.
J a , ei idag og ei igaar, 0 D a n n e m a r k , du kjoere!
D u fik de underfulde K aa r, D u skal til G r a v e n boere,
D e stande fast paa N o r n e r s S k j o l d , D e klinge gjennem hver en O l d 1 sode V e m o d s - T o n e r .
50. Kong Skjold.
Lytter I , som end h ar Lyst T i l at hore H a v f r u - S a n g e n , I hvis B a r m er end et Bryst, Hvoelvet efter B o l g e g a n g e n ;
I hvis A are r end en Flod S l y n g e r sig iblandt Kjoerminder Af det danste Hjerteblod,
R osenrodt i Liljekinder!
N em m er g rand t den forste S a n g , S o m er N og len til dem alle:
B o lg e n , der med Harpeklang Bcelter sig om sit Valhalle,
O m det gronne G u d h j e m s Bryst, H v o r i lyse Bogesale
O m en gylden G im le-H o s t S y n g e tusind N attergale!
D e t er Kvadet om Kong S k j o l d , D e t er Visen om den Lille,
D e r kom hid i Hedenold,
H v o r som T a a r e r V o v er trille, Kom fra G o d e h a v n i Lon, S t y r e t ud med runde Hcender, B a n d t som D a n m a r k s Fosterson Bcelte sit om Bjorne-Lcender!
S e l v sig styred underfuld
Snekken med v or Lykke-Skipper, E i han rnged over G u l d ,
Hviled kun paa gyldne Vipper,
F o rte kun som F r a g t ombord S o l v og G u l d og B r y n j e r klare, F o r b lan dt Kcempe-Folk i N o r d G a v m ild h e d at aabenbare.
I den Lilles M o r g e n d r o m S p e i l e d sig utalte D a g e ; Velbekjendt er T i d e n s S t r o m
M e d den Snekke uden M a g e , H id ind til f ra Hedenold
S t y r e t godt ved N o r n e n s Finger, O g med Vippen under S k j o l d B a a r e t som p a a D u e v i n g e r !
53 Skjold kommer til Danmark.
I gamle D a g e det v a r engang, A t Danske Folk v a r i K o n g e tra n g ; D e G o d e groed, og de O n d e loe, H v o r I n g e n hegner, kun T o r n e groe.
D a kom en Snekke for fulde S e i l , M e d Love-Hoved og H j e r t e - S p e i l ,
M e d G u l d og V a a b e n og S t a d s ombord, M e n ikke en Sjoel ved M a s t og R oer.
D e r v ar dog Liv, for en lille D r e n g Alene laae i den store S e n g ,
E n Neg v a r bundet med Ax og S l r a a , D e n hviled D ren g e n sit Hoved paa.
O g hvo r han sov, baade speed og spag, D e r vaied over et Kongeflag,
S a a liljehvidt og faa rosenrodt,
S o m kun hos F r e i a paa Kinden modt!
H v o r det i Landet blev hort og spurgt, D e t tyktes alle et Jcertegn stort,
D e hvisked: B a r n e t er O d i n s S o n , T i l Hjcelp os skikket fra h am i Lou!
D e satte Negen da paa sin R o d , H v o r D an ed rot ten , han ellers stod,
S a a tog de S t o r e den Lille op, O g kjont h am satte i Axetop!
D a N y t m an spurgte med Vaabengny, O g hoit det gjalded i vilden S k y :
H il dig, vor Konning, bliv rund og bold, S a a Skjalde sjunge om D a n m a r k s S k j o l d !
52. Kong Hading.
S o m : Folkevisen om N atterg alen . Kong H a d i n g sidder ved N ad v e rb o rd V ed unge stjon R a g n h i l d s S i d e , D e skifte saa m angent H j e r t e n s - O r d , D e t stunder mod M i d n a t s t i d s .
O g see, da rv r e r sig S t e e n og M u l d , D e t S y n fast D r o n n i n g e n skrcemmer, E n Kvindeskikkelse underfuld
S i g hcever ved A rne ns E m m e r . S m a a b l o m s t e r bcerer hun i sit S k j s d , S a a liflige, friste og g rv n n e :
D e n M a n d er ikke i Verden fod, D e r nogen T i d saae dem saa stjvnne.
„ H v o r slige Urter om Vintren groe, D e t lyster I vel at vide;
F v l g med mig, Konning, saa saaer du R o , D u p a a m it Leide kan lide."
H u n D r o n n i n g e n rcekker de Blomster smaa, O g gaaer mod A rnen tilbage,
S l a a e r over Kongen sin Kaabe blaa, M a a b r a t h a m med sig neddrage.
I S l u d og T a a g e r p a a lsnlig S t i I M u l m Kong H a d in g fremtræder, E n Kongefkare h a m gaaer forbi I P u r p u r og Skarlagenklceder.
D e n S k a r e lader han fare i Fred, Heel scelsomt er han tilmode,
P a a grvnne Enge det T o g fremskred, D e r V in ter-U rterne gro'de.
P a a Blomsterne glimter en S t j e r n e svagt, Fu ld tvel dog kan han dem kjende;
I D y b e t bruser den F l o d med M a g t , S o m kom den fra V erdens Ende.
