Lil den h. Johannes den Noder.
1 5 5 a. Jo h a n n es! H errens T jen er!
D u O rk'nens stoerke Rost!
T il Johannes den Dpber.
D u Forbud om M essias, D er fodtes os' til T rost!
K. O hellige Johannes!
T il din P riis her paa Jo rd S junge vi i Jubelchor.
S o m M orgenroden minder O m S o len s noere P ragt, S a a har du om vor Frelser
D et kjoere Budskab bragt.
I<. O hellige Jo h a n n es! o. s. v.
I reen og hellig Vandel I Orkenen du stod:
D er bod din stoerke Stem m e Omvendelse og Bod.
K. O hellige Johannes! o. s. v.
D u vidned om M essias, D et hellige G uds Lam!
O g det var dig, som dobte I Jo rd a n s Bolger Ham.
k . O hellige Jo h an n es! o. s. v.
D u revsed Kong Herodes,
S o m trodsed J s r a 'ls Gud, O g derfor du med Livet
H a r bodet paa hans Bud.
K. O hellige Johannes! o. s. v.
Endnu din Rost gjenlyder F ra Jo rd a n s stille Flod, D u kalder hver en Synder
T il Bedring og til Bod.
K. O hellige Jo h a n n e s! o. s. v.
1 5 2 Til Aloysius.
7. O g end dit Levnet taler O m Armod, Noisomhed, F o r H errens Skyld at lide
M ed trofast Kjoerlighed.
k . O hellige Johannes! o. s. v.
8. Johannes! H errens Tjener!
M odtag vor ringe B o n : Beed for os til vor Fader
L g H ans eenbaarne S o n !
K. O hellige Johannes! o. s. v.
Lil den h. Zloijlius.
1 5 5 d. Boer hilset tusindfold, D u Reenheds stoerke Skjold,
O Aloysius!
V or Skytspatron du er H os Gud, vor F ader kjoer.
O Aloysius!
2. S o m Liljens hvide P rag t, B landt stinde Torne lagt;
O Aloysius!
S a a er din Kyskhed skjon.
Beed for os til G uds S on, O Aloysius!
?!. Rcrk os din hvide Haand, O g beed til Tugtens Aand,
O A loysius!
At sand Uskyldighed
M a a bringe os G uds Fred.
O Aloysius!
-1. Lad G udsfrygt hos os bo M ed Ajdmyghed og T ro.
T il den h. Joseph. 1 5 3
O Aloysius!
G iv os din Lydighed, Andagt og Kjcrrliqhed.
O Aloysius;
5. T rofast dig folge vi;
0 Helgen, staae os bi!
O Aloysius!
1 Fristelse og Nod, I Livet og i Tod.
O Aloysius!
Lil den h. Joseph.
1 5 6 . Joseph, D avids S o n , du rene Brudgom til G uds Jo m fru -B ru d , T u til Plejefader ene
Af vor Frelser kaaret ud!
Ncrk din Tjener, Dyrebare.
Kjcrrligt Haanden i hans Nod, O g bestandigt du bevare
M ig, dit B arn , for S ynd og Dod.
D u din fromme B rud har ledet T il det ringe Bethlehem
H vor der In te t var beredet, S ted og Tid var ubeqvem.
I en S ta ld hun maatte fode Sonnen sin i N attens Kuld';
O, hvor maa ei Hjertet blode Ved slig Skjcrbne underfuld!
D a Herodes monne tragte
H arm fuld efter B arn ets D od, B ra t en Engel B ud dig bragte,
Og J e r friede af Nod.
T il ALgyptens S letter fjerne, Foretog du V andring lang, Joseph, huldt om mig du vcerne
S ted t jeg er i Nod og T ran g ! 4. T a tolvaarig Jesus toved
I S in Faders Tempelsal, Faderkærlighed du oved,
S ogte Ham med Hjerteqval.
Og for mig du Fader vcere!
D rag min Sjcrl med kjcrrlig M agt, At jeg soger H errens W re,
Holder trofast D aabens P agt.
5. D a din V andring var tilende, Kommen Livets Aften feen, Kjcerlig stod om dig de Tvende:
Jesus og M a ria reen.
Ak, med Jesus og M aria,
N a ar jeg doer, see til mig ned, O g med Jesu s og M aria,
F o r mig til min H erres Fred!
1 5 6 d Joseph, Jesu Pleiefader!
