• Ingen resultater fundet

Før vi råber alt for højt hurra over den nationale præstation, at have skabt denne enestående genre »Samlinger af spørgsmål/svar-opdelte verdslige

In document studier danske (Sider 162-166)

ord-sprog«, ved efterligning af SeptSap, var det måske værd at sikre sig, at alle spor var fulgt om ikke til enden så dog et stykke længere. Jeg kan ikke love resulta-ter, men brugerne ville også have glæde af et negativt svar ved en sammenlig-ning med værker fra denne underholdsammenlig-ningsgenre.

Hvilke kilder er materialet hentet fra? (s. 61-85)

Prol s. 62-70

n

. De til fragstykker transformerede ordsprog i Prol er hentet mange steder fra. Hovedkilden er Egenolphs Sprichwoerter, Schoene, Weise, Kluogredenn 1548.

n

Hertil kommer flere indskud.

13

»Hver kilde er brugt inden for en afgrænset del af Prol og derefter som regel lagt væk. Resultatet er blevet en mosaik, men mosaikken er lagt med så megen sproglig og stilistisk behændighed, at læseren får indtryk af en i det store og hele harmonisk helhed og knap nok bemærker sammenføjningerne. De kvanti-tativt dominerende kilder... er udenlandske, men det danske element i kilder-ne er alligevel så fremtrædende, at det på dette grundlag må anses for overvej-ende sandsynligt, at kompilationen fra begyndelsen er dansk.« (s. 70).

Ja, Anm. ville formulere det således: den, der har ansvaret for den endelige

strukturering, må nødvendigvis have kunnet dansk. Det svarer til det indtryk, læseren af Prol får; men hvorfor fremlægges ikke flere konkrete indicier på denne homogenitet, f.eks. en undersøgelse af fælles mønstre i kompositionen i de enkelte afsnit, jf. f.eks. de otte modi til behandlingen af en chria?14 Således at man ikke har nødigt at støtte sig på negative argumenter:

»Denne konklusion underbygges yderligere af, at det - trods ganske omfat-tende eftersøgninger - ikke har været muligt at påvise en sådan trykt udenlandsk kompilation« (s. 70),

et ræsonnement, der ikke vejer helt så tungt i betragtning af de uafsøgte fel-ter jf. ovf. om dels selskabslege dels teoretiske værker, der behandler brug af metaforer/citater/ordsprog i prædikener som Sthens notater i Jagertrykket.

ProII s. 70-7315 (s. 71):

»ProII består af i alt 137 spørgsmål/svar-formede ordsprog, og af disse har de 133 deres grundlag i Peder Låle-samlingen. Selv om hverken Peder Låle eller Christiern Pedersen er nævnt, er det utvivlsomt, at kompilatoren af ProII har haft Peder Låles ordsprogssamling i Christiern Pedersens udgave, Paris 1515, (PL B) liggende foran sig«.

Men han har excerperet Låle bagfra (s. 71),16 jf. om positionsanalysen i det flg. Udg. kommenterer det mærkelige træk, at overskriften lyder:

»Atskillige andre problemata oc Proverbia i Spørsmaal korteligen forfattet«, som var det sideordnede størrelser og ikke netop proverbia omformet til pro-blemata. Dette styrker ikke tilliden til den gamle udgivers bevidsthed om, hvil-ke genrer det er, han har med at gøre.

ProIII s. 73-80n er den eneste almindelige ordsprogssamling i bogen. De 1566 numre er ordnet alfabetisk efter første bogstav. Men indenfor hvert bog-stav foretages ingen systematisering; dvs. at rækkefølgen kan komme til at af-spejle den rækkefølge, i hvilken de er indført fra kilderne, (s. 74):

»Da de samme kilder normalt i samme fase vil levere ordsprog til flere for-skellige bogstaver, vil kilderne aflejres i samme rækkefølge inden for de af be-gyndelsesbogstaverne bestemte afsnit. Den enkelte kilde kan derfor komme til at udgøre en art geologisk lag, der strækker sig gennem flere afsnit. Placering i et sådant lag kan være et væsentligt kriterium ved bestemmelsen af kildeafhæn-gighed. Positionsanalysen supplerer mere traditionelle metoder som sammen-ligning af ordsprogenes rækkefølge i den långivende og den modtagende sam-ling, og sammenligning af detaljer i ordsprogenes formulering«.