H a n feer bortrulle i dybe S t r d m Al V erdens S p y d e og P ile,
H a n fremad gaaer, som han slei i D r g m , E i standse kan han, ei hvile.
M e d Kvinden han gaaer over store B r o , D e r seer han to kcempende Hcere,
O g Kongen vorder i Hjertet f r o;
„ M o n alt jeg i V a l h a l v a r e ? "
„ B l a n d t Koemperne gaaer d u , som faldt paa V a l O g loengst efter V a l h a l stunded;
S o m store S k y g g e r de kcempe skal, T i l D a g f o r dem er o prundet."
„ M e n S t j e r n e n blinker saa m a t kun her, D e Urter er dunkelrsde." —
„Lad rulle i S t r o m m e n de brudte Spoer, Lad kcempe, lad kcempe de D e d e ! "
N u gange de frem til en M u u r faa stor, D e n haver i Verden ei Lige,
O v e r den gik aldrig M e n n e s k e - S p o r , O v e r den kan Kongen ei stige.
H o i t H a n e n galer i dunkle Lund B l a n d t Skyggekoempernes S k a r e r ,
Kvinden afriver dens Hoved p aa S t a n d , O g smiler, der Livet henfarer.
F u g l e n s H oved v a r uden Rest, H u n ind over M u r e n det svinger;
D e r galer den atter med Liv og med Lyst, S a a J o r d og H im m e l gjenklinger! —
Kong H a d in g svimler mod vilden S t r o m , S a a e ei hvor han kom tilbage:
T e n G a n g ham tyktes en scelsom T r o m , M e n gloeded ham alle D ag e.
Ved Arnen sad han end mangen Kveld V ed nnge stjon R a g n h i l d s S i d e ;
S m a a b l o m s t e r n e gloeded D r o n n i n g e n s Sjoel, D e blonistred ved Vintertide.
Kong H ad in g smiled heelt trost derved:
„ J e g saae hvor de Blomster udsprunge,
M e n jeg veed, hvor S o l e n aldrig gaaer ned, O g hvor dode Fu gle kan sjunge!"
53. Frode Fredegod.
Egen T o ne af N utzhorn D e r lod fra gamle D a g e E t Kvad i D a n e v a n g , O m Lykke uden M a g e , D e t kaldtes G r o t t e - S a n g , O g det stal atter lyde H o s So e llan dsfa r og J y d e , T h i „gjemt er ikke glemt!"
8
O g det v a r D å n e - D r o t t e n , Kong F r o d e F r e d e g o d ,
H a n s Kvcern de kaldte G r o t t e n , D e n aldrig stille stod,
T h i alt som han befaled, S a a G r o t t e gik og maled A lt hvad h am hued bedst.
T o Kvinder v a r til Hove, D e maled, N a t og D a g , R o d t G u l d og gronne S k o v e T i l F r o d e s Velbehag,
M e d Fred og F r y d og A§re, H v a d Hjertet kan begjcere O g O i e t tindre ved.
D o g Kvinderne til Hove, S o m maled G u l d og Held, E i R o sik til at sove I D a g n i n g eller K v e l d ; D e hviled kun som G jo ge n I m e l l e m Kuk p a a B o g e n E n S o m m e r a f t e n - S t u n d . D e t v a r to Jættekvinder, D e kaldtos F e e n og M c e n , O g for de blege Kinder D e hcevned sig igjen;
D a spandt de ud af Hjernen D e n gamle G r o t t e - S a n g . D e sang alt som de vilde, O g Kvcernen fulgte med,
D e maled Gjcrst og Gilde, O g R u n s i Glcedens S t e d ,
D e maled S o v n til Frode O g alle Kcemper gode,
S a a dyb som G r a v e n s S l u m . D e maled O r l o g s - S n e k k e r M e d Folk, som gik p a a R o v , D e n gamle Kcempevcekker P a a gronne O r e sov;
E i blot med G u l d det rode, M e d Livet maatte bode Kong Frode Fredegod.
M e d G u l d e t ud at seile Kom G r o t t e nu paa S t a n d , F o r hvad S o h a n e r seile At male over S t r a n d , D e feiled S a l t , de syntes, D a M a l i n g e n begyndtes:
D e r M e g e t skal til Nok!
D o g M e e r end nok de finge, D e t h ar en F u g l fortalt, T i l b u n d s de alle ginge
M e d G r o t t e , G u l d og S a l t , O g efter F u g l e - D r s m m e n G a a e r G r o t t e i M a l s t r o m m e n , D e r a f er S o e n salt!
Af Fredegodes D a g e O g D a n m a r k s Lykke soer E r n u kun Lidt tilbage S o m S o l e n s Aftenskcer,
S o m H oftens B lomst i V angen, S o m D a a d e n s Rost i S a n g e n , S o m Gloedens M i n d e k r a n d s . M e n v aa g n er Koempeaanden I Folkehjertets F a v n ,
D a r aa d es B o d p a a V aa nd en , D a svinder alle S a v n ,
D a G r o t t e , stjondt begravet, S t a a e r op som S o l af H a v e t , O g maler G u l d som fer.
