inddragelsesprocesserne, som er præget af normaliserende rammer, kategoriseringer som svage vs. stærke bruger, ”os/ dem”-differentieringer mellem personale og brugere og mellem forskellige bruger-grupper fx sindslidende og ex-misbrugere. Endvidere har sociale relationer og bånd
betydning for deres deltagelse. Disse forhold analyseres med afsæt i et teoretisk perspektiv på
social identitet (og social kapital) samt ”outsider-identitet”, hvormed afvigelse, stigmatisering og
normalisering træder frem som væsentlige markører i inddragelsesprocesserne.
31
Workshop den 20.9 kl. 10.00 – 11.30
Lokale: Henning Larsen 2
Workshop: 20 min. oplæg – 20 min. diskussion
Moderator: Ida Mundt lektor, Professionshøjskolen København
Refleksion over metode
Workshop:
Fænomenologisk forskning som grundlag for udvikling af pædagogisk praksis,
Mette Schmidt, Thomas Bille, Professionshøjskolen Absalon, Göran Krantz Forskningsenheden i Uddannelsescenter Marjatta
Workshop:
’Indefra’ og ’Udefra – metodiske refleksioner over deltagende forskning – Inge Storgaard Bonfils, Julie Rahbæk Møller, Sidse Rubens le Fevre, Jesper Andersen, Københavns Professionshøjskole
32 Titel: Fænomenologisk forskning som grundlag for udvikling af pædagogisk praksis
KONTAKT INFORMATION: Thomas Bille, Professionshøjskolen Absalon, tbi@pha.dk, mobil: 72482366
Workshoparrangører: Göran Krantz, Forskningsenheden i Uddannelsescenter Marjatta; Mette Schmidt, Professionshøjskolen Absalon; Thomas Bille, Professionshøjskolen Absalon.
Nøgleord: fænomenologi, forskningsmetode, pædagogisk praksis, brugerperspektivet
Hvordan kan en fænomenologiske tilgang til forskning støtte udvikling af professionelle pædagogers metoder til at indfange og udvikle en pædagogisk praksis som har afsæt i brugerperspektivet?
I det specialpædagogiske arbejde kan det umiddelbart være vanskeligt at forstå funktionsnedsatte menneskers handlemåder og handle ud fra denne forståelse. Hvis brugeren eksempelvis slår uden synlig grund, eller ikke har et verbalt sprog, som viser hen imod, hvad brugeren ønsker, kan det som pædagog være svært at finde meningen bag adfærden. Kirkebæk (2010) taler om risikoen for at pædagogen fører følelsen af afmagt videre ind i relationen til brugeren, som virker stik mod hensigten af den specialpædagogiske opgave: at sikre brugeres livskvalitet og udvikling ud fra egne præmisser. Kirkebæk foreslår, at specialpædagogen skal øve sig i at “lytte med respekt til det uforståelige”, hvilket forudsætter en særlig form for lydhørhed over for brugerens “stemme”. Hvordan gør man det?
I et afsluttet forskningsprojekt om bevægelsens betydning i specialpædagogikken1 udvikledes en fænomenologisk observationsmetode til at indfange og beskrive specialskoleelevers oplevelse af bevægelse i undervisningen. Med afsæt i erfaringerne fra dette projekt ønsker vi i workshoppen, at bearbejde og diskutere, hvordan fænomenologien kan inspirere til at professionelle kan udvikle deres virkelighedsnære praksis med afsæt i brugerperspektivet.
Workshoppen vil bestå af to dele:
først et oplæg om fænomenologisk forskning fra projektet baseret på to publikationer fra pilotprojektet
dernæst en fælles erfaringsudveksling af forskellige tilgange, der muliggør at undersøge brugerperspektivet i den pædagogiske praksis.