T u , som S ynd og Uret hader, See til os miskundelig.
S a ta n vil sit Hoved reise — T a til S kytspatron vi keise
Tillidsfulde, Joseph dig.
2. Brudgom til G uds Jom fru-M oder, Helgen paa de lyse Kloder,
Beed med os for Kirkens S a g !
T il P etrus og Paulus.
Beed, at P a v e n , Kirkens Fader, Ei sin Klippeborg forlader
F or vi skue S eiren s T ag . Beed, at de forfulgte Hjorde
S ig med Kraftens Svoerd omgjorde T il en Dyst mod Helveds M a g t;
Beed, at Kirkens H al paa Jorden H oit maa hvcelve sig i Norden,
H vor A n s g a r dens G rund har lagt.
T u , hvem H errens Viisdom vilde Anbetro sin Jesulille
M od Herodes' grumme H a r m ; Beed, at alle Folk paa Jorden, Beed, at Sjoelene i Norden.
Favnes maa af Kirkens Arm.
Li! de HH. Hpokclfqr-er Petrus og paulus.
157 3. P etrus, P au lu s! Eders Navne Vidne hoit om H errens M agt!
' Eders D aad stal aldrig savne M indets P ryd i festlig D ragt.
I G uds Kjcrrlighed I broendte, T roens Lys I mcrgtig toendte I Vankundighedens N at.
2- P e tru s! D ig har Herren skjenket Kirkens Scepter her paa Jo rd !
At H ans Vcrrk ei bliver kroenket, O g H ans Hjord ei Lognen troer:
T u H ans Kirke stal regjere;
T u en Klippe stoerk stal voere — Helvedmagtens B anem and!
1?i6 T il P etru s og Paulus.
?>. P au lu s! D ig mon' Herren give Aandens Lys og T roens Svcrrd, F o r at kalde Folk til Live,
Dodens Fanger fjern og noer;
F or at sprede V antroes Morke, H ed G udsordets Lys og Styrke, O g forkynde Christi Lov!
4. P e tru s! D u din M artyrkrone
H erligt vandt ved Korsets D od!
S a a du deelte Kongethrone
M ed din Mester — blodig rod!
P au lu s! Kcempe uforfoerdet!
T a dit Hoved faldt for Svcrrdet Ogsaa du vandt T roens S e ir!
5. Kirkens P iller! I os loere
Ret at magte Sandheds O rd , Koempe boldt for H errens AEre;
F o r H ans Kirkes S e ir paa Jo rd ! D a stal hist for H errens Throne
B i annamme Livets Krone, N aar engang vor S trid er endt!
15V d. O P etrus, hel'ge Hyrde, modtag med naadig Haaud D e Sonderknustes Bonuer, los os af Syndens B aand;
V or Frelser dig udkaaret, han har dig mcrgtig gjort At aabne og at lukke den hel'ge Himmelport.
2. Dm store Lcrrer P aulus, oplys hver Kristens S ind.
D ra g vore Sjcrle opad, drag dem i Himlen ind, H vor T ro til S y n forklares, hvor Kjcrrligheden stor S o m Solen i G uds Rige i evig Glcrde bor,
o strenge Guddom, D in evig store M ag t Di, t ,^ r e Lov og ALre tilbedende frembragt,
- hersker over Himlen og Jordens Kreds saa vid, upersonligt Voesen, nu og til evig Tid.
^ Til -rn h. Ansgar, kordens ^poSel.
O S an ct Ansgar, som ved G uds Naades K raft
- er vorden
^ sorste Vidne om vor Frelser her i Norden!
D ,? ^ ^ " ^ s vi med Lov og Tak og ydmyg P riis, Helgen, seierskronet i Himlens P arad iis!
^ . ^ .h k llig t Liv i Gud, ved Kraften fra det Hoie, b Kjwrlighedens O rd kan haarde Hjerter boie, 9 Troens skjulte Liv ved Sandhed aabenbar
^ r twnder Aandens Lys, hvor dybest Morke var!
D u herlig S eier vandt! Thi Afgudstroen
^ . blegned,
^ 9 falste G uders G lands for Korsets O rd nedsegned.
herlig blomstred frem for N ord en S to rd a a d s
At Old,
^ aldrig glemmes kan blandt os din Jdrcrt bold!
- Dog mangen G ang dit Navn ei mindes uden
. Sm erte.