D a tor sig Dansken love E n T i m e fredegod,
M e d G u l d og g rsn ne S k ov e , M e d S a n g og Levemod,
M e d Gloeden som Guldpenge, S o m Blomsten groer i Enge, M a n g f o l d i g , immer n y!
! 54. Stærkodders S a n g ved Zngels Bord.
S o m : K ongeyaand og Folkestemme.
Alderdom er ingen B r e d e ,
N a a r m a n blev med AEren graa, S e l v n a a r Kinden ei kan glode, H o i t kan O l d i n g - H j e r t e t slaae, Helten ei med S t r o m m e n folger, P a a ham brydes T i d e n s B o lg e r, O v e r ham vel S k u m m e t gaaer, M e n forsolver kun h a n s H a a r ! F o r jeg siddet har med Gloede H e r til B o r d s saamangen D a g , D a v a r mit det bedste Scede, Forsi gik jeg i Koempe-Lag;
D e t v a r i Kong F r o d e s Alder, Andet nu her forefalder,
M e e r end P u f og A l b u - S t o d M i n d e r Folk om F r o d e s D o d !
H e i t p a a H ynde blev jeg boenket O v e r Folk med Hjelm og S k jo ld , M i g blev Boegret forst istjcenket I den forbigangne O l d ;
A ndre T i d e r , andre Soeder, Stodderbcenk nu Helten kloeder, N y t i gammel S a l og Sloegt E r som N y t i M a a l og Voegt!
D o g , n u lofter jeg min S t e m m e : H v a d er Nyest vel i N o r d ? H v o r d a n staaer det til herhjemme, H v o r a f gaaer der videst O r d ? H id jeg drog fra fjerne E g n e F o r i H a l p aa R y g t e t s Vegne At udforste, hvad for vist H e r sig h a r tildraget sidst!
D e r jeg nu fra S v e r r i g s Klipper Stoevned hid fra D a n e - V a n g , D a et H a a b , som, ak, nu glipper, Trosted mig paa svaren G a n g ; F o r t kun over B je r g og T a l e , Toenkte jeg, til K o n g e - S a l e ! D e r mig bier soden Lon:
S y n e t as min F r o d e s S o n !
Ak, hvor H a a b e t dog kan svigte, Briste i et D ie blik !
M e d en S k j o l d u n g from i S i g t e , S y n jeg paa en Fraadser fik, P a a en D r o t med S k a m at melde, S o m for A lt lod B u g e n gjcelde, S o m udtrykker ret med Ftid Fceisthed i al sin I d !
D o g , har end jeg ikke mcegtet At afvcerge D a n m a r k s S p o t , E r end F r o d e s S v n vanslvegtet F r a hver cedel D a n e d r o t ;
Aldrig dog, det tvr jeg love, F r o d e s G u l d og gronne Skove, M e d e n s jeg har Sv cerd til Skjold, Falde stal i fremmed V o l d !
55. S ig rid og Odder Ebbeson.
S o m : O g det var liden G u d ru n . D e r gik et S a g n i Lunden,
— D e t gaae sit gamle S k u d ! — O m Beilere saamange
Alt til den vcene B r u d ,
l O g hun v a r Kongens D a t t e r i dejligste Vang.
H u n v a r en Rosensblom m e, H u n v a r en Liljevand, O g O r d der gik saa vide As S i g r i d over S t r a n d .
„ K a n nogen det udrette, At O i n e hun slaaer op, D e n yndigste af alle
E r h an s med Sjoel og K r o p ! "
D e t proved kun forgceves S a a m a n g e n R i d d e r fkjon, D e t proved dog forvoven Jsoer en B o n d e s o n . H a n liflig kunde rime O g moegtig H a r p e n slaae, S a a klart og v a r h a n s M alle S o m Kirkeklokker gaae.
D e t klang i S i g r i d s O r e , H u n sagde ej h vo rdan,
M e n aldrig hendes O i e H u n letted dog et G r a n .
O g det v a r K l i n t e k o n g e n , H a n v a r saa skadefro,
Tyvstjaalet blev den Fa v re , B o r t f o r t til Jettebo.
M e n O d d e r v a r en Koempe, O g S i g r i d v ar ham kjcer, H a n foeldte Klintekongen, S o m v a r ci bedre vcerd.
H a n loste S i g r i d s Lokker, D e t lange gule H a a r ,
S o m Klintekongen speied, B o d hende Trcellekaar.
M e n hvad end S i g r i d tcenkte, H u n talte ei et O r d ,
O g end v a r hendes O i n e S o m naglede til J o r d .
O g det v a r L E l v e - F r u e n , H u n v ar det storste S k a r n , Forlokkede den Fa v re , Fik hende i sit G a r n .
S k j o n S i g r i d m aatte vogte D e G e d e r og de Gjces, S o m g aaer ved Nattetide I AZlvekrat p aa Groes.
M e n O d d e r v a r en Kcempe, O g S i g r i d v a r ham kjoer, H a n drukned 8 E l v e - F r u e n , S o m v a r ei bedre voerd.
D a gjorde han en Vise O g kvad den hoit i S k y , D e n nynned S i g r i d efter, M e n lige m ut og bly.
