Særligt om overdragelse af skadesløsbreve

Overdragelse af skadesløsbreve _{1 3 5} retsstilling er ringere, end hvis kravet ikke var sikret ved pant. Der opnås altså beskyttelse for så vidt angår det personlige gældsansvar, men ikke for den panteretlige del.

Den praktiske konsekvens af det anførte er, at såvel tinglysning som denuntiation bør foretages for at være sikret i alle retninger.

Det er vel uheldigt, at der sker en adskillelse mellem den panteretlige del og den del, der angår gældsansvaret. Men med noget besvær kan pro­

blemerne dog løses. Efter formuleringen i KL § 22, stk 2, som ændret ved lov nr 177 af 29/4 1960 må man ved beregning af afkræftelsesfrister lægge vægt på sikringsakten ved negotiable fordringer og på underretnin­

gen til skyldneren ved andre fordringer.

Det kan i øvrigt ikke helt undgås, at det panteretlige og det personlige gældsansvar går hver sin vej, da der vel næppe uden positiv lovhjemmel kan opstilles et præceptivt forbud mod at overdrage hver del for sig. Formod­

ningen vil dog altid være imod en sådan adskillelse, se ER III. 1436-1437, Arnholm. 122 f, Undén 1.209 f, Wrede. 501-03, Taxell. 94.

Pantebreve, der giver underpant i løsøre, er ikke negotiable, medmindre de er forsynet med ordreklausul, jfr Gbl § 11. Da der ikke på dette om­

råde findes en til TL § 1 svarende almindelig grundregel om, at rettigheder skal lyses for at opnå beskyttelse, kan man formentlig her anvende de almindelige regler om overdragelse af fordringer.

At transport af løsørepantebreve ikke kræver tinglysning, er fastslået ved U 1966.73 H og forudsat i Betænkning vedrørende underpantsætning af løsøre, 1957.15.

Om forståelsen af TL § 2 se diskussionen: Illum: Tinglysning. 40 f, jfr U 1953 B. 230 og U 1959 B. 79, 131 f, der foretrækker at anvende TL § 2 på såvel negotiable som ikke-negotiable panterettigheder og i hvert fald ikke vil bryde de almindelige regler om overdragelse af fordringer, men herimod ER III. 1438-1439, v. Eyben i J 1951.54-55, se hertil Lund Chri­

stiansen i J 1962.368 og i U 1960 B. 143-44. Juul-Olsen i J 1959.363, og Ipsen i J 1960.30 synes alene at ville kræve underretning til skyldneren efter Gbl § 31. Kæstel. 78, 131, 146, følger den her hævdede opfattelse.

Om aftægtskontrakters overdragelse se Sand i U 1957 B. 101.

skades-1 3 6 § 13.III.A .

løsbrevet på et nyt skyldforhold uden at overdrage den skyld, som er kommet til eksistens inden for skadesløsbrevets rammer.

A. Hvis skadesløsbrevskreditor overdrager de krav, som skadesløs- brevet sikrer, kan skyldneren som hovedregel fremsætte samme ind­

sigelser og m odkrav mod den nye kreditor som mod den oprindelige, jfr U 1938.388. Det vil derfor være formålstjenligt for den nye kredi­

tor at få skyldnerens erkendelse af skylden. Hvis det underliggende forhold er knyttet til negotiable dokumenter, f eks veksler, kan ind­

sigelser eventuelt eksstingveres over for en godtroende erhverver, og skadesløsbrevet m å antages at sikre ethvert krav, som erhververen så­

ledes kan gøre gældende m od skyldneren.

Således Illum: Tinglysning. 281, Sven Clausen: Om negotiable papirer.

214 note 13, Krag Jespersen i U 1966 B. 18. Anderledes ER III. 1440.

U 1890.137, der angår et tilfælde, som hører hjemme i denne gruppe, nægter erhververen pant for hans fordringer mod skadesløsbrevets ud­

steder.

E fter det under II anførte m å overdragelsen af skadesløsbrevet ting­

lyses for at opnå beskyttelse over for den oprindelige pantekreditors afledede erhververe, herunder kreditorer uden særlig sikkerhedsret. Det er tvivlsomt, om tinglysning også er nødvendig i relation til erhververe, der afleder deres ret fra ejeren af den faste ejendom. Im od dette taler, at skadesløsbrevet forudsættes at være tinglyst, hvorved der er opnået beskyttelse i denne retning. Ved overdragelsen bevæger m an sig kun inden for de ramm er, som allerede er afstukket. Der sker kun et per­

sonskifte. Spørgsmålet bør dog ikke løses ud fra konstruktive over­

vejelser over, hvorvidt der er stiftet en ny ret over ejendommen, eller m an blot har overført en allerede eksisterende ret. Det m å erkendes, at der kan blive tale om misbrug, hvis der ikke sker lysning i den nævnte retning.