^ fromme T roens M and med apostolisk Hjerte, planted Christi K ors i fremmed Hedningland 9 bragte Himlens B ud til fjerne danste S tra n d !
^ Forsmaaet blev dit Vcrrk, miskjendt i Tider onde,
^ 9amle T ro forsvandt fra Danm arks gronne Lunde;
ud den veeg S torheds G lands fra vore Lande
c> bort!
M indet nu kun boer, hvad Aanden priser stort.
15)8 T il Set. Ansgar.
li. D u - reiste from det K ors i M orkets Tid trange, S o m kneised hoit i Sky ti! Trost for Slcrgtl
mange:
M en Alterstenen din blev skjult i Glemsel lang;
D in Osferild saa klar blev flukt i Dannevang.
7. End ulmer dog dens Glod i Kirkevraa i Nordel I lonligt Haab til Ham, som end regjerer Jordel
E nd straaler Korsets Tegn og toner Kongeflag;
D et varsler sikker S e ir for A nsgars Hjertesag!-8. S a a Voer da takket, G ud! for hvert et liflig
M inde O m Alterilden reen, hvori vi Jesu s finde!
O lad den flamme hoit og lyst i Dannevang!
S ty rk os med Hnabets T rost! Giv B od for Ovid lang!
9. O S a m t Ansgar, ved hvem i Naadetidem Fylde O s Gud til Livets Lys i Christ opreise vilde — O beed for Kirken, som du bygged her i N ord!
O beed for os, som troe dit og G uds Kirkes O rd 1 5 9 . Naadens D ag vi ihukomme,
T roens M orgengry i N ord:
D a G uds Sandheds Vidner fromme, Alt som M orkets T id var omme Tcrndte Lys ved Livets O rd !
2. Ud de gik, som Jesus sagde, I den ode Hedningork;
B ud til Fredens B o rn de bragte:
T il Set. Ansgar.
H er i N ord til Kirken lagde A n s g a r G rund i Afkrog mork!
Kirketro! dit Storvcrrk priser
H errens Folk i S y d og Nord!
Moegtig du din K raft beviser;
Hvo dig har, han ei forliser, Ledestjerne tryg paa Jo rd !
Christi T ro i hine Dage
Beien fandt til Nordens Folk, S a a det monne G ud behage
M srkets B o rn til Lys at drage H vor H ails Aand er O rd ets Tolk.
Kirke een kun Jesus grunded, F o r at samle dem til Eet,
Hvem H ans Kjcrrlighed har fundet, Hvem H ans Osferdod har vundet, F o r hvem H an paa Korset leed!
D ig det var, vor Kirkes Fader — Dig, A n s g a r ! som vidned tro D m vor Gud, som Tvedragt hader,
M en splidagtig S lcrgt ei lader Evig fredlos uden R o!
D ig vi derfor glade mindes * O g din D aad saa underfuld!
S a lig t Liv i N ord nu vindes O veralt hvor end der findes G lands af Aandens cegte Guld.
Enighed i T ro er Kilde
T il al Fred paa smldig J o rd ; Kjcrrlighed i H jerter milde
Vidned lydt blandt Slcrgter silde F o r den T ro , som christned Nord.
9. M aatte da end Tvedragts Lue Tcrnde B a a l i Fredens B o ; Spcrndte lcrnge Fjenden Bue,
Vil med Undergang han true — Haabet dog gjor Hjertet f r o !
10. Helgen stor i Himmelsale!
O , forlad ei N ordens Folk;
Lad dit M inde os husvale,
O g din Forbon for os tale, D u vor Lcengsels omme Tolk!
(Under Missionsandaqten.)
1 6 0 . Lad ei, o Gud, os gaae af M inde D in Godhed mod os underfuld:
M ens fjerne Folk end gaae iblinde,
I haablos Kamp for S to v og M uld!
Hvad Hedenold forgjoeves sogte I blodig Daad, i stakket Lyst,
O s skjenker D u , naar vi D ig frygte Den Fred, som bringer evig T ro st!
2. O Hjertefred! o Sjcelehvile!
Hvad ligner vel dit stoerke Skjold.
H vorpaa sig bryde S m erten s Pile N a ar vi os give G ud i Vold!
N a ar vi i T ro og B o n tilbede
V or Gud, som i vor M idte boer.
T hi H an i Sandhed er tilstede S o m O ffer for vor B rode stor!
6. Hvergang da, Fader i det Hoie!
T il Let. Ansgar.