D e t v a r en S o n d a g - A s t e n I klare Maaneskin,
D a gik i B o n d e g a a r d e n S e l v b u d e n S i g r i d ind.
A lt som en Tiggerpige H u n bad om Nattely, O g bcenked sig i Krogen, E n d lige m u t og bly.
M e n O d d e r og h a n s M o d e r E i skued H u n d paa H a a r , D e kjendte flux den Favre, S o m gjcested deres G a a r d . D e t T i r s d a g v a r derefter, M e n s hun gik ind og ud, D e smykked J o m f r u D r u d e , S o m hun v a r O d d e r s B r u d . D e gik til Brudekamret,
S k j o n S i g r i d fulgte med, H u n skulde Lyset holde O g staae i Ternested.
Saalcenge da p aa G l o d e r S k j o n S i g r i d monne staae, T i l Luerne de spilled P a a F i n g e r - E n d e r smaa.
D a lod fra O d d e r s Lcebe M e d Klokkespil i T a k t :
S k j o n S i g r i d ! Hjertenskjcere!
T a g Fingrene i Agt!
D a flog hun op to L im e , D e t v a r to S o l e smaa, H v a d begge ledte efter, N u soleklart de saae.
H i l voere O d d e r unge!
H a n v a r en B o n d es o n , H a n s Kjoerlighed den cegte Fik Andighed til Lon,
O g h u n v a r K ongens D a t t e r i deiligste V a n g .
56. Valdemars-Tiden.
S o m : Folkevisen om A s b j o r n S n a r e . S l a v e r n e r a a d te p a a Listerso,
S k o v e n staaer deilig og gron, K vinderne sukked fra L til L !
D e n S o m m e r og den E n g saa godt kunne s a m m e n ! N o d e n v a r stor, men og Hjoelpen noer!
D e t v a r Kong V a l d e m a r s Herrefcerd!
A x e l og E s b e r n v a r B r o d r e to, T v illinger bedre p a a J o r d ei gro.
S a m m e n de beiled til P r i s under S ,
> S a m m e n de seiled suldhoi en S e .
- V a l d e m a r F a d e r og V a l d e m a r S e n ' 8Ered dem begge i Lys og Len.
' S a m m e n de sove i D a n e v a n g ,
» S a m m e n de svceve i Heltesang.
' V a l d e m a r S e i e r i Kjortel red
! Blegnede over de Heltes D e d .
S e i e r ham fulgte vel trin dt p aa S o , - Venner han savned dog under S ! ' Lcenge han leved den D a n e d r o t ,
D a n n e m a r k s H a a b blev med H a a r e t graat.
- S a m m e n de sank i Kveld p a a B a a r , ) S a m m e n de sov i mange A ar.
- D a n n e m a r k s H a a b i M o d e r - S k j o d ' I m m e r dog sover med Kinden ro d ! ' D er f o r med Vemod lys og blid r M i n d e s vi V a l d e m a r e r s T id .
M i n d e t vel lader som ingen T i n g , E r dog et lonligt Kildespring.
I m m e r det r i s l e r : engang paany H a a b e t sig svinger som F u g l i S k y ! F u gl en h a r sunget og synger end:
— S k o v e n staaer deilig og gron — B a l d e m a r s - T i d e n oprandt igjen!
D e n S o m m e r og den E n g saa godt kunne sam m en!
57. S axe Runemester.
S a x e L a n g e ! S c e l l a n d s f a r ! K c e m p e - S o n fra Konge-Leiren, S o m til N a v n e t „ V a l d e m a r "
Kjceded med sit Storvcerk S e i r e n ! Axel H v i d e s F o s t e r s o n !
N o r d e n s A an d og D a n m a r k s Hjerte D i g h a r lyst i Kuld og K jsn,
D u for dem h ar B l u s og Kjerte.
N a a r sin Nose faaer hver T o r n I de lange S o m m e r d a g e ,
V ed hvert S t o d i G j a l l a r h o r n Svoerde blinke, Sk jo lde brage,
Soettes p aa det sorte Brcet Fjende hver ad D a n m a r k s Rige, M e n s sin P r i i s hver god Jdrcet F a a e r af M u n d og P e n tillige.
S a x e D a n s k e r ! din Jdrcet D a ei heller Rosen mister, H vo rtil du har O d e ls ret , V o r G u l d a l d e r s Runerister!
Vcerne om dit Hcedersnavn V il S k jo ld u n g e r og Sk jo ldm øe r, Gjcelde for din Fodestavn
Alle D a n e v a n g e n s O e r .
Hvergang om K o n g F r e d e g o d S y n g e r lydt i S k o v e n Hjcerne, H vergang U f f e s Heltemod P r i se r D a n m a r k s Lykke-Stjerne, R y g t e t gaaer fra O til O O m din P e n af S v a n e - V i n g e , B a r n e f o d t i U r d a s S o , T i l ved S v a n e s a n g at klinge!
