Reso-N e s o n a n t s og E c h o ere tvende For«
andringer ved Lyden, som have eenS Aarsag.
N a a r du tr ille r en Kugle fremad F rederik, saa bliver den ved at lsbe, in d til den langsomt stand«
ser a f stg selv, eller er andet Legeme med eet stand
ser den i sin F a rt. E r dette Legeme blsdt og ikke elastisk, en Zorddynge fo r Exem pel, bliver K uglen liggende ved samme; er det derimod haardt og elastisk, som en Kobberplade, d rive r det Kuglen tilb a g e , og det med lige saa stcerk K r a f t , som den K r a ft e r, med hvilken den sts- Ler an paa dette Legeme. . Saaledes forholder det sig vg med Luften. Finder L u fte n , som frem bringer Lyden, M odstand i sin F a rt a f et meget haardt Legeme, stsdes den tilbage med Lyden;
dens K ra ft bliver derved forstæ rket, at den til«
bagestodte Lyd forenes med den oprindelige L y d ; og denne forstoerkede Lyd kaldes R e s o n n a n t s . N a a r I tale host i Spisestuen, hvis Vcegge ere haarde, fo rd i de ere gibfede og polerede, hsre Z Lyden stoerkere, th i den siedes tilb a g e , og fore
nes med Lyden, som I give fra eder, end naar I tale lige hest i S a le n ,' der er betrukken med '
uldne
uldne T a p e te r; og I have ofte h - r t den fkjenne
,!
Rcsvnnants deromme, der findes i den fsrste.
N a a r den G jenstand, som saaledes steder ^ Luften tilb a g e , er saa lan gt borte, at den tilba« l
gcstsdte Lyd ikke kan komme saa hastigt tilbage kil !
» H r e r , at den ikkun udgjor een Lyd med den op« j
rin d e lig e , og blander sig med dcn, horer Lyden ' to G a n g e , og der kaldes E c h o. Denne horer
m a n , naar paa en aaben M a r k Lyden stsdes til« l bage fra et B je r g , en M u r , en kvk S k o v . U n- !
dertiden hores Echo mere end rengang, naar Ly« j den stsder paa flere, i foi ffje llig Afstand varende
Legemer, og fra disse kastes tilbage.
V i n d e n kunne Z fole ikke at vare andet , end en S t r s m a f Luften. D en er det samme i ! Henseende t i l L u fte n , som en rindende B a k er j
t i l en stillestaaende S o . 4
Vindene bringe V arm e og Kulde fra et Land ! t i l det ander, drive Regnffyerne fra et S te d t i l i et andet, afkjole Luften om S o m m e re n , ssaa at !
V ' ?
v i kune taale den, og ved at holde L u fte n , H avet r og S oe rne i en bestandig B e va re lse , forhindre s dem !
dem fra ar raadne og stinke. V in d e n har for«' flje llig e Bestaffenhedcr, eftersom de Egne ere
sorskjellige, hvorfra den kom m er; den er varm eller ko ld , ts r eller fu g tig . D e kolde og fugtige
V in d e ere skadelige fo r vor Helbred.
N a a r den Ligeoagt, som I vide der findes
i
L u fte n , haves, opkommer V in d e n . D e tte skeer, naar Luften paa eet S te d meget opfyldes a f D u n s te r; den bliver da tungere end en anden Lust, som er mindre besvaret med D un ster. D e n tungere L u ft, som trykker starkere end den lettere,i
tranger derfor med M a g t ind i denne, og der
ved rejser sig V evagelsen, eller S trs m m e n i L u f
ten. N a a r saadanne D u n s te r, som fylde L u ftim , ere meget elastiske, rejse sig undertiden de saa kaldte O r k a n e r , som gjsre megen Skade p«a Landet og i H a ve t. M e n Ligevagten kan ogsaa haves i L u fte n , naar det paa et S re d er koldere., oz paa et andet varm ere; den koldere L u ft er mere sam m entrykt, mere rung end den varm ere, som
ved V a rm e n er udvidet og fo rty n d e t; og det er altsaa n a tu r lig t, at den koldere L u ft, for at ssge L ig e va g t, tranger ind i den varmere. I fole zs, som jeg sagde eder, T ra k v in d , naar man i
et v a rm t Værelse, lukker D s re n op t i l et kolde.