O plivcr os D in Naades Rost, Hvergang sig fryder sodt vort O ie
Ved P antet paa D in Himmeltrost, Hvergang i Christi K raft vi seire
O g brat bortviger S y n d og S o rg , V o r T r o e s F a d e r da vi feire
I Ly af Kirkens faste B org!
O g naar, o Gud, vi Tak D ig bringe F o r S p ire hver af A n s g a r s D aab, F o r T roens Flugt paa Haabets Vinge,
F o r S v a r paa Hjertets Klageraab;
D in Aand os allevegne samler
T il kraftig D nad og B on for Hver, S o m endnu blind i M orket famler
O g veed ei, at hans Gud er noer!
S a a hor da os, som her D ig bede:
Voer med D in Kirkes Sendebud!
Lad Hedningfolk til Lys dem lede, S a a herlig pranger Christi B ru d ! Lad Haabet mildne Korsets Byrde.
O g Kjoerlighed som O rdets Tolk Forklare Kirkens Overhyrde —
I Ham forene Jordens F olk!
Li! Roiig Knud den Hellige.
1 6 1 . P a a Kongestol du sad, o Knud!
O g skifted Lov og R et;
D it Kongeord var Retfoerds Bud.
Hver Voldsm and folte det!
D n drog dit Svoerd til blodig Dvst, O g stevncd til den fjerne Kyst;
H vor Afgudsnatten Alt omskygged,
D u Lysets D ro t et Tempel bygged!
2. D u var eu Cyristen-Herre bold I Fred, i Ledingsfærd.
M od Hedeuskab, mod S v ig og Vold D u forte H errens Svcerd.
Ved O rd ets og ved Aandens M ag t At vinde Sjcele for G uds Pagt, O g under Kirkens Ly dem sanke,
Det var din Stroeben som din Tanke!
6. S elv knoeled du i B od og Bon, En Christen ydmyg, from,
F o r Korsets Herre, for G uds S o n , S o m tog paa S ig vor Dom.
Kun H ans at vcrre var din Trost!
Lidt var dig Verdens P ra g t og Lyst M od Naaden, Christi Navn at boere,
O g voerne om H ans Kirkes ALre!
4. M en M orket hoeved Avindskjold M od dig og mod din Foerd, O g Troloshed i P ag t med Vold
Skjod frem en Oprorshoer.
F o r Borgerkrigens Tordensky I H errens H uns du sogte Ly.
D it Liv, dit Scepter og din Krone D u lagde ned for N aadens Throne!
5. S o m from du sad ved A ltrets Fod, M ens Larm og Kampskrig lod, F ra Naadens Lys en Stranleflod
S ig om din Tinding gjod.
T il Set. Olaf.
O g Spoeret sloi imod din B a rm ; Frem brusede Blodstrommen varm ; D it Liv D u misted til G uds W re,
D in Sjcel steg op blandt Englehoere!
Skytshelgen for det hoie Nord, F o r D anm arks Land og Folk, D u som i Saligheden boer,
Voer du for G ud vor Tolk!
O g boer en B on for Herren nu:
At mildt Han kommer os ihu.
Troed ind hos Naaden for de Lande, D u vogted her: De danske S trande!
Beed for den Flok, som samlet her E rindrer from t din Id ,
F o r hver en Sjoel, som fjern og noer Her strider T roens S trid .
F o r vore S uk for Herren ind!
B rin g Fred til hvert beoengstet S in d ; H o r vennehuld vor Lovsangs Tone
D u, som har vundet Livets Krone!
Til Rong Mak den Hellige.
1 « 2 u. D u, som H errens Aasyn skuer, Hvem ei Tidens Troengsel truer,
S a lig hist med Seraphim ,
Moegtig som G uds Cherubim.
Hellig O l a f ! fra det Hoie D u til os dit Aasyn boie;
T u vor Skytspatron jo er H os vor Gud og Frelser kjoer!
Huldriig see til os hernede,
11*
1 6 4 T il Let. Olaf.
N a ar til G ud vi ydmygt bede, B rin g os Aandens Himmeltrost
Ved din F orbons stoerke Rost.
K . M indet om dit hoie Hjerte
Tage Brodden fra vor S m e rte ; D u vor Skytspatron jo er
H os vor G ud og Frelser kjoer!
6. Jordens G rode du beskytte,
Alt bevar, hvad os kan nytte, Vogt os huld mod A rm ods Nod,
Sygdom , Pest og voldsom Dod.