S a g a - B r o d e r ! lcenge nok F o r Latinen du har bodet, S o m om du af S t e e n og S t o k V a r udsprunget og opglodet,
S o m om F r u G r a m m a t i c a S t e e n d o d v a r din sode M o d e r , O g din k l a s s i s k e P a p a S t o k d e v P e n med R o m e r - N o d e r . N u , saa vist som D a n s k e O r d R o d i D a n s k e O r e n fcester, D u herefter trindt i N o r d Ncevnes S a x e R u n e m e s t e r , I din D a n s k e Fodestavn K u n G jengangere og T r o l d e P a a dit stygge O g e n a v n S k a l i S t i l e b o g e r holde.
H v a d ei gjennem m ange A a r Lykkedes sor D a n m a r k s Vcette, K ro n es under hvide H a a r Ved dit N a v n at oversoette, R o m e r - T r o l d e n , jettestcerk, Forst til ga vn s er overvundet, N u , da til dit M e s t e r - V o e r k V i dit M e s t e r - N a v n h ar sundet.
58. Gotfred af Ghemen og Rimkroniken.
S o m : V i S s m c e n d gjor ei mange O r d . F r a G h e m e n kom en H æ d e r s m a n d , H a n havde N y t at bringe,
D e n Tidende i D a n e l a n d F l s i r u n d t p aa R y g te ts Vinge, At kommet v ar nu ogsaa hid E n Mester af de scere,
S o m trykte S o r t p aa H v i d t med Flid, S a a tit det skulde vcere.
H a n holdt nu R a a d i K j S b e n h a v n M e d alle dem, han kjendte,
H v a d allerssrst til sorties G a v n M e d Flid han skulde prente.
E n raadte halvveis til Latin, E n Anden heelt og ganske,
E n toenkte paa lidt N y t fra R h i n , M e n I n g e n p aa det Danske.
M e n s ivrig saa de skifted O r d O g det sor O r e n dsve,
T ilb y e s kom B r o d e r N i e l s fra S o e r , S i n Lykke der at prsve,
Lidt hovedkulds han traadte ind T i l P re n t ere n nykommen,
O g trak et roget Kalveskind Beskrevet op af Lommen.
D e r rimet v a r om Hedenold, S a a godt man kunde samle,
O m Kongerne f ra D a n og S k j o l d T i l K r i s t i a n den G a m l e ,
D e t v a r saa joevnt, det gik saa glat, At alle cegte Danske,
S o m saae den B o g og fik den fat, Fik Lyst deri at grandske.
N i m - K r v n i k e n da P r i s e n v an dt F r a loerde Mcend og Klerke,
At af den vilde gaae galant, D e t kunde G o t f r e d mcerke.
Af Pre nt e-K ou ste n i v o r t Land D e t blev den forste G r o d e , O g atter ved en Hcedersmand
D e n n y s stod op af D od e.
G i d lcenge blomstre m a a i V a n g D e n Konst med F r u g t e r slige, O g prises hoit med Skjaldesang I hele D a n m a r k s R i g e !
D a strommer ud fra M u n d og P e n V o r t M o d e r s m a a l det sode,
O g gjennem O r e t ind igjen T i l F r u g t b a r h e d og G r o d e .
59. Christen Pedersen.
S o m : D e r lod fra gamle Dage.
I M o r t e n Luthers D a g e D e r v a r en D a n n e m a n d , P a a M a r k e n uden M a g e O g sjelden i hvert Land, M e n Dansken kan er prale, H a n hed i daglig Tale Kun C h r i s t e n P e d e r s e n . H a n F y n b o v ar for Resten, H a n v a r fra S v e n d b o r g a', S a a skrap som Luther ncesten, N a a r Kraften regnes fra, M e d d e n han vilde voeret H v a d os v ar ei befkoeret:
E n Kirke-H ovedsmand!
H a n knepsed dem p aa Ncesen, H ve m Tydsken hued bedst, D e t hele tydske Voesen I N o r d v a r ham en Pest, H a n ledte selv hos Franske M e d F l id om H o l g e r D a n s k e O g saae af ham et G l i m t .
9 *
H a n S a x e s B o g lod prente H v o r Konsten ret v a r fiin, D e n cerlig det fortjente, S k j v n d t den v a r p a a Latin, T h i Dansk v a r dog J n d h o l d e n , S o m S a x e med sin Kolden V a r dog en Sc e llan dsfa r.
T i l M ester Christens 8 E r e I den latinste T id ,
M e d S a x e D a n s t at loere H a n gjorde al sin F l i d , M e n D a n s k e n til Ulykke D e n vilde I n g e n trykke, D e n sank med ham i G r a v . F re m d e les han lod prente P e e r L a a l e s „gamle O r d " , S o m ogsaa godt fortjente At lyde over B o r d ,
T h i de er G u l d i M u n d e n F r a F o lke-M orgenstunden I D a n m a r k s gronne S k o v . H a n derhos oversatte O s N y a a r s p a g t e n s B o g M e d alle sine S k a tte P a a D a n e r s Hjertesprog,
O g den fik han til Lykke D o g Tydsken til at trykke F o r M o r t e n Luthers Skyld.
S k j o n d t mellem Scetlands Prcester Knn regnet til de smaa,
H a n v ar en Runemester P a a M o d e r s - M a a l som faa, O g strides Mesterværker M e d danske Kjendemcerker, H a n P e n n e n skar til dem!