Foruden de Vanddele, som findes i Luften, vg som virke D u g , Taage, R e g n , S n e , I s og H a g e l, er der og i samme u tro lig mange svovelagtige D u n s te r, som ved V arm en udvikles a f J o rd e n , Dyrene og P la n te rn e . D a de ere tungere end V andkunsterne, stige de ftrdvanlig ikke saa h s jt som disse, men opholde fig mere
i
den L u f t , som er ncrrmere ved J o rd e n . Disse D unster gjsee vore Sommerdage qvalm e, volde os ofte Besværlighed ved at drage vor A ande, og foraarsage uvidende og overtroisse Mennesker
mangen crngstelig T im e .
N a a r disse D unster samle fig paa et vist C tc d i L u fte n , og antcendes, ftes et hastigt G lim t i Luften. M a n g e have tro e t, at det var r t Ild k a s t fra S tje rn e rn e . D e ere og Aarsag t i l Len saa kaldte Lsgrem and, dette Spsgelse, som efter eders overtroisse P ig e s Fortæ lling finder F o rn s je lft i at lede Mennesker hen i M oserne.
N u du er bleven en F ilosof m in gode Frederik, kan du nok lcrre hende, at den kommer a f de
samme
D u n s te r,men
at dissebrande
tangere iM oser,
M o s te , paa Begravelsespladser og andre Skeder, hvor der blander sig med dem endel vandagtige P a r tik le r , som foraarsage, at de ikke paa een G ang bortblusse, men brande langsomt.
D e t starte og højtidelige G lim t i Luften, som v i kalde V c j r l y s eller K o r n m o e , naar det ingen K na ld fsre r med sig, men L y n i l d , naar der kommer en siark R um len e fte r, er og en V irk n in g a f disse svovelagtige D u n s te r, som anrandes i Luften. D e n R u m le n , som sslger paa Lynilden, kjende I jo , det er T o r d e n . A t en stor M angde D unster kunne vare a f den Beskaffenhed, ar de tandes a f sig selv, ja endog give K n a ld , naar de blandes med hinanden, la rer Erfarenhed. Saaledes gaaer der I l d i H s , naar det fu g tig t er bragt in d , og er starkt opdyn
get paa hinanden, hvis der isa m m e findes en M a n g d e svovelagtige D ele. P a a Apoteket skal jeg og engang vise eder, at S v o v e l, S a lp e te r og S a l T a rta ri ikke alene antandes, naar det blandes med hinanden i et vist F o rh o ld , men og efterlader sig et starkt K nald- Aarsagen t i l T o r
denen, som sslger paa Lynilden, maa alrssa ssyes
i
de andre flydende M a te r ie r , fom ere i Luften, ogsg blande sig med Svoveldmrst.erne. K naldet forstærkes og vedligeholdes derved, at Lusken, som er sar i Bevcrgelse, stsder an mod B y g n in g e r, S k o v e , eller B jerge.
I bor vcere forsigtige i Tordenvejr, tillukke V in d u e r og D s r r e , fo r at forebygge Trcekvind, som Lynstraalen ssger, og siukke Ild e n paa Skor«
stenene, da den fortynder Luften i samme, oz derved aabner Lynilden en saa meget lettere Gjen«
nem fart. H eller ikke bor I lsbe , rid e , eller kjSre steerkt, th i bag efter eder efterlade Z da en S t r s m a f Lu ft- M e n I bor ingenlunde vare emgest i Tordenvejr. H v o r sjcldrnt flaaer Lynil«
den ned, og komme Mennesker t i l Skade. Skeer d e tte , ere de som ofrest selv S k y ld d e ri, fo rd i de vare »forsigtige. M in d s t v il du m in kjare P ig e herefter vcrre bange fo r S k ra ld e t, nu du vced, at det er Lynilden som skader, og at naar Lynilden er fo r b i. Faren ogsaa er over- F o r at -etage dig megen u n y ttig F ry g t fo r Lynilden, be»
hover du ellers blot at tcelle Sekunderne imellem G lim re t og K n a ld e t; kan du ikkun talle fem t i l sex, er Uvesret endda en Fjerdingvej fra o s, og kan um ueligt gjsre nogen Skade- M e n fslger
end
end K naldet umiddelbar paa L y n ild e n , sg denne altsaa er over Hoveder, er det derfor ikke sagt, ar den v il ffa d e , th i meget faa Lvnstraaler si-,ae
ned.
