5 Forbedring af risikorapportering
5.4 Problematik 4: Komplekse og teksttunge risikoafsnit
I forhold til parametrene der sikrer risikooplysningers kvalitet, jf. IASBs begrebsramme, kan det derfor ar-‐
gumenteres at både fremadrettet og bagudrettet risikooplysninger øger informationens brugbarhed. Det ligger i ordet, at fremadrettede risikooplysninger er forudsigende. Det kan dog også argumenteres, at bag-‐
udrettede oplysninger kan være forudsigende, særlig når der er tale om oplysninger, som ICAEW beskriver.
Problemet opstår dog, hvis virksomhederne alene rapporterer om fortidige hændelser eller risici uden sam-‐
tidig også at reflektere over det. Linsley & Shrives (2005) afviser heller ikke bagudrettet risikooplysningers relevans, men tilkendegiver at fremadrettede risikooplysninger, har mere betydning og dermed større rele-‐
vans for regnskabsbrugernes beslutningstagning end bagudrettet oplysninger har. Samtidig forklarer Linsley
& Shrives (2005, s. 294) dog, at virksomhederne kan være tilbageholdende med fremadrettet information, idet den af sagens natur er upålidelig og at denne upålidelighed kan gøre virksomhedens sårbar over for krav fra investorer der har handlet på information.
Tabel 27 viser at Løsning 3.1: Fremadrettet risikorapportering forbedrer kvalitetsfaktoren relevans, herun-‐
der den forudsigende værdi. Løsning 3.2 forbedrer ligeledes kvalitetsfaktoren relevans, herunder den be-‐
kræftende værdi.
Del 4: 5 Forbedring af risikorapporteringen 5.4 Problematik 4: Komplekse og teksttunge risikoafsnit
prioriteret mere, da risikorapporteringen siges at omfatte alt og ingenting. FRCs (Financial Reporting Coun-‐
cil) CEO, Stephen Haldrill, udtaler:
”Vi mener, det er særlig vigtigt, at direktører forklarer tydeligt, hvordan de identificerer og håndte-‐
rer risici, og hvad der holder dem vågne om natten” – Stephen Haldrill (ACCA, 2012)
Der er altså tale om, at risikorapporteringen ikke fokuserer nok på de vigtigste risikofaktorer som virksom-‐
hederne står over for, men at de i stedet rapporterer om så mange forskellige risici som muligt. Denne ten-‐
dens fører til at risikoafsnittene i virksomhedernes årsrapporter opleves for at være komplekse og tekst-‐
tunge. Som det kan udledes af Stephen Haldrills citat, er der tale om et ønske om, at risikorapporteringen kun indeholder de allervigtigste risici. Det vil sige de risici der er så betydningsfulde, at de holder en oppe om natten.
På Eksempel 6 ses et uddrag af FirstFarms årsrapport fra 2013 og 2014, hvor billedet viser FirstFarms risiko-‐
rapportering. FirstFarms risikorapportering består af 4 sider, hvor de i de efterfølgende sider forklarer virk-‐
somhedens risici i lige så stort omfang, som det fremgår af uddraget. FirstFarms risici omfatter markedsvil-‐
kår, klima, køb af landbrug og jord, mælkekvoter og støtteordninger, retlige betingelser, politiske forhold, valutakurser og arbejdsvilkår. Når der er så meget information om virksomhedens risici, er det svært som læser af årsrapporten at tyde, hvilke af disse informationer der er de mest signifikante, samt specifikke for virksomheden. Enten er al den information der berettes om vigtige, eller også er der tale om irrelevant information.
Regnskabsaflæggeren kan være tidspresset, og desværre er tendensen således at risikorapporteringen gen-‐
tages år for år, uden hensyn til om den stadig er gældende og dermed relevant (FRC, 2009). Af eksempel 6 ses et eksempel af dette, hvor det første billede er FirstFarms årsrapport for 2013 og det andet er First-‐
Farms årsrapport for 2014. Der er tale om en fuldstændig gentagelse af forrige års risikorapportering. Ses der endnu længere tilbage på FirstFarms årsrapporter, kan det konstateres at risikorapporteringen for FirstFarm overvejende er den samme helt tilbage til 2010.