60. Anders Vedel.
S o m : T h o m a s Kingo er Psalmisten.
D a n m a r k s G u l d og gronne Skove I L a t i n e r - B o g e n laae,
S o m bag J i s b j e r g - M u r for Bove G a m m e l - G r v n l a n d astegraa;
A n d e r s V e d e l bcerer P r i s e n : H a n paa gammel D a n s t brvd I s e n ! M e d ham til de gronne S a l e Under Hvcelving himmelblaa Fulgte D a n m a r k s N atterg ale , D e r til hoilys D a g at staae,
S o d e s t under Norrelide,
S o m for F r o d e og S v a n h v i d e * ) . S o m J i s t a p p e r stod de lcenge,
B a a d e Kongen og h a n s Viv, D o g , som Blomsterne i Enge, Under S a n g e n fik de Liv,
S y n g e r n u i K or med G a m m e n : G a m l e D a n m a r k leve! A m en!
O g m ens D a n m a r k lever, Prisen V e d e l bcerer under O ,
Kroniken og Kcempevisen S e i l e d med h am deres S o , Fcedres A au d fik Lov at styre, Hcedersuavn fik han i Hyre.
N a v n e t, han sig efterlader, T e g n e s skal p a a N o s e n - B l a d : M cerkesm and og Fosterfader F o r de Danske S a g n og Kvad, M ester gammel for de Unge,
S o m gjor S t i l p a a D a n m a r k s T u n g e !
*) S e e F or t æl li n gen om Frode den Forfte og dans S o s t e r S v a n h v i d e hos S a x e , i Begyndelsen af a n d e n B o g .
61. Danmarks Fare og Frelse under Frederik den Tredie.
S o m : Kongehaand og Folkestemme.
D o d v a r Helten, brudt v a r Freden, T a b t v ar A lt p aa S t a d e n noer, S o m med Kongefugl i Reden E n d n u trodsed cerekjoer
J e t t e n fra de golde Bjerge, Vilde mod ham Dansken voerge, Eller jordes i sit G r u u s .
S t o l t v a r Jet ten og vredladen, Trodsed paa sin O v e r m a g t , S a g d e hoit om K o n g e - S t a d e n :
„ V a r med H im len hon i P a g t , Hcengde halvveis alt deroppe, T u s a n d T y l t a r om mig hoppe, J a g tok henne likefullt!"
K a r l G ustav hed den J e t t e , V idtbervmt af B i r t i n g s b a d , Blceste paa den Danske S l e t t e D e r f o r ad dens Hovedstad, E i for Blcest og ei for Blide, E i for S t o r m om Vintertide F a l d t omkuld dog Axelhuus!
S o n af C hristian den Fjerde V a r den tredje Frederik,
Ikke noer saa bred om Hcerde Eller kjendt med Helteflik, M a a d e l i g kun i det D a n f le ,
M e n med H a a n d dog til S t a a l h a n d f l e , Jcevn og mild og vennescel.
B o r g e r - M a n d fik M o d i B rin g e , S l o g til R i d d e r sig suldbrat, M o r g e n - S t j e r n e gik for Klinge, H u e - D u f l for Fj er i H a t ,
G lo se -F o lk fik Svoerd ved Loender, O g G ron flolling H a a r p aa Toender, J e t t e n fik da Last og S k a m .
Under S k a k og G y l d e n l o v e Kcemped alle M a n d som E en, V a r for Svoerde, som blev sleve, K on gens O r d en Hvcessesten, H v o r det lod, der saae m an Helte, O g det lod, hvor Kugler meldte:
D e r v a r hedt, hvor de kom fra.
Kmi med S k u d der taltes T i m e r G j e n n e m D i m m e l - U g e r ti,
N a a r det ringer, n a a r det kimer, G je n ly d hore m a n deri
Af den Klokkeklang, som meldte:
H u n g r e stal ei D anste Helte, Fugle kom med F oden brat!
D e t v a r O p d a m s O r l o g s - S n e k k e r , H i d de floi med S e i e r s - S a n g ,
S k j o n d t fuldmangen Svensk Tredcekker S t u d s dem gjorde Veien trang,
S a a i S u n d , n a a r G u d befaler H o l l a n d selv to Admiraler Seetter til for Kjobenhavn.
V el det B rede v a r tilbage, M e n det Knappe v ar forbi, T a l t e v a r de tunge D a g e , N at ten har kun S p o g e r i ,
Gjenfeerd, manet op af Trolden, S t o r m e d i Ligstjorter Volden, S a n k i G r a v ved Hanegal.
D o g mod stige N at tera v n e R o e s det er at holde S t a n d , O g den R o e s stal aldrig savne, K jo benh av u! din B o r g e r - M a n d , T h i fra Kveld til M o r g e n - G r y e t I hans" D a a d man saae fornyet Kcempernes fra Hedenold.
S n a r t det spurgtes over Beltet, J e t t e n s Hcer fra Brunkebjerg T i l en S t e e n b u k v a r indsmeltet, Koempen sunket til en D v e r g ; S n a r t det spurgtes over S u n d e t , J e t t e n v a r med E e t forsvundet I sin egen O r m e g a a r d .