Tordenen, mine gode B s r n , er meget velgjo- rende fo r os. D en formindsker Luftens Hede, vg fordrander mange olieagtige D unster i samme, der ere skadelige for Mennesker og D y r , men i
det de falde ned i N e g n , blive frugtbare fo r Aorden.
H vad der virker N o r d l y - , som i de nord»
lige Egne oplyser de lange N a tte r saa s ts rk t, at man kan forerage sig mange F o rre tnin ge r, er jeg ikke istand t i l at stge eder. M aaffee det kommer o f elektriske D unster. Z kunne im id le rtid beun»
dre det- rene G la n d s , levende Farver og G je n , nemsigtighed, hvilken sidste endog er saa stor, at
man seer S tje rn e r igjennem samme.
I kunne nu nok fo r i D a g verre fvrnsjede med den U n d e rviisn in g , I have faaet. N a a r I komme hjem i A fte n med eders F ader, skal jeg fo rta lle eder noget om S tje rn e rn e , hvis I have Lyst d e rtil. Megen Fornojelse! A t du Zrede»
n k v il fornsje dril F ader, ved at fore D ig godt o p , tv iv le r jeg ikke paa.
N a a r S ole n har fo rla d t o s , fo r at skaffe de Mennesker Lys og V a rm e , hvilke brboe den anden S id e a f J o rd k lo d e n , og N a tte n indfinder sig, kunne v i fornoje o s , ved at kaste vore S jn e t i l H im m elen, og der ar see de utallige glimrende L y s , som kaldes S i e r n e r. Lsriger hen i T i«
den ville I vist kunne fa tte , at disse S tje rn e r nok ere lige saa mange S o le , der ere beboede a f
i
levende S k a b n in g e r, og i det Hele ikke ere min«
dre beundringsværdige end vor Jordklode. D e cre fo r andre Verdener efter al Rim elighed t i l samme N y tte , som S o le n er fo r o s ; de forskaffe dem Lys og V a rm e . S tje rn e rn e forandre ikke deres Afstand fra hinanden paa H im m e le n , og kaldes derfor og F i x s t j e r n e r . P a a det S te d I fte dem i A fte n , skulle I a ltid fte dem. N a a r det forekommer eder, at de alle gase fra A fte n t i l Vesten, gaaer det her som med S ole ns Be»
vcegelft; det er J o rd e n , som i 2 4 T im e r drejer sig om sin Axel fra Vesten t i l Asten, men S t je r
nerne
nerne synes at dreje sig den. modsatte V e j - ford v i ikke kunne fsle Aordcns Bercegelse. N a a r
du i en Hast drejer dig omkring paa det ene B e n F re d e rik , og det ti! hojre S id e ,, forekommer
det dig jo , at det er S tu e n , og a lt hvad som er i samme, der drejer sig om t i! venstre.
M e l k e v e j e n har jeg forhen viist eder.
Denne B u e , der paa nogle S teder cre bredere, paa andre sm allere, gaaer om hele H im m e le n , og er efter al Form odning in te t andet, end en blandet G la n d s a f en u ta llig Mcengbe S tje rn e r.
N a a r det er klart om A fte n e n , kan man paa visse S te d e r se§ nogle a f dem med blotte H jn e . Undertiden seer man og endel lyse P lekter paa H im le n , hvilke form odentlig ere flere S tje rn e r, som ere noer sammen, og hvis Lys blandes med hinanden.
P l a n e t e r kaldes de himmelsse Legemer, som svinge sig om kring S o le n . V o r Z o rd er faaledes en P la n e r. N a a r jeg en A ften kan komme med eder i den f r i L u ft, ssal jeg vise eder J u p ite r og V e n u s , som ere saadanne P laneter.
Venus er lige saa stor som J o rd e n , men J u p i ter er 1 4 7 9 Gange stsrre. Planeterne kaldes V a
n-V a n d r i n g s s t j e r n e r , fo rd i de forandre dereK P la d s pas H im m e le n , men for det meste fs r o - see ud som Firstjernerne.
