• Ingen resultater fundet

RÅDIGHED FOR

In document VIL DE GERNE HAVE ET ARBEJDE? (Sider 112-116)

ARBEJDSMARKEDET

INDLEDNING

I kapitlerne 2 til 4 har vi set på forskellige mål for arbejdsmotivation og fleksibilitet hos arbejdsmarkedsparate ledige. I overskrifter har det hand-let om basal vilje til arbejde, om fleksibilitet i forhold til et evt. nyt arbej-de og om aktiv jobsøgning som indikator for arbejdsmotivation. Når vi samler centrale spørgsmål fra hvert af disse tre områder, kan vi konstrue-re et mål for, hvorvidt ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det mål, vi konstruerer, lægger sig op ad ILO’s forståelse af rådighed. ILO er FN’s internationale arbejdsorganisation, som blandt andet fastsætter internationale minimumsstandarder for arbejdsvilkår.

For at stå til rådighed, skal man efter det mål, vi anvender, leve op til tre kriterier: 1) Man vil gerne have et arbejde; 2) man har søgt ar-bejde inden for de seneste fire uger, og; 3) man kan tiltræde et job inden for to uger. Ud fra de oplysninger vi har om disse tre emner, beregner vi, hvor mange af svarpersonerne i undersøgelsen der står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Eftersom rådighedsmålet omfatter centrale spørgsmål fra de tre kapitler, der omhandler ledigeundersøgelsen, kan man betragte kapitlet her som en sammenfatning af kapitlerne 2 til 4 ud fra perspektivet: ar-bejdsmarkedsparate lediges rådighed for arbejdsmarkedet.

For at sikre så stor sammenlignelighed som muligt med de rå-dighedsmålinger, som Danmarks Statistik løbende laver i

arbejdskraft-undersøgelsen (AKU), har vi tilstræbt at benytte samme definitioner som AKU for de tre kriterier i rådighedsmålet. Dette betyder, at personer, der har et tilsagn om at påbegynde et job senere – ligesom i AKU – bliver betragtet som stående til rådighed for arbejdsmarkedet.9

Der er to områder, hvor denne undersøgelse adskiller sig fra AKU, således at det får betydning for beregningen af rådighed.

Den første forskel fra AKU drejer sig om undersøgelsespopula-tionerne: De ledige i denne undersøgelse omfatter såvel fuldtidsledige som deltidsledige, mens rådighedsberegningerne i AKU kun omfatter fuldtidsledige. Det er derfor i det følgende kun rådighedstal for fuldtids-ledige, der er direkte sammenlignelige med tal fra AKU.10

Den anden forskel fra AKU drejer sig om undersøgelsesdesign: I denne undersøgelse er der en tidsperiode på en-seks uger mellem ud-trækningen af interviewpersoner og gennemførelsen af interview (be-skrevet i bilag 1). Langt hovedparten af interviewene (96,5 pct.) er gen-nemført fire-seks uger efter udtrækningstidspunktet. Denne tidsforskyd-ning medfører, at en del af de 1.959 personer, der er opnået kontakt med i uge 25-27 i denne undersøgelse, enten er kommet i arbejde eller er trådt ud af arbejdsstyrken, selvom de er udvalgt blandt AF-tilmeldte ledige i uge 21, 2006. Tabel 5.1 viser en oversigt over arbejdsmarkedstilknytnin-gen for undersøgelsens interviewpersoner. Som det fremgår af tabel 5.1, er 416 af de personer, der er udtrukket blandt AF-tilmeldte ledige i uge 21, kommet i beskæftigelse på interviewtidspunktet (uge 25-27). Når vi i det følgende gengiver rådighedsberegninger, går vi ud fra, at personer, der er kommet i arbejde på interviewtidspunktet, stod til rådighed for arbejdsmarkedet i uge 21. Det fremgår videre, at 133 personer, der er registreret som AF-tilmeldte ledige i uge 21, står uden for arbejdsstyrken på interviewtidspunktet (uge 25-27). Nogle af disse personer har dentlig ikke levet op til rådighedskriterierne i uge 21, mens andre formo-dentlig har. Vi kender ikke fordelingen, og vore rådighedsberegninger angives derfor som et interval, hvor yderpunkterne bestemmes ved at

9. Det betyder, at svarpersoner, som har tilkendegivet, at de ikke ønsker, søger eller kan påbegynde et (andet) arbejde, men som anfører, at grunden hertil er, at de allerede har tilsagn om et andet arbejde, anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. (For en nærmere redegørelse for krite-rierne i AKU, se fx Danmarks Statistik, 2006).

10. Bemærk, at deltidsledige i AKU er personer med mindst en times beskæftigelse. I de øvrige kapitler i denne rapport er det personernes hovedbeskæftigelse, der ligger til grund for definitio-nen af deltidsledighed (se bilag 1 for præcis definition). Af hensyn til sammenlignelighed benytter vi i dette kapitel samme definition for deltidsledige som AKU.

antage, at hhv. ingen og alle af de nævnte personer stod til rådighed for arbejdsmarkedet i uge 21.