1 Artiklen kan hentes her: https://tidsskrift.dk/FPPU/issue/view/7435/showToc
33 Titel: ’Indefra’ og ’Udefra’ – metodiske refleksioner over deltagende forskning
KONTAKT INFORMATION: Inge Storgaard Bonfils, INBO@phmetropol.dk
Workshoparrangører: Inge Storgaard Bonfils, Julie Rahbæk Møller, Sidse Rubens le Fevre og Jesper Andersen, Institut for Socialrådgiveruddannelsen, Københavns Professionshøjskole
Nøgleord: Deltagende forskning, metodeudvikling, beskæftigelse, psykiatri.
Baggrund: IPS er en evidensbaseret metode, der retter sig mod at støtte borgere med svær psykisk lidelse i at komme i job eller uddannelse. Tidligere undersøgelser af borgernes erfaringer med IPS er primært gennemført i en forskningsproces planlagt og udført af forskere uden egne erfaringer med psykiske lidelser og marginalisering fra arbejdsmarkedet, men med en formel forskeruddannelse.
At inkludere de mennesker, som er genstand for forskningen, er afprøvet i forskellige former, fx.
aktionsforskning, deltagende forskning, ’co-operative inquiry’ (se fx Heron & Reason 2010; Aagaard Nielsen 2009, 2010; Reason & Bradbury 2010, Rose 2017, Borg og Kristiansen 2009) med varierende grader af inddragelse. Borg og Kristiansen (2009) skelner mellem niveauer af inddragelse; fra rådgivende, over samarbejdende til styring af hele forskningsprocessen.
Formål: I nærværende projekt er to borgere med egne erfaringer fra IPS inddraget med det formål, at indefra-perspektiverne indgår i udviklingen af undersøgelsens forskningsdesign, metodiske gennemførelse og analysearbejde. De to forskningsassistenter indgår i et forskerteam på i alt fire personer, hvor de to andre har en formel forskeruddannelse.
I denne workshop præsenteres de foreløbige erfaringer med denne form for deltagende forskning. Med afsæt i centrale indsigter fra eksisterende viden om deltagende forskning præsenterer vi vores metodiske design og diskuterer hvilke muligheder og udfordringer denne forskningskonstellation har givet.
Oplægget leder op til en diskussion mellem workshop-deltagerne, som overordnet vil tage udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan man mindsker afstanden mellem forskningen og livet som det leves: Hvordan evaluerer vi projekter på de involveredes egne præmisser og forståelser? Hvem er hvad? – hvornår er man en ”rigtig” forsker? Hvem ved hvad? – og hvad er værd at vide? Hvilken form for viden er den mest rigtige eller den vigtigste? Tæller erfaringer og oplevelser som faglig viden i et forskningsprojekt? Og hvem legitimitere hvem og hvordan?
- Borg M. og Kristiansen K. (red.) 2009. Medforskning – å forske sammen for kunnskap om psykisk helse. Universitetsforlaget.
- Heron, J. og Reason, P. 2006. The Practice of Co-operative Inquiry: Reaserch 'with' rather than 'on' People. I The Handbook of Action Research, (red.) Peter Reason og Hilary Bradbury, s. 144-155. Sage Publications.
- Reason, P. og Bradbury, H. (red.) 2010. Introduction: Inquiry and Participation in Search of a World Worthy of Human Aspiration. I: The Handbook of Action Research. S. 1-15. Sage Publications.
- Rose, D. 2017. Service user/survivor-led research in mental health: epistemological possibilities, Disability & Society, 32:6, s. 773-789, DOI: 10.1080/09687599.2017.1320270
- Aagaard Nielsen, K. 2009 [2004]. Aktionsforskningens videnskabsteori. Forskning som forandring. I:
Videnskabsteori i Samfundsvidenskaberne, (red.) Lars Fuglsang Fuglsang og Poul Bitsch Olsen, s. 517-547. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.
- Aagaard Nielsen, K. 2010. Aktionsforskning. I: Kvalitative Metoder. En Grundbog, (red.) Svend Brinkmann og Lene Tanggaard, s. 97-120. København: Hans Reitzel.
34