Aeg hsrte Thom as forleden tale sm iK js k « kenct, at man ventede at faae en Comet at see.
Eders enfoldige P ig e blev gandsse angest derover, fo rd i hun troede, at der altsaa maatte komme P e s t, H rrngersnod, eller Jordssjelv. D en S ta kke ! angstcde sig forgjev.-s. C o m e t e r ere ikke brerndende, m en, som vor J o rd eller M a a - tte n , planetisse Legemer, det er Legemer, som tnane deres Lys a f S o le n . O m denne have de deres bestemte G ang ligesom Planeterne. D e r gives C om eter, som behove hundrede, ja to r i l tre hundrede A a r fo r at fuldende deres B an e om S o le n . M a n seer dem under forssjellige S k ik - kelser, snart indhyllede i en T a a g e , der rim e lig - v iis ikke er andet end deres D u n stku g le , snart klarere, men med en , ofte meget lang S v a n tS efter sig. I kunne forsikkre Karen o m , at Co«
metcn ikke v il gjore mere Skade end M a an en . Je g er m at mine kjcere B s r n , og trcengek t i l H v ile . S o v vel.
T r e di e Del
-s u n d h e d er Livet-s h-sje-ste Lyk-salighed; uden den >
er 2E r e , S k js n h e d , R ig d o m , A lt ingen Lykke paa J o rd e n ; uden S undhed kunne v i ikke en
gang opfylde vore P lig te r . M e n man maa prsve S y g d o m , fo r ret at kunne paaffjsnne S undhed.
I sre her eders Veninde syg og sengelig
gende. Og hvorfor mene Z vel mine gsde D s r n , ak hun er det? I m in Ungdom kjendte man ikke
d e t, der tjener t i l a r styrke B s r n , gjsre dem m untre og raske, og give dem et langt og sundr L iv. Je g blev aldrig vasket over hele Kroppen med koldt V a n d , og aldrig badet. J e g gik med tildoekket H o v e d , varme Kloeder; laar i Fjekdy- n e r, istedet fo r paa Matrasser a f K ro lh a a r, A v ner eller M o s ; jeg kom sjelden i den f r i L u ft,
fik ikke Lov som I at gjsre m ig legemlig D e v a
-, Selse
> «
L
-Mt' .
g r lf t ; jeg -om sildig kil S en gs om A fte n e n , og stod ikke tid lig op om M orgenen. V a re r glade o ve r, ak I leve paa en T i d , da man har larc at kjende Fortidens F e jl; og varer taknemmelige imod eders gode F o ra ld re , der nu holde eder t i l d e t, som er saa tje n lig t for eder. M e n endnu en Forsag er der t i l m in S y g d o m . Je g va r dcsvarre irre for alk d e t, man sagde m ig der var sundt. M i n kjareste S pise var al meget sur, saltet, kryd re r, eller fed M a d , S u k k e rts j, B a k - kelse. O s t, o. s. v. R e n t koldt V a n d , eller og M e lk , drak jeg sjekdcn; S ! og V i n , Kaffe og Chocolade var mig langt behageligere. Je g spi- ste meget om A fte n e n , og kork fsrend jeg skulde gaae ti! S e n g s ; jeg spiste ikke lid t og tide.
Z ere endnu delaatige i den Lykke at vare sund og f r i f f ; strsber efter at beholde den- V o g ter eder fo r at blotte eders Legeme, for at drikke h u r tig t, eller noget som er k o ld t, fo r at aabne V in d u e r eller D o rre , naar I varme komme hjem fra en T o u r , eller ere blevne hede. J e g kjendte en ung P ig e Louise, der var hvid og rsd som d u ; hun sad i V in d u e t, tyndt pa akla dt, just som hun havde dandser; hun vilde ikke fslge dr
N a a d ,
R a a d , hendes Lcrrer, som var klogere, gav hende; hun fik en Feber paa Halsen, og var ncre dsd. D e t varede la n g e , fsrend hun nogenledes kom sig- A lt hvad fs r havde gladet hende, blev
hende ubehageligt; de forhen kjcere B lom ster gad
1
hun ikke lu g te ; N attergalen i Naboens V in d u e snffede hun langt b o rte ; selv hendes fordum s Legeselffab var hende modbydeligt. Og saa kjede a f , og ligegyldige ved a lt , hvad fs r glcrdede os, ere v i norsten a lt id , naar v i ere syge. S k u ld e v i derfor ikke gjerne ville fslge de Sundhedsrez-
le r , som fo rn u ftig e Folk give os?