62. Enevælden.
S o m : Kongehaand og Folkestermm.
I den s t o r e L u d v i g s D a g e , S t o r og god og from p a a Fransk, D a al R e t sad i Spydstage, K om for D a g e n det p a a Dansk, A t selv Kongen af G u d s N aa de S k y l d e r dog i lige M a a d e Folket al sin M a g t og Vold.
B a n e s a a r e t D a n m a r k s R ige, R a m t af Lokes Mistelteen, H a v d e tabt i Svenske Krige S k a a n e , H al lan d, B a h u s l e h n , T s m t e ud ved R a v n eg ild er V a r de gamle Hjælpekilder, Alle nu saa noget noer.
Rcedsels-Natten v a r dog omme, M a n igjen holdt Herredag, D e t skal Dansken ihukomme, M e n s der vaier Kongeslag;
D e r skal Konger kjcerlig mindes, M e n s i dem en D r a a b e findes Af det gamle Kongeblod.
Adelsm and og Proest og B o r g e r M e d i e s b ra t i Axelstad,
B o n d e n tav med fine S o r g e r , H a n ei meer p aa T h i n g e sad;
Adlen tcenkte paa sit Eget, Regned dertil alt for M e g e t : B o n d e n s S v e d og Landets M a r v . D e t saae B o rg e re n og Proesten, Tcenkte paa det Heles T a r v , O g , i N aa dvildhed for Resten, G a v ei Kronen blot i Arv, M e n bad Kongen ene raade, Skifte R e t og skcenke Naade, S o m en F a d e r for sit Folk.
S a a p aa Fcedrelandets Alter B l e v den danske Krone lagt,
S k a d e , gt ei hver F o r v a l t e r Af saa uindskrænket M a g t Kom ihu, at den blev givet, E i til D e d e n , men til Livet, E i til E n s , men Alles G a v n !
63. Peder S yv.
„ G a m m e l V en og gammel V e i " , S i g e r Folket, „sviger ei",
O g hvad Folk f ra Sl ce gt til Slcegt S i g e r hoit med alle M u n d e ,
D e t h ar G r u n d og det h ar Vcegt, M a a forglemmes ingenlunde.
D o g , som gamle Folk p a a J o r d , G l e m m e s og de gamle O r d , S a a af Danske nu vel faa S k u l d e kommet os for O r e , H av d e ingen tcenkt derpaa,
D e m med Flid til B o g s at fore.
M o rg e n s tu n d har G u l d i M u n d , T i d l i g i v or gronne Lund
P e d e r L a a l e Fuglen skjod, S a n k e d op og heied sammen G a m l e O r d , n a a r godt de lod, S o m for A lv or, saa til G a m m e n ! G j e m t er ingenlunde glemt,
D o g m a n seer, og det er slemt, G a m m e l t G o d t , som S o r t paa Hvidt, S k r i v e s let i Glemmebogen,
M e d en gammel Skrolle tit S k im ler det i Skammekrogen.
L a a l e s B o g med gamle O r d Laae som G u l d e t under J o r d , D a n s k e n kaldtes B o n d e s p r o g , K un Latinen v a r i Vcelgten,
P e d e r S y v med L a a l e dog Havde Lyst at „saae til Hoelvten".
T id en gaaer og vi gaae med, P e d e r S y v i Hellested M e d sin store O r d s p r o g - S k a t G a a r dog aldrig meer af M i n d e ,
M e n s m a n „spytter og t a ' r fat"
O g gjor meer end Polsepinde.
D a g l i g n u de gamle O r d O v e r Skole-Bcenk og B o r d O p fra B o g og Skamm ekrog Krybe ind i Folkemunden, F lyve ud som N o r d l y s - S p r o g , O g gjor atter lyst i Lunden.
N u , til Tydsterne gjor Kaal P a a v o r t Danske M o d e r s m a a l , O m end Tydsken sprang i Flint, P r i s e s stal i B o g e lu n d e n
H a n , der stod som S l e v e n s Klint F o r de gamle O r d i M u n d e n !
63. Zorgen Sorterup.
S o r t e r u p ! du kjcekke S k j a l d ! M i n d e s stal du af den Unge;
D a n s t du v a r i Tonefald,
D a n s t af M t , af K raft og T unge.
N a a r om Kcemperne i N o r d D u din T ordensang lod hore, D a sig maatte vift i J o r d N o r d e n s gamle Kcemper rore.
T h i det g a m l e B j a r k e m a a l T y k t e s di g en h e r l i g F l a m m e , G a m l e D a n s t e M o e n d i S t a a l K a l d t e d u d i n egen S t a m m e ,
D e r e s P r i s d u h o r t e helst, O g de t glcedte d i g i S i n d e ,
M v e d S k j a l d e n s K v a d v a r frelst O d i n s og K o n g F r o d e s M i n d e . V a r s l e n d e stod A x e l v o l d ,
D a d u b l e v til V e r d e n b a a r e t , D i g s a a stolt en H e l t e o l d T i l sin L i g s t j a l d h a v d e k a a r e t ; J u e l e r p a a Let d a n s t e H a v S a a e d u M a n d d o m s v o e r k e r ov e, O g d u s a n g di g n e d i G r a v O m en S e h s t e d , G y l d e n l o v e .
