Projekts organisering og samarbejde vedr. den generelle del

Der er sendt breve ud til alle familier med forslag til tidspunkt for besøget. På den måde har foræl-drene selv aktivt skulle melde fra hvis de ikke ønsker besøg.

2.3. Projekts organisering og samarbejde vedr. den generelle del

Af projektbeskrivelsen fremgår, at der skal nedsættes tre arbejdsgrupper med medlemmer fra for-skellige faggrupper og repræsentanter fra begge kommuner. Grupperne skal tænke netværksdan-nelse ind i planlægningen, således at personalet i institutionerne på tværs af de fysiske grænser gensidigt kan inspirere og motivere hinanden.

Planlægningen af den generelle forebyggelse er varetaget af projektlederen i samarbejde med tre arbejdsgrupper:

3 Se kostpolitikken på: www.guldklump.stevns.dk

Arbejdsgruppe 1: Dagplejen 0 – 3 år

Kommissoriet er at planlægge en forebyggende indsats med fokus på en kompetenceudvikling hos dagplejerne omkring børns kost og bevægelse. Sekundært skal gruppen planlægge involvering og kompetenceudvikling i forældregruppen.⁴

Projektet rammer ind i feltet ”Krop og bevægelse”, der er en af de seks indsatsområder i de pæda-gogiske lærerplaner og er med til at kvalificere arbejdet med kost og fysisk aktivitet i dagplejen.

Alle tilsynsførende arbejder med pædagogiske lærerplaner. Lederen af dagplejen har i samarbejde med de tilsynsførende sat fokus på en ernæringsmæssigt rigtig kost samt på det sociale i spisesi-tuationen, hvilket har betydet, at tilsynsførende er velorienterede i forhold til temaerne kost og be-vægelse. Det er formidlet videre til dagplejerne når de er med børnene i legestue og ved besøg hos dagplejerne i det tidsrum, hvor børnene sover middagssøvn.

Strategien er stille og roligt at skabe forandringer hen mod bedre kost. Det er vigtigt at det ikke bygger på kritik af tidligere praksis, men på ny viden inden for området der gør, at nogle vaner må ændres så al kage og slik på sigt kommer ud af dagplejen. Der er udarbejdet en kostpolitik for dagplejen og der bliver løbende arbejdet med at implementere den.

Projektet har skærpet dagplejens opmærksomhed på mad og bevægelse. Det er formuleret sprog-ligt og det bliver sagt højt og dermed nemmere at tale om. Det har givet megen god summen og en oplevelse af at være fælles om noget. Det har givet en legitimitet til at drøfte spørgsmål om kost og bevægelse, der går tæt på den enkelte dagplejers integritet, fordi det handler om personlige kost- og bevægelsesvaner. Som en bonuseffekt har projektet rykket ved berøringsangsten og givet legi-timitet til at drøfte problematikker der er i forbindelse med overvægt. Det har ifølge lederen af dag-plejen været meget positivt.

Forældrebestyrelsen i dagplejen har været med til at udarbejde de overordnede retningslinjer for kost og bevægelse. Alle forældrene har fået kostpolitikken udleveret, så de kender den.

Undervejs i projektet skete der noget omkring økologien. Økologi har skabt en negativ stemning hos nogle dagplejere, og projektet blev forplumret af diskussionen om økologi eller ej. I oplægget som var godkendt af arbejdsgruppen stod der: ”Så vidt mulig økologisk kost”. Det blev i den færdi-ge udgave til ”skal”. Det var ikke alle befærdi-gejstret for.

Sammenfattende har projektet givet en øget bevidsthed hos medarbejderne i dagplejen om kost og bevægelse. Det har skærpet en kollektiv opmærksomhed på, at ”vi sammen” gør noget for børne-ne. Kostpolitik opfattes som værende på lige fod med pædagogikken i dagplejen.

Arbejdsgruppe 2: Børnehaver 3-6 år

Kommissoriet har været at planlægge, koordinere og gennemføre tiltag og aktiviteter omkring kost og bevægelse i børnehaver. Projektleder Lene Bager var i 2006 rundt i børnehaverne og fortalte om projektet for personalegruppen. Men det blev ikke fulgt på de efterfølgende ledermøder, hvor lederne valgte at prioritere andre ting. Dette er senere ændret så projektet nu er et punkt på leder-møderne.⁵

I det hele taget havde arbejdsgruppen en turbulent start, der til dels kan forklares ved, at det var svært for institutionerne fra de tidligere Vallø og Stevns Kommuner at finde en fælles platform. Og-så mange personeludskiftninger spillede ind. Desuden var det en barriere, at der ikke var samar-bejde mellem børnehaverne. Det viste sig på den baggrund vanskeligt at etablere netværk mellem

4 For yderligere information kontakt lederen af dagplejen Anne Grimsbo, mail: anngri@stevns.dk

5 For yderligere information kontakt pædagogisk konsulent Birgit Bjørkmann, mail. birgbj@stevns.dk

institutioner i forbindelse med projektet. Der er udtrykt ønske om større samarbejde, men stor geo-grafisk afstand og tidspres gives som forklaring på at det ikke lykkes.

