14. Gennemgang af underteser
14.1 Hvilken nytteværdi har de eksterne interessenter af årsrapporten?
Revisor har i form af sin profession et andet syn på årsrapporten end de øvrige interessenter. En stor del af revisors arbejde består således i, at udføre lovpligtig revision, som grundlag for årsrapporten.
112Artikel: Revision er et offentligt gode, Erhvervsbladet.dk, af Frederik M. Juel, 2/9 2005
Muligheden for fravalg af revisionen vil alt andet lige have betydning for revisionsbranchens samlede omsætning, som vil lidt et tab. Revisors rolle er baseret på uafhængighed i forhold til den enkelte virksomhed, hvorfor revisor ikke har økonomisk interesse i virksomhedens årsrapport, bortset fra revisors honorering. Nytteværdien må antages at være af anden betydning for revisorerne, da de ser årsrapporten og revisionen, som deres næringsvej. Revisor er som offentlighedens tillidsrepræsentant, vant til at have monopolstatus, da lovgivningen kræver at revisor påtegner årsrapporten.
Revisors styrke er, at kunne give virksomhedernes interessenter en sikring af et retvisende billede af virksomheden. Endvidere sikre revisor at årsrapporten er udarbejdet i henhold til lovgivningen.
Det er ikke revisors, men ledelsens ansvar at årsrapporten aflægges i overensstemmelse med lovgivningen. Revisor har ansvaret for revisionen114 samt at udtrykke sin konklusion i en revisionspåtegning. Der findes ikke nogle undersøgelser af hvorvidt revisors arbejde har en forebyggende effekt. Der er dog undersøgelser der viser, at revisor kun har mulighed for at afsløre besvigelser i 2% af tilfældene.
De øvrige interessenter, i modsætning til revisorerne, har direkte økonomisk interesse i årsrapporten.
60% af de adspurgte virksomheder svarer i analysen, at de primært anvender deres årsrapport i forbindelse med kreditvurdering. Endvidere anvendes den, som grundlag for indgåelse af samarbejdsaftaler, med såvel kunder som leverandører.
Halvdelen af revisorerne er i deres besvarelser enige i denne antagelse, da de ser bankerne som en væsentlig bruger af årsrapporten. De mener dermed, at bankerne i deres kreditvurdering vægter det økonomiske kendskab højt, og betragter årsrapporten som et vigtigt redskab hertil.
Den overordnede holdning i bankerne er, at det økonomiske kendskab vægtes højere end det personlige kendskab. De ønsker tal frem for personer og søger derfor altid økonomisk indsigt. Dette gælder både ved rådgivning og långivning. De kan således ikke nøjes med oplysningerne i selvangivelserne, de skal se tal.
113Nettoomsætning 3 mio. kr., balancesum 1,5 mio. kr. og 12 antal ansatte - siden indførelsen i 2006
114Når denne er underlagt revisionspligt
Som Erik Særmark fra Sydbank udtaler:
”Tider hvor vi kæmper om at få kunderne går vi også aktivt ud. Vi vil hellere selv finde kunderne end kunderne kommer til os. Så sætter vi os ind i den slags kunder som vi ønsker at have og sætter os ind i deres økonomi, så vi lærer dem at kende. Så kendskabet spiller selvfølgelig meget ind, så vi ved hvilke mennesker vi har med at gøre.”
Til sammenligning kan det udledes af rapporten fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at 48%115 af alle B-virksomheder har banklån, hvoraf 67% af ejerne kautionerer personligt for virksomhedens banklån. 25%
af virksomhederne er selvfinansierede.
Revisionsbranchen skal tage stilling til hvad der bør foretages for, at interessenternes informationsbehov tilgodeses bedst muligt. Derved opnås den bedste nytteværdi af årsrapporten. Det er op til virksomhederne selv, hvordan de i årsrapporten ønsker at tilgodese interessenternes informationsbehov.
Det er revisors ansvar at interessenterne har tillid til, at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Således kan interessenterne få en overbevisning af det grundlag de indgår et samarbejde med virksomheden på baggrund af.
