For at kunne give et klart indblik i den nye påtegning, tages der udgangspunkt i en sammenligning med den gamle påtegning, som revisionshusene primært bruger. Den nye revisionspåtegning vil blive gennemgået senere i afsnittet.
Påtegningerne benytter sig af en nogenlunde ens opstilling og format, da alle påtegninger skal dække de samme regler og love. Der forekommer mindre forskel mellem hvilken regnskabsstandard, der benyttes.
Det afhænger af, om hvorvidt der er tale om årsregnskabsloven (benyttes primært af mindre virksomheder, men også nogle store som f.eks. LEO Pharma A/S jf. deres seneste offentliggjorte regnskab30) eller børsnoterede virksomheder og virksomheder med internationale moderselskaber, som ofte kan ses aflægge regnskab under de international regnskabsstandarder, IFRS.
Derudover forekommer der andre former for revisionserklæringer som f.eks. kan være en review-erklæring eller udvidet gennemgangreview-erklæringer. Forskellen på disse vil ikke blive gennemgået yderligere.
Revisionspåtegning – Hvad indeholder den?
Baggrunden for en revisionspåtegning er, at revisors arbejde er udført uafhængigt og professionelt i forhold til regnskabsejeren. Derfor, som nævnt i afsnittet omkring agentteorien, bliver revisor ansat af en principal, som ønsker en ”agent” til at gennemgå arbejdet, inden det offentliggøres. Dette arbejde skal udføres i en sådan grad, at revisor kan give en ”konklusion” på, at regnskabet er retvisende og ikke indeholder, hvad revisor vurderer som væsentlige fejl og mangler. Hvis revisor ikke kan udføre arbejdet tilfredsstillende i forhold til, hvad principalen forventer, vil der således ikke være nytte af revisors arbejde, og revisor vil forekomme unødvendig.
Ved at påtegne regnskabet med en revisionspåtegning, som lever op til de pågældende regnskabsstandarder, giver revisor et stempel på, at regnskabsbruger vil kunne, ud fra en væsentlighedsbetrækning, se regnskabets helhed som retvisende. Revisor har mulighed for at benytte sig af flere forskellige former for konklusion af det udførte, såfremt det ønskes at oplyse
30LEO Pharma 2016 årsregnskab
regnskabsbruger om et særligt forhold. Dette kaldes enten for forbehold eller bemærkninger i revisionspåtegningen.
Revisionspåtegningen er således revisors værktøj til at kommunikere med regnskabsbrugeren omkring forhold, der skal gøres opmærksom på, samt hvorvidt revisorer vurderer fejlen som værende af sådanne karakter, at det betyder, at hele regnskabet eller udvalgte regnskabslinjer er misvisende.
Mistolkningen imellem revisor og regnskabsbruger er ofte, at revisor ikke foretager gennemgang af alt, men benytter sig af termen væsentlighed, eller ”materiality” på engelsk.
Den oprindelige påtegning, som i store træk benyttes af alle revisorerne, er udformet for at give regnskabsbruger det fornødne indblik ind i revisors arbejde, og hvad det er, revisor reelt påtegner.
Mange regnskabslæsere har tildens til at åbne regnskabet, slå op til revisionspåtegningen og finde følgende afsnit:
Kilde: Udklip fra Novo A/S’ 2015 årsrapport31for den fulde påtegning, henvises der til bilag 1.
Udklippet viser ofte præcis det, som regnskabsbruger gerne vil se: En ”blank” påtegning. I denne
”opinion” skriver det pågældende revisionshus under på, at regnskabet efter deres mening giver et ”true and fair view of the Company’s financial postion”. Denne bekræftelse fra revisors side blive ofte benyttet som værende en indikation for, der ikke kan forekomme fejl i regnskabet. Ved denne ”opinion”
mistolker mange revisors ansvar.
Dette er tilfældet både fra virksomhedsledere og regnskabsbrugere, som har tiltendes til at konkludere ud fra revisors konklusion. Men hvis man læser påtegningen rigtigt igennem, skrives det præcist at:
”Mangement is reponsible for the preparation of the Financial Statement that give a true and fair view”32.
31Novo A/S 2015 årsrapport – Se link under litteraturliste
32Se bilag 1
Særligt denne sætning tydeliggør, hvem der reelt er ansvarlig for regnskabet. Dette hænger ligeledes i tråd med agent teorien, hvor at revisor er ”sat” i verdenen for hjælp fra f.eks. generalforsamlingen til at sikre, at regnskabet er korrekt, men samtidig at det overordnede ansvar stadig er hos ledelsen.
Revisors skal dog stadig i henhold til den pågældende lovgivning, om det er national eller international, foretage tilstrækkelige handlinger for at kunne påtegne regnskabet med en høj grad af sikkerhed.
Såfremt revisor ikke foretager tilstrækkelige handlinger, vil de kunne ifalde ansvar for det misvisende regnskab.
Der blev i løbet af år 2012 foretaget flere undersøgelser, da den seneste tilpasning til revisionspåtegningen blev offentliggjort, som viste, at regnskabsbrugerne i de fleste tilfælde hverken læste eller brugte revisionspåtegningen til noget.33 34
I optil 92% af tilfældene blev der svaret, at vedkommende slet ikke læste revisionspåtegningen, da det var muligt at finde selvsamme informationer andre steder i regnskabet og ofte af en mere detaljeret grad, end hvad der fremgik af regnskabet, samt at det blot var en simpel template, som revisionsfirmaerne alle brugte, uden at den gav værdi for det enkelte regnskab.
Den manglende information og tilpasning i revisionspåtegningen er noget der gennem længere tid er blevet nævnt og kritiseret fra regnskabsbrugere, da den nuværende standard ikke beskriver, hvad revisor reelt hvad foretaget, og eller hvilke særlige forhold, som pågældende revisor har foretaget sig.
Der er med udkastet til en ny revisionspåtegning lagt op til en klarere retningslinje for, hvad påtegningen skal indeholde, og at den skal give regnskabsbruger et klare indblik i, hvad revisor har foretaget sig og særligt hvilke særlige forhold, som revisor har identificeret igennem revisionen. Dette vil blive behandlet under afsnittet omkring den nye påtegning.
Revisor har ligeledes også mulighed for at benytte sig af andre former for påtegninger/erklæringer, som blandt andet udvidet gennemgang og review, som kort forklaret er erklæringer hvor revisor ikke foretaget samme omfang og handlinger for at give en underskrevet erklæring. Dette vil ikke blive uddybet yderligere i denne afhandling.
33“The ISA 700 Auditor's Report and the Audit Expectation Gap – Do Explanations Matter?” af Anna Gold, Ulfert Gronewold, Christiane Pott, International Journal of Auditing, april 2012, side 9-17
34Forventningskløft - revisors rapportering af going concern” af Lene Bach Jensen, CBS, 2012, afsnit 6.1, side 71-90