I august 2007 blev der som følge af midtvejsevalueringen nedsat en ny arbejdsgruppe med 8 del-tagere. Denne gruppe har fungeret godt og haft møder hver anden måned. Gruppens medlemmer har dels været tovholdere og sparringspartnere, dels ressourcepersoner som har formidlet ideer og erfaringer videre til kollegaer. Deltagerne har givet udtryk for positiv tilslutning:

”Det har været dejligt at møde andre og høre, hvordan de gør”.

Det har været vigtigt for gruppen at projektlederen havde overblikket og styrede processen. Samti-dig giver gruppen udtryk for, at medlemmerne skal have interesse for at arbejde med kost og be-vægelse. Den pædagogiske konsulent roser den ”nye” gruppe og finder dens arbejde meget kon-struktivt.

Projektet har været med til at samle opmærksomheden og skærpe bevidstheden omkring kost og bevægelse i børnehaverne. Dette er sket i en vekselvirkning med udarbejdelsen af indsatsområdet

”Krop og bevægelse” i de pædagogiske læreplaner. Samtidig synes der at ske en ændring i kultu-ren der ser mere positivt på arbejdet med kost og bevægelse. Ligesom institutionernes kostpolitik er med til at bakke op omkring den specifikke indsats i familierne.

Forældrene har vist interesse for projektet og har deltaget konstruktivt i samarbejdet med det pæ-dagogiske personale. En af forældrene har f.eks. udarbejdet en folder om sund mad til fødselsda-ge. Personalet giver også udtryk for ønsker om at udbygge samarbejdet med forældre omkring kost og bevægelse og en pædagog udtaler:

”Vil gerne have øget fokus på forældrearbejde. Forældremøder med fokus på hvor vigtigt det er med sund kost. Madpakker styrer vi jo ikke. Vi kan anbefale, men ikke bestemme.”

Den lokale kostpolitik er lavet i samarbejde med forældrebestyrelser og bliver uddelt til alle foræl-dre og ligger på hjemmesiden. Et par institutioner har lavet en lille folder.

Der synes at være et grundlæggende dilemma mellem projektets intention om at inddrage børne-havens pædagogiske personale i planlægning af aktiviteter og personalets ønske om at projektet kommer og fortæller hvad der skal ske. Et dilemma arbejdsgruppen siden 2007 konstruktivt har været med til at minimere.

Der har været en kompetenceudvikling af personalet i børnehaver om end ikke så stor som ønsket.

Men de forskellige kurser, studieture og foredragsaftener har været med til at øge indsigten hos medarbejderne. På de enkelte institutioner har man drøftet hvilken form arbejdet skal have.

”Skal personalet vælge sig ind på det, de helst vil – eller skal man rotere?”

Nogle har valgt, at alle skal rundt fordi det giver en personlig udvikling og fremmer en fælles for-ståelse. Flere institutioner har indrettet ”motorikrum” og her er det en fordel at flere medarbejdere har den nødvendige indsigt i hvordan der arbejdes med fysisk aktivitet.

Arbejdsgruppen giver udtryk for, at de gerne vil forsætte arbejdet i gruppen for derved at fastholde fokus på kost og bevægelse i børnehaverne. Den pædagogiske konsulent har udtrykt ønske om at være med i gruppen. Gruppen vil arbejde på at etablere netværk mellem børnehaver samt skabe et tættere samarbejde med skolen og sundhedsplejersker. Gruppen efterlyser skulderklap for de-res arbejde:

”Vi får skulderklap hjemme på institutionen – og man kunne godt ønske sig, at det også kom ovenfra: Pædagogisk konsulent eller forvaltningschefen. At de så, hvad vi går rundt og laver. De måtte gerne komme ud og se, hvad vi laver og rose os for det.

Arbejdsgruppe 3: 3½-års besøg hos familier

Kommissoriet er at udvikle og gennemføre et hjemmebesøg hos familier med et 3-årigt barn. Be-søget, der udføres af sundhedsplejerske, bygger på det brede positive sundhedsbegreb og har fokus på barnets og familiens livsstil. Alle børn bliver dog vejet og målt.⁶

Forud for besøgene modtager familien en indbydelse/invitation til besøget. Denne er revideret flere gange undervejs med henblik på at finde en formulering, der også tiltaler de familier, der har lyst til at svare nej til besøget.