I følge DSL's forord (s. 7) er denne positionsanalyse udviklet af N. W. Fre-deriksen. Den forekommer enkel og genial, og man kan have svært ved at tro, at den ikke skulle have været brugt før. Som praksis er den utvivlsomt andre end undertegnede bekendt ved analyser af andre kompilationsværker som f.eks. vokabularier. Metoden er vel blot ikke benævnt som en »metodik«. Dens bærende idé er systematisk at tilskrive rækkefølgen kildeværdi vedr. excerpe-ringsproceduren, der antages at være hensigtsmæssig. Han må derfor også anvi-se metoder til at undgå den risiko, at rene tilfældigheder tilskrives beviskraft vedr. denne procedure.

Positionsanalysen i brug viser f.eks., at stof fra to hovedkilder Vedels Den danske Krønicke (DDK) 1575 og Ranchs Kong Salomons Hylding (KSH) fore-kommer således, at det er klart, at KSH er udskrevet først. Endvidere at

»Laget fra KSH ligger aldrig klos på det første lag fra DDK, en eller flere kilder er altså udskrevet i mellemtiden« (udg. s. 74).

Kompilatoren har udskrevet ordsprog fra DDK i tre faser, først fra teksten, så fra registeret og derefter fra teksten igen. Mellem den første excerpering i teksten og excerperingen i registeret har kompilatoren brugt andre kilder, mens den anden excerpering af teksten ligger lige efter excerperingen af regi-steret.

Dette er blot smagsprøver på Frederiksens resultater (jf. note om ProII).

Der er fundet flere kilder, men ikke til alle ordsprog. Udg. kan konkludere, at

»ProIII er blevet til ved skrivepulten. Intet tyder på at kompilatoren har ind-samlet ordsprog fra mundtlig tradition. Og han har på ingen måde bestræbt sig på kun at bringe ægte ordsprog«, (udg. s. 80).

ProIV s. &/-&518. SeptSap er et anonymiseret eftertryk af den tekst, som Ve-del fastlagde i udg. fra 1572, med enkelte ny fejl og uVe-delaVe-delse af VeVe-dels forta-le. Det må være én af de mange udgaver, som denne salgssucces fik.19

Men hvilke er så Vedels kilder? Her kan Udg. ikke være forpligtet, men kommer dog med en redegørelse (82f.), hvoraf flg. er af principiel interesse, fordi Udg. meddeler flg. vedr. det af ham udpegede forbillede for de verdslige fragstykker i Pro I-II, nemlig SeptSap.20

»Når Vedels SeptSap af den ukendte kompilator eller bogtrykker er føjet til kompilationerne ProI-III, så virker en sådan ProIV - trods Vedels bestræbelser på tilnærmelse til dansk ordsprogsstil - umiddelbart som et fremmedelement.

Men når man ved, at to for Pro-kompilator(erne) velkendte ordsprogssamlin-ger, Francks og Egenolphs, begge bringer en version af de syv vise, så bliver kombinationen af teksterne mindre overraskende. De syv vises sentenser har af humanisterne kunnet opfattes som en del af ordsprogstraditionen ... [Anm.s. un-derstregning].«21 (Udg. s. 85).

Hvor er Pro-teksterne senere udnyttet? (s. 85-90)

Det er kun ProIII, der har været udnyttet af senere ordsprogskompilatorer.