Den formelle betragtning bag ved disse afgørelser er, at skadesløsbrevet jo ifølge sit indhold alene gælder skyld i forhold til den angivne pante­

kreditor. Det står imidlertid skyldneren frit for at ændre denne begræns­

ning, således at skadesløsbrevet fremtidig gælder i forhold til en ny kredi­

tor. Det må derfor i hvert fald kræves, at debitor klart er indgået herpå.

Da dette ikke fandtes at være tilfældet i U 1955.364, fremførtes dette som en af grundene til, at en anden kreditor ikke havde fået sikkerhed inden for skadesløsbrevets rammer. Anderledes var forholdet i U 1957.405, hvor det var klart, at pantedebitor havde stiftet en håndpanteret i

skadesløs-Overdragelse af skadesløsbreve 1 3 7

brevet til fordel for en anden kreditor. Betragtningen er imidlertid videre den, at en sådan ny disposition fra skyldnerens side – ligesom enhver anden ny disposition over hans faste ejendom – skal lyses efter TL § 1. TL § 2 kan i hvert fald kun gælde kreditors overførelse af en allerede eksisterende panteret, jfr ovenfor under II, og ikke det tilfælde, at debitor går ind på en »overførelse«, som betyder en ændring af de tidl tinglyste vilkår, se dog proceduren i U 1957.405. Den manglende tinglysning af det ændrede vilkår medfører derfor, at man må frakende ændringen retsvirkning over for pantsætterens alm kreditorer, jfr U 1955.364 (som kunne have nøjedes med den oven for nævnte begrundelse) og U 1957.405 (med dissens, der lægger vægt på, at der ikke menes at foreligge en ny disposition), og Illum:

Ejerpant. 70-71, der erkender, at man nærmest må komme til det samme resultat, hvis pant for varegæld ændres til at gælde anden gæld, f eks låne­

gæld, samt Juul-Olsen i J 1959.364. Betragtningen om de ændrede vilkår må også føre til tilsvarende konsekvenser i andre tilfælde, hvor en panteret vel er tinglyst, men hvor det beror på pantsætterens helt frivillige og nye disposition, om pantebrevet skal benyttes for skyld til en ny kreditor, f eks hvor et pantebrev er transporteret af kreditor til skyldneren, og senere transporteres til en ny kreditor, jfr Lund Christiansen i J 1962. 368-369, smh Illum: Ejerpant. 61, der lægger til grund, at der ikke herved blot sker en genopvågnen af pantsætterens tidligere forpligtelse.

Det må herefter være klart, at de anførte konstruktionsbetragtninger me­

get let fører til resultater, som ikke accepteres i praksis. Afgørende må i ste­

det blive, om der er en særlig fare for, at pantsætter ved nu at tillade skades­

løsbrevet anvendt i forhold til en ny kreditor, uden at dette bliver tinglyst, kan berede skuffelser. Det skulle ligge i, at sekundær panthaver indrømmer lån i tillid til, at skadesløsbrevet ikke af den angivne kreditor er fuldt ud­

nyttet, således at han i tilfælde af tvangsauktion kan være sikker på at rykke op i den ledige plads, jfr TL § 40, stk. 1. Det må vel nok erkendes, at der er større trang til at skabe klarhed ved benyttelse af et skades­

løsbrev over for en ny kreditor – være sig ved en lysning af overførelsen eller ved nedlysning af skadesløsbrevet med supplerende lysning af nyt skadesløsbrev til den nye panthaver – end f eks i tilfælde, hvor et pante­

brev er transporteret til skyldneren og derpå transporteres til en ny kreditor.

B. E n transport af et skadesløsbrev kan også foregå på den måde, at det tidligere skyldforhold helt bringes til ophør, hvorefter skadesløs­

brevet benyttes som pantegrundlag i forhold til en ny kreditor. I dette tilfælde er der ikke tale om nogen egentlig transport. Det er blot det samme papir, som nu benyttes i et nyt forhold, idet m an sparer sig at udstede et nyt skadesløsbrev. Også hertil kræves skyldnerens med­

virken, idet der ikke er tale om at overføre et krav mod ham, men derimod om at benytte et af ham udstedt dokument, som hjemler pant i fast ejendom, i forhold til en anden kreditor, jfr herved Illum: E jer­

pant. 7 0-71.

1 3 8 § 13.IV.-V.