Undervejs i undersøgelsen er det blevet tydeligt, at en person, som Svend på 62 år med autisme, ikke ændrer sine vaner og præferencer på et par måneder- heller ikke med en særlig indsats og mere 1:1 støtte, som har været en del af projektets præmis.
Vi er blevet mere skarpe på, at livskvalitet kan være svær at måle. Livskva-litet for personer som Svend kan ofte blive defineret af det professionelle personale. Særligt vanskeligt er det, når personen fremtræder utydelig, har kommunikative vanskeligheder i forhold til at udtrykke egne følelser samt lyst og ulyst i livet.
Tryghed og forudsigelighed er vigtige faktorer, når vi definerer livskvalitet for Svend ud fra vores perspektiv. Tryghed og forudsigelighed synes for Svend at være vigtigere end at kunne træffe valg.
Med denne forståelse af Svend må vi igen med ydmyghed konstatere, at der kan være forskellige værdier i spil hos forskellige personer.
I forhold til Svend er det vores førstehåndsindtryk, at han primært fore-trækker sit eget selskab. Vi oplever ham sjældent være opsøgende i for-hold til socialt samvær og samspil med andre mennesker på SOVI. Dog kan denne adfærd være forbundet med andre forhold end ønsket om at være i sit eget selskab. Eksempelvis at han har svært ved at tage selvstændigt initiativ. Set fra denne vinkel bliver der sat spørgsmål ved, om en bestemt adfærd er et ønske om isolation eller snarere et udtryk for manglende for-måen.
I projektet er vi blevet mere ydmyge i forhold til at en given anderledes adfærd er symptom på mistrivsel eller forringet livskvalitet. I forhold til Svend er spørgsmålet om hans trivsel i Senior Netværket hverken blevet af – eller bekræftet.
Arbejdsformen under vores praksisforskning har adskilt sig fra det dagli-ge arbejde i og med der har været afsat mandagli-ge personaleressourcer af til at afdække forhold omkring én medarbejder gennem 10 måneder. Derved ligner resurseforbruget ikke det realistiske niveau i dagligdagen.
De mange personaleressourcer afsat til arbejdet omkring én medarbejder har dog styrket relationen mellem Svend og forskere. Vi har således set, at han har henvendt sig i større grad end sædvanligt i løbet af perioden.
Gennem projektforløbet har vi lært nye arbejdsmetoder som PDSA-cirk-len. Derudover har vi fem forskningsgrupper delt og sparret vores arbejde med hinanden. Således har vi vitterligt kunnet fordybe os i et hjørne af vores praksis.
Vi har dermed arbejdet under en bestemt struktur og haft tovholdere, der har holdt os på stien med deres feedback. Arbejdet med PDSA-cirklen har ført til væsentlige forandringer i vores pædagogiske interventioner. I PDSA arbejdet er det de ”små skridt”, der tæller. En anden faktor er genta-gelsen og tiden, dvs. om og om igen over lang tid.
Vi har haft mest udbytte af arbejdet i de perioder, hvor vi har lagt en god arbejdsstruktur samt lavet en langtidsplanlægning med kalenderaftaler.
Vi har undervejs i forløbet fået sparring af en teamleder på SOVI, der har gennemlæst dele af vores materiale. Vi kunne have udnyttet denne ”ken-der” mere optimalt, hvis vi havde planlagt forlods.
Sammenfattende er det vores erfaring, at der ofte i pædagogisk arbejde bliver draget nogle slutninger, der efterfølgende fører til løsningsorien-terede handlinger i et hastigt tempo, før der er foretaget observationer, registreringer og samtaler. Dette er en del af arbejdsvilkårene på de pæ-dagogiske arbejdspladser. Det har været en fornøjelse at have mulighed for at grave et spadestik dybere.
Perspektivering
Det videre forløb med Svend
Forbedring af livskvalitet i hverdagen for Svend kunne være, at han fort-sætter med at øve sig i at udfylde sine pauser selvstændigt med en ak-tivitet. Her tænker vi også langsigtet i forhold til, at han vil kunne drage fordel af denne mestring i forhold til at strukturere og udfylde sin tid i sin fremtidige pensionisttilværelse.
Vi vil invitere ham til en kort fremlæggelse af vores praksisforskning. I samarbejde med ham vil vi planlægge, hvordan han kan arbejde videre med at spille på iPad, og hvordan han kan opnå større selvstændighed i forhold til at tage initiativer. Spil på iPad kan foregå i små pauser på afde-lingen samt i Senior Netværket.
Det generelle perspektiv for seniorerne på SOVI
Anvendelse af vores praksisforskning i større perspektiv betyder, at vi anbe-faler, at der i højere grad bør sættes fokus på, at den enkelte medarbejder kan beskæftige sig selvstændigt med en aktivitet, når der opstår pauser i ar-bejdstiden. Dette skal der arbejdes med kontinuerligt og gennem hele livet.
Det vil være et naturligt tiltag, at SOVI på sigt får udarbejdet og nedskre-vet en reel Senior Politik for medarbejderne. En Senior Politik som tager udgangspunkt i medarbejdernes medbestemmelse.
Vores forskning har ikke vist, at strukturen i Senior Netværket nødven-digvis bør visualiseres yderligere i forhold til Svend. Men vi har den anta-gelse, at både Svend og de andre seniorer kan have glæde af eksempelvis en ugeplan- samt oversigt over deltagere.
Indholdsmæssigt bør det på sigt vægtes, at der er stunder med fælles-skab og stunder med selvstændige aktiviteter, og at der sættes fokus på hobbys og interesser, herunder tilbud om nye aktiviteter. Der kan inviteres ældre udefra eksempelvis frivillige, lokale pensionister, der kan fortælle om deres hobby og være inspiratorer. Således kan medarbejdernes fore-stillingsverden styrkes.
Sammenfattende bør de didaktiske overvejelser i forhold til Senior Net-værket med mål, indhold og metoder blive drøftet løbende således, at de stemmer overens med SOVIs værdigrundlag og organisationsplan samt med principperne i TEACCH.