• Ingen resultater fundet

Hvad bliver det næste?

Fusinen med 10T betyder, at ingeniøruddannelses-miljøet på SDU i Odense bliver betydeligt større end

miljøet i Sønderborg. Samtidigt er vi ikke længere

konkurrenter til 10T. Det er uvist p.t., hvordan det nye fakultet vil takle den situation. Det er stadigt

101

Foto: Søren Petersen.

102

således, at potentielle studerende søger til stor-byerne, hvor såvel kultur- og uddannelsesudbudet er stort, og at Sønderborg af unge betragtes som et udkantsområde. Spekulationerne om fremtiden går bl.a. på, om vi vil betale prisen ved f.eks. at have unikke uddannelser, der kun udbydes i Sønder-borg, hvor det er klart, at samme uddannelser vil kunne trække flere studerende til, hvis de placeres i Odense. Får vi f.eks. lov til at markedsføre Sønder-borg-uddannelserne på Fyn, udover den generelle

fælles markedsføring? Sker der ændringer i uddan-nelsesporteføljen, så vi har de samme uddannelser begge steder? Der kan stilles mange spørgsmål, men et synes dog sikkert: den satsning som AL-SIDN er det meget synlige udtryk for, og det pres, der er fra såvel erhvervslivet som lokale politikere og andre aktører samt SDU's vilje, er nøglen til, at der fortsat vil være ingeniøruddannelser i Sønder-borg.

Uddannelsesporteføljen og personale

Uddannalsasportaføljan

Ved fusionen i '97 havde vi tre ingeniørretninger: -Elektroteknik med mulighed for at

specialisere sig i svagstrømsteknik eller datateknik

-Maskiningeniør

-0konomiingeniør (produktionsingeniør) Produktionsingeniøruddannelsen var skabt i et samarbejde med den daværende Handels-højskole Syd og havde et stort indhold af øko-nomifag. Det var en oplagt fagkombination i det nye HHS-IHS. Efter fusionen blev der ar-bejdet på at kombinere faglighederne i det nye hus yderligere, og eksportingeniøruddannelsen blev udviklet. Den gav desuden mulighed for et grænseoveskridende samarbejde, og vha. inter-regmidler fik vi konstrueret et uddannelsespro-gram i samarbejde med Flensborg Universitet.

Det betød bl.a., at de studerende fik et dobbelt diplom - et fra os, og et fra Flensborg, samt at tyske studerende kunne færdiggøre deres uddannelse i Sønderborg. Samtidigt kunne vi kombinere HHS-IHS kompetencerne på tværs af tre hovedområder: sprog, økonomi og inge -niørvidenskab. De første studerende startede i 1998 og dimitterede i 2002.

I perioden '97 - '99 udviklede vi civilingeniøruddan-nelsen i mekatronik, samtidigt med at vi ændrede maskiningeniøruddannelsen til en diplomingeniør i

mekatronik. Vi fulgte en trend, der også var i

Tysk-land, hvor interessen for at læse til maskiningeniør

var meget lille, og lavede en moderniseret udgave.

Parallelt med etableringen af MCI fik vi godkendelse til at udbyde civilingeniøruddannelsen, og i 2000 startede de første studerende.

I 2001 oprettede vi et retningsområde under elektroingeniøruddannelsen i IT og kunne derefter tilbyde uddannelse som diplomingeniør i IT. Denne blev ændret i 2005 ved en integration af den da-værende data-og IT-retning, så der på elektroom-rådet nu udbydes to uddannelsesretninger: Ele k-tronik og data. Den faglige vinkel er ændret, så der fokuseres på indlejrede systemer og signalbe-handling.

I 2002 optog vi det sidste hold eksportingeniører.

Uddannelsen blev, som tidligere omtalt, nedlagt i forbindelse med Sandbjergmødet, hvor det blev be-sluttet at udvikle to nye ingeniøruddannelser. I 2003 udvidede vi uddannelsesporteføljen med diplomingeniør i interaktivt design - en uddannel-se, der er unik for Sønderborg, og hvor samarbej-det med User Centered Design-gruppen på MCI er centralt. På MCI blev civilingeniøruddannelsen i Innovation and Business udviklet og startet. Sam-tidigt ændrede vi produktionsingeniøruddannelsen til diplomingeniør i økonomi og teknologi, og vi udbød den sammen med mekatronikuddannelsen som en international uddannelse - management and technology. De danske udgaver udbydes pa-rallelt med.

103

104

Porteføljen er således pr. forår '06 - Civilingeniør i mechatronics

(international udgave)

- Civilingeniør i Innovation and Business (international udgave)

- Diplomingeniør i elektroteknik med speciale i enten svagstrøm eller data - Diplomingeniør i mekatronik

(international og dansk udgave) - Diplomingeniør i Interaktivt Design - Diplomingeniør i Økonomi og Teknologi

(international og dansk udgave)

Derudover udbyder Mel en international Master uddannelse i IT- Product Design i Sønderborg un-der IT-Vest.

"Fusionsperioden" har således været præget af mange tiltag på uddannelsesfronten set i relation til vores størrelse. Det er stort set den samme personkreds, der også har været hovedaktører i studiereformerne med omlægninger og moder-niseringer af de eksisterende programmer. Akti-viteterne har været nødvendige, delvist begrundet i den faldende studentertilgang og de små ungdoms-årgange, delvist i de ledelsesmæssige og organisa-toriske forandringer. Kampen om at tiltrække stu-derende har været et gennemgående tema i mere end 1 D år. Mere om dette senere.

Personalet

Ved fusionen i '97 var der ansat 20 fuldtids un-dervisere (VIP], der alle flyttede med over fra Søn-derborg Teknikum. En del medarbejderne valgte

i årene op til fusionen at gå på pension. Der var desuden ansat tre laboratoriemedarbejdere, tre fuldtids administrative medarbejdere og yderligere tre administrative medarbejdere på deltid. Andre teknisk-administrative medarbejdere (TAP) var ved fusionen til HHS-IHS flyttet over i dennes centrale administration.

I 2004 var der 14 VIP og 5 TAP ansatte, hvoraf der er 12 VIP og to TAP tilbage fra den gam-le stab. Kravet til fremtidige ansatte vil typisk være, at de ansættes i forskerstillinger, dvs. at de har en Ph.D.-grad. Der kan stadig ansættes personale til fuldtidsundervisning, men også her er kravene ændret i forhold til teknikumtiden. Ud -dannelserne bliver akkrediteret - dvs. godkendte af evalueringsinstituttet, og et af kriterierne er, at et flertal af underviserne har et uddannelses-niveau, der er højere end den uddannelse der undervises på. En diplom/teknikumingeniør med erhvervserfaring opfylder ikke denne betingelse.

De senere år har det vist sig, at det er vanskel-ligt at rekruttere nye VIP-medarbejdere. Dette skyldes formentligt ftere faktorer. F.eks. vælger mange en ingeniøruddannelse, fordi de vil arbej-de i det private erhvervsliv. Karrieremuligheden på et universitet er langstrakt (en Ph.D. som for-udsætning, derefter adjunkt - lektor - professor) i forhold til mulighederne på det private arbe jds-marked, og der er en sammenhæng mellem de stillede kvalifikationskrav og de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår. Ingeniørgruppen adskiller sig fra mange af de andre grupper på universitetet, ved, at der findes et stort, konkurrerende, privat arbejdsmarked.

På MCI er der nu i foråret 2006 ca. 65 medarbej-dere. hvoraf de 12 er fuldtidsundervisere. der har været med hele vejen fra teknikumtiden. og de 10 er teknisk administrativt personale.