K . N a a r vi jordisk Lykke nyde,
Lad med Tak i G ud os fryde;
D u vor S kytspatron jo er o. s. v.
4. Stedse for vor Sjcrl den svage Naaderiig du O m sorg drage;
Beed, at paa vor trange. Vei Naadens Lys udslukkes ei.
S ty rk os mod vor Frelses Fjende, Hjelp os Livets Palm e vinde;
T il vor Skytspatron jo er o. s. v.
5. T ro og Haab du os bevare
B od forhverv for Synder svare, Tvivl, Bekymring, S o rg e rs Hoer,
Flye for Fredens milde Skoer!
K . Kjoerligheden stedse seire
O g vort Hjertes Nag henveire.
D n vor Skytspatron jo er o. s. v.
6. Vore Bonner, vore Sange,
In d med dem for G ud du gange,
S a a H an i sin Kjcrrlighed Skuer naadig til os ned.
Hellig O l a f ! i det Hoie D u til os dit Aasyn boie;
T u vor Skytspatron jo er H os vor G ud og Frelser kjcrr!
Lil den hellige Virgitta.
1 6 2 d. S ankt B irgitta, Kristi B rud, Nordens crdle Kongeskud!
D ig Hoinordens hele Slcrgt Herren gav i Varetcrgt.
2. M onster skjont paa hver en Dyd, Nordens, hele Kirkens P ryd!
H os D ig hver en S ta n d , hvert Kjon Finder N aad og Trost i Bon.
3. D u var H errens Sendebud,
O g dit O rd soer mcrgtig ud O ver Land og over Folk
S o m en Aandens Sandhedstolk.
4. F ra Alvastras Klosterfred
Kaldtes du til Pirksomhed.
R om as Hoie, Nordens Kpst Gjenlod af din Senderost.
o. Engleoine skue ned,
Folge trofast dine F je d : Kristtts og vor F rue kjcrr
Lede selv din Sendefcrrd.
ii. Doden lukker Heltens M und, D in ei tier nogen S tu n d :
1 6 6 Allehelgensdag.
D ine S krifter tale end,
Skjondt du lcrngst er faren hen.
7. Af din G rav en Sloegt opstod, S o m blev Videnstabens Rod, Klosterreglens oedle Pryd,
Nordens G lands og Kirkens Fryd.
8. F ra Vadstenas Klostervang Lod en deilig Psalmesang:
Tak og P riis for Blomsterduft I vor nordisk kolde Luft.
9. P a a Ruinen af Vadsten
V isner Folkungs Nosengreen:
Dog den atter Blom ster faaer, N a ar vor T ro i N ord opgaaer.
10. Nordens Aftenstjerne blid!
Lys for os til evig T i d ,' Klarest dog i D odens N at
Vise du os H im lens Skat.
^lltliclgcnsdag.
1 6 3 . T u som Alverdens Frelser est, Hjelp os, som stride, Jesus Christ!
O g du, o Him lens D ronning huld;
D in Forbon troster underfuld!
2. I Englestarer uden T al,
Propheter hist i Him lens Hal, Anraaber Gud, at naaderiig
H an over os forbarm er sig!
3. Johannes. T ober! Bodens Rost,
Nedbeed med P etru s Naadens T rost!
4.
5.
0.
Udvalgte Tolv af H errens Folk,
M ed P an lu s vcrr vort Hjertes Tolk!
I M artyrhclte, dobt' incd Blod.
Bckjendere med freidigt M od,
^2ttmt lilierene Jom fnlchor,
O), ihukom vor S trid paa Jo rd ! N aar da oprinder Dagen, som
^ Forkynder os den store Dom, skal og herlig eders B on
O s bane Vei til Himlens Lon!
Lov, P riis og SEre, Tak og B on S kal vcrre Faderen og S o n , O g Heltigaand tilligemed
F ra Evighed til Evighed!
-411tsjlrlts-iig.
10-1. O Fader, vcrr ei lcrnger vred, O plad D it milde Hjerte,
Og skjenk de arme Sjcrle Fred!
End deres bittre S m erte!
De lide vel for deres Synd,
M en blev' dog troe til Doden.
Dem derfor N aadens O rd forkynd!
O for dem nd af Noden!
3 a, milde Jesus, Hyrde god, D u nnadigst D ig forbarme!