Andet kan ikke bevises, og andet angives ikke at være undersøgt af udgi-verne.22

Her skal kun nævnes modtagerteksten R, fordi den palæografisk kan dateres til sidste fjerdedel af 1500-tallet. Hvis en så snæver datering er tvingende (jf.

udg.s note 165) er den altså ældre end den udg. fra 1611, som ligger til grund for DgO.'s ProIII-tekst.

R er signatur for Hans Thomissøns Ordsprog, der er udgivet i DgO. 11,9-112.

Udg.'s ræsonnementer bygger på en undersøgelse af rækkefølger og aflejringer fra flere kilder. Det kan vises, at der ikke kan være tale om en fælles kilde for R og ProIII, og at ProIII på en eller anden måde må være ældre end R, der sand-synligvis er fra 1500-tallet (jf. ovf.).23

Dateringen og placeringen (s. 90-94) S. 93-4 læses:

»Selv om flere forhold ikke er tilstrækkeligt oplyst, er det muligt på grundlag af ovenstående at sammenfatte en række konklusioner:

Pro/SeptSap 1611 er en anonym bogtrykkerkompilation. Intet tyder på, at

der i forbindelse med tilvejebringelsen af denne kompilation er udført nogen form for selvstændigt arbejde.

De fire dele af kompilationen har forskellige oprindelser og dateringer:

ProIV bygger på Vedels tekst 1572;

ProI-II er sandsynligvis et eftertryk af et Vingaard-tryk, der må dateres til 1585-1600,24 (evt. 1585-96);25

ProIII har en anden kompilator end ProI-II, samlingen er blevet til i hånd-skrift 1585-1600, og den er muligvis kombineret med ProI-II allerede i det po-stulerede Vingaardtryk.

Helheden Pro/SeptSap er med hensyn til kombinationen af Pro og SeptSap først skabt 1611, men alle fire dele har eksisteret før 1600 i trykt og utrykt form, og Prol og II (og muligvis ProIII) har været kombineret i trykt form allerede før 1600.

Den på det foreliggende grundlag rimeligst mulige model til forklaring af Pro/SeptSap's tilblivelse og datering vil herefter se således ud:

PRO IV Pro I-II. Pro I ældst Pro III kompilator og oversæt- kompilator(er): MS 1585-1600 ter: A. S. Vedel ukendt(e) evt indgået i x, trykt: Lor. Benedicht (L. P. I. S. R.?) men anden kompilator 1572, i alt 4 tryk bevaret trykt: Mads Vingaard end Pro I og II før 1611 1585-1600 (1585-1596?)

betegnes: x

I

Pro/septSap 1611

bogtrykker og forlægger: anonym (Sartor?)

I

Pro/SeptSap 1624

bogtrykker: Jørgen Hantsch forlægger: Jens Lauridssøn Wolf«

Hvordan er udgivelsen lagt til rette? (s. 94-100)

Her skal ikke fortælles om de alm. udgivelsesprincipper, men om hvordan Udg. tager hånd om netop ordsprogsstoffet.

Udg. (og i dette afsnit af udgaven hedder »Udg.« N. W. Frederiksen) bruger ordet udskille på en forvirrende måde (se s. 97 lige før midten). Meningen er:

»medtage/registrere som ordsprog«. Det modsatte af, hvad man forventer ud fra dagligsproget. »Registrere som ordsprog« vil sige nummerering eller sær-nummerering til brug for det kommende registerbind. Ved særsær-nummerering har jeg forstået flg.: et ordsprog, der er benyttet til forklaring af et andet ord-sprog, får det samme nummer som det ordord-sprog, det skal forklare, + litra. Alt-så ordsprog 29 forklares med ordsprog 29a.

Udg. bemærker her, at ved enkeltord, der kunne minde om ordsprogsrester, er praksis ved udgivelsen af Prol mere restriktiv end ved udgivelsen af ProIII, (se ProIII-, 1469a) og Peder Syv DgO Bd. VII, idet samlingens karakter af

me-re me-regelme-rette ordsprogssamlinger i de sidstnævnte har medført, at også dette

In document studier danske (Sider 162-166)