I følgende afsnit præsenteres de søgestrenge og -kriterier, jeg har anvendt i litteratursøgningen. Ud over de mere systematiske søgninger har jeg anvendt backward snowballing og Google søgninger. Procedure ved søgninger bliver udfoldet i det følgende afsnit.
Nordisk søgning på engagerende undervisning
Jeg har i samråd med en forskningsbibliotekar fra Det Kgl. Bibliotek udvalgt relevante databaser for litteratursøgning på nordiske og internationale databaser. Søgestrengene i de nordiske søgninger ses nedenfor:
Dansk søgestreng: ”Engagerende undervisning” OR ”engagerende læring” OR
”engagerende læringsmiljø*”
30 Søgestrengen for den norske søgning på oria.no:
Norsk søgestreng: ”Engasjerende undervisning” OR ”engasjerende læring” OR
”engagerende læringsmiljø*”
Søgestrengen for den svenske søgning på diva-portal.org, swepub.se, libris.kb.se:
Svensk søgestreng: ”Engagerande undervisning” OR ”engagerande lärande” OR
”engagerande lärmiljö*”
International søgning på engagerende undervisning Søgestrengen for de internationale databaser ses nedenfor:
Søgestreng 1: “Engaging learning setting*” OR “engaging learning environment*” OR
"engaging teaching" OR "engaging learning" OR "engaging instruction"
Søgestreng 2: ”Student engagement” AND facilitat*
Herunder i skema 2.1 vises de til- og fravalg, jeg har anvendt gennem søgningerne.
Til- og fravalg Kommentar
Søgestrengen kan findes
”anywhere except full text ALL”
Jeg har valgt at lave en forholdsvis bred søgning, hvor jeg søger i titler, abstracts og emneord, men vælger dog at afgrænse den til ikke at inkludere fuldtekst. I denne søgning får jeg hovedsagligt hits, hvor forfattere har prioriteret viden om engagerende undervisning, hvor det i søgninger med fuldtekst også ville inkludere hits, hvor engerende undervisning som begreb bliver anvendt mere overfladisk og sporadisk.
31
I de internationale søgninger inkluderes udelukkende studier, der er peer-reviewed, for at sikre at studierne lever op til mere generelle forskningsmæssige kriterier.
Dette kriterium er dog ikke muligt at anvende ved de nationale og nordiske søgninger.
Følgende sprog er inkluderet:
dansk, norsk, svensk, engelsk
Jeg inkluderer hits på de sprog, jeg læser.
Aldersgruppe afgrænses til 0.-9.
klasse eller 6-17 år
En stor del af engagementsforskningen er koncentreret omkring ungdoms- og erhvervsuddannelser. For at afgrænse og relevantgøre søgningen mest muligt har jeg derfor valgt udelukkende at inkludere studier inden for det, der svarer til de danske obligatoriske klassetrin.
Skema 2.1: anvendte søgekriterier
Søgninger er blevet foretaget på adskillige databaser ud fra ovenstående søgestrenge.
Nedenstående skema 2.2 viser, hvor mange hits der kom frem på de forskellige databaser. I databaser, hvor filtrene ikke har været mulige at anvende, har jeg ekskluderet den litteratur, der ikke passede til kriterierne. Det betyder, at der i nogle af søgningerne er flere hits, men at studierne ikke er taget i betragtning fx pga. aldersgruppen.
32
Database Hits
Library.au.dk, Bibliotek.dk 21
Oria.no, cristin.no 61
Diva-portal.org, swepub.se, libris.kb.se 14 ProQuest: Eric, PsychInfo, søgestreng 1 9 ProQuest: Eric, PsychInfo, søgestreng 2 59 Skema 2.2: Søgeresultater
Ovenstående søgninger suppleres med backward snowballing, hvor referencer fra udvalgte studier i de indledende søgninger kigges igennem for at se, om der her findes yderligere relevante studier (Jalali & Wohlin, 2012). Backward snowballing har den fordel, at det er muligt at finde studier, der er publiceret i mindre og/eller ukendte tidsskrifter, og derudover få mulighed for at inddrage relevante studier, der af forskellige årsager ikke kommer frem gennem de udvalgte søgninger. Metoden er ikke valgt med den forestilling, at det bliver muligt at lave en udtømmende søgning inden for temaet, engagerende undervisning, hvilket Brunton, Stansfield, Caird og Thomas (2017) argumenterer for er en utopi. Det vil, ifølge Brunton et al. (2017) ikke være muligt at søge samtlige relevante studier frem, så snowball-søgningen er udelukkende at forstå som et supplement, der kan udvide søgningen en anelse. Ud over de strukturerede søgninger i databaser og backward snowballing har jeg også indledningsvist anvendt søgemaskinen Google i et forsøg på at indfange relevante danske projekter. På Google er det ikke muligt at foretage strukturerede søgninger, andre forskere vil kunne gentage, fordi der arbejdes med personaliserede søgninger, dvs. søgninger, der afhænger af brugers tidligere søgehistorik (Kristiansen & Hjørland, 2013). Af den grund er Google bevidst anvendt som et supplement. Jeg har ligeledes brugt mit nationale og
33
internationale forskningsnetværk for at få hints om eventuelle relevante studier, der af forskellige årsager ikke er kommet frem i mine søgninger.