D u har jo kjobt dem med D it Blod, O frels dog snart de Arme!
De alle vel sig her forsaae M od Dig, o Faderhjerte;
1 0 8 Allesjcelesdag.
M en toenk nu ikke meer derpaa, End deres bittre Sm erte!
0 Hellignand, o ihukom, At Sjcrlene, som lide,
Alt her paa Jo rd dog vendte om O g sogte G ud itide!
1 deres Nod D u dem husval, Voer med D in T rsst tilstede;
F o r dem til Him lens lyse S a l, T il evig Fred og Gloede.
4. M a ria , Aandeus hulde B rud, B onhor de arme Sjoele!
O g for din S o n , Alverdens Gild, I B on du for dem knoele!
Beed Ham at tage dem til S ig , O g ende deres Sm erte,
J a , for dem snart til Himmerig, O g til dit Moderhjerte.
5. O Gud, lad D in Retfoerdighed Form ildes ved vor T aare!
B onhor den hele Christenhed, S o m beder D ig saa sa a re : At D u vil ende deres O val,
O g Naade dem bevise,
At snart de hist i Him lens H al I Salighed D ig prise!
Rirktvielstsktk.
„Ooolostidj 1N-N3 .soi-uukloiu!"
K i k . Jerusalem, G uds M etropol!
D u straaler klart som Fredeils S o l!
Kirkevielse. 1 6 9
D u, som med Stene levende D ig hcrver op til Stjernerne, O m straalet klart i Morgenskjcrr,
Af M yriaders Englehcrr!
- D u B ru d til Christi Kjcrrlighed, Udstyret med G uds Herlighed,
Besprcrngt, som Blomst med D ug i Ovcrld.
R iig ved din B rudgom s Naadevcrld;
S o m D ronning smykt med Brudekrands, D u straaler, S ta d , i Himmelglands!
. Hver P o rt, du har, med Perleskjcrr, S ta a e r stedse aaben for Enhver, S o m fulgte troligt H errens B ud
O g leved Livet her i G ud:
S om , gjennemtrcrngt af Kjcrrlighed,
M ed Christus O v al og S m erte leed.
Bed tunge, stcrrke Meiselslag,
Ved Filens mange haarde Tag
Forst Stenen faaer sin Form , saa den Kan passe ind i Bygningen,
F ra Grunden af til S p ire ts Top, D er hcrver sig mod Himlen op.
M ed Jnbelsang fra Jorderig V i love Gud, vor Fader, D ig,
D in S o n , vor Frelser og vort H aab:
T in Aand, i Lyset fra vor D aab, — Hvem P riis, og M ag t og Herlighed
S kal vcrre i al Evighed. Amen.
b ir k en s rilipptbligning.
I t i t i P aa Sandheds Fjeld en Bygning staaer,
H vis hoie S p iir til Himlen naaer.
D ens Grundsteen blev af Herren lagt,
D erfor den staaer, trods Helveds M ag t.
2. I denne Bygning findes Fred,
M ed T ro og Haab og Kjoerlighed, — O g Roering, Loegedom og Ro
F or dem, der trygt i samme boe.
F ra dette Tempel Livets D ro t
O s viser Vei til Himlens S lo t. — V or Vandring gaaer med S a n g og B on
T il G ud og H ans eenbaarne S o n . 4. P a a S tovet gnaver Tidens Tand,
O g Doden det fortoere kan;
Dog, naar hver Bygning synker om, S ta a e r u ro rt H errens Helligdom.
5. Forgjoeves S to rm og Hav i P ag t M od den udfolded voeldig M a g t;
T hi fast dens M u u r trods S torm en stod O g m at sank Bolgen ved dens Fod.
<r. Forgjoeves M orkets vilde Hoer
M ed Lognens I ld og Ondskabs Svoerd, Im od den retted S la g paa S la g —
Den stod og staaer til Dommedag!
7. Im e n s dens Fjender faldt, den stod, De knustes mod dens Klippefod;
T en staaer: — thi H errens Voerk skal staae ' M ens D ognets M agter maae forgaae.
8. Skjondt S a ta n s In g e l R a t og D ag Bestormer den med Vaabenbrag,
D plofter hoit sit Seiersskrig, — S ta a e r Bygningen urokkelig.
P aa S a n d kun T a a re r bygge H uns, S o m falder over dem i G ru u s ; M en H errens H uns fra Jordens D al
O s lofter op til Himmelsal!