RISIKOSTYRING I ATP
7 SCENARIEANALYSE
7.5 R ECESSION
I et japansk scenarie, vil værdien af ATP’s forpligtelser, der forfalder om ti år, være steget med 1.603,1 mio. kr., og de vil tjene 849,9 mio. kr. på deres positioner i obligationer med ti års løbetid. ATP vil i dette scenarie tjene 878,4 mio. kr. på deres positioner i renteswaps, hvilket giver et samlet tab på 314,0 mio. kr.
Et japansk scenarie udgør iflg. Carsten Stendevad, den største trussel for ATP og deres evne til at leve op til deres garantier, og han har udtalt, at flere data underbygger sandsynlighe-‐
den for at dette scenarie indtræffer112.
Et japansk scenarie udgør en risiko for ATP, hvis specielt Europa forsat bliver præget af lav vækst, lav inflation og lave renter, da størstedelen af ATP’s investeringer er bundet i aktiver inden for Europas grænser. Med udgangspunkt i artiklen ”Jagten på afkast – investering i et lavrentemiljø” (Plesner, 2014), er de væsentligste udfordringer for ATP i et japansk scena-‐
rie opsummeret som følgende:
• Vanskeligt at opnå et tilfredsstillende afkast i markedet uden at øge risikoen
• Risikofyldte aktiver stiger i pris som følge af en øget efterspørgsel
• Priserne på defensive aktier stiger i pris som følge af øget efterspørgsel
• I jagten på afkast kan ATP være tvunget til at skulle investere i aktiver, der falder uden for deres kernekompetencer at vurdere risikoen på
• Kreditrisikoen øges, da et japansk scenarie vil medføre høj gæld og lav vækst, hvil-‐
ket øger risikoen for default.
Udfordringerne med de lave renter, består bl.a. i, at forsikrings-‐ og pensionsselskaber ikke længere vil investere i obligationer, da disse vil generere et lavt afkast. I jagten på afkast vil der flyttes markante summer fra obligationsmarkedet over i andre aktivklasser, der vil medføre prisstigninger.
112 Nyholm P. (2014, 28.08). ATP bossens to grimme scenarier. Business.
I et japansk scenarie, vil der ikke være nogle udfordringer med at overholde de nye garan-‐
tier, ATP udskriver, da disse vil være korreleret med det lave renteniveau. Men de garanti-‐
er ATP allerede har udskrevet, skal forrentes med en højere forrentning, end markedet kan levere, hvorfor den tidligere omtalte diskussion om garantiernes eksistensberettigelse vil blive intensiveret. ATP vil i nogen grad kunne kompensere for dette med deres renteswaps, men ved en længerevarende recession vil det blive vanskeligt for ATP at identificere mod-‐
parter, som er villige til at indgå i swapskontrakter, der er primært er fordelagtige for ATP.
Samtidig vil det være vanskeligt for ATP at kunne udarbejde kontrakter, hvor de tjener penge på rentefald, da renten næsten ikke kan falde yderligere113.
Et japansk scenarie vil stille krav til ATP’s evne til at identificere investeringer, der kan le-‐
vere et højere afkast end det gennemsnitlige afkast markedet leverer, hvilket strider mod ATP’s nuværende investeringsstrategi. ATP har leveret et afkast, der er højere end flere af tilsvarende institutioner, bl.a. fordi ATP ikke har skullet konkurrere om kunderne ved at slå et benchmark114. Denne fordel vil forsvinde, så ATP bliver nødt til at påtage sig mere risiko, end de ønsker, da benchmarket vil blive deres egne garantier.
Der kan argumenteres for, at det næsten ikke kan betale sig at investere i obligationer på nuværende tidspunkt, da afkastet er historisk lavt, og inden for Europas grænser ikke kan betegnes som risikofrit115. Det vil muligvis kunne betale sig for ATP at tilbageholde investe-‐
ringerne i obligationer, da disse vil generere et afkast omkring nul. De kan vælge at gemme den overskydende likviditet til der kommer bedre tider, eller investere i andre aktiver.
ATP kan i japansk scenarie minimere deres eksponering overfor renten ved at diversificere aktivporteføljen yderligere, hvor der i højere grad investeres i bygninger, infrastruktur og alternative investeringer. Dette initiativ vil andre investorer sandsynligvis også benytte sig af, hvorfor der kan forventes konkurrence om at identificere rentable investeringer i mar-‐
kedet. Alternativt kan ATP fokusere på at identificere kompetente og valide samarbejds-‐
partnere, der opererer i andre markeder, præget af andre karakteristika.
113 Dog har eksperter tidligere udtalt dette, hvor renten alligevel efterfølgende er faldet.
114 ATP Årsrapport 2014 s. 26.
115 Finansforbundet.dk, foredrag Søren Ulrik Plesner.
Det vil i dette scenarie være aktuelt at investere i flere derivater, som minimerer risikoen ved downside, f.eks. put optioner. Men da disse som tidligere beskrevet i afsnit 2.11.1 vil blive dyrere at anvende, vil ATP’s samlede omkostninger som følge heraf stige. Da risikoen for default stiger, vil den lovpligtige anvendelse af autoriserede clearingcentraler dog være en fordel for ATP, da de minimerer kreditrisikoen. ATP vil ikke i samme grad som i de an-‐
dre scenarier have mulighed for at investere i finansielle derivater, der kan sikre dem, at de kan overholde deres forpligtelser på lang sigt.
ATP er ved at forberede sig på dette scenarie ved at omlægge deres portefølje fra swaps til infrastruktur, bygninger og andre alternative investeringer116. Tankegangen er, at ved en anden aktivallokering vil ATP i højere grad være i stand til at levere et fast afkast, som de-‐
res medlemmer kan regne med uafhængigt af renteniveauet. Eksempelvis har ATP købt kontorbygningerne North Galaxy for 3,2 mia. kr., hvor der er indgået lange kontrakter med modparten, den belgiske stat117.
ATP har derudover en likviditetsreserve på cirka 100 mia. kr., som kan bruges til opkøb i tilfælde af en økonomisk nedtur. Selvom ATP kan lave nogle lukrative handler ved at have frie midler til rådighed, forudsætter gevinsten, at der kommer vækst igen, inden forpligtel-‐
serne skal udbetales.
Det vurderes, at et japansk scenarie vil stille store krav til ATP’s kompetencer inden for risikostyring, og såfremt garantierne ikke afskaffes, vil det stille store krav til ATP’s evner til at investere i aktiver, der kan levere et højere afkast end markedet, hvorfor ATP kan bli-‐
ve nødsaget til at påtage sig mere risiko, end de ønsker.
116 Dyrekilde, B. (2014, 31.01). Pensionskasserne finder nye jagtmarker. Finanswatch.
117 Kusnitzoff, O. (2014, 13.05). Kæmpe ejendomskøb gør pensionister 170 mio. kr. rigere om året. Politikken.