2.1.1 Resultat af søgninger
Søgningen på de nordiske databaser, jf. skema 2.2 over søgeresultater, giver en del hits, fordi det på disse databaser ikke er muligt at afgrænse aldersgruppen, og samtidig søges der bredt i typen af litteratur. Det betyder eksempelvis for den norske søgning, at søgningen hovedsagligt resulterede i masterafhandlinger, hvilket ikke falder inden for mine søgekriterier. Ud af i alt 96 hits i den nordiske søgning blev tre studier inkluderet i den videre søgning, men blev senere ekskluderet, fordi de ikke var relevante for projektets forskningsspørgsmål.
I den internationale database er der mulighed for at foretage meget afgrænsede søgninger, hvilket også kan ses på antallet af hits. Den internationale engagementsforskning er primært koncentreret omkring ungdoms- og videreuddannelser. Det betyder, at i den engelsksprogede litteratur er det ofte elever fra high schools (grades 10-12), colleges og universities, der fokuseres på. I den første søgestreng er der 224 hits, før aldersgruppen afgrænses og ni hits efterfølgende. I den anden søgestreng er der 500+ hits, før aldersgruppen afgrænses og 59 hits efter.
I den første gennemgang af de fremsøgte studier kiggede jeg på overskrift og abstracts, hvilket gav 17 studier til grundigere gennemlæsning. Ud af de 17 studier blev to studier bedømt til at være relevant forskning for projektets forskningsspørgsmål. I de to udvalgte studier valgte jeg at anvende backward snowballing for at se, om der i deres referencer kunne være relevante studier. Den søgning resulterede i yderligere seks relevante studier for afhandlingens fokus, hvilket betyder, at efterfølgende afsnit, udvalgt forskning, baseres på i alt syv udvalgte studier samt en ph.d.-afhandling, jeg har kendskab til gennem mit nordiske forskningsnetværk om elevengagement.
En stor del af de ekskluderede studier, især fra søgestreng 2, har fokus på it-teknologi som en måde at engagere elever på. I disse studier er det ofte sådan, at forskere afprøver
34
teknologiske værtøjer og måler, om det har en effekt på elevernes engagement (fx Isiaq
& Jamil, 2018). Derudover har en stor del af de ekskluderede studier fokus på fagdidaktik, hvor forskellige fagdidaktiske værktøjer eller metoder afprøves i et forsøg på at højne elevernes engagement og derved læring inden for det enkelte fag (fx Kajander, Zuke & Walton, 2008; Stipek, 2002). En del studier fokuserer også på bestemte elevgrupper, fx elever med læsevanskeligheder (fx Boardman, Buckley, Maul
& Vaughn, 2014; Carnahan, Musti-Rao & Bailey, 2009) og elever med en bestemt etnisk herkomst (fx Hackling, Byrne, Gower & Anderson, 2015). Der bliver også i enkelte studier forsket i, om elevernes engagement varierer inden for de enkelte fag (fx Marks, 2000), og derudover er flere studier begyndt at fokusere på klassestørrelser i sammenhæng med engagement. I den forbindelse kan digitale platforme også blive meget centrale som redskab for lærere til at nå flere elever (fx Beckett et al., 2016; Shaw, Kominko & Terrion, 2015).
Studier som de ovenfor nævnte er selvfølgelig afgørende for elevers engagement, men er blevet ekskluderet i søgningerne, da de ligger uden for afhandlingens fokus, der netop ikke retter sig mod enkelte elevgrupper eller særlige måder at undervise på, men nærmere har til formål at undersøge, hvornår alle elever oplever den almindelige undervisning som engagerende.