G lem m er im id le rtid ikke, at M iddelvejen ogsaa her er den sikkerste- F o r megen V arsom hed i Henseende t i l L u ft og V e jr lig t , M a d og D rik k e , duer ikke. V o r t Legeme kan taale Frost og H ede, Negn og S o ls k in . B liv e r kun gjen- nemsvedte og gjennemfroSne, trodser S o le n i eders varmeste Klreder, og hylder ikke strax, formedelst en S m u le K u ld e , eders Legemer ind i en tyk P e ls . V tercr ikke bange f o r , at blive gjennem- blsdte a f Negn, naar I ikke fordærve eders Kler
ker derved. N a a r jeg derfor bar formaa»r eder t i l ikke at spise denne eller hin F sd e , v il det k u „
M sige,
sige, at I ikke skulle nyde ben ene, eller n y d t den i M om gde, eller forelrakke den for en sun
dere, naar I kunne faae denne. Ogsaa al S la g s Kode bor I vcrnne eder t i l at kunne rasle. D e t er m ig stedse ubehageligt, naar jeg kommer t i l et B o r d , og B o r n snarc ikke ville spise a f den, snart a f hin M a d
-J e g advarede dig Frederik ofte imod Forvor venhed, imod at bruge spidse og skarpe T in g , som K n iv e og §>xer, saa lcenge du ikke er v a n t t i l at omgaaes med dem. M e n dn bor derfor ikke vare qvindelig frygtsom . F o rd i du ikke bor springe, k la v re , og uden Nsdvendighed vove T in g , hvorved der er ojensynlig Fare at brakke H a lse n , bsr du ikke ffye A l t , hvorved du mue- lig t kunde stsde dig, falde, eller paa nogen M aade tilfs je dig en S m e r te , der ikke kunde skad« din S u n d h e d . N e j , sv dig i a l t , hvad der kan Hive dine Lemmer S m id ig h e d , H u rtig h e d , S t y r
ke. D u og dine Kam m erater mane gjerne brydes, Men ikke saaledes, at Z forvride Lemmerne. Lob, Men ikke saa, a t du styrter aandelss t i l J o r d e n ! klavr op ad stejle B a k k e r, dog ikke saaledes, a t du ved et G lid a f Foden staaer Fare for at
son-derknrt»
derknuses. L « r at svem rne^ naar det kan ffee nogetsteds, uden at fo rn a v n e Velanstcendighe«
de n; men gjS r ingen Begyndelse i bundlsst V a n d , eller uden at nogen i Konsten E rfa re n fs lg e r med. Kaster kil M a a ls , men ikke i h in andens Hoveder. F ry g t ikke fo r at gaae i B « t -
m srke , men gaae ikke d e r, hvor Z ikke kjende.
V e j , og hvor en A fg ru n d maaffee ligger eder
i
M o d e , og gaae aldrig uden at holde Haanden fo r eder. S k je lv ikke for at gaae over en smal S t i eller B r e d t , naar I have g jo rt F orssg, a t I ikke ere svim m el; k o rt,.fo rs s g a l t , hvis I forud kunne see, at om der Barste jrulde indtrcrffe,
hverken S undhed eller L iv dog er i Fare.
I vare h id til gode og lydige B e r n , der gjorde alt hvad man sagde eder, og Z ville sikkert isser gjsre d e t, som tjener t i l eders eget V e l.
M i t Exempel elffte B v r n s'al vare eder læ re rig t!
Je g er meget m a t, da jeg kun har sovet lidet i N a t , og suster derfor R olighed. M o re r eder noget i H aven. O p ad Formiddagen kunne I komme t i l m ig ig je n ; jeg v il da paa Sengen fortscrtte den U u d e rv iis n in g , jeg har begyndr at give eder. D e t v il im id le rtid sornsje m ig , hviL
M r Z
i— I8 o
I paa eders T oure v ille lcegge Mcerke t i l a lt hvad I saae, og siden fodcelle m ig , hvad der is<xr har tiltru k k e t sig eders Opmcerksomhed. Zeq kan da forklare et eller andet fo r eder, som 2 ikke vidste.