Vurderingen af informationsbehovet kan afhænge meget af den enkelte virksomhed og signalerne de udsender i forhold til deres omverden. Eksempelvis behøver en økonomisk stabil virksomhed ikke vægte en kreditvurdering lige så højt, som en virksomhed med knapt så stabil økonomi. En virksomhed i vækst kan dog have brug for meget kapital. Samtidig kan de være afhængige af et overbevisende grundlag, overfor mulige samarbejdspartnere, hvorfor årsrapporten spiller en stor rolle i forhold til tilliden.
Regnskabsmanipulation ses som en væsentlig faktor i forhold til revisionen. Revision sikrer virksomhederne, at den offentlig tilgængelige årsrapport er retvisende og derfor ikke er forbundet med væsentlige fejl og mangler. Revisors arbejde sikrer i en vis grad, at der ikke sker manipulation med regnskabsposternes indregninger og målinger116.
Alle de store banker i Danmark er inden for de seneste to år blevet underlagt nye kapitalkrav, i form af de såkaldte Basel II regler. Regelsættet har medført, at bankerne nu har en anden indgangsvinkel i deres
115Oplysninger fra 2006, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport
116 ÅRL – i henhold til hvilken regnskabspost
kreditvurdering117 af virksomhederne, i det den reserve118 som bankerne skal have som sikkerhed ved det enkelte udlån, er afhængigt for den enkelte kundes kreditværdighed. Der foretages således en individuel vurdering af en virksomhed til at promovere kreditværdigheden samt vurdere hvor stor en andel af egenkapitalen, der skal reserveres hos virksomheden. Bankerne anvender ratingmodeller til vurdering heraf. Årsrapporten indgår som en nødvendig faktor i disse modeller, hvorfor det spiller en utrolig stor rolle at denne er retvisende. Førhen skulle bankerne blot sikre sig en egenkapitalprocent på 8% af udlånet, og kunne derved mere frit vurdere grundlaget.
En anden væsentlig interessent er de offentlige myndigheder De ser årsrapporten som en faktor blandt mange. Årsrapporten er eksempelvis ikke afgørende for SKATs arbejde. SKAT læner sig langtfra op ad regnskabsoplysningerne på selvangivelsesblanketten alene. Overordnet set vægter revisors bistand til årsrapporten ca. 1:60 i forholdet til SKAT’s samlede risikovurdering. Eva Jochimsen, SKAT København, udtaler:
”Vi vurderer ud fra en række faktorer og vurderer således virksomhedens risikoprofil. Vi vurderer bl.a.
på om de indberetter og betaler skatter og afgifter til tiden. Endvidere ser vi på regnskaber, moms, afgifter, indkomstskatter og kontrolresultater 3 år tilbage i tiden og vurderer således risikoen som summen af problemerne. Der foretages en overordnet risikovurdering for samtlige virksomheder.”
Faktorerne vægter forskelligt fra virksomhed til virksomhed, så det er lettere for SKAT at have fokus på de risikofyldte områder. SKAT vurderer faktorerne på samme vis, som når revisor foretager revision, således at fokus rettes mod de væsentlige områder.
14.1.1 Delkonklusion
Årsrapporten er et vigtigt redskab for virksomhedens eksterne interessenter, hvorfor de bør tilgodeses, så de opnår den bedste nytteværdi af årsrapporten.
Revisorerne og 60% af virksomhederne ser långiver som en væsentlig bruger af årsrapporten. Denne vurdering må anses som i overensstemmende med bankernes udtalelser, hvor de gør klart at de søger økonomisk kendskab. Bankernes informationsbehov er at søge en overbevisning af virksomhedernes kreditværdighed med udgangspunkt i årsrapporten.
117Der er her tale om de større engagementer, i det modellen er for omfattende ved heltsmå engagementer
118Egenkapitalprocent: den procentdel af virksomhedens egenkapital som banken skal have stillet som sikkerhed
Ved større leverandøraftaler danner årsrapporten samtidig grundlag for samarbejdsaftalerne, som en garanti for betalingsevnen.
Årsrapporten er en faktor blandt mange, hvorfor SKAT’s nytteværdi kun vægter 1:60 i deres samlede risikovurdering. SKAT foretrækker dog revision, da denne letter deres arbejde og derved er ressourcebesparende.
Det kan derved besvares bekræftende, at årsrapporten har en stor nytteværdig hos interessenterne.