Tabel 5.1

Interviewpersonernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Antal og procent.

Antal Procent Beskæftiget på interviewtidspunktet 416 21,6 Uden for arbejdsstyrken på interviewtidspunktet* 133 6,9

Ledig på interviewtidspunktet 1378 71,5

I alt** 1.927 100,00

* Kategorien uden for arbejdsstyrken rummer personer, der er påbegyndt uddannelse, revalidering, barselsorlov, værnepligt, eller som er overgået til sygedagpenge, pension, efterløn el.lign.

** Når beregningsgrundlaget ikke er 1.959, skyldes det inkonsistente data for 32 personer.

Endnu et forhold skal bemærkes om de i alt 549 personer, som enten er kommet i beskæftigelse eller er trådt ud af arbejdsstyrken på interview-tidspunktet. For disse personer er der kun gennemført et afkortet inter-view, og vi ved ikke, om de var fuldtidsledige eller deltidsledige på ud-trækningstidspunktet. I det følgende indgår de derfor vægtet i beregnin-gerne af rådighed, således at de gives samme procentuelle fordeling mel-lem fuldtids- og deltidsledige, som kendetegner de 1.378 interviewperso-ner, der stadig var ledige på interviewtidspunktet.

I de følgende afsnit gengiver vi først rådighedsberegninger for samtlige 1.959 interviewpersoner – opsplittet på fuldtidsledige og deltids-ledige. Derefter gengiver vi en række forskelle med hensyn til rådighed, som er signifikante i regressionsanalyser. Disse forskelle kan alene bereg-nes for de 1.378 personer, som stadig var ledige på interviewtidspunktet, og som derfor har været gennem det fulde interviewskema.

TILFREDSSTILLELSE AF RÅDIGHEDSKRAV

Tabel 5.2 gengiver rådighedsforhold for undersøgelsens 1.959 interview-personer opdelt på fuldtids- og deltidsledige.

Tabel 5.2

Rådighedsforhold, særskilt for fuldtids- og deltidsledige. Antal og procent.

Fuldtidsledige Deltidsledige1 I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Beskæftiget på inter-

viewtidspunktet,

vægtet2 302,02 22,48 113,98 22,87 416 22,58 Uden for arbejdsstyrken på

interviewtidspunktet,

vægtet2 96,56 7,19 36,44 7,31 133 7,22 I alt 1.343,58 100,00 498,42 100,00 1.8424 100,00

1 Af hensyn til sammenlignelighed benyttes her samme definition for deltidsledige som i AKU: Deltidsledige er personer med mindst en times beskæftigelse.

2 Interviewpersoner, som er kommet i beskæftigelse, eller som er trådt ud af arbejdsstyr-ken, er fordelt på fuldtidsledige og deltidsledige efter samme vægtning, der kendetegner personer, som stadig er ledige på interviewtidspunktet.

3 Kriterium 1: Ønsker arbejde; kriterium 2: Søger aktivt; kriterium 3: Kan påbegynde arbej-de inarbej-den for to uger.

4 Tabellen summer ikke til 1.959 på grund af manglende besvarelser på de forskellige spørgsmål.

Som nævnt går vi ud fra, at personer, der er kommet i beskæftigelse mel-lem udtrækningstidspunkt og interviewtidspunkt, står til rådighed for arbejdsmarkedet. Personer, der er trådt ud af arbejdsstyrken, regnes en-ten som rådige eller ikke-rådige. Ud fra disse forudsætninger når vi frem til følgende intervaller for rådighed:

• 66-73 pct. af alle AF-tilmeldte (arbejdsmarkedsparate) ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der er betydelige forskelle mellem fuldtidsledige og deltidsledige:

• 70-77 pct. af de AF-tilmeldte fuldtidsledige står til rådighed for ar-bejdsmarkedet

• 56-63 pct. af de AF-tilmeldte deltidsledige står til rådighed for ar-bejdsmarkedet.

Forskellene mellem disse grupper er signifikante i regressionsanalyse.

Det skal i denne sammenhæng understreges, at alle interviewpersoner i denne undersøgelse, fuldtids- som deltidsledige, er tilmeldt AF og skal stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.

Til sammenligning kan det anføres, at AKU 2005 og AKU 2004 når frem til, at hhv. 73 og 77 pct. af de fuldtidsledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, når man beregner ud fra de EU-fastlagte operationali-seringer af ILO-definitionen.11 Rådighedsandelen for fuldtidsledige ligger således i denne undersøgelse på niveau med tallene fra AKU.

In document VIL DE GERNE HAVE ET ARBEJDE? (Sider 112-116)