D u sn ffe r at vide Louise, hvad I l d e n e r ! det er en meget sin, le t, og lidet sammen
hængende og flydende M a te r ie , som igjennem- trcenger alle Legemer. A t dette er saa, uagtet I i Hssblikket ikke begribe det, viser V arm en oS j o ; th i den er Ild e n s V ir k n in g . N a a r I gnide to kolde Hcrnder, eller to S te n e sammen, blive de da ikke varm e? N a a r Frederik fryser om V in teren , flaaer han osts Arm ene korsviis og hur
t ig t over hin an de n, hsjre H aand paa venstre S k u ld e r , og venstre Haand paa hsjre S k u ld e r.
V ed disse hurtige og ofte igjentagne S la g , blive de i B lo d e ts og Legemets faste Dele varende I l d - dele saaledes satte i Bevcrgelse, at alle Lemmerne derved opvarmes. Ogsaa vise de G n is te r, jom fare ud a f Legemer, at der maa vare Ild p a r t ik ler i dem. V ed at flaae I l d kommer der G nister a f S ta a le t og Flintestenen.
S a a
S a a lange denne Ild m a te rle h vile r', bliver det Legeme, hvori den befindes, k o ld t, men saa snart den scettes i hastig Bevægelse , varmes Le
gemet. Denne Bevægelse tilvejebringes paa t»
M a a d e r, enten derved, at Legemerne gnides, bankes, stsdes, hvorved de bitte smak Ild d e le ,
som tilfo r n hvilede i Legemernes M e lle m ru m , scettes i Bcvcrgelse, eller og derved, at de I l d - p a rtik le r, som ere udenfor Legemerne, trcenge in d i Legemerne, og foraarsage den samme B r - vcegelse i Legemernes hvilende I ld . . P aa denne sidste M aade tilvejebringe form odentlig Solstraa«
lerne V a rm e i alle Legemer. D e ere selv, ved S o le n s hastige S v in g n in g om sin A xel, i en hef
tig Bevergelse, cg denne Bevcrgelse frem bringe Le i alle de Legemers I ld p a r t ik le r , hvilke de Hersre.
D e n I l d , som h vile r i alle Legemer, bran
d e r, naar IlddeleneS Vevcegelse er saa heftig, at Legemerne, deraf antcendes. Saaledes blive V o g n a x le r, naar man kjercr h u r t ig t , meget v a rm e , og de kunne komme i B r a n d , naar de ikke tilstrækkeligt ere forsynede med Tjeere. E t
- Reb,
A k H , som rives stcerkt, frem og tilbage paa T r « , blive r saa hedt d e ra f, at det omsider antamdrs.
Ild e n er fordelt over hele Verden, og er t i l stede i alle Legemer. Uden I l d , som er en stor V e l- gje rnin g for M enneffeslagten, kl'.nde in te t levende Porsen vedvare. D en holder S a fte rn e i D y r og P la n te r flydende- Derved befordres F ru g tb a r
heden ; derved voxer Grces og S « d . M e n I l dens overordentlig? K r a f t , der kan odelsegge hele S ta d e r og S kovstræ kninger, bor gjore os vide- lystne efter dens N a tu r og V ir k n in g e r , og be«.
vage os t i l Forsigtighed ved I l d og Lys. I s a k hsr v i vare opmærksomme paa, M a te r ia lie r , som a f sig selv antoendes. V i bor f. Ex- noje paasee,
a t B y g g r y n , E r te r , grove Saugspaaner a fF y r - retrce. R u g m e l, H vedem el, malede B s n n e r, ikke svsbes hede eller meget varme i Lerred, naar he ere ristede, th i alle disse T in g konmie da a f sig selv i B r a n d , saavelsom H anip og Faareuld^.
som er besmurt m cdHam peolie og Tcrlle.
Ild e n udvider alle Legemer- N a a r du sat
ser en P o tte V an d over Ild e n Louise, saa lsber het o ve r, saasnart det va rm e s, endog ssrend det Hegynder^uldkommenr at koge og kaste B s lg e r.
Ekk