Eksempel 6 -‐ FirstFarms årsrapport 2013 (tv) og 2014 (th) – Kilde: FirstFarms (2013;2014)
Del 4: 5 Forbedring af risikorapporteringen 5.4 Problematik 4: Komplekse og teksttunge risikoafsnit
Det er typisk således, at hvis reguleringer kræver, der rapporteres om visse faktorer, at dette ryger i rap-‐
porten uden hensynstagen til om det er relevant og betydelig for regnskabsbrugerne og virksomheden (FRC, 2009). Rapporten bliver altså fyldt med ligegyldige informationer. På den anden side kan det være svært for regnskabsaflæggere at tyde hvad reguleringen kræver (FRC, 2011), her kan ÅRL blandt andet ind-‐
drages. Hvor ÅRL kræver at der berettes om særlige forretningsmæssige-‐ og finansielle risici, kan det være svært for regnskabsaflæggere at tyde hvad disse ”særlige risici” lige præcis dækker over. I stedet for at hol-‐
de sig til en simpel liste af risici, vedlægges en omfattende liste af risici, for at sikre sig at reguleringen er overholdt (FRC, 2011). Denne tendens er dog problematisk, især hvis de allervigtigste risikofaktorer skal kunne udledes af regnskabsbrugere.
Det gavner heller ikke overskueligheden, at årsrapporterne fra første til sidste side er fyldt med tekst. Det gør det tungt og uinteressant at læse igennem. Når der for det første er flere siders risikorapportering og der derudover er mangel på illustrationer, så kan pointen nemt gå tabt for regnskabsbrugerne.
Ud fra en analyse af Carlsberg og TDCs årsrapporter vises eksempler på hvad virksomhederne kan gøre for at forbedre deres risikorapportering.
5.4.1 Løsning 4.1: Fokus på få men væsentlige risikofaktorer
I rapporten ”Cutting Clutter” af FRC (2011) er pointen overvejende at der skal skæres ned på rodet i årsrap-‐
porter, herunder også risikorapporteringen. Virksomhederne skal kun rapportere om de mest signifikante og specifikke risici både i Risk Management afsnittet, men også når det gælder rapporteringen af risici der vedrører finansielle instrumenter.
Både Carlsberg og TDC formår at skære ned i rodet i deres årsrapport. De har i deres årsrapport fremhævet henholdsvis 3 og 4 risikofaktorer, som de anser som gældende for det kommende år. Ved at gøre dette, hersker der ingen tvivl for regnskabsbrugerne om, at disse er de vigtigste risikofaktorer som virksomheder-‐
ne står over for i det kommende år. Dette bevirker samtidig også at risikorapporteringen opleves mindre teksttung, idet der ikke er tale om en lang liste af risici, men et overskuelig antal af risici.
Ses eksemplet i sammenhæng med IASBs begrebsramme, er det den grundlæggende faktorer, relevans, i begrebsrammer der sikrer kvaliteten af risikorapporteringen. Informationer er væsentlige, hvis det har en indvirkning på investorers beslutning, såfremt det blev udeladt i rapporteringen (IASB, 2010). Det må for-‐
modes at forenklingen af risikorapporteringen og fokus på de henholdsvis 3 og 4 risikofaktorer er så bety-‐
delige for virksomhedens fremtid, at skulle disse informationer have været udeladt, så ville der være tale om væsentlige informationer der bliver udeladt. I og med at disse informationer er så præcise og er videre-‐
formidlet til omverdenen, er det kvaliteten af rapporteringen der sikres, jf. IASBs begrebsramme.
Forenklingen af risikorapporteringen, som Carlsberg og TDC formår at gøre i deres årsrapporter, bevirker at de er nemmere at læse og opleves mindre kompleks. Derfor øges kvaliteten af risikorapporteringen gen-‐
nem Forståeligheds-‐faktoren i IASBs begrebsramme. Ved at sørge for det kun er de allervigtigste informati-‐
oner der rapporteres om, gør at informationen er klar og tydelig samt at regnskabsbrugerne bedre forstår det og kan anvende den information.
5.4.2 Løsning 4.2: Grafiske illustrationer
I ”Louder Than Words” af FRC (2009, s. 50) forklares hvordan regnskabsbrugerne også er mennesker, og jo mere interessant og spændende en rapport er, jo nemmere er det for regnskabsbrugerne at forstå rappor-‐
teringens budskab. Tætte standardtekster er svær at læse og er hverken interessant eller spændende, der-‐
for bør regnskabsaflæggere fokusere mere på at gøre deres rapporter mere engagerende. Dette kan gøres på mange måder, men den foretrukne måde, er anvendelsen af grafiske illustrationer.
Eksempel 7 -‐ Carlsbergs brug af grafiske illustrationer -‐ Kilde: Carlsberg (2013)