D o v e t b l e v d i n H e l t e s a n g ,
I n t e t d e n d o g f u l d t n e d d c e m p e r , J o r d e s d u og m a n g e n g a n g ,
S t a a e r d u oy m e d dine K e e m p e r ; D u m e d S a n g og de m e d S v c e r d S a m m e J d r c e t ville o v e :
V « k k e M c e n d , s o m g a n g e neer J u e l e r n e og G y l d e n l o v e .
J a , n a a r D a n n e m a r k engang V a a g n e r af sin lange D v a l e , Atter tone stal din S a n g , Kcrmpestjald! i hoie S a l e .
Gloed dig, S k j a l d ! den S t u n d er noer, H o l g e r D an ste er paafcerde,
H e i re h a a n d e n svinger Svoerd, Venstrehaanden lukker Gjoerde!
64. Ludvig Holberg.
S o m : O l a v Konnin g og B r o d e r dans.
T r i n d t i N o r d e n og vidt om Land H o l b e r g er en navnkundig M a n d ,
S e l v i London og i P a r i s ,
H v o r dog D an sten staaer lavt i P r i s . D e t er saa favert i D a n m a r k at hvile!
F e d t i N orge — han selv ei ret Vidste af hvilken Folkeoet — Voxte han oh til han blev stor, S t o d som et D o v r e midt i N o r d . D o v r e t v a r fuldt af Naaletroeer, Lysteligt dog at komme noer,
F o r dets N a a le stak ei til B l o d s , Kiltede tun, saa de fik R o e s . Hele N ord en fik R o e s med dem, Kaldes n u Lattermildheds Hjem, S o m m e dog sige, meest til G r i n Skjem ten er mere grov end fiin.
G e r t Vestfaler og P e d e r P a a r s E r i Vittighed vel tilaars, Lukke dog neppe M u n d e n op, F o r jo leer baade Sjcel og Krop.
J a , ikke blot ad P a a r s paa R i m , Ad M o n t a n u s og ad N ie ls Klim, O g ad P a v e n med h a n s P a ryk H o l b e r g smiler endnu paa Tryk.
D aa rlig he de n, ei bedre vcerd, V a r den lceg og v a r den lcord, S t r u t t e d af Grcefl og af Latin, H o l b e r g gjorde den godt til G r i n . Trcekke m a a selv p aa S m i l e b a a n d ,
— S a a stormeegtig er N o r d e n s Aanb Tydske Doktorer, af hvem kun F a a Kunde et S m i l med en Vognkjep slaa.
10
K alder os Fce fra T o p til T a a , N a a r ikke vi gjor ligesaa.
Heller vi leer dog Tydsken ud,
G a a e r med S m i l saa v o r t eget S k u d , P r i s e den S k j a l d med Lokeblik,
S o m os paa ny i Lune fik.
Ikke vi dog for H o l b e r g s P r i s V a l h a l l soelge og „ P a r a d i s " , E i til F r e i a og „ A§ d e l s t e e n "
S k yd e vi heller Mistelteen.
Livet finde vi altfor godt
T i l at slaaes hen i S p a s og S p o t , M i n d e s det O r d med Lokker g r a a :
„ R e n d nied Alvor, slaa G a m m e n p a a ! "
Lysten driver da Voerk, som duer, Fliden bliver da aldrig sur, D a mellem „ T i d og Ev igh ed "
F o r e s ei Krig, men sluttes Fred,
D e t er saa favert i D a n m a r k at hvile!
65. Kronprinds Frederik.
J e g syuge vil og sige, D a som en lille P o g I D a n e - K o n g e n s R ig e J e g staved siet i B o g , D a horte grandt jeg tale O m ham i K o n g e - S a l e , S o m da v a r ung og vits.
H a n holdt i hine D a g e E t I n d t o g med sin B r u d , D a maatte O r e n brage Af hoie M re fku d,
O g mest fra Pigem unde, S o m sang i M a r k og Lunde O m „ S o m m e r r i d t ad B y ! "
J a , det er ei at glemme, At ved den H o i tid s - F c e r d S i g kostede en S t e m m e , S o m lcenge tied kvoer, D e t v ar vor M o d e r s egen, S o m yndig, halv forlegen P a a n y i S k o v e n klang.
10
D e t saa sig maatte foie I denne H e r r e s T id , T h i N a a d e for h an s B i e F a n d t S a n g e n joevn og blid, J a , N a a d e sandt og Hceder, M e d Danske Folk og Soeder, V o r t simple M o d e r s m a a l . D e t horte jeg forleden, I J u b e l - D r o t t e n s V a a r , I S k o v e n og p a a Heden, I mine D r e n g e - A a r , I hine T r y l l e - D a g e , D a P r i n d se n uden M a g e Lovpristes vidt om Land.
D a selvgjort Lyn og T o r d e n , I R a a d h u u s og p aa V a l , Bortfkroemmed Fred fra J o r d e n , Udbredte D o d og Kval,
K u n gjenlod D a n m a r k s Vange Af hoie F r y d e - S a n g e
T i l F r e d s og F r e d r i k s P r i s !