I forbindelse med udviklingen af besøgene er der udviklet et ”lev & leg”-koncept. Det er udformet som et spørgeskema og tages med ud til forældrene når besøgene afholdes. Skemaet er udarbej-det i samarbejde med en praktiserende læge. Under besøget følges skemaet ikke slavisk, da udarbej-det er vigtigt at tage udgangspunkt i det, som forældrene finder vigtigt. Nogle gange bliver snakken om kost nedtonet til fordel for eks. motorik, tidsproblematikker eller det at sætte grænser.

Der er således fokus på emner der rører sig i familier med 3½-årige. Flere gange har der vist sig behov for at drøfte andre ting end kosten på hjemmebesøgene. Derved bliver der opfanget ting som der kan tages hånd om. Eksempelvis har nogle familier haft behov for kontakt til familieafde-lingen, hvor familieterapeuterne er gået ind i at arbejde med familien omkring konflikter. En enkelt gang har der også været behov for henvisning til børnefysioterapeut omkring motorisk udvikling.

Det tværfaglige samarbejde fungerer her fint og der sker henvisninger til læge, familieafdeling og/eller børnefysioterapeut.

Ved besøgene udleveres mappe med pjecer og andet materiale til forældrene, hvis indhold er:

”Opdragelse med hjertet” fra Børnerådet, kommunens kostpolitik, ”Kostråd”, et print af gode råd om motorik, opskrifter, ”Spis, leg og ha’ det godt”.

Erfaringer viser, at 3½-års besøget skal indarbejdes som et integreret tilbud fra den sundhedsple-jerske, som har haft barnet som lille. Eller som er kommet hos de små søskende. I så fald skal alle sundhedsplejersker kunne udføre det. Hvis besøget udføres af en person, som familien ikke ken-der, er det nemmere at sige fra.

Ligeledes viser erfaringer, at de fleste på forhånd siger, at der ikke er noget at snakke om, når vi vil besøge dem. Men der er altid noget at snakke om. Og ofte bliver tidsrammen på 1½ time over-skredet.

Der er dog en risiko for, at de familier der siger nej, er de familier der har størst behov. Måske var det en mulighed at der også deltog en talepædagog i besøget. De familier, som siger nej, har føl-gende grunde:

- de har ikke tid

- det går godt, så der er ingen grund til at mødes

- en afgrænset gruppe har ikke fået ret mange spædbørnsbesøg i sin tid – de finder det un-derligt, at de får tilbudt besøg nu, hvor behovet ikke er stort.

Data fra hjemmebesøgene tastes ind i en database. De vil være klar umiddelbart efter januar 2009 til nærmere analyse og vurdering med henblik på design af en fremtidig ordning i kommunen.

Besøget søges lagt i forbindelse med barnets start i børnehaven og arbejdsgruppen har derfor kontaktet børnehaverne for at fremme en fælles indsats. Melding er samstemmende, at børneha-verne har været rigtig glade for, at sundhedsplejersken er kommet og fortalt om projektet og

6 For yderligere information kontakt sundhedsplejerske Ann-Charlotte Lorenzen, mail: annlor@stevns.dk

nehaverne har udtrykt ønske om et yderligere samarbejde. Der er lagt en plan der skal sikre, at alle børnehaver i kommunen besøges i forbindelse med 3½-års besøgene. Den oprindelige plan blev forsinket på grund af travlhed i børnehaverne og strejke i starten af projektet.

Forud har institutionerne modtaget et brev der forklarer om projektet og formålet med besøget.

Typisk deltager et par pædagoger og institutionslederen samt sundhedsnøglepersoner, hvis institu-tionen har udpeget nogle med særligt ansvar for motorik, kost og sundhed.

På besøget spørges til, hvordan institutionen arbejder med kostpolitikken. Der fortælles, hvilke børn fra institutionen, der har modtaget hjemmebesøg og forskellige behov drøftes.

Besøgene i børnehaverne viser, at pædagogerne oplever positiv effekt af, at sundhed er sat på dagsordenen. Eks. er der mindre slik (mælkesnitte og lign.) med i madpakkerne, og der er mindre slik til børnefødselsdage. Ved at sætte fokus på området, opnås flere diskussioner i institutionerne om sundhed, motorik og sund kost. Der arbejdes med, at det ikke handler om en løftet pegefinger, men om at finde motivationsfaktorer. De fleste steder er der taget sundhedsrelaterede emner op på forældremøder og i forældrebestyrelsen.

Der har været interesse fra 3½- års besøgene fra såvel Sundhedsstyrelsen som andre kommuner.

Sammenfattende er der således skabt sammenhæng i forhold til børnefamilier med 3½-årige, kommunal kostpolitik og daginstitutioner.

2.4. Proces og resultater, herunder opfyldelse af mål og outcome